Danske trykte Kogebøger 1900

	MAVEKATAR DENS DIÆT — BEHANDLING — AARSAGER AF CARL LORENTZEN Der er ikke noget mere misbrugt Ord end Mavekatar. Har man Trykken i Hjertekulen, Kvalme, Opkastning eller hyppige Opstød, ilde Smag i Munden eller belagt Tunge — saa kaldes det straks Mavekatar. Eller er det daarlig Appetit, vanskelig Afføring eller maaske Tilbøjelighed til Diarré, Tyngdefornemmelse i Underlivet, Smerter over Lænden — saa er det ogsaa Mavekatar. Daarligt Humør, Hovedpine, Svimmelhed, daarlig Søvn, Afmagring, Træthed, Uoplagthed — det er altsammen Mavekatar, og snart sagt Alverdens Sygdomssymptomer er Mavekatar. Lige saa let man kommer til at stille Diagnosen Mavekatar, lige saa let bestemmer man dens Behandling: Mælk, Te, Franskbrød med tyndt Smør, fersk Kød og Fisk o. s. v., Sodapulver, Karlsbadersalt og andre Afføringsmidler bruges en Tid igennem, ofte til Bedring — mange Gange med en forbausende Taalmodighed trods stadig manglende Bedring, indtil man til sidst dog maa bestemme sig til at gaa til Lægen og lade ham tage Affære. Lægens første Opgave bliver da den at bringe Orden i Begreberne. I en Række Tilfælde er det altsaa en Mavekatar, og Lægen fastsætter da en passende Behandling, som hjælper. I andre Tilfælde konstaterer han, at det ikke er en Mavekatar, men en af de umaa-delig mange andre Sygdomme, som kan give lignende ydre Symptomer, og han ordinerer saa det fornødne. Undertiden er der ikke sket stor Skade ved den Opsættelse af den rigtige Behandling, som er sket; andre Gange — og alt for ofte — er der spildt en vigtig Tid, og alvorlige Lidelser har maaske faaet Lov til at gøre Skade. Her et lille Udvalg af de Sygdomme, som Lægen da skiller ud af det store Pulterkammer: Mavesaaret — Nedsynkning af Mavesækken (alene eller sammen med andre Bugorganer) — Overproduktion af Mavesaft — Mangel paa Saltsyre — Mavekræft — Tarmkatar — for træg Afføring — Tarmkræft — Blindtarmsbetændelse — Galdesten — Betændelse i Galdeblæren — Nyrebetændelse — begyndende Brystsyge — Sukkersyge — Nervelidelser — daarlig Behandling af Føden (Tygningen) — Overanstrengelse Blegsot — Overernæring — fejlagtig Ernæring — Underernæring - Lidelser i det kvindelige Underliv og Svangerskab (som for Resten ikke er en Sygdom). Sagen er den, at Mavekataren, den virkelige Mavekatar og den betændelsesagtige Lidelse af Mavesækkens Slimhinde ikke har bestemte ydre Symptomer, som er særlige for den alene, og som ikke findes ved andre Sygdomme; mange andre Sygdomme kan ved deres Angriben af Appetiten, ved deres Indvirkning paa Almenbefindendet, igennem Virkningen paa Nervesystemet o. s. v. fremkalde alle de Sygdomsfornemmelser, som man nu saa almindelig henregner til Mavekataren. En saadan Betændelse af Mavesækkens Slimhinde med dens Forøgelse af Slimsekretionen — i det mindste for en Tid — og med dens mulige Forandringer af Mavesaftkirtlernes Afsondringer kan kun erkendes ved en særlig Undersøgelse, hvorved Mavesækkens Indhold og dettes Afvigelser fra det normale kan paa vises; en saadan Undersøgelse er lige saa nødvendig til Bestemmelsen af en Mavekatar, som en Bryst- eller Hjerteundersøgelse er nødvendig for at bestemme en Bryst- eller Hjertelidelse, en Urinundersøgelse for at konstatere en Sukkersyge eller Nyrebetændelse o. s. v. Det uheldige ved den vanemæssige Populærdiagnose Mavekatar er det, at den Behandling, som da saa ofte forsøges — undertiden med en forbavsende lang og sørgeligt skæbnesvanger Taalmodighed — i ikke saa faa Tilfælde gør alvorlig Skade ved at være daarlig afpasset efter den virkelig tilstedeværende Sygdom eller endog ved at være direkte skadelig. Ved en Række af de Sygdomme, som saa ofte forveksles med Mavekatar, er den lette Diæt dog for vid og rigelig og virker paa den ene eller anden Maade direkte irriterende, f. Eks. ved Mavesaaret, ofte ved Tarmkataren; ved andre Lidelser, som fordrer en kraftig Ernæring, er den For lidet nærende eller for lidet afvekslende og derved skadende ved at svække Ernæringstilstanden, f. Eks. ved mange Former af Forstoppelse, ved Mavenedsynkningen, ved Brystsyge, Blegsot og Underernæring, ved medtagne Tilstande som Overanstrengelsen o. m. Ved andre Sygdomme igen, hvor der maaske skal opereres, er den diætiske Behandling ofte kun den mindst vigtige Del af den Behandling, som er nødvendig for at hæve Lidelsen eller gøre den taalelig for den Syge. Man kan da med et Ord sige, at den saa hyppige Selvbehandling ret sjældent gavner, fordi den er for daarlig afpasset og ikke tilstrækkelig detailleret; og den skader meget ofte ved at være akkurat det modsatte af, hvad den skulde være. Behandlingens Princip: Er der konstateret Tilstedeværelse af en Mavekatar, uden samtidig Tilstedeværelse af nogen anden væsenlig Lidelse, ligger Behandlingens Principer lige for. Et Organ, som er sygeligt irriteret, skal skaanes og have saa megen Ro som muligt; en Ernæringstilstand, som maaske er svækket, skal ophjælpes — dette er de to Hovedsynspunkter, som Behandlingen skal gaa ud fra og samarbejde saa-ledes, at intet af dem træder for stærkt frem og skyder det andet til Side.

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	Mavekatar: dens Diæt - Behandling - Aarsager. 50 Retter ved Mavekatar
	Forfatter:	Suhr, Ingeborg; Lorenzen, Carl;
	Pseudonym:
	Årstal:	1908
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Dansk Sundhedstidendes Bibliothek
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1920;
	Sider:	48
	Oversætter:
	Stikord:	sygdom; medicinsk; læge; lærer;
	Samlet oplag:	2
	Trykkested:	København
	Pris i kr:

	Grahamsbrød. 1 Pd. Grahamsmel (500 Gram), 1/4 Pd. Flormel (125 Gram), 4 Kvint Pressegær (20 Gram), 1 Teskefuld Salt, 1 1/2 Pægl Vand (3 1/2 del.). Melet sigtes, Gæren udrøres med Saltet. Vandet lunkes lidt (25 °C.), alt blandes sammen og æltes godt, stilles til Hævning 1/2 Time ved jævn Varme, æltes igen og stilles til Hævning anden Gang, til Dejgen er hævet til det dobbelte. Derefter formes den og bages i ca. 1 Time ved god Varme.