Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Raakost. En praktisk Vejledning
	Forfatter:	Smitt, Gudrun;
	Pseudonym:
	Årstal:	1926
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Eget forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1927;
	Sider:	48
	Oversætter:
	Stikord:	råkost;
	Samlet oplag:	2
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	2,5

	Ved mine Udstillinger af Raakostretter i Industriforeningen og Teknologisk Institut i August og September Maaned i Aar er jeg fra mange Sider blevet opfordret til at skrive en »Praktisk Vejledning i Ernæring ved Raakost«. Jeg efterkommer Opfordringerne i Haab om, at Bogen maa blive til nogen Hjælp. Jeg har især forsøgt at faa Principperne klart frem, idet en Forstaaelse af disse er den første Betingelse for at kunne praktisere naturlig Ernæring. I »Vitamins: What we should eat and why«., skriver R. H. A. Plimmer D. Se, Professor i Kemi ved Londons Universitet og St. Thomas' Hospitals medicinske Skole: »Et godt Helbred afhænger mere af den rette Art af Næring end af nogen som helst anden Betingelse i Livet. Frisk Luft, Bevægelse og Renlighed er nødvendige Betingelser, men de er til ingen Nytte, med mindre Føden er af rette Slags. — En velvalgt Diæt er den vigtigste Hjælp til den fuldstændige Tømning af Tarmene og overflødiggør Nødvendigheden af den daglige Dosis Salt, der saa hyppigt tages før Frokost. Fortæringen af naturlig Føde er Hemmeligheden ved det gode Helbred, lige Lemmer og fuldkomne Tænder, hvilket ejes af primitive Folk, hvis Føde har undgaaet Civilisationens Indflydelse. Kun naar vi vender tilbage til Brugen af enkle, naturlige Fødemidler kan mange frygtelige Sygdomme undgaas som: Engelsk Syge, Tuberkulose, Uorden i Mave og Tarme og sandsynligvis Kræft, som udueliggør og forkrøbler saa stor en Del af de civiliserede Landes Indbyggere.« Ligeledes skriver Dr. med. Frederik M. Rossiter, Medlem af The American Medical Association og The Chicago Medical Society, Superintendent ved North Yakoma (Wash.) Sanatorium, i »Praktisk Vejledning i Sundhed og Sygdom«: »Kunsten at male og Kunsten at spille og komponere kan ikke sammenlignes med den Kunst at sammensætte Næringsmidler, der omsættes til Aandsskønhed, hvori Kunst har sin Oprindelse. Fødens Hensigt er at ernære Legemet, lave Ben og Blod, Hjerne og Muskler. Den, som kan vælge, tilberede og sammensætte Fødemidler saa heldigt, at denne Hensigt opnaas, er en Kunstner uden Overmand« GUDRUN SMITT. INDLEDNING Vort Legeme bestaar af mange Grundstoffer, hvoraf de væsentligste er: Ilt, Brint, Kulstof, Kvælstof og en 1\2 Snes Mineralier, hvoraf de mest kendte er Jern og Fosfor. Disse Grundstoffer maa fornyes gennem Føden, der desuden maa indeholde Vitaminer, d. v. s. Livsstoffer eller Livs-enheder, der er nødvendige for Fødens Udnyttelse. Altsaa jo flere Vitaminer, der findes i Føden, des mindre behøves der. Det er dem, der giver Livet, idet de organiserer og forbinder Stofferne i Legemet, f. Eks. alle Mineralierne (Næringssaltene). De kan ikke ses eller maales. Kun naar de er overgaaet til Liv i os, kan de erfares. De dannes kun i Planterne og er meget let ødelagte. Efter Virkninger paa Livsytringerne inddeles de allerede kendte for Nemheds Skyld i A, B og C-Vitaminer. En Diæt bestaaende af naturlige Fødemidler vil altid indeholde dem alle i tilstrækkelig Grad. Endelig maa Fødemidlerne og-saa indeholde Spændkraft, d. v. s. Solenergi. Planterne indeholder bogstavelig talt oplagret Solskin, saaledes at vi ved at nyde dem i raa Tilstand faar et indvendigt Solbad. Legemet gennemstrømmes derved af en naturlig Varme, der gør os uimodtagelige for Forkølelse. Og den gennem »Solbadet« dannede Elektricitet i Blodet, dræber eventuelle Bakterier. Naar vi nyder Fødemidlerne, som de er fra Naturens Haand, over-gaar Solenergien fuldt og helt i vor Organisme; koges de derimod først, nedsættes Energien. Derfor, jo højere Kraftspænding, Føden indeholder, des mindre Føde er nødvendig. Det indvendes maaske, at Spændkraften kan ikke ses eller maales, men betragt et Æble, en Blomme, en Tomat, en Agurk osv. og se, hvor de strutter af Energi og Kraft. At denne Kraft virkelig er til Stede, erfarer vi ogsaa, naar vi nyder disse Fødemidler, som de er. Der tilflyder os Spænstighed, Lethed og Energi, og Legemet bliver fast i sin Form. Spændkraften bliver vor. Om det er Vitaminerne, der spiller den største Rolle, maa Ernæringsfysiologerne klare. Det ses altsaa af ovenstaaende, at det for os gælder om, at vore Fødemidler indeholder saa mange og saa meget som muligt af de nævnte Faktorer, og dette Forhold er Grunden til, at Spørgsmaalet om Raakost er blevet saa brændende. Det er ikke alene et økonomisk Spørgsmaal, men et Livsspørgsmaal. Raakosten ejer nemlig Evne til at rense og styrke, til at sætte de slappede Organer i Virksomhed, hvorved bl. a. Fordøjelsessafterne bliver kraftige, samt til at opløse og udskille Sygdomsspirer, med andre Ord til at holde os sunde, unge og stærke. Desuden giver den en langt rigere Nydelse end den almindelige Føde, idet den fine, naturlige Smagsevne igen vender tilbage, efterhaanden som Fordøjelsessafterne bliver forandrede. En Rolle spiller det ogsaa, at Bakteriefrygten forsvinder, ligesom Bekymringen angaaende tilstrækkelig Kaloriemængde bortfalder; thi ikke alene indeholder de naturlige Fødemidler Kulhydrater i Overflødighed, men den Varme, Energi og Kraft, de frembringer i Legemet, vidner om deres Optagelse i Organismen.