Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Raakost-Retter og Raakost-Drikke
	Forfatter:	Regner Andersen, Elna;
	Pseudonym:
	Årstal:	1931
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Hage & Clausens Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	40
	Oversætter:
	Stikord:	råkost; vegetar; læge
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	1,5

	Det er gaaet med Raakost, som det i sin Tid gik med Grøntsager og Frugt. I Begyndelsen blev Grøntsagerne og Frugten, særlig den raa Frugt, anset for ufordøjelige, og de fleste Diætforskrifter fra den Tid indeholdt følgende Passus: "Undgaa Grøntsager og raa Frugt«. Dette er nu et tilbagelagt Stadium. Mere og mere benytter Lægerne i vor Tid sig af Raakost som det ypperlige Diætmiddel, det er, ved en Række forskellige Sygdomme. Man tænker nu ikke blot paa et Næringsmiddels Fordøjelighed eller Kalorieværdi, men ogsaa paa andre Faktorer, saaledes som Vitaminindhold og Saltindhold, og i denne Henseende indtager Raakosten en fremragende Stilling blandt Næringsmidlerne. De kloge og besindige Folk vil dog vide at tage Hensyn til alle Sider. Selvfølgelig er Kalorieværdien i vor Kost en uomgængelig Nødvendighed. Fordi vi har udfundet et nyt Krav til den sundhedsmæssige Kost, behøver vi dog ikke at kaste det gamle overbord. I Læge ordinationerne gives der da ogsaa næsten altid Anvisning paa Raakost som Tillæg til en almindelig blandet Kost — afpasset efter de forskellige Krav, der stilles ved de Diæter, der er Tale om. Meget ofte vil der blive Tale om en Forskydning i Kosten, saaledes at Kødrationen, Brødrationen eller Fedtmængden i Kosten formindskes, medens Rationen af Raakost, som Regel i Form af Salater eller frisk Frugt, tilsvarende forøges. Til en saadan Ordination behøver man Opskrifter paa saa mange forskellige Tilberedninger af Raakosten som muligt, saaledes at de individuelle Krav til Smagen kan blive tilfredsstillet. Til dette Formaal vil nærværende lille Bog sikkert være en god Hjælp. ERIK BEGTRUP. Dr. med. København, Juli 1931. INDLEDNING TIL MINE FIRE ERNÆRINGSREFORM-BØGER: NY-VEGETARISK KOST - RAAKOSTRETTER - DIÆTRETTER og MODERENS KOST UNDER SVANGERSKABET Gennem mange Aars videnskabelige Studier og praktiske Erfaringer med Ernæringsspørgsmaalet er jeg naaet til den Overbevisning, at den kendte og dygtige Schweizerlæge Dr. med. Bircher-Benner har Ret, naar han siger, at hvis man vil komme sig af en Sygdom, maa man gøre mere, end der er nødvendigt for at bevare Sundheden — Mangel paa Vitaminer har udmattet Væv og Organer og Oplagring af Stof skifte gifte kræver en særlig Næring, for at Udskillelsen kan tage Fart og gennemføres i kortere eller længere Tid. Ethvert Menneske, der i en Aarrække har levet paa den sædvanlige blandede Kost, bærer i sine Væv et Lager af saadanne Stofskifte produkter; det gælder ogsaa de, der tilsyneladende er raske. Naar jeg først oversatte Dr. med. Bircher-Benners Bog »Früchte-speisen und Rohgemüse« — paa Dansk »Normalkost og Raakost-diæter« —, var det for at vække saavel Sundes som Syges Interesse for den saa paakrævede Ernæringsreform. Gennem mine oplysende Foredrag i de sidste fire Aar, saavel her i Landet som i Norge og Sverige, har jeg i Forbindelse med Udstillinger, Demonstrationer og Kursus forsøgt at opmuntre de mange tusinde Mennesker, som jeg derigennem er kommet i Berøring med, til at forsøge at reformere deres Kost i den Retning, som jeg gennem aarelang Praksis og flittige Studier har fundet hensigtsmæssig og gennemførlig for vort nordlige Klima. — De mange gentagne Opfordringer fra utallige Sider har givet mig Mod og Lyst til at samle en Del af det om den nye Ernæringslære foreliggende og at offentliggøre saavel egne selv-prøvede Kostsammensætninger som de af mange Læger med saa stort Held praktiserede Diætkure. Daglig forøges Antallet af de Mennesker, som gennem personlige Erfaringer har godtgjort, at Vitamin- og Mineralsaltmangel og Urinsyreoverskud har været Aarsag til deres Lidelser, og at de atter kan genvinde den tabte Sundhed gennem de nye fysikalsk-diætetiske Helbredelsesmetoder. Men jeg maa udtrykkelig fremhæve, at disse Ernæringsreform-Diæter alene ikke klarer aarelange Sygdomme af alvorlig Art, uden at de moderne Hjælpekilder tages med, saasom Motions- og Aande-drætsøvelser og de i de senere Aar med saa stort Held anvendte Lysbehandlinger — blandt disse Diathermi, som paa en vidunderlig Maade fremmer og opliver Kirtelfunktionen. Jeg faar daglig mange Forespørgsler, saavel her fra Landet som fra Norge og Sverige, om hvilke Læger, Kliniker og Hospitaler man kan henvende sig til for at forsøge de nye Diætkure, f. Eks. Bir-cher-Benner Diæt eller Gerson Diæt med Gemysesaft for Tuberkulose, Gigtlidelser, Migræne o. s. v. Det er derfor mit Haab, at flere og flere danske Læger vil tage sig af saadanne Patienter og praktisere det Nye. De gode Resultater vil ikke udeblive til Glæde for dem selv og de Syge, som ofte har prøvet alt muligt undtagen en rationel Ernæringsreform. Adskillige Læger, Diætsøstre, Hospitalsøkonomaer med Assistenter, Husholdningslærerinder samt utallige Husmødre, som har frekventeret mine Kursus, har udtalt sig meget anerkendende og begejstrede om Ernæringsreformen. Noget af det vigtigste ved Reformeringen af Ernæringen er et almindeligt Kendskab til de forskellige Næringsmidlers Egenskaber og vigtige sundhedsmæssige Sammensætning og Anvendelse. Bøgerne, mener jeg, giver en klar og let overskuelig Anvisning i nævnte Retning. Der findes en Samling Eksempler paa praktiske Opskrifter paa Raakost og ny-vegetarisk Kost, samt et særligt Afsnit angaaende Ernæringskure og Diætforordninger og endelig en udførlig og hensigtsmæssig Kostplan for Kvinden under og efter Svangerskabet og en Beretning om de sidste Resultater af og Vejledninger om Spædbarnets Ernæring med Frugtsaft og Mandelmælk, naar Modermælken savnes. Det vilde være mig en stor Glæde, om disse Bøger hos mange maatte hjælpe til Forstaaelse af Betydningen af Tilrettelægningen af den daglige Kost efter sunde, videnskabelige Principper og saaledes være en god Støtte til Gennemførelsen heraf. Gentofte, den 1. Juli 1931. ELNA REGNER ANDERSEN. RAAKOST ER IKKE DYRERE END KOGT MAD Raakostretter, Salater og vitaminrige Drikke er blevet aktuelle og indførte i den daglige Husholdning i utallige Hjem, men der skal Erfaring til at sammensætte de forskellige Urter, Grøntsager og Frugter. Da mange Begyndere gerne vil have en enkel, direkte Vejledning at gaa frem efter, har jeg, opfordret dertil fra mange Sider, udarbejdet denne lille Bog. Den erfarne Husmoder vil hurtigt selv lære at sammensætte og variere Retterne, hvilket kan gøres i det uendelige. Derigennem kan ogsaa Udgifterne afstemmes efter de økonomiske Forhold i Hjemmet. Hvis man lægger Hovedvægten paa Rodfrugter og billige Grøntsager, vil man hurtigt erfare, at Raakost ikke falder dyrere ud end kogt Mad. Raakost er økonomisk. Man bliver hurtigere mæt, og Mæthedsfølelsen holder sig længere paa Grund af den grundigere Tygning og Behandling med Spytsaften. Aromastofferne bliver opløste i Munden og langt bedre udnyttede. Aroma er Nerveføde. Raakost er kraftig og tilstrækkelig, fordi den indeholder alle Grøntsagernes, Frugternes, Nøddernes og de uraffinerede Kornprodukters Mineralsalte og Vitaminer. Vort Legeme behøver især megen Frugtsaft for at neutralisere de skadelige Legemssafter og Syrer og gøre Blodet alkalisk. Frugt- og Gemysesafter er den bedste Næring for legemlig og aandelig Træthedsfølelse. De styrker Nerverne og virker oplivende paa Blodkirtlerne, især paa Kirtlernes indre Sekretion.

	Raakost-Retter og Raakost-Drikke Forord af Dr med Erik Begtrup 5 Indledning til mine 4 Ernæ- ringsreform-Bøger 7 Raakost er ikke dyrere end kogt Mad 9 De mineralske Næringssalte 10 Jern 10 Natrium 11 Kalzium 12 Kalium 13 Magnesium 14 Praktiske Anvisninger i al Almindelighed 14 Raakostretter og -Salater 16 Agurker, fyldte 16 Agurkesalat I 16 Agurkesalat II 16 Appelsiner, fyldte 32 Appelsiner med Hesperide- æble 31 Appelsindessert m Jordbær 30 Appelsinsalat med Pinie- kærner 30 Appelsiner med Risflager 29 Bananer 25 Bananer, fyldte 26 Bananer med Mælk 28 Bananer med Æbleskum 26 Bananfløde I 26 Bananfløde II 26 Banan-Kartoffelret 27 Banansalat 25 Bananer, Sne- 26 Bircher-Miisli Æblemaaltid 28 Bladgemyse og Nødder 25 Blomkaal 16 Blomkaal 17 Blomkaal 17 Blomkaal med Fløde 17 Blomkaalssalat 17 Blomkaalssalat m Fløde, bl 16 Bærsuppe 27 Festret 33 Frugtgelé 32 Frugtsalat 32 Frugtsalat, frisk 28 Frugtsalat af friske Frugter 29 Frugtsalat af tørrede Frugter 31 Frugtsalat, florentinsk 30 Frugtsalat, orientalsk 30 Frugtsalat, spartansk 30 Frugtsalater m Kornflager 25 Frugtspise, blandet 31 Grøntret 28 Grøntsalat 18 Grønærtesalat 18 Gulerods-Banansalat 27 Gulerodssalat I 17 Gulerodssalat II 17 Gulerodssalat III 17 Gulerodssalat IV 17 4 Gulerodssalat V 18 Gulerodssalat VI 18 Gulerodssalat VII 18 Gulerodssalat VIII 18 Gulerodssalat, sød 17 Gulerodssaft med Bananmos til »Lille Baby« 27 Gulerodssuppe til »Lille Baby« 27 Havreflager med Gulerods-saft 33 Havreflager med Spinatsaft 33 Hesperide Æbler 31 Hovedsalat I 20 Hovedsalat II 20 Hovedsalat III 20 Hovedsalat IV 21 Hovedsalat, sød 21 Hovedsalat med Radiser 20 Hvedeflage-Mælkesuppe 27 Hvidkaal med Tomat 18 Hvidkaalssalat I 19 Hvidkaalssalat II 19 Hvidkaalssalat III 19 Hvidkaalssalat IV 19 Hvidkaalssalat V 19 Hvidkaalssalat VI 20 Hvidkaalssalat VII 20 Hvidkaalssalat VIII 20 Hvidkaalssalat med Gulerødder 19 Kaalrabisalat 21 Kartoffelsalater I—VII 21 Kaukasus-Blanding 31 Kraftblanding 31 Kærnemælk 28 Løg og Nødder 25 Mandelcreme 32 Morgen-Diætspise (eft Dr med Bircher-Benner 28 Morgenmaaltid 30 Mrs Ensor Salat 29 Opskrifter efter Dr George I Drews 24 Peberrodssalat 22 Persillerodssalat (eller Pastinak) 21 Puffrice 33 Pærer med Tyttebær 30 Radiser og Nødder 25 Radisesalat 22 Rosenkaalssalat 22 Ræddikesalat 22 Rødbedesalat I 22 Rødbedesalat II '22 Rødkaalssalat 22 Selleri med Æbler 23 Sellerisalat 23 Sellerisalat med Æbler 23 Spinatsalat I 23 Spinatsalat II 23 Spinat-Brændenældesalat 23 Tomater, fyldte 24 Tomater, fyldte med Ærteflager 24 Tomatsalat I 24 Tomatsalat II 24 Tomatsalat III 24 Tomatsalat IV 24 Tomatsuppe 27 Urter og Nødder 25 Vinter frugtret 33 Æble-Banansalat 29 Æble-Dadel-Dessert 29 Æbler med Appelsinsaft 29 Æblecréme 30 Æbleret 32 Æbleskiver med Nøddefyld 32 Æggesuppe 27 Ærter og Nødder 25 Ærter, grønne, m Bananer 18 Paalæg, Sauce o a 34 Figenbrød 34 Figenbrød eller -Kugler 35 Figenfrokost 35 Flagepølser 34 Frugtbrød 35 Frugtkugler 35 Frugtmos til Skolemaden 35 Hvedefrugtbrød 34 K P Ost 34 Nøddefrugtpølse 35 Nødde-Mayonnaise 36 Nøddesauce 37 Nøddesmør 36 Ostepaalæg 34 Plantefedt med Krydderier 36 Raakost-Mayonnaise 36 Salatsauce (Citrolat) 37 Sauce, grøn I 37 Sauce, grøn II 37 Sauce, grøn III 37 Svampe 34 Tomatsauce, raa 37 Urtesmør I 36 Urtesmør II 36 Æblemos af engelske Æbleflager 35 Konfekt 38 Flødekarameller 38 Mandelkonfekt 38 Marcipanmasse, svensk 38 Drikke 38 Appelsinmælk 38 Appelsin-Mandelmælk 38 Citronmælk 39 Honningmælk 39 Hvidløgmælk 39 Mandelmælk 38 Mandelmælk med Citron og Honning 39 Jordbærmælk 39 Kærnemælk med Frugt 38 Peberrodmælk I 39 Peberrodmælk II 39 Soldrik 38 Frugtsaft Soldrik 38 Enkelte varme Drikke 40 Banankakao 40 Hybenkærnethe 40 Kakaoskalthe 40 Kraft-Korn-Drik 40 Æbleskalthe 40 Syltning af Frugtsaft uden Sukker og Syltepulver 40