| Detaljer |
| Indledning |
| Indhold |
| Opskrift |
| Titel: | Lejrkogebog | ||
| Forfatter: | Jensen, Bitten; Sørensen, Aage; Petersen, Erik; Illum, Per; | ||
| Pseudonym: | |||
| Årstal: | 1965 | ||
| Udgivelsessted: | Århus | ||
| Forlag: | Landsforbundet Frivilligt Drenge-Forbund | ||
| Varianttitel: | |||
| Genudgivelsesår: | |||
| Sider: | 103 | ||
| Oversætter: | |||
| Stikord: | lejr; spejder; | ||
| Samlet oplag: | 1 | ||
| Trykkested: | Århus | ||
| Pris i kr: | 6 | ||
|
Til Lejrkokken Kunsten at lave god mad lærer man ikke ved at læse i en eller anden kogebog. Her gælder i allerhøjeste grad det gamle ord: Øvelse gør mester. Denne øvelse fås bedst hjemme i køkkenet eller ved sammen med pa-truljen at bruge nogle vinteraftener til et lille hushold-ningskursus. Men madlavningen i lejren foregår jo under noget mere primitive former end hjemme i køkkenet, så selvhøstede erfaringer i lejren er også nødvendige, før man er blot nogenlunde »udlært« som kok. Brug af kogebogen Det skal endnu en gang slås fast, at madlavning lærer man ikke ved at læse denne eller en anden kogebog. Den kunst kræver øvelse og erfaring, men denne bog skulle kunne være en hjælp ved tilrettelæggelsen af lejrens spiseseddel og ved beregningerne til denne, og endelig kan bogen nok i lejren hjælpe hukommelsen på gled, når maden skal tilberedes. De væsentlige afsnit i bogen må vel siges at være selve opskrifterne, men derfor skal det alligevel stærkt anbefales, at man læser indledningen grundigt igennem, og først når dette er lært, går man i gang med madvarerne. De i opskrifterne angivne portioner skulle være rigelige til 10 mand. Men vi har alle erfaret, at drengenes appetit kan variere. Årstiden har indflydelse på appetitten - på en vandrelejr spises mere end i en standlejr - og midt i lejren spises der som regel mere end i de første dage - og endelig kan appetitten afhænge noget af dagens program, så skal kogebogen blive den rigtige støtte og hjælper i lejren, må man gøre sine personlige notater og rettelser. Tabellerne i bogen bør man ikke overse. Bruges de rigtigt, kan de være intendanten og kokken til stor hjælp. | ||
| Abrikosgrød, 39 Abrikossuppe, 37 Appelsindessert, 43 Appelsindrik, 93
Appelsinfromage, 43 Appelsinriddere, 44 Arme riddere, 50 Bacon-lever, 53 Bankekød, 53 Banok, 97 Bayerske pølser, 54 Berliner- phannkuchen, 98 Biksemad, 54 Blandet frugtgrød, 40 Blomkålssuppe, 33 Blommegrød, 40 Blommesuppe, 37 Boller i karry, 55 Boller i selleri, 55 Brombærgrød, 40 Brændende kærlighed, 56 Brødsuppe, 28 Brødæggekage, 50 Budding, 44 Bøf stroganoff, 56 Chokoladedessert, 44 Citronfromage, 45 Citronsovs, 79 Cremesovs, 49 Dessertis, 45 Engelsk bøf, 62 Fiskefrikadeller, 71 Frikadeller, 63 Frugt med mælk, 45 Frugtsaft, 93 Frugtsovs, 49 Grønkålssuppe, 34 Gullasch, 57 Hakkebøf, 64 Havregrød, 28 Hjerter, 57 Hornfisk, kogt, 72 Hornfisk, stegt, 72 Hvidkålssuppe, 35 Hvid sagosuppe, 28 Hyldebærsuppe, 38 Indianerragout, 58 Jordbærgrød, 40 Kaffe, 93 Kakao, 93 Kakaosuppe, 29 Kalvefrikassé, 58 Karrysovs, 79 Kartoffelmos, 82 Kartoffelsalat, 82 Kartoffelsuppe, 35 Kinesisk gryderet, 59 Klatkager, 51 Klejner, 99 Koteletfisk, kogt, 73 Koteletter, 65 Krebinetter, 65 Kærnemælksfromage, 45 Kærnemælks-koldskål, 29 Kærnemælkspandekg., 51 Kærnemælkssuppe, 29 Kødfars, 54-63 Kødgryde m. ris og løg, 59 Kørom, 30 Løgsovs, 79 Løse ris, 85 Maizenagrød, 30 Makrel, kogt, 73 Makrel, røget, 73 Makrel, stegt, 74 Makaroni, kogt, 85 Marselisborgpølser, 60 Medisterpølse, 66 Millionbøf, 60 Mælkesovs, 79 Mælk m. tvebakker, 30 Mørbradbøf, 67 Omelet, 86 Pandekager, 51 Paneret flæsk, 68 Peberrodssovs, 79 Persillesovs, 80 Rabarbergrød, 41 Rabarberkage, 46 Rabarbersuppe, 38 Ris à l'amande, 46 Risengrød, 30 Ris, løse, 85 Rismelsgrød, 31 Rødgrød, 41 Rødspætter, stegt, 74 Røræg, 87 Sagovælling, 31 Sennepssovs, 80 Sild, stegt, 75 Skibslabskovs, 61 Skidne æg, 87 Skrubber, stegt, 74 Slette-guf-guf, 46 Slettepølseret, 61 Sletteruller, 52 Slettesne, 47 Små mus, 100 Snobrød, 95 Soldrik, 94 Sovs, meljævnet, 78 Sovs, opbagt, 79 Spaghetti, kogt, 85 Spejlæg, 87 Stegt flæsk, 68 Stegt lever, 69 Stikkelsbærgrød, 41 Stikkelsbærsuppe, 38 Stuvede grønsager, 84 Stuvede kartofler, 83 Stuvning, 84 Svedskegrød, 42 Sødsuppe, 31 Sønderjydske., 63 Te, 94 Tomatsovs, 80 Tomatsuppe, 36 Torsk, kogt, 76 Torskelever, 76 Torskerogn, 77 Vandkakao, 94 Vandrisengrød, 31 »Væbnersnask«, 47 Æblegrød, 42 Æble-»hakkelse«, 48 Æblekage, 48 Æblesne, 48 Æblesuppe, 38 Æblete, 94 Æggekage, 88 Æggemælk, 32 Æg, kogte, 86 Øllebrød, 32 Ål i karry m. ris, 71 Ål, stegt, 71 102 | ||
| Små mus
1 kg mel 35 g gær 200 g sukker 125 g rosiner 3/4 l mælk 1 å 2 æg Mel, sukker, rosiner (der er skyllet godt) og æg kommes i en skål eller gryde. Mælken lunkes, og gæren opløses med mælk og hældes ned i melet. Derefter røres resten af mælken i, og dejen slås rigtig godt med skeen, så den bliver lang og sej. Læg så et låg over og lad dejen stå i 1 å 2 timer for at hæves. - Når dejen er hævet og fedtet varmt, tager man 1/2 spsk. dej og holder skeen ned til fedtet, mens man med en anden ske stryger dejen af og lader den glide ned i fedtet (ingen af skeerne må berøre fedtet, og pas på, at det varme fedt ikke sprøjter op), hvorved man får en slags boller, som kan have nogle små »udvækster« - hvorfor de kaldes mus. Man kan lægges så mange boller i gryden, som der er plads til. Af og til vendes bollerne. Når de er brune, prøver man at stikke en strikkepind eller anden ren genstand igennem dem. Hænger dejen ikke ved strikkepinden, er kagerne færdige. De tages op på et stykke papir. Er fedtet for varmt, hæver bollerne ikke så godt, husk derfor: svagt glødebål. | ||