| Detaljer |
| Indledning |
| Indhold |
| Opskrift |
| Titel: | Kogebog og Syltebog: Raad og Vink for Hjem med smaa Indtægter | ||
| Forfatter: | Eriksen, Eline; | ||
| Pseudonym: | |||
| Årstal: | 1912 | ||
| Udgivelsessted: | København | ||
| Forlag: | H. Hagerups Forlag | ||
| Varianttitel: | |||
| Genudgivelsesår: | |||
| Sider: | 79 | ||
| Oversætter: | |||
| Stikord: | madplaner; økonomisk; | ||
| Samlet oplag: | 1 | ||
| Trykkested: | København | ||
| Pris i kr: | 0,5 | ||
| Nærværende lille Bog er ikke nogen fuldstændig Kogebog; men den kommer som
Svar til de mange der har spurgt,- om jeg vilde række dem en hjælpende Haand, der hvor de selv mangler Indsigt i at faa Indtægterne til at slaa til. Bogen kommer som Raad og Vink til Hjemmene med de smaa Indtægter, stundom saa smaa, at en Husmoder ikke ved, hvor hun skal spare, fordi alt ligesom sparer sig selv, hvor der er for lidt at holde Hus med. Lidt Afveksling i den daglige Mad maatte gærne faa Lov til ogsaa at sprede lidt Fest ind i disse Hjem, naar det kan ske uden at der bliver brugt formeget. En Husmoder maa derfor altid vide, hvormeget hun maa bruge til Maden; det kan andre ikke bestemme. Hun maa sætte sig som Maal at bruge saa lidt som muligt medens hun samtidig maa kunne tilberede Maden, saa den er nærende, god og veltillavet. Her kan ikke skrives en Næringsmiddellære; her kan kun ganske kort gives Vejledning til billige Maaltider og til Udnyttelse af et eller andet, som maaske forhen har været upaaagtet. Her vil ogsaa ganske kort gives Anvisning paa vegetariske Retter som kan anvendes for sig, eller delvis sættes ind i andre Maaltider hvor der udelades Kød og Fisk. Tiden bærer hen imod Brugen af flere Grøntsager og mindre Kød og for manges Vedkommende sættes Kødforbruget, af Hel-bredshensyn ned til det mindst mulige, eller udelades helt ved de daglige Maaltider. Eline Eriksen. Spis rigeligt med Brød, mindre Kød, mange Kartofler, Overalt er Opskrifterne beregnede til 2 Voksne og 3 Børn. | ||
| Første Uges Middagsretter i en Sommermaaned
Byggrynssuppe Lever stegt som Vildt 9 Rismelsgrød Stegte Sild 10 Kærnemælkssuppe Stegt Flæsk, Løgsauce 11 Tobbington Tykmælk med Bred og Sukker 12 Flæsk i Kaal Rismelsbudding med Frugtsauce 13 Frugtsuppe med Rismelsboller Kødrand med stuvede Majroer 14 Brødsuppe Knækpølser med stuvede Kartofler 15 Anden Uges Middagsretter i en Sommermaaned Oksekødsuppe Kød med Peberrodssauce 16 Kærnemælksvælling Hachi med Kartofler 17 Norsk Øllebrød Kødboller i skarp Sauce 17 Risengrød Kogt Hornfisk med Kaperssauce 18 Klipfisk med Sennepsauce Rabarbergrød med Mælk 19 Plukfisk Oplagt Mælk med Sødmælk over 20 Ruskomsnusk med Flæsk Pandekager med Stikkelsbær 21 Tredie Uges Middagsretter i en Sommermaaned Forloren Hare, Sauce og Kartofler Rødgrød med Sødmælk 22 Risvandgrød med Æbler eller Rabarber Flæskekarbonade, Spinat 23 Byggrynsvælling Stegte Skrupper med Sauce og Kartofler 24 Sagoøl Timbale med Gulerødder og Ærter 25 Stikkelsbærsuppe med bagt Brød Stegt Flæsk, stuvet Markaroni 25 Karrysuppe med Ris Æbleskiver med Syltetøj 26 Øllebrød med Sødmælk Frikadeller og Kartofler 27 Fjerde Uges Middagsretter i en Sommermaaned Svinehjærter, tilberedt som Kylling Stikkelsbærgrød 28 Bollemælk Aalekvapper med Sauce og Kartofler 29 Romsuppe med bagt Brød Lever som Bøf 30 Kartoffelmelsgrød Æggekage med Flæsk 30 Boghvedegrød Stegte Hornfisk med Kartofler 31 Sødsuppe af Sago- eller Byggryn Medister, Sauce, Kartofler 32 Kærnemælksbrødsuppe med Korender Kød i Karry med Ris 33 10 vegetariske Middage, samt flere Retter uden Kød Suppe som Kraasesuppe med Rismelsboller Arme Riddere 34 Mannagrød med Frugtkompot Stegte Pastinakker 34 Gulerodsrand eller Budding med Bønner Koldskaal 35 Kartoffelsuppe Æggekage med Brød 36 Lindsefrikadeller med stuvet Kaal Frugtbudding med Crem 37 Spinatbudding Selleri som Bøf med Sauce og Kartofler 38 Pastinakrand med stuvede Gulerødder eller Smør Chokoladebudding 39 Korvelsuppe med Æggestand Stegt Mannagrød med Frugtsauce 39 Kirsebærsuppe med Tvebakker Tomatbudding 40 Æggehvider stegt som Rødspætter med Smør og Kartofler Jordbærgrød med Mælk 41 Første Uges Middagsretter i en Vintermaaned Hønsekødsuppe med Boller Hønsekødet med Mælkepeberrodssauce 42 Bygvandgrød med Korender Kogt røget Flæsk med stuvet Kaalrabi 43 Skinkesuppe med Rismelsboller Bankekød med Kartofler 44 Svinehjærter stegt som And Mannagrynsbudding med Frugtsauce 45 Hyldebærsuppe med Boller eller Tvebakker Pressesylte 46 Hvidkaalssuppe Æbleskiver 47 Topøllebrød Boller i Sellerisauce 48 Anden Uges Middagsretter i en Vintermaaned Hakkebøf Æblekage 49 Grønkaalssuppe Prinsesseris med Frugtsauce 50 Boghvedegrød Kogt Torsk, Sennepssauce 51 Kærnemælksvælling Kaaldolmer med Sauce 52 Kartoffelgrød Bayersk Budding 53 Stegte Sild med Løg Risengrynsklatter 54 Kartoffelmelsgrød Stegt Flæsk med stuvede Gulerødder 55 Tredie Uges Middagsretter i en Vintermaaned Kanin stegt som Hare Æblegrød 56 Blodpølse Blodbudding eller Blodpandekage 57 Gule Ærter, Flæsk Vafler med Syltetøjet 57 Havregrød eller Byggrød Æbleflæsk 58 Fyldt Hvidkaalshoved Bondepige med Slør 59 Hvid Bønnesuppe Ribbenssteg med Rødkaal 60 Torsk som Bøf Hvid Sagosuppe61 Forskelligt Kryddersild 62 Spegepølser Kalveost Leverpostej Stegning 63 Oksesteg Kalvesteg Vildt Gaas og And Stegning af Bøf Parnerede Retter 64 Fisk Aal Kartoffelfrikadeller Sildesalat 65 Sildesalat Saltning 66 Saltkarret Fedtegrever med Lever 67 Finker Leversylte 68 Bagning Sigtebrød 68 Julekage Kringle Galop Franskbrød Tvebakker med Gær Tvebakker med Pulver 69 Grahamsbrød Sodakage Sorø Kage Brune Kager 70 Hvide Pebernødder Jødekager Kleiner 71 Søsterkage Esser 72 Syltning Ribssaft Solbærsaft 72 Hyldebærsaft Raa Jordbærsaft 73 Raa Kirsebær Hele Kirsebær Tyttebær 74 Hengemning i Vand Asier Søde Græskar 75 Frugtsmør Tørring af frugt 76 Frugt Kompot Syltede Gulerødder Henkogning 77 Grøntsager Henkogning af Frugt 78 Saltning af Snittebønner 79 | ||
| IV. Sagoøl. Timbale med Gulerødder og Ærter.
2 l. Øl og 2 l. Vand bringes i Kog. 200 gr. Sagogryn drysses i og koges, til de er klare. 200 gr. Sukker tilsættes. Lidt Citron eller Appellsinskal koges med. 2 Æg røres med lidt af Sukkeret og kommes paa Ølsuppen, som saa ikke maa koge mere. Æggene maa fortyndes, da de ellers løber sammen i Maden. Timbale med Grønærter laves af 1/2 kg. Fars, 30 gr. Flormel, 30 gr. Kartoffelmel, 4 del. Mælk, Salt, Peber og Løg. En Skaal beklædes med Fars og inden i lægges Gulerødder og Ærter, som maa være kogte omtrent møre først. Kødfars bredes over, og Blikskaalen sættes i en Gryde med Vand, et Laag lægges over og Timbalen er kogt paa en god halv Time. 60 gr. Marg., 60 gr. Mel og lidt Urtesuppe bages sammen til Sauce, tilsættes lidt Salt og gives til Timbalen. Der er ingen Kødretter, der kan varieres som Fars. Fars i Boller, givet i lys eller mørk Sauce. Fars i Kaal, og Fars, stegt og givet til alle Gemyser, som jo er Fællesnavnet for alle stuvede Grøntsager. Fars i Rand med Grøntsagerne lagt inden i. Fars i Selleri, i Løg og i Hvidkaal. Fars til Timbale, Postejer og mange andre pæne Retter, som laves af Fars med lidt andet Kød til Hjælp. Alle Retter er gode og velsmagende. Køb Smaakød til Fars, det er billigst. | ||