Danske trykte Kogebøger 1900

	Ægget er et af vore vigtigste Fødemidler. Dets kemiske Sammensætning gør, at det, naar det ikke netop er haardkogt, paa en Gang er let fordøjeligt og meget nærende, lige gavnligt for raske som for syge og svagelige. Som bekendt er Æg en uundværlig Bestanddel i en Mængde Retter og har til Dato sejret over ethvert Surrogat. I foreliggende lille Arbejde vil vi kun behandle de Retter, i hvilke Æg udgør Hovedbestanddelen. I al Kogekunst er det Hønseæg, man mener, naar man taler om "Æg". Ganske vist kan man spise Æg baade af Ænder, Gæs, Kalkuner og Perlehøns, Paafugleæg, Strudsæg o. s. v., men dette har jo saa godt som ingen praktisk Betydning. Vibeæg, som er i Handelen en kort Tid om Foraaret, bliver af enkelte regnet for en Delikatesse, (den kogte Hvide har en vis grønlig, gennemsigtig Farve) men de er gerne uforholdsmæssigt dyre. Maageæg derimod, som i Maj Maaned gerne kunne købes til en meget billig Pris, lader sig (med Undtagelse af enkelte, der undertiden kunne have lidt Fiskesmag) udmærket anvende paa lignende Maade som Vibeæg (el. iøvrigt som Hønseæg). Deres Blomme er stærkt rød og dekorativ. Fiskeæg (Rogn) spises kogt, stegt og i Form af Caviar. Efter denne lille Udflugt i Æggenes Rige, kan vi atter vende tilbage til Hønseægget. Et Hønseæg smager bedst, naar det er højst to Dage gammelt. Efter den Tids Forløb begynder den lette Hinde at danne sig, som gør, at Ægget ser grumset ud, naar det holdes op mod Dagslyset. Et nylagt Æg har et jævnt lyserødt Skær. Naar det er to Dage gammelt, begynder der at danne sig en Luftblære, som bliver større efterhaanden som Ægget bliver ældre. Det ganske friske Æg er fyldt helt igennem. Et andet Middel til at se, om Ægget er friskt, er følgende: Man lægger den brede Ende af Ægget mod det lukkede Øjelaag; bliver Ægget straks varmt, findes der allerede Luftblærer deri, og Ægget er ikke helt friskt. I Husholdningen prøver man, om et Æg er friskt ved Hjælp af et Glas Vand, hvori man har opløst Salt svarende til 1/8 af Vandets Vægt. I dette Glas nedlægges Ægget; er det ganske friskt, synker det til Bunds og bliver liggende horizontalt, jo ældre Ægget er, jo mere rejser det sig paa den spidse Ende; naar det er 3 Maaneder gammelt, staar det fuldstændig paa Spidsen, og jo ældre det bliver, jo mere løfter det sig fra Bunden, til en Trediedel af Ægget stikker op ovenfor. Dette beror paa Luftblærer i Skallens Indre. Konservering af Æg sker ved at stænge Luften ude, Æggeskallen er nemlig meget porøs. Der findes de mest forskellige Konserveringsmetoder; man kan f. Eks. bestryge Æggene 2 a 3 Gange med Gummi arabicum eller nedlægge dem i Fedt blandet med Faaretalg, el. i Vaselin, og derefter pakke dem ned i Savsmuld. De kan ogsaa simpelt hen lægges i Salt, men da maa de opbevares meget tørt, saa at Saltet ikke kan trænge ind igennem Skallen. Vandglas er ligeledes et udmærket Konserveringsmiddel. Det bedste synes dog at være Nedlægning i Kalkvand, som tilsættes 6 % Kogsalt. Heri bevares Æggene friske 6-7 Maaneder. De Æg, som skal konserveres, bør naturligvis være saa friske og nylagte som muligt. Saavel friske som konserverede Æg er meget modtagelige for Lugt; de bør derfor ikke opbevares sammen med stærkt lugtende eller halvfordærvede Sager, da Smagen vil lide derved.

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	Æg paa 107 Maader
	Forfatter:	Eilertsen, Fru;
	Pseudonym:
	Årstal:	1915
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	42
	Oversætter:
	Stikord:	serie;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:

	39. ÆG MED MAKARONI. I Bunden af en Form lægges smaa Klumper Smør, herover lægges lagvis kogt Makaroni afvexlende med revet Parmesan- el. Schweitzerost (tilsat lidt stødt Muskat), Skiver af haardkogte Æg og en tyk Flødesauce, til Formen er fuld. Øverst Makaroni bestrøet med Rasp og revet Ost og belagt med nogle smaa Klumper Smør. Stilles i Ovnen til den er lysebrun ovenpaa.