Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Sukkersygekost
	Forfatter:	Heiberg, K. A.;
	Pseudonym:
	Årstal:	1915
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	F. Kamla's Boghandel
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1916
	Sider:	32
	Oversætter:
	Stikord:	sukkersyge; læge; serie;
	Samlet oplag:	2
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	0,25

	Ud fra den Anskuelse, at Fremstillingen bl. a. ved sin Eksempelgivning kan gøre nogen Nytte, er Forfatteren gaaet ind paa at udnytte den Ramme, som et Smaahefte som dette giver. — Flere mindre Vejledninger, hvori der tages Hensyn til Sukkersygekostens økonomiske Overkommelighed foreligger allerede herhjemme). Den Forstyrrelse i Stofskiftet, der træffes ved Sukkersyge*), medfører, at større Mængder af Stivelse-Sukker-Stof i Føden ikke i samme Udstrækning som ellers kan udnyttes i Legemets Omsætninger, men det lader sig kun gøre i begrænset Grad: Nyrerne udskiller let Sukkerstof, naar der gaar mere over i Blodet end ellers, og Stoffet gaar da tabt for Legemets Husholdning. Det er nu ikke alene af Hensyn til dette Spild, men ogsaa med Henblik paa andre Ulemper og Grunde, som Erfaringen har lært — bl. a. at man derved modarbejder selve Sygdommen — at man søger at give Patienterne er Ernæring, der passer saa godt som muligt for vedkommende enkelte Tilfældes Grad og — som forskar. Det simpleste Middel til at oplyse det sidste er Vejning af Patienten, gentaget med visse Mellemrum; ved Siden deraf kan man udregne Fødens Energimængde. Det kan være en ikke ringe Omkalfatring af Madens sædvanlige Sammensætning, der kommer til at foreligge. Og det gælder nu ved Sukkersygediæten om at lade Maden saa lidt som muligt fremtræde som »Erstatning«, som Surrogat, for noget andet: Den mere fedt-, grøntsag-, til Dels ogsaa mere æggehviderige Kost skal føles som »sig selv nok«! Dette maa nødvendigt blive Idealet! Og lykkes det, opnaas bl. a., at Patienten kommer til at føle sin Sygdom mindre og til at tænke mindre paa den. Engang i fjerne Tider har vore Forfædre — Høvding som Træl — maattet leve meget eensidigt, som der endnu er Folkeslag, der maa det. Hvem der ikke forstaar at skabe sig Forraad af alle Slags og gemme dem hen, bliver paa visse Aarstider tvungne til Eensidighed og det i nok saa milde Egne. Endnu i Middelalderen var Kvægavlen og dens Produkter mange Steder absolut Hovednæringen, og hvor der var Fiskeri, brugtes Fisk næsten som Brød. Paa Færøerne skal det endnu kunne ske, at der spises Flæsk til tørret Kød og Tælle til Klipfisk. Dette vilde nu ikke passe for vore Ganer, men ligesom f. Eks. Flæsket endnu mange Steder spiller en meget stor Rolle, er der jo heller ikke noget i Vejen for at foretage en Ændring over mod rigeligere Fedtstof, ogsaa af anden Art. — Visse korpulente Sukkersygepatienter indtager dog her noget af en Særstilling. — Nu er Grøntsager heldigvis, som der senere skal dvæles ved, tilladte i vid Udstrækning. Kartofler og Retter med Mel og Sukker maa imidlertid afskaffes, ligesom Brød maa indskrænkes. Desværre lærer Erfaringen, at Sukkersyge forholdsvis ikke sjeldent bliver vanrøgtet en Tid ved Behandling af Kvaksalvere — og denne iværksættes endog pr. Brev fra andre Lande. Med disse Kure forholder det sig som med andre Kvaksalverraad, at de ingenlunde altid er uskadelige, ej heller billige. Det drejer sig tidt om Beløb, for hvilke en mindre velhavende Sukkersygepatient i nogen Tid vilde kunne have erhvervet sig ret stor Afveksling i sin Kost, hvad der unægteligt vilde have været mere for-maalstjenligt. løvrigt er det jo ingenlunde alene de mindre velstillede Sukkersygepatienter, der prøver Kvaksalvermidler af forskellig Art. Angives der »Bedring« efter Brugen af disse, har det tidt sin »Aarsag« i, at Urinmængden bliver større efter vedkommende meget rigelige »Te«; naar Pt. saa igen lader »Sukkeret bestemme« viser det sig, at Sukkerprocenten er »falden«! Men derfor behøver rigtignok Sukkermængden ikke at have ændret sig det mindste! Er Urinmængden samtidig forøget, er hele »Virkningen« forklaret derigennem. I andre Tilfælde er der maaske forordnet en skrap — muligvis for skrap — Diæt samtidig. Der er endvidere Midler, der narrer Patienterne ved, at de en Tid spolerer Madlysten: dette medfører da en formindsket Næringsoptagelse og i Sammenhæng dermed en Nedgang i Sukkerudskillelsen, men dette kan ikke med Rette udbasuneres som Reklame. Som ved al Kvaksalverbehandling maa man erindre, at de ved »Kuren« forværrede Tilfælde hører man aldrig om; der ties stille med dette af Frygt for, at der skal blive gjort Nar deraf — og denne Omstændighed kommer mange Kure til uvurderlig Nytte. Endelig har Kvaksalveren den Fordel, at han ikke undser sig for — hvad hans Kundskaber jo ganske vist ikke forbyder ham! — at erklære sine Resultater for varig Helbredelse, hvad Lægen altid er mere tilbageholdende med. Vel kan der nemlig findes fuldstændig Helbredelse af Sukkersyge, men forud at garantere dette som sikkert er unægtelig noget helt andet.