| Hensigten med dette lille Hefte er ikke at lære Husmødre at koge, dertil er det for
kortfattet, men derimod maa det betragtes som en lille Vejledning for de
Husmødre, der kunne ønske at bruge flere Frugt- og Grøntretter i den daglige
Husholdning.
Ved Indførelsen af flere Frugt- og Grøntretter vil ikke alene Arbejdet i Køkkenet
formindskes betydelig, men ogsaa Husholdningsudgifterne vil gaa ned, vel at
mærke, naar der købes fornuftig og økonomisk ind.
Enhver Husmoder bør saaledes prøve at anvende Palmin i den daglige
Husholdning, baade til Smørrebrød (se under Palmin) og til den øvrige Madlavning
Det er meget drøjere og billigere end Smør og Margarin.
Ligeledes maa enhver Husmoder sørge for at bruge de Frugter og Grøntsager, som
er billige. Enhver Aarstid har sine billige Varer.
Alle Bælgfrugtretter er billige.
Frugt bør ikke savnes ved noget Maaltid. Brug ikke stærke Krydderier i eller til
Maden, da derved den fine, naturlige Smag gaar tabt; tillige er de skadelige for
Sundheden, og der tørstes unaturlig meget efter stærkt krydret Mad.
Spis altid Brød til Maden. | |