Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Vegetarisk Paalæg og Salater | ||
Forfatter: | Schrøder, Maja; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1916 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Dansk vegetarisk Forenings Smaaskrifter | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 40 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | vegetarisk; serie; lærerinde; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 0,25 | ||
Det almindeligt brugte Paalæg er dyrt, i Forhold til sit Næringsindhold endog
meget dyrt. Det er heller ikke altid lige hyggeligt at tænke paa, hvad det nu kan være lavet af. Det, der fyldes i Pølser, Leverpostej o. s. v., er jo ikke altid første Klasses Varer, undertiden daarligt Affald. Hertil kommer, at det almindelige Paalæg i hvert Fald absolut ikke passer for Børnenes Maver. Man ser ofte, at Børnene kaster deres Skolemad bort eller i hvert Fald Paalæget, da de stærkt krydrede Kødretter er deres Natur imod, idet der endnu kan være noget af det oprindelige Smags- og Ernærings-instinkt tilbage, som jo ellers desværre allerede tidligt kvæles ved en unaturlig Kost. Følgende Krav maa stilles til godt Paalæg: Det skal 1) forhøje Madens Velsmag, 2) være billigt, 3) være sundt, 4) byde et godt Indhold af Næringsstof. Endvidere bør Paalæg saa vidt muligt laves hjemme, for at man kan have den mest betryggende Garanti for, at det er forsvarlige Varer, man faar. Endelig maa Paalæg ikke fremkalde en unaturlig Tørst, hvad det almindeligt brugte ofte gør. Vegetarisk Mad og ikke mindst Paalæg modarbejder paa en praktisk Maade Brugen af skadelige Drikkevarer som Kaffe og Alkohol. Meningen med dette lille Heftes Udsendelse er da hovedsagelig at give den Husmoder, der staar ukendt overfor den vegetariske Husholdning, et Vink om, hvad der kan anvendes som Paalægsmad og til det kolde Bord. Tillige er medtaget et Par nemme varme Retter, beregnet enten til Frokost- eller Aftensbordet. Det nemmeste og altid det bedste og mest velsmagende er Frugt enten i frisk, kogt eller tørret Tilstand. løvrigt er Tilberedningen af det i Hæftet nævnte Paalæg saa enkel som muligt, og jeg vil antage, at der er lidt for enhver Smag. Ved Udarbejdelsen af Bogen har Hr. Kommunelærer, cand. phil. Oluf Egerod ydet mig værdifuld Hjælp, bl. a. har han skrevet Afsnittene om Brød og Smør. Maja Schrøder. | ||
Brød og Smør 5
Brød 5 Meget groft Hvedebrød 7 Groft Hvedebrød med Kartofler 8 Grahamsbrød uden Gær 8 Grahamsbrød med Gær 9 Hjemmebagt Ruggrut- brød 9 Brød af gammelt Brød 10 Frugtbrød 11 Hvedebrød uden Gær 11 Grahamskiks 12 Rugkiks 12 Nøddestænger 12 Pebernødder 12 Gammelt Brød 13 Smør eller Margarine 13 Erstatninger for Smør 14 Hjemmelavet Margarine 14 Plantefedt 14 Krydderfedt 14 Kartoffelsmør 14 Æblesmør 15 Anvendelse af overmodne Pærer m m 15 Citronsmør 15 Blommemos 16 Gulerodsmarmelade 16 Paalæg 17 Kogte Grønsager 17 Tomater, Radiser, Ost, Æg og Honning 17 Karse, Majroer og Na- sturtiumsblade 18 Revet raa Gulerod 18 Revne Nødder 18 Skørost 18 Sirupskage 19 Frisk Frugt 19" Tørret Frugt 19 Figenmos 20 Syltetøj og Frugtmos 20 Frugtkompot 20 Æblekompot 1 20 Æblekompot II 21 Æblekompot III 21 (tørrede Æbler) Blandet Frugtkompot 21 Rysteribs 21 „Frisk" Frugt hele Aaret rundt (Henkogning) 22 Hjemmetørring af Frugt 22 Kastaniemos I 23 Kastaniemos II 23 Linsepostej I 23 Linsepostej II 24 Linse-Tomatpostej 24 Bønnepostej med Gulerødder 24 Bønnepølse 24 Nøddefrikadeller I 25 Nøddefrikadeller II 25 Blandet Plantefars____ 25 Sky 26 Salater " 26 Salatsauce 1 26 Salatsauce II 26 Tomatsalat I 27 Tomatsalat II 27 Tomater med Grøn-ærtesalat 27 Flødeskumssalat 27 Rødbedesalat 27 Grønærtesalat 28 Kartoffelsalat 28 Urtesalat 28 Italiensk Salat 28 Russisk Salat 28 Makaronisalat 29 Brændenældesalat 29 Kaalsalat 29 Gulerodssalat 29 Agurkesalat 29 Bønnesalat 30 Sellerisalat 30 Blomkaalssalat 30 Æblesalat 30 Banansalat 30 Frugtsalat af friske Frugter 30 Frugtsalat af tørrede Frugter 31 Frokostretter 31 Franskbrødsrist 31 Krystader med Fyld 31 Bønnesalat 32 Lobescoves 32 Hachis 32 Kogte Grønsager 32 Kogte Bælgfrugter 33 Russiske Æg 33 | ||
Sirupskage.
1 1/2 kg Mel, 1/2 kg Sukker, 7 1/3 kg Sirup, 7 1/3 dl Kærnemælk, 125 g Palmin, 3 Tsk. tvekulsurt Natron, 3 Tsk. st. Kanel, 1 Tsk. st. Ingefær, 1 Tsk. st. Nelliker. Sukker, Sirup og Palmin smeltes i en Gryde; det løftes af Ilden, hvorpaa Kærnemælken og Krydderierne kommes i. Tilsidst røres Melet i efter at være blandet med Natron. Bages i Brødform eller i Bradepanden ca. 1 1/2 Time ved langsom Varme. Det er en stor Portion, men den kan ogsaa opbevares længe. Anvendes skaaret i Skiver som Paalæg paa Smørrebrød. Meget yndet Skolemad. | ||