| | I Forordet til denne lille Bog haaber jeg at kunne gøre Husmødrene en Tjeneste
ved at henvise til „Foreningen til Svampekundskabens Fremme", den, som nu i
over 10 Aar paa den mest uegennyttige Maade har gjort et stort Arbejde, dels for
at vække Interesse for og dels sprede Kendskab til vor Svampeflora, ikke mindst
ved belærende Foredrag, Skrifter*), Udstillinger og Skovture, som Formanden Hr.
Læge C. Mundt arrangerer for Medlemmerne.
Naar der er Tale om Svampe, da forstaar den store Mængde i Reglen kun, at
Talen drejer sig om Champignon'en, den eneste spiselige Svamp, mener Mange,
og dog har vi i vore Skove og paa vore Marker mange forskellige Arter, der i
andre Lande tjener som Føde for den store Befolkning.
Nu er Spørgsmaalet dette: Har vi Raad til at lade Svampene ligge og raadne?
Lad os tage et Eksempel — Spiselig Rørhat — den, der i Tyskland og Frankrig
anses for en Delikatesse og tillige regnes for en fortrinlig Madsvamp, den
konserveres og gaar i Tyskland under Navn af „Steinpilze", paa Grund af dens
faste Kød; i det franske Køkken støder vi paa den under Navn af „Cepes". Spiselig
Rørhat anses i Udlandet for et almindeligt Fødemiddel, der forhandles paa
Torvene. Her hos os købes denne Delikatesse fra de udenlandske
Konservesfabrikker, men det er jo en kendt Sag, at vi Danske som Regel er lidt
træge at faa med, naar det er noget, „vi ikke kender".
Tag blot „hinsidan sundet" og spørg den svenske Nation, om den kender „Carl
Johans Svamp", spiselig Rørhat, og den vil give et bejaende Svar, det var, som
bekendt, den franskfødte Konges Yndlingsret — den franske Cèpes — som han
indførte i det svenske Køkken.
Tag derfor i Skoven i Svampeperioden med Foreningen, tag Venner og Bekendte
med og kom hjem med Kurvene fulde af spiselige Svampe, hvis Tilberedning jeg
her i Bogen søger at give Anvisning paa.
Frøken Jensen. | |
