| Detaljer |
| Indledning |
| Indhold |
| Opskrift |
| Titel: | Ris paa 150 Maader | ||
| Forfatter: | E.T.; | ||
| Pseudonym: | E. T. | ||
| Årstal: | 1916 | ||
| Udgivelsessted: | København | ||
| Forlag: | Gyldendal | ||
| Varianttitel: | |||
| Genudgivelsesår: | |||
| Sider: | 55 | ||
| Oversætter: | |||
| Stikord: | Ris; serie; | ||
| Samlet oplag: | 1 | ||
| Trykkested: | København | ||
| Pris i kr: | 0,85 | ||
| RISENS EGENSKABER OG ANVENDELSE.
Ris (Oryga sativa) er den tropiske Verdens Brødkorn og sikkert et af de mest anvendte Næringsmidler i Verden. Millioner af Mennesker i Øst-Asien, i Indien og paa de ostindiske Øer ernære sig næsten udelukkende af Ris og udmærker sig ved en utrættelig Arbejdskraft og Udholdenhed. Grunden hertil ligger sikkert i Beskaffenheden af deres Føde. Ris er nemlig i Særdeleshed rig paa Kulhydrater, og vi ved jo, at alt Muskelarbejde hovedsagelig sker paa Bekostning af disse. Hos os er det mest slebne (mer eller mindre polerede) Risengryn, der er i Handelen. Disses kemiske Bestanddele bestaar af ca. 6 % Æggehvide, 0,3 % Fedt, 80 % Kulhydrater og 0,80 % Næringssalte. De hos os almindeligst brugte Sorter er: Karo-linaris (de bedste til Grød), Patna Ris (som holder sig tørre og hele under Kogningen og derfor egner sig særlig til løskogte Ris) og enkelte billigere Sorter. Desuden findes de japanske, upolerede Ris, som anvendes ristede. Den uafskallede Ris befries i Riskværnene først for sine Skaller og gaar derefter igennem de saakaldte Slibemaskiner, idet Sølvhinden, som omslutter Riskornet, slibes af. Undertiden gennem-gaar disse Gryn en yderligere Behandling med Glykos opblandet med Vand for derved at faa et bedre Udseende. Dette er den saakaldte Glatnings- eller Pole-ringsproces. , De sædvanlige i Handelen forekommende billigere Risengryn er imidlertid upolerede. Den Sølvhinde, som omslutter Risengrynene, er særlig rig paa Næringssalte, især paa organisk Fosfor, ja endog paa Æggehvide, men paa Grund af dens noget bitre Smag, slibes den i Almindelighed af og anvendes til Kreaturfoder. For os, som ikke udelukkende er henviste til Ris som Fødemiddel, har dette Spørgsmaal jo mindre Betydning, men i Lande, hvor Ris udgør Hovednæringsmidlet, har man efter praktisk videnskabelige Undersøgelser fastslaaet det uhensigtsmæssige i paa denne Maade at berøve Riskornet en saa høj Procent af Næringssalte. Risengryn koges bedst i Damp-Kogere, Grynene ligger da hele og klare og koges ikke itu, ligeledes egner de sig godt til Kogning i Hø eller Papir. Da Ris i sig selv ikke indeholder meget Fedt, tilsætter man gerne paa en eller anden Maade dette. Ved Sammensætning af Ris og Grønsager eller Rødder kan der laves en Mængde velsmagende, nærende og letfordøjelige Hovedretter, som det ikke mindst under Dyrtider vil være af Betydning at benytte afvekslende med Kød og Fisk. Anvendt paa forskellig Maade sammen med Frugt eller andet, særlig som Formad, men ogsaa som Dessert, vil Ris tillige være et virksomt Middel til Indskrænkning af Kødforbruget i den daglige Kost. Kort sagt: paa Grund af sin store Næringsværdi, sin Letfordøjelighed, sin Anvendelighed i Husholdningen, sin Frihed for skadelige Bestanddele og sin Prisbillighed burde Ris i en eller anden Form sjældent eller aldrig mangle vort Bord. | ||
| Risens Egenskaber og Anvendelse................. 3
For-Retter....................................... 6 Hoved-Retter.................................... 17 Efter-Retter..................................... 41 | ||
| 37. SJUSKINNSGRØD.
En ildfast Form eller et Fad smøres med Smør. I Bunden lægges et Lag kold Risengrød, som be-strøes rigeligt med Sukker og Kanel. Et Jern glødes, og hermed brunes Sukkeret, hvorpaa et nyt Lag Grød lægges over. Kanel og Sukker strøes paa og brunes og saaledes fremdeles, til der er syv Lag, hvoraf Grøden har sit Navn. Øverste Lag Sukker brunes ikke, hvorimod Fadet sættes i en varm Ovn, for at Grøden kan blive gennemvarmet. Serveres med sød Mælk. | ||