Danske trykte Kogebøger 1900

	Ordet Vegetarisme er afledt af Ordet Vegetus, der betyder kraftig, sund og munter. Naturen overvindes kun ved, at man adlyder dens Love. Ukendskab til, hvad det fremskredne virkelige Kulturmenneske behøver og ikke behøver til et smukt og lykkeligt Liv, er ofte Aarsagen til Ulykke og Elendighed. Og faar man denne Kundskab og ikke opfylder den, syndes ikke blot mod en selv, men mod Samfundet. Vink og Vejledning til Nybegyndere i vegetarisk Levevis. Herunder spiller Ernæringen den største Rolle. Men og-saa andre gode Kilder, fælles for alle, fattig som rig, kan man øse af: frisk Luft, Sol og Luftbade, daglig Afvadskning. Til dette sidste fordres kun et groft Haandklæde og en Spand Vand, koldt eller tempereret, som man kan taale det, derefter Frottering af Huden. Disse simple Ting kan alle overkomme og er, hvor der ikke ligefrem er særlig Sygdom til Stede, den vigtigste Hudpleje. Og til den syge: lad de forskellige Bade og Vandbehandlinger blive den Lægedom, der skal understøtte Naturens Kræfter til at rense Legemet for al Sygdom og fremmed Stof. Thi Vandet har en egen Evne til at friske, til at rense, at gøre ren i Skindet, til at gøre glad i Sindet.

	Rødbedesalat I og II 15 Stuvning Sovs15—16 Sammensatte Retter 16—21 Kartoffelfars16 Fars af brune Bønner 16 Nøddefars I og II 16—17 Fyldt Græskar17 Fyldt Agurk 17 Fyldt Kaalrabi17 Fyldt Hvidkaal17 Urtepostej I—III 17—18 Macaronipostej18 Ægærteskiver18 Ærtekage18 Æg i Fad18 Stegt Æggehvide19 Panerede Rødbeder19 Panerede Selleri19 Panerede Macaroni19 Stegte Tomater 19 Selleri med Ris19 Rouletter 19 Risretter20 Urtefars20 Indbagte Urter 21 Kartoffelomelet21 Blomkaalsomelet21 Drikke22 Henkogning23 Frugt 24 Bønner o s v24—25 Rabarber25 Grønsager 26 Tomater26 Puré27 Gelé 27-28 Marmelade28 Saft28 Vejledning'2 Grahamsbrød 3 Knækbrød I og II3 Nøddestænger3 Sukkerbrødskage I og II 3 Pulverkage4 Sirupskage4 Smørcrém 4 Kukkere4 Kage uden Smør4 Paalæg4—6 Supperetter7—8 Tykmælk 8 Grød9 Efterretter9-12 Praaskage9 Kartoffelkage10 Macaroni- eller Risomelet 10 Mannabudding10 Frugtkage10 Bagt do10 Æblebudding11 Risretter11—12 Gemyser 12—15 Gulerødder12 Kaalrabi 13 Grønlangkaal13 Macaroni13 Kaal13 Bønner13 Græskar13 Kartofler13 Grønt-Ret14 Syre 14 Sellerisalat14 Spinat14 Salater14 Surkaal14

	Kartoffelfars bliver bedst af kolde pillede Kartofler. Efter at Kartoflerne er revne eller malede, æltes Massen med Æg. Er det gode faste Kartofler, tages kun et Par Skefulde Flormel. Salt og Løg tilsættes, hvis det ønskes. Af denne Fars kan steges Frikadeller, koges Rand, eller den kan bruges til Lag i Urtepostej. Ogsaa til Kartoffelkage med Frugt kan den anvendes, kun at der da ikke tilsættes Løg.