| MAD er et Udtryk for et Lands Kultur. God Mad er Kunst. God Mad skal ikke alene fryde vor Smag, men ogsaa glæde vort Øje ved sit indbydende Udseende, kildre vor Lugtesans og vække vor Appetit. God Mad sætter Humør paa Tilværelsen, og god Mad er morsom Mad og behøver aldeles ikke at være dyr Mad.
Kunsten at lave Mad er slet ingen Kunst, men bliver det, naar Maden er, som den skal være - det vil sige behandlet med Omhu og Kærlighed. Det er en stor Fornøjelse at lave Mad, ikke mindst fordi man derved ogsaa gør andre glade. Og de Opskrifter, jeg herved udsender, haaber jeg, vil være til Hjælp og Vejledning for alle Husmødre. Baade for de unge Nybegyndere og for de mere erfarne. Her er alleslags Retter. Saavel de, der kan anvendes til Hverdagens Maaltider, som de, man har Lyst til at sætte paa Bordet ved de mere krævende Selskabs-middage.
Hetna Dedichen. | |