Danske trykte Kogebøger 1900

	Titel:	Økonomisk Kogebog: praktisk Ernæring: 200 sunde og billige Kogeopskrifter, Spisesedler for hver Dag i 8 Uger
	Forfatter:	Hindhede, Mikkel;
	Pseudonym:
	Årstal:	1907
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:	Dyrtids-Kogebog: praktisk Ernæring: 200 sunde og billige Kogeopskrifter, Spisesedler for hver Dag i 8 Uger
	Genudgivelsesår:	1907; 1907; 1907; 1907; 1907; 1907; 1907; 1907; 1907; 1907; 1907; 1908; 1915; 1915; 1916;
	Sider:	204
	Oversætter:
	Stikord:	læge; diætetisk; økonomisk;
	Samlet oplag:	16
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	3,75

	Aar 1580 skrev en fransk Filosof, Montaigne, følgende: "On nous apprend à vivre, quand la vie est passée. Cent "scholier ont prins la vérole avant que d'estre arrivez a leur lecon d' Aristote de la Temperance." Paa dansk:"Man lærer os at leve, naar Livet er forbi. Hundrede Skoledisciple har ødelagt deres Sundhed ("ont prins la vérole" er ordret oversat: "har grebet Syfilisen".), før de er naaede til deres Lektie fra Aristoteles om Maadehold." Ja, vil man sige, det var i Middelalderens Mørke, men nu over 300 Aar efter lærer vi da at leve, før det er for sent! Ja mon? „Bare jeg havde vidst!" siger endnu den 40—50aarige Svækling, naar han har ødelagt sig selv ved at handle paa Trods af alle Sundhedens Love! Vi har tilsyneladende en Mængde fortrinlige Skoler. Men hvad lærer da Børnene i disse Skoler? Lærer de den vigtigste Kunst af alle: „Kunsten at leve"? Da jeg en Gang bebrejdede min 13aarige Søn, at han — ifølge Karakterbogen — ikke lærte sine Historielektier saa godt, som det var at ønske, svarede han: „Ja, jeg kunde igaar ikke huske Publius Cornelius Scipio Africanus Æmilianus, men hvad rager det da ogsaa mig, hvad disse gamle Kameler hedder!" Jeg havde saa ikke mere, jeg skulde have sagt — højt i alt Fald; men stille ved mig selv sagde jeg: „Nej, det har du saamænd Ret i." Og nu Sprogundervisningen! 2—3—4 Sprog næsten paa én Gang i 10—12—14 Aars Alderen og heraf maaske endda et Par Stykker ganske stendøde. Selvfølgeligt er der ikke en Sjæl (Specialisterne undtagne), der 10 Aar senere kan huske synderligt af hele denne døde Historie og Sprogmasse. Det eneste, der er tilbage, er maaske Bevidstheden om „klassisk Dannelse" og Seen ned paa de „halvstuderede Røvere" fra Seminarierne og Højskolerne!(Paa Landet er Forholdene i visse Retninger bedre. Her kan i den Retning væsentlig kun ankes over en forældet Religionsundervisning med Op-ramsning af for Børn ganske ufattelige Skriftsteder m. m.) For al denne ligegyldige Visdoms Skyld holder vi saa Børnene indespærrede i ofte slet ventilerede Lokaler 6 Timer om Dagen (det vil om Vinteren sige næsten hele Dagen), og andre Timer gaar til Lektielæsning i Hjemmet. Men lærer vi dem at leve? Er de ved Undervisningen fra Skolen blot nogenlunde udrustede med Kundskaber med Hensyn til at leve et sundt og lykkeligt Liv? Hvad har vi lært dem om Hudpleje, Muskelpleje o. s. v.? Hvad har vi lært dem om Betydningen af frisk Luft? Hvad har vi lært dem om kønslig Sundhedspleje, der dog spiller en saa overordentlig Rolle for den fremtidige Lykke? (Jeg vil paa det mest indtrængende anbefale alle unge Mænd, der gaar ud i Verden, at læse Professor Dr. med. E. Ehlers's lille Pjece: „Om Nødvendigheden af Undervisning i kønslig Sundhedslære." (Jacob Lunds Forlag). Professoren er vel paa dette Omraade en af de mest sagkyndige Mænd her i Landet. Hvis alle Mænd fra Ungdommen af havde kendt de Oplysninger, Professoren giver, vilde Tusinder af Ulykker være undgaaede.) Hvad har vi endvidere lært Børnene om Alkoholens og Tobakkens ødelæggende Virkninger? Muligt har Læreren ladet falde advarende Ord, men muligt gør han Ordene til Løgn ved eget Eksempel! Der synes nu at øjnes et lille Lyspunkt ude i Horisonten, hvis Lovforslaget om Forbud mod Børns Tobaksrygning gaar igennem i Rigsdagen. Men Udsigterne synes i den Henseende ikke at være gode. Det var særligt Lægernes Pligt at hjælpe til her, men desværre, det er et yderst upopulært Arbejde at arbejde mod Tobakken, og de fleste Læger er vel lige saa forfaldne til Tobak som Flertallet af andre voksne Mandfolk. Desuden, selv om lovforslaget gaar igennem, tvivler jeg om, at det vil gøre den forønskede Virkning, saa længe vi ikke tillige faar Lovforbud mod Lærernes Tobaksrygning. (De Forældre, der ønsker at række en lille Finger til Hjælp for Forbedring af de nævnte Forhold, anmodes om at slutte sig til „Selskabet for Skolehygiej-nens Fremme". Formand er Professor Hertel, Sekretær Skolebestyrer H. Wøl-dike, Lykkesholms Allé 16, Kjøbenhavn V. Sendes til den sidste et Brevkort med Indmeldelse, faar man for 2 Kr. aarligt et trykt Aarsskrift med interessante Indlæg og et 14 Dages Tidsskrift, der ellers koster 3,60 Kr., og hvis Selskabet kunde faa sit ringe Medlemstal (ca. 200 Læger og Skolemænd) tidoblet, kunde det være ganske anderledes i Stand til at arbejde for denne paatrængende Sag.) Var jeg Rigsdagsmand, vilde jeg gøre mit til at forbedre Lovforslaget med en Paragraf i saa Henseende. Lærerne kan du aldrig være bekendt at indgive Andragende om Forbud over for Børnene, saa længe de selv gaar rundt med en Pibe eller Cigar i Munden. De argumenterer med den skadelige Virkning paa Børnenes aandelige Evner. Deres Erfaringer her må vi bøje os for. Men hvis Cigaretterne sløver en 100 Punds Dreng, er det heller ikke rimeligt, at Cigarerne har nogen oplivende Virkning paa en 150 Punds Lærer, — og desuden er det slette Eksempel nær ved at være uforsvarligt. (Det er selvfølgelig en ren Misforstaaelse at tro, at Lægerne er særlig kompetente til at bedømme Tobakkens skadelige Virkning overfor Børn. To-bakken skader særligt Nerver og Hjærne; men hverken med Hørerør eller Mikroskop formaar Lægen paa levende Mennesker — og ikke en Gang paa de døde at opdage de sløvede Hjærneceller. Det kan derfor være meget rig-tigt, naar adskillige Læger siger, at de ikke har iagttaget nogen videre skade-lig virkning af Tobak over for Børn, men hermed er ikke sagt en Smule om, at den skedelige Virkning ikke findes. I saa Henseende staar Lærernes Vid- nesbyrd langt over Lægernes.) I det mindste bør Rygning paa Seminarierne ogsaa forbydes. Har en Lærer ikke lært ar ryge som Barn og heller ikke under Seminarieuddannelsen, er det sandsynligt, at han aldrig forfalder til denne slette Vane. Ved lignende Forbud paa andre Opdragelsesanstalter og ved passende Oplysning - der selvfølgeligt maa bibringes af Mænd, Det er hændet mig under mine utallige skriftlige Polemikker, at jeg har III del yderste forbavset over, at Mænd, som bevisligt i Ungdommen var særdeles Klare Hoveder, allerede i 40—50 Aars Alderen ligesom havde Evnen til skarp logisk Tænkning, særligt da naar det drejede sig om ny Tanker. I en mundtlig Diskussion over for Masserne, hvor det mere kom- mer an paa Slagord, paa at sige noget end paa, hvad man siger, der kan Ved- kommende muligt være en Pokkers Karl, men over for den skarpe Tænkning, der slaar, som nævnt, Evnerne klik. Naar jeg har set sligt, er det hændt, at jeg har søgt mig selv: „Jamen Manden ryger jo ogsaa meget stærkt." Hvor vidt nu virkelig Taagen og Røgen hænger sammen, ved jeg selvfølgeligt ikke, men naar man ser, hvor bestemt Lærerne hævder Tobakkens sløvende Virkning paa Børnehjærnerne, synes jeg alligevel, her er Stof til Overvejelse for Rygerne opnaas en Forbedring af de nuværende ret utaalelige Tilstande. Nu er det Rygerne, der behersker Verden. Ikke-Rygere maa finde sig i at indespærres i ofte overhedede (Angsten for Træk!), med Tobaksrøg fyldte Lokaler eller ogsaa udelukke sig fra saavel Herre- som Dameselskab! Og det endda skønt Alverden nu ved, at frisk Luft er den vigtigste Faktor for at bevare Sundheden og det vigtigste Kurmiddel mod Sygdomme. Tænk paa Jernbanekupéerne. Før tillodes Rygning kun i enkelte 2. Klasses Kupéer, men pludseligt, uden at nogen aner hvorfor, forbydes den kun i en enkelt 2. Klasses Kupé. Følgen heraf er, at Ikke-Rygere enten maa stuves som Sild i en Tønde eller finde sig i Røgen. Man skulde da synes, at i saa smaa Rum, som Kupéer er, der fordrede de simpleste Sundhedsregler Forbud mod Tobaksrygning. Hvis Skolerne ikke domineredes af forbenede Filologer (Der gives selvfølgeligt her hæderlige Undtagelser. Men det vilde vel egentlig være for meget forlangt, at mange Specialister i Græsk eller Latin vilde stemme for at slette deres egen Specialitet. Derfor bevares Sprogene for Lærernes og ikke for Elevernes Skyld!) og Historikere, kunde der vel blive Tid til Sundhedslære saavel teoretisk som praktisk, og saa kunde muligt Skolerne en Gang naa Idealet, som er: Halv sjælelig og halv legemlig (Gymnastik, Sport, Have- og Markarbejde) Opdragelse for alle Børn, saavel Drenge som Piger. Dette Ideal vilde ikke naas uden Bekostning. Men jeg tror, at i Længden vilde Pengene tjenes igen. Det er et stort Spørgsmaal, om man f. Eks. ikke kunde modarbejde Tuberkulosen langt mere, hvis man vilde anvende de store Summer, som Landet nu vil komme til at ofre paa Folkesanatorier og kommunale Sanatorier, paa en forbedret hygiejnisk Opdragelse af vor Ungdom. Folkesanatoriebevægelsen vil — bygget som den er paa en ganske hul Statistik — desværre efter al Sandsynlighed væsentligt føre til Skuffelser. Det har jeg sagt for flere Aar siden, og det er vel de fleste Lægers Mening, men man krymper sig ved at tale. Gid vor Ungdom kunde faa lært at leve, før Livet er forbi! Jeg beder Læserne undskylde de foregaaende tilsyneladende uvedkommende Betragtninger. Jeg har berørt disse Emner, for at Folk ikke skal faa den Tro, at de har opfyldt alle Forpligtelser mod deres Legeme, blot de „spiser efter Hindhede". Jeg er ikke Systemmand. Jeg smiler ad „ene saliggørende Systemer". naar jeg med Forkærlighed behandler Ernæringsspørgsmaalet, er det kun, fordi det nu en Gang er mit Speciale. Man kan Ikke være Specialist paa alle Omraader uden samtidigt at være Fusker. Hvad er det nu, jeg vil paa Ernæringens Omraade. Jo, for 3/4 Aar siden udsendte jeg min Bog: „En Reform af vor Ernæring". I Slutningen af denne Bog skrev jeg: "Af ovennævnte Grunde kender jeg ikke en eneste Koge-bog som jeg kan anbefale til ukritisk Brug, og det endskønt jeg har en 10 Kogebøger og diætetiske Haandbøger staaende paa min Hylde. Men de erfarne Husmødre, der har sat sig ind i mine Ideer, vil alligevel ved at tænke, vælge og vrage kunne sammensætte en Kost, der er i Overensstemmelse medde anførte Principper. Maaske kan jeg engang faa Tid og Lyst til at skrive en ren praktisk Ernæringslære i Tilslutning til nærværende teoretiske. Men hertil fordres Hjælp, og hvis nærværende Arbejde kunde bidrage til at rydde Fordommene til Side, saa mange Mennesker kunde blive interesserede for Sagen, kommer Hjælpen vel nok o. s. v." Det var meget letsindigt af mig at give dette halve Løfte. Det viste sig nemlig, at min Bog vakte en Interesse, som oversteg mine dristigste Forventninger. Det glædede mig selvfølgeligt i høj Grad, men det medførte den Ubehagelighed, at jeg snart hver Dag fik Breve med Forespørgsler om Spisesedler, Opfor-drlngct til al holde Foredrag o. s. v. Skulde jeg bruge min Tid til at Imødekomme alle disse Ønsker, vilde min Arbejdskraft blive ganske lammet. Derfor indsaa jeg, at der ikke var andet for end at sige nej — med faa Undtagelser — og sætte al Kraft Ind paa at udarbejde praktiske Anvisninger til Udgivelse i Tryk-ken. Jeg indsaa Ønskeligheden af, at slige Anvisninger kom sna-rest muligt, inden Interesserne kølnedes, og Sagen blev glemt. Derfor opgav jeg at eksperimentere i Aarevis, inden jeg skrev. Jeg valgte at fremkomme med, hvad jeg har paa Lager allerede nu. Hvad jeg siden linder paa af nyt, kan altid komme som smaa billige tillæg, kun indeholdende praktiske Opskrifter. Spørger man mig nu, hvad jeg vil, saa kan jeg i Korthed svare I. Jeg vil lære den Mand, der har 10,000 Kr. i Indtægt, at han kan leve langt sundere, end han gør nu. II. Jeg vil lære den Mand, der har 3000 Kr. i Indtægt, at han kan leve langt billigere, end han gør nu. Det er ganske unødvendigt for ham at bruge ca. 1 Kr. om Dagen til Mad; han kan leve lige saa godt, ja bedre for 30 à 40 Øre. III. Jeg vil lære den Mand, der kun har 500 à 1000 Kr. i Indtægt, at han ikke behøver at sulte, selv om han kun har Raad til at bruge 20 à 25 Øre om Dagen til Mad. Det er store Maal, jeg stræber efter. Min Vilje er god nok. Hvordan det gaar med Evnerne, det faar Læserne dømme om, naar de har læst Bogen og prøvet mine Anvisninger. Jeg har en Fornemmelse af, at mange kunde have ønsket blot en lille 10 Øres Pjece med nogle Kogeopskrifter. Det kunde aldrig falde mig ind at udgive en saadan. Jeg vil ikke have blindt troende Tilhængere. Jeg vil have forstaaende Disciple, som ikke følger mig, fordi jeg siger saadan og saadan, men som følger mig, fordi de kan indse, at jeg har Ret. De blinde tabes let ved den første Vind fra en anden Kant, de seende formaar at trodse de falske Vinde. Desuden Opskrifter og Tilberedning i Køkken er ikke nok. Man maa, selv efter at Maden er kommen paa Bordet, forstaa at tilberede og blande de enkelte Bestanddele paa den rette Maade, og det kan kun den, der forstaar Principperne. Derfor er Afsnittet: „Hvad enhver Husmoder (og Husfader) bør vide" det allervigtigste i hele Bogen. Her findes ganske kort de Principper, jeg gaar efter. Min Hustru siger, at hun nu ikke bruger flere Husholdningspenge, da vi er 8 Mennesker, end hun brugte, den Gang vi for 18 Aar siden begyndte med at være 3. Udgifterne til Mad er gaaede ned fra henimod 1 Kr. til ca. 35 Øre pro persona. Og endda lever vi sundere og bedre nu end den Gang. Vi sparer altsaa her i Huset over 1000 Kr. om Aaret ved at „leve efter Hindhede"! Alle vil ikke spare saa meget, men jeg tror nok, at jeg dristigt tør sige, at de 99 af 100 af danske Husmødre, naar de vil forstaa mig, tro mig og følge mig, meget snart kan indvinde Udgiften til Bogen, selv om denne ikke koster 10 Øre, men næsten — 3 Kr.! Da det viste sig, at Bogen, naar jeg skulde have alt med, hvad jeg kunde ønske, alligevel efter min Mening blev lovlig stor, har jeg udskilt et Afsnit indeholdende Forsøg med mig selv og andre over, hvor billigt man kan leve. Her findes Beviser for, at en voxen Mand kan leve for 16, 25 à 40 Øre om Dagen, ggnske efter Behag. Denne lille Bog, der er et Slags Tillæg til nærværende, udkommer under Titel:Ernæringsforsøg. Hvor billigt kan man leve? Gyldendals Forlag.

	25. Rismelsvælling med Æblekompot. 2000 Gram sk. Mælk 2 Pot. 14,0 Øre 100 Rismel 20 Kv. 3,2 Salt 8 Personer. 17,2 Øre 100 — tørrede Æbler 20 Kv. 8,0 Øre 375 — Vand 1 1/2 Pgl. 55 Sukker 2 top.Spk. 2,2 — 10 — Kartoffelmel 1 str. - 0,3 — 10,5 Øre Rismelet røres ud med noget af Mælken; naar Resten af Mælken koger, røres Jævningen i, og det koger 15 Minutter. Salt tilsættes. I hver Tallerken Vælling tages en eller flere Spiseske Kompot, og i hver Spiseske Vælling tages lidt Kompot med. Rabarberkompot passer udmærket, Ribsgelé kan ogsaa anvendes eller man strør blot Sukker og Kanel paa.

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-