Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Diæten i det daglige Liv ved den kroniske Forstoppelse: Med et Forord om Begrebet "Obstipation"
	Forfatter:	Faber, Arne; Willum, A.;
	Pseudonym:
	Årstal:	1928
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	H. Hagerups Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	82
	Oversætter:
	Stikord:	læge;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	3

	De fleste sunde Mennesker tømmer deres Tarm en Gang daglig; under sunde Forhold melder Trangen sig i Reglen om Morgenen, ca. 1/2 Time efter, at man har forladt Sengen; ikke sjældent sker Udtømmelsen to Gange daglig, hos andre kun hver anden Dag. Disse Forskelle falder inden for det normale og er ligesaa naturlige som saa mange andre Forskelle i de menneskelige Livsyttringer. Arvede og erhvervede Fgenskaber griber ind her. Mange ydre Forhold (den daglige Levevis og Levesæt) er medbestemmende. Naar Tarmen tømmer sig langsommere eller sjældnere, end Individet tidligere har haft for Vane, har vi den abnorme Tilstand — den acute eller kroniske Forstoppelse. Aarsagerne til en saadan Ændring er mangfoldige og Individets Disposition til denne Ændring er forskellig. Det ligger imidlertid udenfor denne Bogs Plan at give en blot nogenlunde udtømmende Beskrivelse af Forstoppelsens Aarsager og Symptomer. Til Lettelse og til Forstaaelse af Behandlingen maa dog nævnes nogle Hovedpunkter. Blandt Aarsagerne skal saaledes nævnes: 1) Acute eller kroniske Infectioner eller Intoxicationer. Disse Sygdomme (i Forbindelse med Sengelejet) giver ofte Anledning til kortere eller længere Perioder af træg Tarmudtømmelse og maa naturligvis lægebehandles; det samme gælder for 2) Mange kroniske Sygdomme, saaledes som Blegsot, nervøse Tilstande, Lejeforandringer i Underlivsorganerne, Mave- Tarmlidelser o. s. v. Alle disse Sygdomme er det selvfølgelig ligesaa vigtigt at faa lægebehandlet, saa meget mere som en Del af dem ofte ikke bliver Patienterne bevidste, før de paa Grund af Obstipation søger Læge. 3) Forandring i Levesæt spiller en stor Rolle. Mange Mennesker (Studerende, Kontorfolk, Chauffører o. l.) bliver paa Grund af deres Virksomhed tvungne ind paa et stillesiddende Liv. Andre følger deres magelige Natur og indskrænker deres Bevægelser til det mindst mulige. Resultatet bliver i de fleste Tilfælde en træg Tarmfunktion. Man kan dog ogsaa se Tilfælde, hvor den træge Tarmfunktion indtræder paa Grund af for megen Bevægelse; det er saaledes ikke sjældent, at Professioner (f. Eks. Postbudtjeneste), der tvinger Individet til stadig Legemsbevægelse og derved fremkalder livlig Transpiration, hvorved Tarmen berøves Vand, fremkalder denne Gene. 4) Forandring af Kosten griber stærkt ind i Hyppigheden af Tarmudtømmelserne. Vi kender det fra Dyreriget, hvor de kødædende Dyr har sjælden og sparsom Tarmudtømmelse, medens de planteædende Dyr har hyppigere og rigeligere Tarmudtømmelse. Selv om dette Forhold mellem Albuminstoffer (Kød o. s. v.) og Plantestoffer ogsaa passer for de fleste Mennesker, er der dog ikke saa faa, for hvem bestemte Fødemidler virker stoppende, medens de samme Fødemidler hos andre virker befordrende. 5) Ændring i Tidspunktet for Maaltiderne har Betydning. Mange Mennesker har paa Grund af deres Arbejdes Natur eller paa Grund af daarlig Vane vænnet sig til at spise paa tilfældige Tider, og dette Forhold griber ofte forstyrrende ind i Tarmfunktionen. 6) Tarmbevægelsen (peristaltiken) paavirkes ogsaa stærkt af Impulser, som naar Tarmen gennem Nervebanerne, Kuldepaavirkninger — særlig af Underlivet — og Fødderne, Sindsstemninger, saavel forbigaaende (Skræk) som varige (Humøret), kan saaledes spille en stor Rolle for Tarmfunktionen. Ved Forstoppelse standser Tarmindholdet i Tyktarmen snart i den første Del af denne — snart i den sidste Del. Den optræder i to Former — dels som en Slappelse i Tarmen en Mangel paa Evne hos denne til at trække sig sammen, saaledes, at Indholdet ikke befordres videre; dels kan den sig som en mere eller mindre lokaliseret krampagtig (spastisk) Tilstand af Tarmen, saaledes at denne slutter sig fast om Tarmindholdet uden at befordre dette videre; den sidste Form giver undertiden Anledning til Smerter og bør absolut lægebehandles. Ligeledes bør man være klar over, at en Forstoppelse, navnlig en saadan, der kommer ret plud-selig og paafaldende ovenpaa mange Aars normale Funktion, ofte kan være et Symptom paa en anden Sygdom og derfor kræver Lægeundersøgelse. Det siger iøvrigt sig selv, at hvis en Forstoppelse er ledsaget af andre Symptomer (som f. Eks. Smerter, Slim eller Blodudtømmelser, abnormt lyse eller minke Udtømmelser eller Kvalme og Appetitløshed), saa maa man søge Læge for at faa disse Symptomer undersøgte og den eventuelle Sygdom behandlet. Tilbage bliver den saakaldte „habituelle obstipation" — denne iøvrigt forholdsvis uskyldige, der udover Forstoppelse - ingen Symptomer giver. Behandlingen af denne habitu-elle obstipation kræver undertiden, at man hele Livet maa tage Hensyn, hvorfor der i det følgende skal gives nogle Raad til Hjælp i den daglige Behandling. I) Gaa altid paa W. C. paa den samme Tid paa Dagen. Giv Dem god Tid. Anstræng Dem ikke for meget med at presse paa. Maaske maa De gaa igen med uforrettet Sag, men vend i saa Fald tilbage et Stykke Tid efter. Respekter altid, naar Tarmen »melder sig«. Undertiden er det en Hjælp »at sidde paa hug«; denne Stilling opnaaes bl. a. ved at anbringe en høj Skammel foran eller et Par Klodser ved Siden af W. C. — Søg at aflede Opmærksomheden f. Eks. ved at læse i en Avis. 2) Sørg for at faa nogen Motion hver Dag — helst om Morgenen — enten i Form af en rask Spadseretur eller i Form af Morgengymnastik. Sørg for, at De ved denne Morgengymnastik faar bevæget især Underlivsmusklerne. De kan desuden massere Underlivsmusklerne og Fedtvævet, men kun paa den Maade, at De løfter Maveskindet op i en Fold og ælter dette. De maa ikke uden Lægeraad give Dem til at give dybere Massage af Underlivet. »Selvspændings«- øvelser i Lænde- og Mavemuskulaturen er ogsaa gode. Hvis De har et meget slapt Underliv, kan et Underlivs-bælte undertiden formindske Forstoppelsen. 3) Indskrænk Afføringsmidler til det mindst mulige. Hvis De er nødt til at bruge Afføringsmidler, saa prøv Dem frem mellem de forskellige Midler — om f. Eks. Mineralvande eller en anden Gruppe Afføringsmidler virker bedst. Brug ikke store Doser Afføringsmidler, men prøv hellere et nyt Middel. Ældre Mennesker er ofte nødte til at bruge lidt laxerende. 4) Erstat af og til Afføringsmidlet med et Lavement (Vand, Olie, Glycerin). 5) Undersøg om nogle af Deres daglige Vaner (eller Uvaner) har nogen Skyld i den træge Fordøjelse. a) Undersøg om Deres Tobaksforbrug har Indflydelse; hos mange virker Tobak hæmmende, idet den ofte bevirker en lidt krampagtig (undertiden smertefuld) Sammentrækning i enkelte Dele af Tarmkanalen; hos andre virker Tobakken fremmende. b) En energisk og langvarig Tygning af Maden, som i og for sig er sund, vil gøre Tarmindholdet sparsommere og Udtømmelsen sjældnere. I » Molion om Morgenen samt efter Maaltiderne (Spad-leretur) virker befordrende. foretag en Ændring i Deres daglige Kost. \|) Lad det første Maaltid paa Dagen bestaa af en Kost, der er særlig befordrende: Frugt (Figner, Svedsker, Æbler, Abrikoser). Øllebrød. Kærnemælk. Valsede Havregryn, ukogte med lidt Mælk eller Kærnemælk. »All-bran«. »Corn-flakes«. h) Undersøg om Mælk virker stoppende eller befordrende paa Deres Tarm. Mælk er et godt Næringsmiddel og taales undertiden af Patienter med kronisk Forstoppelse. Tilsætning af Mælkesukker (10—20 pCt.) hjælper ofte. e) De fleste Albuminstoffer (Kød, Æg, Kødsupper o. s. v.) virker ofte hæmmende, ialtfald næppe befordrende. A årsagen er den, at de udnyttes saa stærkt, at der kun bliver en ringe Rest tilbage. Da Albuminstoffer, som Kød, Fisk og Æg imidlertid giver den store Afveksling i Kosten, kan man efter sin Smag anvende nogle af disse. d) Garvesyreholdige Stoffer som nogle Frugter (Blaabær f. Eks.) og visse Drikke (Rødvin og Te f. Eks.) virker hæmmende, medens Kaffe oftest virker befordrende. Alkohol virker snart hæmmende, snart befordrende. c) Sukkerholdige Stoffer (f. Eks. Honning, Sukkervand o. s. v.) virker befordrende. Fedtstoffer virker befordrende. 1) Kost, som ikke fordøjes helt o: som efterlader sig »Slagger« virker befordrende. Hertil hører de fleste Frugter og de fleste Grøntsager; desuden det grove Brød (Rugbrød, Surbrød, Grahamsbrød og andet Klidbrød), Havre og Rugmel. Det finere Brød og Ris virker hæmmende, ligesaa melede Kartofler, Macaroni o. lign. I Kogebogen er bl. a. for Afvekslingens Skyld — medtaget en Del Grynretter; det siger sig selv, at jo længere Grynene koges, des mere frigøres Stivelsen og des mere stoppende virker de. Milde Afføringsmidler: Et Glas koldt eller varmt Vand om Morgenen. 1—3 Spiseskefulde Mælkesukker i koldt Vand. Citronlimonade. Honning. Hørfrø (som hele Frø — raa). Frugtmos (f. Eks. 2 Dele Blommer til 1 Del Figen).

	Forord 5 Indledning til Kogebogen — 11 MIDDAGSFORRETTER Kærnemælksretter Kærnemælksbrødsuppe 14 — byggrød 14 — koldskaal 15 — sagogrød 15 — suppe 15 Æggeretter Rugmelssuppe 16 Sagosuppe med Æg 16 Æggesøbe 16 Brød- og Grynretter Brødsuppe 17 Byggrynssuppe 17 Bygvandgrød 17 Havregrød 18 Hvidvinssagosuppe 18 Majsflagegrød 18 Mannagrød 19 Perlegrynssuppe 19 Sagosuppe med Saft 19 Øllebrød 19 Urtesupper Grundsuppe for Urtesuppe 20 Aspargessuppe 20 Blomskaalssuppe 21 Brunkaalssuppe 21 Brun Urtesuppe 22 Champignonssuppe 22 Grønkaalssuppe 23 Grønærtesuppe 23 Guldsuppe 24 Gulerodssuppe 25 Gule Ærter 25 Juliennesuppe 25 Kartoffelsuppe 26 Kørvelsuppe 26 Nældesuppe 27 Sellerisuppe 27 Sommersuppe 28 Spinatsuppe 28 Tomatsuppe 28 Urtesuppe gennemstrøget 29 — legeret 29 Frugtsupper Abrikossuppe 30 Blommesuppe 30 Citronsuppe 30 Ferskensuppe 31 Hvidvinssuppe 31 Hybensuppe 31 Hyldebærsuppe 32 Jordbærkoldskaal 32 Kirsebærsuppe 33 Rabarbersuppe 33 Solbærsuppe 33 Stikkelsbærsuppe 34 Vinkoldskaal 34 Ølkoldskaal 1 34 — II 34 Æblesuppe 35 INDHOLDSFORTEGNELSE 81 MIDDAGSEFTERRETTER Side Brød- og Grynretter Blodpølse 35 Brødfars 36 Brødæggekage 36 Gratin med Grahamsbrød 37 Æggeretter Blomkaalsgratin 38 Flæskeæggekage 38 Gratin med Gemyse 39 Grøntæggekage 40 Gulerodsrand 40 Klipfiskebudding 40 Spinatrand 41 Omelet 41 Kød- og Fiskeretter Biksemad 41 Duer i Ris 42 Fiskefars 42 Flæsk, stegt 43 Høne i legeret Sauce 43 Kalvekotelet 44 Kylling i Flødesauce 44 Kødfars 44 Lam i Asparges 45 Lammekotelet 45 Rødspætte, kogt 46 — stegt 46 Svinekotelet 46 Side Kærnemælks- og Fløderetter Annanasfromage 57 Citronbudding 58 Flødefromage med Frugtpurée 58 Hvidvinsbudding 59 Kaffefromage 59 Kærnemælsfromage 59 Tykmælk 60 Side Torsk, kogt 46 Tunge i Oliven 47 Grønt-Kødretter Farseret Agurk 47 — Artiskokbund 48 — Blomkaal 48 — Hvidkaal 48 — Løg 49 — Porre 50 — Selleri 50 — Tomat 50 Grøntkotelet 51 Surkaal 51 Grøntretter Blomkaalskotelet 52 Gemysefricassé 52 Rødbedebøf 53 Sellerikotelet 53 Tomatbøf 53 — kotelet 54 Saucer Hollandaisesauce 54 Løgsauce 54 Mayonaise 55 Peberrodssauce 55 Persillesauce 56 Tomatsauce 56 Urtesauce, brun 56 — legeret 59 Side Æggeretter Citronfromage 60 Karamelrand 61 Kathrineblommekage 61 Rombudding 62 Snebudding 62 Sukkerbrødskage 63 Creme 63 Hindbær til Sukkerbrødsrand 64 MIDDAGSDESSERTER 6 Brød- og Grynretter Bondepige med Slør 64 Muldvarpeskud 64 Rugbrødsbudding 65 Frugtretter Abrikosgrød 65 Appelsingelé 65 Blommegrød 66 Frugtgelé 66 Hindbærgrød 67 Rhabarbergrød 67 Side Rødgrød 67 Stikkelsbærgrød 68 Svedskegrød 68 Tyttebærgrød 68 Æblegrød 69 Æbler i Creme 69 Vinretter Hvidvinsgelé 69 Saucer Cremesauce 70 Saftsauce 70 SALATER Side Blandet Salat 1 71 — II 71 Frugtsalat 71 Hovedsalet med Æg 72 Hvidkaalssalat 72 Kartoffelsalat 72 Raa Gulerod 73 Salat med Agurk og Tomat 73 Sellerisalat 73 Selleri- og Æblesalat 74 Tomatsalat 74 Urtesalat med Mayonaise 74 Mayonaise 75 FROKOSTRETTER All-bran 75 Corn-ilags 75 Havregrød 75 Tykmælk 75 Øllebrød 75 Biksemad 75 Brødæggekage 75 Farcerede Better 75 Fiske- og Kødfars 75 Flæskeæggekage 75 Gemyse med rørt Smør 76 Grøntæggekage 76 Gulerodsrand 76 Gratiner 76 Omelet med Gemyser 76 Stegt Flæsk 76 Spinatrand 76 Smørrebrødspaalæg 76 BRØDSORTER Klidkiks 77 Grahamsbrød 77 Smaa Tvebakker 77 Andre Brødsorter 76 Cacao 78 Kaffe 78 Æblete 78 Appelsin- og Citronvand 78 Æblevand 79 Let Pilsner-01 79 Maltøl 79 DRIKKE