Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	"Gigt Diæt" i det daglige Liv: Med et Forord om Begrebet "Gigt"
	Forfatter:	Faber, Arne; Willum, A.;
	Pseudonym:
	Årstal:	1927
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	H. Hagerups Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1927
	Sider:	79
	Oversætter:
	Stikord:	gigt; diæt; læge;
	Samlet oplag:	2
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	3

	Naar Udtrykket »Gigtdiæt« bruges som Samlemærke for Indholdet af denne lille populære Diæt-Bog, er det fordi Begrebet er populært blandt Publikum. Ved »Gigt« forstaar Lægmanden sædvanligvis alt, hvad der kommer ind under de almindeligt forekommende »Led-og Muskellidelser« - og det hvadenten Sygdommen viser sig som isoleret ægte Gigt (»Podagra« o. s. v.) eller den har Karakter af de »rheumatoide Lidelser« (undertiden i Form af de saakaldte »Infiltrationer«), der rammer Muskler, Fedtvæv, Bindevæv, Seneskeder, Benhinder o. s. v. - eller Lidelsen viser sig som de forskellige egentlige Ledsygdomme. I Virkeligheden er her jo Tale om en Mængde forskellige Lidelser, der ikke i deres Aarsag har noget med hverandre at gøre og heller ikke i deres Forløb ligner hverandre. Der kan dog ligge den Sandhed i den populære Opfattelse, at der ved mange af disse Sygdomme findes en Stofskifteforstyrrelse i Retning af en forsinket Udskillelse af visse Stoffer, eller af en ufuldstændig Omdannelse i Organismen af Stoffer, hvis Udskillelse er en Betingelse for et normalt Stofskifte; denne Standsning i Omdannelsen eller hæmmede Udskillelse kan findes ikke alene ved den ægte Gigt, hvor man ved, at Urinsyreudskillelsen er hæmmet, men kan ogsaa ledsage de almindelige saakaldte rheumatiske Muskel- og Ledlidelser saa vel som de kroniske deformerende Ledsygdomme. Det kan derfor være rigtigt ved en Del af disse Led- og Muskelsygdomme at forsøge om en ændret Diæt maaske kunde forbedre Tilstanden. Før jeg gaar over til Diætetiken vil jeg dog give nogle vejledende Bemærkninger om andre Forholdsregler ved disse Sygdomme — uden hvilke en Diæt ikke er meget værd. Meget vigtigt ved mange af de rheumatisk-gigtiske Sygdomstilstande er det at faa undersøgt, om der ikke hos Patienten findes en eller anden kronisk Infektion. En gammel Ørelidelse, en Næse- eller Svælgcatarrh, en Betændelse i Tonsillerne (»Mandlerne«), en Tandpyorrhoea, en Mavelidelse, en Galdevejssygdom, en Tarmforstyrrelse eller en Underlivslidelse kan godt være Aarsagen til eller vedligeholde en gigtisk-rheumatisk Sygdom og bør derfor behandles. En almindelig kronisk Forstoppelse, der jo hyppigt ledsages af abnorme Gærings- og Forraadnelsesprocesser i Tarmen, er ligeledes ofte medvirkende til Vedligeholdelse af en Del »rheumatoide« Symptomer. Andre Lidelser — som f. Eks. Forstyrrelser i de indvendige Kirtlers Funktion — kan ogsaa betyde noget i saa Henseende og bør behandles. Som man vil se, er Behandlingen af disse gigtisk-rheu-matiske Lidelser ikke først og fremmest diætetisk, men kræver en baade forudgaaende og sidegaaende Behandling af de tilgrundliggende Aarsager. De gigtisk-rheumatiske Lidelser er ikke altid universelle; det er ikke altid saaledes, at hele Organismen er lidende; ofte kan Sygdommen være begrænset til et enkelt Sted, kan være en lokal Stofskifteforstyrrelse, der skyldes stedlige Forandringer — f. Eks. daarlig Blodcirkulation paa Grund af en lokal Betændelse, Aareknuder, Følger efter Slag, Stød, et gammelt Benbrud o. s. v. Ligeledes kan lokale Paavirkninger af Kulde eller Fugtighed bevirke begrænsede Forandringer. Her maa ogsaa nævnes andre ydre Aarsager. Nogle Patienter har f. Eks. paa Grund af en eller anden Benlidelse (Aareknuder m. m.) vænnet sig til at bære Bind eller Gummistrømper; ofte er disse Bandager skadelige, idet de hindrer Blodcirculationen, nedsætter Hudens Ernæring, giver kolde Fødder, fremkalder Neuralgier o. s. v. Samme skadelige Virkninger ses ved Strømpebaand, Fodtøj, der ikke passer, Korsetter, Livbaand, Seler o. s. v. Betydningen af udefra kommende Paavirkninger ses iøvrigt godt ved Vejrets Indflydelse overfor »Gigten«, hvad enten denne nu er lokal eller universal. Vejr og Vind spiller en meget stor Rolle for Gigtikernes og Rheumatikernes Velbefindende. Om det er Kulden, Fugtighedsgraden, Blæsten, Barometerstanden, skiftende elektriske Forhold o. s. v., der gør Udslaget hos den enkelte, er ikke let at sige; der er rimeligvis flere Aarsager; hos een Patient er Østenvinden det nedslaaende, hos en anden er det det taagede Vejr eller Kulde; nogle befinder sig bedst ved lav, andre ved høj Barometerstand. Alle de forskellige Aarsager virker ind paa ens Hud eller gennem Aandedrætsorganerne og giver sig forskellige Udslag som Ledde- og Muskelsmerter, som Neuralgier, som Hovedsmerter og som den Mængde »nervøse« Fornemmelser, der saa ofte karakteriserer den rheumatisk-gigtisk disponerede. Med Rette bærer disse Patienter Navnet »Barometermennesker«. Ved mange af disse Tilstandsformer hos de rheumatiske eller »gigtiske« Patienter er det saadan, at deres Blodkredsløb eller deres Stofskifte er for langsomt eller overhovedet unormalt — enten som Helhed eller stedvis for enkelte Organers Vedkommende. Mange Stofskifteprodukter udskilles ikke paa normal Maade, men ligger som sygdomsvækkende Depoter rundt omkring i Organismen eller i enkelte Organer; disse sygelige Produkter skal væsentlig fjernes ad 3 Veje — gennem Huden, gennem Tarmene og gennem Nyrene, — og Patienten maa altsaa gøre alt muligt for at lette disse Organer i deres Arbejde. Huden maa stimuleres til at fungere livligere og f. Eks. ved Solbade (eller »Vejrbade«) eller kolde Afvaskninger hærdes til bedre at kunne taale Vind og Vejr. Magre Mennesker med tør Hud maa dog vogte sig for alt for hyppige Bade for ikke helt at udvaske den Smule Fedtstof, der findes i Huden — og maa snarere ved Brug af Salver (Lanolin f. Eks.) modvirke denne Udtørring. Klædedragten spiller en stor Rolle; den maa være varm, men alligevel tillade en fri Luftcirculation; der maa ingen trykkende og snærende Baand være, som standser Blod-circulationen. Hovedreglen er, at Fødder, Ben og Underliv bør være relativt varmt og Overkroppen relativt køligere paaklædt. Afføringen maa holdes regelmæssigt igang, hvilket i fornødent Fald bedst sker gennem Mineralsalte (Mineralvand). For Nyrernes Vedkommende sker Aflastningen bedst ved at man sørger for en rigelig Vandladning, saaledes at Urinen bliver fortyndet. Som ved alle Sygdomme spiller ogsaa ved Rheumatismen og Gigten Almen- Tilstanden en meget stor Rolle. Overdreven Fedme eller Magerhed modvirker saaledes direkte Sygdommens Helbredelse og maa derfor behandles. Ligeledes maa den saa hyppigt samtidigt optrædende Blegsot eller Nervøsitet behandles — og ikke mindst maa man sikre sig, at der ikke findes Sygdomme (f. Eks. Nyresygdom eller Sukkersyge), der kræver en ganske særlig og maaske helt anden diætetisk Behandling. Som tidligere sagt er alle de Sygdomsformer, der populært falder ind under Begrebet »Gigt« og Rheumatisme af meget forskellig Natur og uens i deres Forløb — og det er derfor slet ikke muligt for Lægmanden at skelne mellem de forskellige Former; ligeledes er det heller ikke muligt for Lægmanden selv at skelne mellem, hvilke Behandlinger (Medica-menter, Sygegymnastik, Massage, Bade, Elektricitet o. s. v.), der er de bedste netop for hans Tilfælde. Patienten staar sig derfor altid ved saa vidt muligt at faa sin Sygdom og dennes nærmere Behandling fastslaaet af en Læge.

	INDHOLDSFORTEGNELSE Forord Side 5 Indledning — 11 Tabel over Urinsyreindhold i Kosten — 15 Tabel over Oxalsyreindhold i Kosten — 16 MIDDAGSFORRETTER Urtesupper »Grund«-Suppe 19 Aspargessuppe 19 Blomkaalssuppe 20 Brunkaalssuppe 20 Brun Urtesuppe 21 Grønkaalssuppe 21 Grønærtesuppe 22 Gulerodssuppe 22 Juliennesuppe 23 Kartoffelsuppe 23 Kørvelsuppe 23 Sellerisuppe 24 Sommersuppe 24 Spinatsuppe 25 Tapiocasuppe 25 Urtesuppe, gennemstrøgen 26 — legeret 26 Frugtsupper Blaabærsuppe 27 Blommesuppe 27 Farcerede Retter Brødlars 34 Kødlars 35 Agurk, farceret 35 Artiskokbund — 36 Blomkaal — 36 Hvidkaal — 37 Løg — 37 Citronsuppe 27 Hyldebærsuppe 28 Kirsebærsuppe 29 Rhabarbersuppe 29 Solbærsuppe 29 Æblesuppe 30 Mælk og Grynretter Bygvandgrød 30 Havregrød 31 Kærnemælkssuppe 31 Maizenagrød 31 Mannagrød 32 Rismelsgrød 32 Risvandgrød 32 Sagosuppe med Saft 32 — — Æg 33 Sagovælling 33 Æggegrød 33 Øllebrød 34 Porre — 38 Selleri — 39 Tomater — 39 Gratinerede Retter Franskbrødsgratin 39 Gemysegratin 40 Grahamsbrødsgratin 41 MIDDAGSEFTERRETTER Kartoffelgratin 41 Ostesouffé 42 Æg, farcerede 42 Forskellige Retter Blomkaalskotelet 42 Gemysefricassé 42 Gulerod, grilleret 43 Irske Frikadeller 43 Kartoffelbøf 44 Kartofler, fyldte 44 Kartoffelkrustader 45 Nøddefrikadeller 45 Nøddesteg 46 Pastinak, grilleret 46 Persillerod 47 Porre — 47 Risfrikadeller 47 Risrand 48 Rødbedebøf 48 Rødbedekotelet 49 Sellerikotelet 49 Spinat, stuvet 49 Syre — 50 Tomatbøf 50 Saucer Tomatsauce 51 Urtesauce, brun 51 — legeret 51 Æggeretter Flæskeæggekage 52 Gulerodsrand 52 Omelet 53 Ostesoufflé 42 Røræg 53 Spinatrand 54 Æg, farcerede 54 Æg, fyldte med Spinat 55 Æg i Rede 55 Æg i Tomatsauce 55 DESSERTER Frugtretter Abrikosgrød 56 Appelsingele 56 Citronbudding 57 Citronfromage 57 Frugtbudding 58 Katrineblommekage 60 Rhabarbergrød 61 Rødgrød 62 Saftbudding 63 Svedskegrød 64 Tyttebærgrød 64 Æblecreme 64 Æblegrød 65 Æblekage 65 Æbler, fyldte 66 — i Creme 66 — med Mandelbudding 67 Æggeretter Citronbudding 57 Citronfromage 57 Karamelrand 59 Omeletsoufflée 60 Rombudding 61 Snebudding 63 Æggesoufflée 68 Mælke og Brødretter Kærnemælksfromage 60 Rugbrødsbudding 62 Kafferet Kaffefromage 59 Vinretter Hvidvinsgele 58 Rødvinsgele 62 Rombudding 61 Saucer Cremesauce 58 Saftsauce 63 FROKOSTRETTER All-Bran 68 Bygvandgrød 68 Corn-Flags 69 Havregrød 68 Ris-Flager 69 Øllebrød 68 Smørrebrødspaalæg 69 SALATER Blandet Salat 1 69 — — II 69 Frugtsalat 70 Hovedsalat med Æg 70 Hvidkaalssalat 71 Kartoffelsalat 71 Raa-Gulerod 71 Salat med Tomat og Agurk 72 Sellerisalat 7'2 Selleri- og Æblesalat 72 Tomatsalat 73 Mayonaise 73 Paraffinoliemayonaise 73 Urtesalat med Mayonaise 73 DRIKKE Cacao-Surrogater 74 Kaffe-Surrogater 74 Te-Surrogater 74 Appelsinvand 75 Citronvand 75 Mælkelimonade 75 Rødvinsskum 75 Æblevand 76