Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Vegetarisk Kogebog for enhver Husholdning
	Forfatter:	Ottosen, Carla; Ottosen, Carl;
	Pseudonym:
	Årstal:	1926
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Hage & Clausens Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1934
	Sider:	118
	Oversætter:
	Stikord:	Vegetar; læge; reklame; genreintern;
	Samlet oplag:	2
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	4,5

	Interessen for vegetariske Retter har taget et mægtigt Opsving i de sidste 25 Aar. De nyere fysiologiske Undersøgelser har til Fulde stadfæstet den Paastand, at skal man i nogen Grad leve sundt, godt og billigt, maa man ty til en mere eller mindre vegetarisk Kostordning; thi derved faar man i en bedre og renere Form og paa den sikreste Maade alle de Stoffer, som Organismen behøver, saaledes ikke blot Æggehvidestoffer, Fedtstoffer og Kulhydrater, men ogsaa Salte (Mineralstoffer) og Vitaminer. Desuden kan man af Planteprodukter lave talrige Retter, som i høj Grad tilfredsstiller selv den fineste Smag. Det er en stor Fejl at tro, at Vegetarer ikke lægger Vægt paa Smagen. Det gør de, saa meget mere som de ser fysiologisk paa det og regner med Smagen som en Faktor af overordentlig stor Betydning, selv om de ikke stiller den i allerførste Række. Gør man det, kommer man jo ogsaa let ind paa at leve for at spise, medens man bør spise for at leve. Følger man den sidste kloge Praksis og spiser for at leve, er der tre Ting, man særlig maa have Opmærksomheden henvendt paa. 1. Man maa sørge for at faa de fornødne Stoffer til Vedligeholdelse og Fornyelse af Organismens enkelte Væv og Organer, og at Børnene og de unge tillige faar de nødvendige Stoffer til Vækst og Udvikling. 2. Man maa optage Stoffer til Opretholdelsen af Legemstemperaturen. 3. Man maa optage Stoffer, der giver den størst mulige Arbejdsevne. 4. Maden maa være af en saadan Art og i en saadan Form, at det bliver en Nydelse at tilfredsstille den naturlige Trang, der melder sig i Form af en sund og god Appetit. Spørgsmaalet bliver derefter: »Hvor finder vi i den bedste Form de hertil fornødne Fødemidler«? og Svaret lyder: »Absolut i de saakaldte vegetariske Fødemidler.« Hertil hører alle gode Fødemidler fra Planteriget og desuden fra Dyreriget de Fødemidler, som ikke indeholder færdigdannede Stofskifte-gifte. D. v. s., at man fra Dyreriget bruger Mælk, Mejeriprodukter og Æg. Inden for denne Ramme findes rigeligt af Æggehvide- og Mineralstoffer til Vækst, Udvikling og Vedligeholdelse af Organismen. Her findes i den reneste Form de Stoffer, der er særlig varmegivende, samt Kulhydrater og Fedtstoffer, der er særlig kraftgivende og nødvendige for Udviklingen af en høj Arbejdsevne og en stærk Udfoldelse af Energi og Virketrang. Legemet kan lignes med et Lokomotiv. Skal hele Energien udfoldes, maa der fyres med de bedste Kul, og det gør man ved at spise rigeligt af de rene, kraft-givende Plantefødemidler, der i denne Forbindelse kan lignes med de stærkest varmegivende, kraftudviklende Anthracitkul, medens Kødet med sit ringe Kulstofindhold og sit Indhold af træthedsproducerende Purinstoffer er at ligne ved daarlige Kul, der giver lidt Varme, men mange Slagger og megen Aske. Ogsaa som Ikke-Vegetar maa man af de her nævnte Grunde være i høj Grad interesseret i at ændre sin Kost mer eller mindre i Retning af det vegetariske, og faar man blot godt begyndt i denne Retning, saa viser Erfaringen, at man oftest fortsætter, indtil man er kommen paa et Standpunkt, der betyder et virkeligt Fremskridt. Af de her anførte Grunde maa derfor ogsaa alle Husmødre uden Undtagelse være interesseret i at faa den Hjælp, som nærværende lille Samling af vegetariske Retter vil bringe. Tusinder, som har prøvet at leve paa saavel vegetarisk som paa blandet Kost, staar rede til at vidne, at den vegetariske Kost er den blandede Kost ganske overlegen med Hensyn til kraftgivende Egenskaber, medens den i det lange Løb ogsaa bærer Sejersprisen hjem i Form af Velsmag og Prisbillighed. Ud fra disse Erfaringer maa jeg specielt anbefale nærværende Bog til alle ikke vegetariske Husholdninger, idet mange af Opskrifterne særlig vil passe godt for Begyndere paa den vegetariske Løbebane, medens viderekommende sikkert ogsaa vil kunne finde en hel Del af virkelig Interesse. Skodsborg Badesanatorium, Februar 1926. CARL OTTOSEN. Overlæge. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Nærværende vegetariske Kogebog vil næppe helt tilfredsstille de strengeste Vegetarianere, men det er heller ikke Meningen. Den er særlig beregnet for saadanne, der søger noget godt til Afveksling i den daglige Kost, og for dem, som vil prøve efterhaanden at gaa over til fuld vegetarisk Kost. Ved Fremstillingen af Kogebogen har jeg særlig haft tre Ting for Øje: Nemheden, Velsmagen, Prisbilligheden, thi saa ofte har Husmødre, ogsaa Husmødre fra vegetariske Hjem, sagt til mig: »Den vegetariske Kost er vel nok den sundeste, men den er saa sen at tilberede, og tror De ikke ogsaa, at den i Længden er langt dyrere?« Angaaende Prisbilligheden gælder det for Mad, som for mange andre Ting, at det bedste, som maaske i Øjeblikket er det dyreste, dog i Længden er det billigste. Men hermed siger jeg ikke, at den dyreste Mad er den bedste. Nej, jeg mener kun, at naar Husmødrene køber ind til Mad, skal de vælge den bedste Sort og ikke tage en ringere, selv om de kan spare nogle Øre pr. V, kg. I Bogen findes Tabeller, der klart viser, at de vegetabilske Fødemidler gaar forud for de animalske baade, hvad Næringsværdien og Prisbilligheden angaar. Med Hensyn til Smagen er der i den vegetariske Husholdning mange Retter, der ligesaa fuldt anvendes i Husholdninger med blandet Kost, og de vil let glide ned hos enhver. løvrigt bidrager Æg meget til at gøre vegetabilsk Mad velsmagende, »men«, skriger de fleste, »de er saa dyre«. Ja vel, men naar man sparer Udgiften til Kød og Fisk, maa man bruge lidt til Æg, der er et purinfrit Fødemiddel og i Længden billigere end Kød. Om Vinteren bruger man naturligvis hovedsagelig præserverede Æg. Smør bidrager ogsaa til at gøre Maden velsmagende, men man anvender dog ikke stort mere deraf til vegetarisk end til enhver anden Madlavning, og til vegetarisk Mad bruges naturligvis Plantesmør, der er ligesaa godt, men langt billigere end lurmærket Smør. I den vegetariske Husholdning bør man i udstrakt Grad benytte sig af de to Nøddepræparater, Protose og Nuttolene. Enkelte vil maaske straks finde Nøddesmagen ejendommelig, især ældre, der aldrig har smagt dem før. Børn derimod spiser dem gerne. Men det gælder med Protose og Nuttolene som f. Eks. med Tomater og Artiskokker, Asparges m. m., at jo oftere man faar dem, desto bedre synes man om dem. Man skal derfor ikke straks give op, om de ikke falder i ens egen eller i Husstandens Smag, men blot servere dem paa en ny Maade næste Gang. Til sidst foretrækker man dem for baade Kød og Fisk. Tilberedelsen af vegetarisk Mad kræver naturligvis sin Tid, men det gør ogsaa al anden Mad. En Husmoder maa ofre tilstrækkelig Tid paa Madlavningen. Hurtig tilberedt og afjasket Mad smager daarligt og sætter den, der skal spise den, i daarligt Humør, men dette gælder Kødsuppe som Urtesuppe, Kyllingesteg som Linsesteg. Selv paa raa Føde som Frugt, Radiser m. m. maa Husmoderen ofre tilstrækkelig Tid: De maa udvælges med Omhu, renses med Grundighed og serveres med Smag. Endnu raader den Overtro hos mange, at det at være Vegetar vil sige at spæge sit Kød, at leve af ingen Ting, for ingen Ting og derved spare Tid og Penge. Nej, at være Vegetarianer vil sige at give sit Kød det bedste man kan, at give sine Penge ud til de sundeste Fødemidler og at tilberede dem paa den for Helbredet gavnligste Maade. Derved øger man sin Arbejdslyst og Arbejdsevne, derved befæster man sit Livsmod og gode Humør. Derfor kan det betale sig at være Vegetarianer, selv om denne Kost var dyrere end anden Kost, men i Længden er den absolut billigere. I den daglige Husholdning saavel som ved Arbejdet med denne Bog har jeg haft megen Gavn og Glæde af Fru Johanne Ottosens »Rationel Ernæring og Madlavning«, og Frk. Marie Lindbergs »Vegetarisk Kogebog«. CARLA OTTOSEN, Skodsborg.

	Forord Side 5 Indledende Bemærkninger 7 FROKOSTBORDET A Varme Smaaretter 49 Artiskok, naturel 22 36 50 Artiskokbunde 22 24 Asparges (ristet Brød med 21 stuvede Asparges) 15 32 Boller i Selleri 17 17 44 Bønner, hvide, naturel 21 29 Cornflakes 16 4 Fuglereder 10 46 Granolapie 21 41 Grønlangkaal med Æg 19, 22 Grøntsager naturel 14 A Slikporrer B Asparges og Gulerød-der C Kaal: Blomkaal, Hvid- 43- kaal, Spidskaal, Rosen-kaal D Bønner: Snittebønner, Voksbønner 15 E Grønærter 15 33 Gulerødder, brunede 17 5 Gulerødder, grillerede 10 14 Haschi 12 48 Hvedeknopper, fyldte 22 10 Kartofler, bagte 11 11 Kartoflelfrikadeller 11 25 Kartoffelkroketter 16 45 Kartoffelsalat 21 16 Kastanier, ristede 13 28 Linser, naturel 16 37 Linsepostej 18 34 Løg, glasserede 18 8 Makaroni med Ost 10 47 Makaronipie 21 18 Nuttolene i Peberrodssauce 13 42 Omelet 19 A Spinatomelet 20 66 B Tomatomelet 20 51 Osterouletter 17 Osteskaller 18 Pastinakker 10 Porrer, indbagte 16 Protose i skarp Sauce 9 Ragout 12 Ristoppe med Carrysauce 16 Ruskumsnusk 18 Selleri, grilleret 10 Stuvet Spinat med Æg 19 Tartaletter 13 Tomater, fyldte, A 11 Tomater, fyldte B 12 Æg, blødkogte 13 Æggebudding 9 Æggekage 20 Å Brødæggekage 20 B Protoseæggekage 20 C Æggekage med Grøntsager 20 Æggekoteletter 9 Æggekroketter 17 , Æg, haardkogte 13 Æg, indbagte 15 Æg i Saucer 13 A Haardkogte Æg i Persillesauce B Pocherede Æg i Carrysauce C Vandspejlede Æg i pikant Sauce I Æg i Skaller 11 i Æg, romerske 64 l Æg, Røræg 19 ) Æg, Spejlæg 19 B Kolde Smaaretter 3 Frugtsalat 26 i Gelé5 22 Nr Side A Gelé af Kartoffelvand 22 B Gelé af Urtevand 23 C Gelé af rent Vand 23 D Gelé af Rødbedelage 23 56 Gelé, Linsepostej i 24 53 Gelé, Rester i 23 54 Gelé, »Sylte« i 24 52 Gelé, Urter i 23 55 Gelé, Æg og Tomat i 24 65 Gulero dskrystader 26 57 Gulerodssalat 24 60 Italiensk Salat 25 61 Kartoffelsalat I 25 62 Kartoffelsalat II 25 59 Peberrodssalat 25 64 Tomater, fyldte, kolde 25 58 Salat AUiance 24 63 Æg, overskaarne 25 C Paalæg 72 Agurker, Asier og Græskar 27 69 Figenpølse 26 73 Kompot og Frugtgrød 27 71 Linsepølse 27 68 Naturel: Bananer, Dadler, Engelsk Selleri, Figen, Karse, Purløg, Radiser, Tomater, Æbler 26 74 Ost 28 67 Rester af: Protose og Nutto- leneretter, Linse-, Bønne-og Kastanieretter, Aubin, Æggebudding, Røræg, Indbagte Æg m m; 26 70 Rødkaal 27 MIDDAGSBORDET A Forretter I Supper 78 Aspargessuppe 30 95 Blaabærsuppe 36 79 Blomkaalssuppe 30 89 Brun Suppe med Kastanier 34 99 Brødsuppe 37 92 Byggrynssødsuppe 35 82 Grønkaal 31 80 Grønærtesuppe 31 86 Gule Ærter 33 98 Havresuppe 36 88 Hvidkaalssuppe 34 94 Hyldebærsuppe 35 Nr Side 77 Juliennesuppe 30 84 Jordskokkesuppe 32 85 Kartoffelsuppe 33 96 Kirsebærsuppe 36 75 Klar Suppe med Ris 29 76 Klar Suppe med bagte Bol- ler 29 87 Kraasesuppe 33 100 Kærnemælkssuppe 37 83 Kørvelsuppe 32 93 Norsk Ølsuppe 35 97 Saftsuppe 36 90 Sagosuppe, rød 34 91 Sagosuppe, hvid 35 81 Tomatsuppe 31 101 Trondhjemssuppe 37 108 Æblesuppe 39 11 Grød og Vælling 114 Bagt Ris 40 121 Glutenolagrød 41 111 Grahamsgrød 39 121 Granolagrød 41 110 Havregrød 39 116 Kærnemælksgrød 40 118 Majsflagegrøa 41 117 Mannagrød 41 113 Risengrød 40 115 Risengrød med Æbler 40 116 Rismelsgrød 40 119 Semuljegrød 41 112 Sødgrød 40 109 Vandgrød 39 115 Æblerisengrød 40 120 Æggegrød, norsk 41 102 Byggrynsvælling 38 104 Glutenolavælling 38 103 Granolavælling 38 102 Havrevælling 38 102 Risenvælling 38 102 Sagovælling 38 711 Sommerdagsretter 122 Kolde Saftsupper, Kold Mælk, Kærnemælkskold-skaal, Kørom, Saft og Vand, Topøllebrød, Tykmælk 42 IV Øl 106 Sagoøl 39 Nr Side 107 Æggeøl 39 105 Øllebrød 38 B Efterretter 191 Agurker, fyldte 61 191 Asier 61 173 Aspargesbudding 57 157 Aubin 52 174 Blomkaalsgratin 57 186 Budding af Rester 60 140 Bønnekoteletter, hvide 47 143 Bønnerand, brun 48 142 Bønnerand, hvid 48 141 Bønnesteg 47 194 Forloren Skildpadde 62 161 Glutenolaboller 53 158 Glutenolabudding 52 159 Glutenolafrikadeller 53 160 Glutenolarand 53 154 Granolabudding 51 155 Granolarand 52 156 Granolasteg 52 171 Grønkaalsrand 56 175 Grønærterand, A 57 176 Grønærterand, B 58 169 Gulerodsbudding 56 144 Gul Ærterand 48 145 Gul Ærtesteg 49 190 Hvidkaal, fyldt 61 182 Jordskokkebudding 59 192 Kaaldolmer 62 179 Kaalrabigratin 58 162 Kartoffelbudding 53 164 Kartoffelgratin 54 165 Kartofler, indbagte 54 167 Kartoffelkugler 55 167 Kartoffelkoteletter 55 166 Kartofler med Ost 55 163 Kartoffelrand 54 150 Kastaniebuddins 50 152 Kastaniefrikadeller 51 153 Kastaniepostej 51 152 Kastanierand 50 151 Kastaniesteg 50 146 Linsebøf 49 147 Linsefrikadeller 49 149 Linserand 50 148 Linsesteg 49 135 Lobescoves 46 195 Løg, spanske, fyldte 63 185 Makaronibudding 60 187 Makaroni som Fisk 60 Nr Side Nuttoleneretter, se under Protoseretter 137 Nøddefrikadeller 46 138 Nøddekoteletter 47- 139 Nødderand 47 136 Nøddesteg 46 172 Porregratin 57 193 Porrer i Carry 62 129 Protose eller Nuttolene-Bol- ler 44 128 Protose eller Nuttolene-Fri- kadeller 44 131 Protose eller Nuttolene-Fri- kassé 44 130 Protose eller Nuttolene i Carry 44 123 Protose eller Nuttolene-Na- turel 43 178 Protose eller Nuttolene- Rand 58 124 Protose eller Nuttolene som Bøf 43 134 Protose eller Nuttolene som Gaas 45 132 Protose eller Nuttolene som Kalvesteg 45 126 Protose eller Nuttolene som Karbonade 43 127 Protose eller Nuttolene som Koteletter 43 133 Protose eller Nuttolene som Kylling 45 125 Protose eller Nuttolene som Lever 43 186 Rester i Budding 60 184 Risrand 59 180 Rosenkaalsgratin 58 189 Rødbedebøf 61 183 Sellerirand 59 181 Skorzonerrodsrand 59 170 Spinatbudding 56 177 Tomatgratin 58 188 Tomatbøf 61 197 Æggefrikassé 64 199 Æggegratin 64 196 Æg i Tomat 63 198 Æg med Slør 64 200 Æg, romerske 64 C Fars 168 Fars til Budding, Rande og Gratiner 55 167 Kartoffelfars 55 Nr D Kartofler, Grøntsager og andet Tilbehør I Boller, Ris og Æg gestand 76 Bagte Boller 29 161 Glutenolaboller 53 11 Kartoffelboller (Fars som til Frikadeller) 11 32 Kartoffelboller 17 167 Kartoffelboller 55 206 Kartoffelboller, søde 66 129 Protoseboller 44 147 Linseboller (Fars som til Frikadeller) 49 224 Dampet Ris 71 225 Fast Ris 71 226 Løs Ris 71 75 Supperis 29 227 Æggestand 72 II Grøntsager og Kartofler 49 Artiskok, naturel 22 215 Artiskok, stuvede 68 22 Asparges, naturel 14 24 Asparges, stuvede 15 22 Blomkaal, naturel 14 210 Blomkaal, stuvet 67 212 Bortfeldske Roer 68 219 Grønlangkaal 69 22 Grønærter, naturel 15 208 Grønærter, stuvede 67 22 Gulerødder, naturel 14 208 Gulerødder, stuvede 67 22 Hvidkaal, naturel 14 218 Hvidkaal, stuvet 69 211 Hvidroer, stuvede 68 216 Jordskokker 69 212 Kaalraber, stuvede 68 205 Kartofler, Hovmester 66 201 Kartofler, kogte, skrællede 65 202 Kartoffelmos 65 204 Kartoffelskiver, stegte 66 207 Kartofler, stuvede 66 208 Kartofler, stuvede 67 203 Kartofler, sukkerbrunede 65 211 Majroer 68 22 Perlebønner, naturel 15 220 Perlebønner, stuvede 69 22 Porrer, naturel 14 22 Prinsessebønner, naturel 15 220 Prinsessebønner, stuvede 69 214 Radiser, stuvede 68 22 Rosenkaal, naturel 14 Nr Side 217 Rosenkaal, stuvet 69 70 Rødkaal 27 213 Skorzonerrødder, stuvede 68 22 Snittebønner, naturel 15 220 Snittebønner, stuvede 69 22 Spidskaal, naturel 14 218 Spidskaal, stuvet 69 209 Spinat, stuvet 67 221 Sweet Corn 70 207 Stuvede Grøntsager og Kartofler 66 222 Tørrede Grøntsager 70 22 Voksbønner, naturel 15 220 Voksbønner, stuvede 69 223 III Puré eller Mos af Grønt- sager 70 325 Tomatpuré 101 228 IV Urteekstrakt 72 Linckes Sauce, Vitamon, Grønne Urter, Urtekraft 72 V Salater til Middagsretter 73 231 Agurkesalat 74 235 Aspargessalat 75 230 Endiviesalat 73 234 Hvid Bønnesalat 74 229 Hovedsalat 73 45 Kartoffelsalat 21 237 Rødbeder som Salat 75 232 Salat af Ræddiker 74 236 Sellerisalat 75 233 Tomatsalat 74 73 Kompot 27 238 VI Krydderier m m 75 Allehaande, Alkohol, Carry, Eddike, Bitre Mandler, Kanel, Kardemomme, Laurbærblade, Muskatblomme, Muskatnød, Nellike, Olie, Paprika, Peber, Peberrod, Sennep, Spansk Peber, Salt, Vanille E Saucer I Smørsaucer 76 242 Brunet Smør 76 243 Hovmestersmør 77 240 Jævnet Smør 76 Nr Side 239 Rørt Smør 76 241 Smeltet Smør 76 II Mayonnaiser 244 Mayonnaise, ægte 77 246 Mayonnaise, forloren 77 245 Mayonnaise, grøn 77 247 Mayonnaise, russisk 78 248 Mayonnaise, ungarsk 78 III Brune Saucer 249 Almindelig brun Sauce 78 124 Bøfsauce I 43 125 Bøfsauce II 43 251 Chile Sauce 79 256 Kastaniesauce 79 250 Olivensauce 79 252 Pikant Sauce 79 15 Ragoutsauce 12 3 Skarp Sauce 9 IV Lyse Saucer 260 Carrysauce 80 266 Champignonsauce 81 263 Hollandsk Sauce, ægte 80 264 Hollandsk Sauce, forloren 81 262 Hvid Løgsauce 80 259 Kaperssauce 80 258 Peberrodssauce 80 257 Persillesauce 79 32 Sellerisauce 17 265 Tomatsauce 81 287 V Frugtsaucer 81 F Desserter 288 Abrikosgrød 87 274 Ananasbudding 83 271 Ananasfromage 83 268 Appelsinfromage 82 281 Appelsingelé 85 270 Bananfromage 83 278 Brødbudding 85 269 Citronfromage 82 286 Drueæbler 86 289 Ferskengrød 87 296 Forlorne Æg 89 283 Frugtdessert 8b 284 Frugt, raa, med Sukker 86 287 Frugtomelet 87 273 Hindbærfromage 83 282 Hindbærgelé 86 Nr Side 291 Hindbærgrød 87 272 Jordbærfromage 83 282 Jordbærgelé 86 291 Jordbærgrød 87 275 Karamelbudding 84 280 Kærnemælksbudding 85 293 Maaneskin 88 277 Maizenabudding 84 275 Pandekager 88 276 Risbudding 84 291 Rødgrød 87 279 Snebudding 85 290 Sveskegrød 87 292 Æblegrød 87 294 Æbleskiver 88 285 Æbler, stegte 86 BRØD OG KAGER A Brød 297 Franskbrød 90 298 Grahamsbrød 90 B Store Kager 301 Astakage eller Krydderikage 91 320 Jordbærkage 97 299 Julekage, billig 91 300 Julekage, fin 91 304 Lagkage Nr I 92 305 Lagkage, fin II 92 306 Lagkage, III (Sukkerbrød) 92 303 Plumkage 92 307 Roulade 93 302 Sandkage 91 309 Æblekage 94 308 C Lagkagecréme: Smør- créme A, SmørcrémeB, Chokoladecréme 93 Flødecréme, Æggecréme D Smaakager 313 Jødekager 95 314 Klejner 96 311 Kræmmerhuse 95 318 Mandelkranse 97 315 Plæskener 96 317 Portugisere 96 312 Tvebakker 95 310 Vandbakkelser 94 319 Vanillekranse 97 316 Vrøvl 96 DRIKKE Nr Side 321 Kolde Drikke Frokostbor- det Middagsbordet 98 322 Varme Drikke Kaffesorter, Tesorter, Chokolade og Cacao 99 HENKOGNING m m 326 Agurker, Asier, henkogte 102 327 Agurker, saltede 102 FORTEGNELSE OVER BOGENS ILLUSTRATIONER Fig Side 1 Sund Mad i sunde Omgivelser (lun Foraarsdag i Skodsborg) 16 2 Fuglereder (No 4) 17 3 Æggekoteletter (No 2) 17 4 Indbagte Æg (No 23) 32 5 Urter i Gelé (No 52) 32 6 Romerske Æg (No 200) 33 7 Gulerodskrystader (No 65) 33 8 Linsepølse (No 71) 48 9 Linsepostej i Gelé (No 55) 48 10 Osterouletter (No 31) 49 11 Figenpølse (No 67) 49 12 Kartoffelbudding i Fiskeform (No 162) 64 13 Rosenkaalsgratin (No 180) 64 14 Protose og Nuttolene (Side 42) 65 15 Protose eller Nuttolene stegt som Kylling (No 133) 65 16 Fyldt Hvidkaal (No 190) 80 17 Protosekoteletter (No 127) 80 18 Makaroni som stegt Fisk (No 187) 81 19 Fyldt Linsesteg (No 148) 81 20 Fyldt Hvidkaal i Gratin (No 190) 96 21 Hvid Bønnerand (No 142) 96 22 Protosefrikadeller (No 128) 97 23 Maaneskin (No 293) 97 24 Forlorne Æg (No 296) 104 25 Alkoholfri Vin af forskellige Sorter (No 321) 104 26 Henkogt Frugt (No 323) 105 27 Henkogte Grøntsager (No 324) 105 28 Produkter til vegetarisk Madlavning112 29 » » » 112 30 Uundværlige Køkkenredskaber 113 Nr Side 323 Frugthenkogning 100 330 Frugtsaft og Gelé 103 324 Henkogning af Grøntsager 101 328 Tyttebær 102 329 Ribsgelé, ukogt 103 325 Tomatpuré 101 Kalorier 104 Kalorietavle 106 Kalorietabel 108 Middagsspisesedler 109 103