Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Nordisk Reformkost for Sunde og Syge
	Forfatter:	Regner Andersen, Elna;
	Pseudonym:
	Årstal:	1940
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1946; 1947;
	Sider:	140
	Oversætter:
	Stikord:	diæt; vegetar; reformkost; nordisk; læge;
	Samlet oplag:	3
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	4,5

	Af mine fire Ernæringsreform-Bøger — Ny-vegetarisk - Kost, Raakostretter, Diætretter og Moderens Kost under Svangerskabet — er nu de tre udsolgte fra Forlaget. Da der stadig er Forespørgsel efter disse, er jeg Gyldendals Forlag meget taknemmelig, fordi det vil udgive en samlet Udgave med mit Erfaringsmateriale, paa Ernæringsrefor-mens Omraade. Jeg har samlet det væsentlige, som ikke kan undværes, fra de fire Bøger, og suppleret med det nye, som er kommet til siden. Især vil Vitamintabel, Mineralsaltoversigt og Forklaring over Syre- og Baseoverskud i vor Føde være paakrævet. Ernæringsfysiologen Dr. Ragnar Berg, som i 40 Aar har eksperimenteret med ernæringsfysiologiske Studier paa sit Laboratorium i Dresden, hvor han er Docent for Lægekandidaterne, har bevist, at der i Menneskets Kost skal være Baseoverskud, ja, han tilraader at spise fem Gange saa meget af Kartofler, raa Grøntsager og Frugt som af alle Fødemidler tilsammen. Da den almindelige nordiske Kost, med stort Indhold af dyriske Fødemidler, saasom Kød, Fisk, Æg, Ost o. s. v., er syredannende, aflejres der Affaldsstoffer og Slim i Organismen, som vanskelig forbrændes og udskilles. I sit store Værk „Eiweissbedarf und Mineralstoffwechsel" i 1931 beviser han, at 1) Udnyttelsen af Næringsæggehviden afhænger af Forholdet mellem uorganiske Baser og uorganiske Syrer, saavel i Forsøgsorganismen som i Forsøgsernæringen. 2) Til den bedste Udnyttelse af Æggehviden er et rigeligt Baseoverskud saavel i Organismen som i Føden en absolut Nødvendighed. 3) Den sande Minimalværdi for Organismens Behov af Æggehvide kan kun findes, naar der er Baseoverskud saavel i Organismen som i Føden. 4) Ved stigende Syreoverskud, enten i Føden eller i Organismen, stiger Organismens Kvælstofbehov uafbrudt, indtil endelig den fysiologiske Umulighed af den øjeblikkelige Udførsel af Slaggerne gennem Nyrerne hindrer en videre Stigning og foregøgler en Aflagring (af Æggehvide). Ragnar Berg siger, at Fødemidlernes Indhold af Salte forandres stærkt ved Tilberedningen i Køkkenet, især hvis man koger i Vand og ikke anvender dette, da mange af Saltene kastes bort med Kogevandet. I sin store Bog „Die Vitamine" S. 90 siger han, at Natriumsalt temmelig vanskeligt fjernes af Legemet, hvor det oplagres i store Mængder. En saadan Oplagring, siger Ragnar Berg, er en uundgaaelig Følge af den hvide Races ofte umaadelige Misbrug af Kogsalt. Misbrugen af hvidt Sukker kunde fortjene et helt Kapitel for sig selv, men jeg vil nøjes med at henvise til Ernæringsforskeren Are Waerlands Bog „Død over det hvide Sukker", som klart og videnskabeligt beviser dets nedbrydende og skadelige Indflydelse paa den menneskelige Organisme. Alle Opskrifter og Oplysninger i Reformkostbogen er byggede paa de allersidste nye videnskabelige Ernæringsprincipper. Der er paa Opfordring fra mange Sider angivet et Afsnit med Urtetheer, der, baade enkeltvis og blandede, er meget velsmagende, forfriskende og nervestyrkende. Det har vist sig, at disse Urtetheer har haft ligefrem forbløffende Virkninger ved mange forskellige Lidelser. Jeg ved af egen Erfaring, gennem 20 Aars Eksperimenteren med Reformkosten, at man lidt efter lidt vænner sig til de friske, saftige Salater og de nye Middagsretter og sunde Drikke, og man opdager, at det var den tunge, kraftige Mad, som ikke gav os tilstrækkelig Sundhed, Nervekraft og Vitalitet. Ved Hjælp af lidt sund Fornuft, Omtanke og Selvdisciplin maa man erkende, at Ernæringen ligesom saa meget andet har tiltrængt en Reformering, og at vi udmærket kan brødføde os selv sundt og billigt med alt det, som gror direkte op af vor gode danske Jord. Hvis det kniber med Gennemførelseskraft paa Grund af Modstand i Hjemmene, vil jeg sige til de danske Husmødre: Prøv, prøv og prøv igen! Elna Regner Andersen. Som Forord til denne Bog har jeg faaet Tilladelse af Medicine Professor Israel Holmgren, ved Seraflmerlazarettet i Stockholm til at anvende følgende Udtalelser, fra hans Foredrag afholdt i September 1939 i Stockholm. Vor Tid er jo den moralske Vildfarelses Tid; men mærkeligt nok synes det som om Følelsen for Dyrene bliver varmere, paa samme Tid som Afskyen for Menneskene øges. For en Tid siden hørte vi i Radioen lidt om Indholdet af det Forslag til Dyrebeskyttelse, som udarbejdes. Det indeholdt bl. a. Straffebestemmelser for Dyrplageri, helt op til et Aars Straffearbejde. Denne Medfølelse er kun glædelig. I min Barndom boede vi lige uden for Uppsala og havde en stor Have. Min Far Frithiof Holmgren, Professor i Fysiologi, var en stor Dyreven. Blandt andet havde vi om Sommeren Ænder i en Dam, og et Par Geder gnavede vore Græsplæner. Ved Høsttid skulde disse Dyr slagtes. Jeg mindes hvilken Sjælenød, min Far kom i, hver Gang dette gik for sig, og hvorledes han sørgede over sine Venner. Det skete aldrig, at han spiste noget af det Kød, som kom fra disse Dyr. Saa langt tror jeg, at de fleste Mennesker følger med. Det føles som noget modbydeligt og lidet tiltalende at spise Liget af sine bedste Venner og Legekammerater. Men er Skridtet egentlig synderlig længere, end at man føler det samme for de højere Dyr i Almindelighed, ogsaa uden personlig Bekendtskab? Jeg mener Pattedyr og Fugle. Det er mig indlysende, at den Opfattelse, som i Dyrene ser levende Væsener, vi ikke uden Nødvendighed bør dræbe, er et Udtryk for højt og ædelt Sindelag. Jeg tænker, at naar den dybe Bølgedal i Menneskets moralske Udvikling, som vi nu befinder os i, er overstaaet, og den opadgaaende Bølge kommer, skal Modvillien mod at dræbe højere Dyr lidt efter lidt blive mere og mere almindelig, og jeg tror nok, at den Dag kommer, dette ikke kommer paa Tale. Under Agitationen for forøget Kødforbrug er der blevet fremført nationaløkonomiske Hensyn; man siger, at for at tilfredsstille Landets Behov af Mælk og Smør etc. maa vi opretholde en stor Kreaturbestand — Kødet af disse Dyr maa spises op, eftersom Vanskelighederne for Eksporten øges. Vi maa altsaa spise Dyrene selv i større Udstrækning. Det kan umuligt tolereres, at man for at beskytte økonomiske Interesser tilstræber en Agitation for overdreven Kødspisning, som Folk oven i Købet bliver syge af. Man faar hitte paa andre Udveje. Stockholm, Sept. 1939. Israel Holmgren Fru Regner Andersen har jo nu i mange Aar beskæftiget sig med Ernæringsproblemet og har derigennem høstet megen Viden og Erfaring og er især blevet Ekspert i Tilberedningen af den nye Mad. Hun vil nu prøve paa ¦— ved Hjælp af sin nye Bog — at faa saa mange Mennesker i Tale som muligt. Og jeg vil anbefale alle at købe Bogen; enhver vil kunne finde noget Nyt deri, som Vedkommende vil kunne have Nytte af i det daglige Liv. Nu er Tiden inde, da ethvert nogenlunde intelligent Menneske burde standse et Øjeblik og tænke over Spørgsmaalet: Hvilken Mad har Skaberen bestemt, at Mennesket skal spise? Hvilken er den naturbestemte Føde? Thi det er klart, at Menneskeorganismen behøver en bestemt Slags Føde for at gaa tilfredsstillende — være sund og stærk. Nu tyder imidlertid alt — vore Tænder, Anatomi og Fysiologi — paa, at vi fra Naturens Haand er bestemt til at spise raa Frugter og Grøntsager, og at det er en Afvej, vi er kommet ind paa: at spise vore Medskabningers Kød. Men man maa være yderst forsigtig med en altfor pludselig Diætforandring og passe paa, at der i Ens Føde er en passende Blanding af Kulhydrater, Fedt og Æggehvide. Manglet eet af de tre Stoffer — for ikke at tale om Vitaminer og Mineralsalte — gaar det galt. Man kan f. Eks. ikke leve af Kulhydrater og Æggehvide alene; mangler Fedtet, er det galt. Derfor er det saa vigtigt f. Eks. ved en Afmagringskur at spise rigelig med Nødder: Valnødder, Hasselnødder, Mandler, Kokusnødder o. s. v., fordi de indeholder 62% Plantefedt. Den saakaldte døde Kulturføde lider af to store Fejl: For det første er den altfor kvælstofrig og giver derved en kronisk Overbelastning af Organismen med Urinsyre. Og for det andet er den altfor fattig paa Vitaminer og Mineralsalte; og Videnskaben har tilfulde fastslaaet, at lutter vitaminfattig Føde medfører Sygdom, vitaminløs Død. Jo mere naturlige, jo mere primitive vore Fødemidler er, desto bedre vil de være i Stand til at tilfredsstille Legemets Næringskrav; jo mere Føden er renset og forfinet, desto mindre tjenlig til Menneskeføde er den. Vegetar-Raakost-problemet er i Virkeligheden et af Tidens allerstørste Spørgs-maal. Man er, hvad man spiser. Hvad Du spiser i Dag er en Del af Dig i Morgen. Vi bygger i Virkeligheden hver Dag vor Organisme op ved Hjælp af det, vi spiser; saa det er klart, at det ikke er ligegyldigt, hvad vi putter i Munden. Det er sikkert rigtigt, at den Dag, vi kan faa Menneskene til at leve af naturbestemt Føde, kan vi nedrive alle vore Sygehuse, idet den forkerte Ernæring er — direkte eller indirekte — Aarsag til saa godt som alle Sygdomme. Dertil kommer, at Menneskets fysiske og aandelige Liv danner en organisk Enhed, saaledes at man ved en Diætreform vil kunne forædle Menneskets Psyke, højne Moralen o. s. v. Det moderne, saakaldte Kulturmenneske fører imidlertid hele sit Liv naturstridigt; hans Forhold til frisk Luft, Bevægelse og Hvile er ligesaa forkert som hans Ernæring. Vi har glemt Naturens Stemme. Det er heldigvis saa viseligt indrettet, at de højeste Værdier ikke kan købes for Penge. Saaledes kan selv den fattigste leve rigtigt og derigennem bevare sin Sundhed, som er en af de kosteligste Gaver fra Gud til Menneskene. Eftertiden vil vide at paaskønne Fru Regner Andersens store uegennyttige og opofrende Indsats i Oplysningsarbejdet for en renere og sundere Ernæring. Thisted, januar 1940. N.Hammer, Læge. Fru Elna Regner Andersen

	1) Snehvide-Salat. 2) Indisk Risret. 3) Æble-Dessert med citroneret Fløde. Snehvide-Salat. Blomkaal rives paa det grove Raakost-jern og blandes i Citrolat (1 Del Citronsaft pisket med 4 Dele Olie og lidt flydende Honning) tilsat Piskefløde. Smaa røde Tomater snittes gennem Skallen, saa hver danner en Rose. Disse lægges i en Krans omkring den hvide Blomkaalsalat. Smukke Sveskeblommer, som har staaet i Blød i 2 Døgn, sættes ned i Blomkaalen som Dekoration. Det hele garneres med lidt lysegrøn Kørvel. Kan laves som Kuvertportioner og spises som første Ret. Indisk Risret med Bananer. Ris koges i rigeligt Vand, til den er mør, — snittede Løg ristes gyldne i Olie eller Margarine. Risvandet sies deri. Tilsættes rigeligt Tomatpurée og Carry samt god Fløde, som indkoges til Saucen er jævn. En Vitamonterning kan tilsættes. Risen vendes paa et Fad. Dekoreres med halverede Bananer ristet i Smør eller Margarine. I Midten af Risen sættes en stor Tomat udskaaret som en Blomst. Julemandlen kan gemmes i Risen. Æble-Dessert med citroneret Fløde. Ca. 2 kg gode Æbler rives paa det grove Raakostjern. — 50 g Mandler eller Hasselnødder stødes groft eller drejes gennem Maskinen. Blandes i 1/4 1 Piskefløde, der er tilsat Saften af 1 Appelsin og Vz Citron. Krydres med en Knivspids Violrodspulver og 1 Knivspids Kanel. Sødes om ønskes med Honning eller Rørsukker. Julemiddag og Aftensmaaltid paa Dr. med. Bircher-Benners Sanatorium 1938 (Ny Tid og vi): Middag: Frugter. Raakost: Tomater fyldt med Mayonnaise og Blegselleri. Hovedsalat. Kogte Retter: Rosenkaal, Stachyspostej og stegte Kartofler. Abrikoser med Fløde. fuleaften: Gemysesalat garneret med belagte Smørre-brødssnitter. Risrand fyldt med kogte Bønner. Julebagværk med Flødeskum. De fleste af disse Ting kan laves af enhver Husmoder uden nærmere Opskrift. Fyldte Tomater fremstilles ved at skære et Laag af hver Tomat, udhule den, hvorefter den fyldes med ribbede, ituskaarne Blegselleristænger blandet med Mayonnaise. Stachyspostej. Mørdejg, 800 g Stachys, fortyndet Gemysesuppe, smeltet Smør og 1 Æg. En smurt Buddingform beklædes med et temmelig tyndt Lag Mørdejg og med Stachys, som er kogt møre i Gemysesuppe. En Del af det smeltede Smør hældes over og et tyndt Laag af Mørdejgen lægges over og trykkes fast langs Kanten. I Midten af Laaget skæres et rundt Stykke Dejg ud. Den med Æggeblomme penslede Postej bages 1/2 Time i varm Ovn, hvorefter der tilsættes endnu noget varmt smeltet Smør gennem den runde Aabning. Det udskaarne Stykke Mørdejg bages samtidig og lægges til sidst over Aab-ningen. Smeltet Smør kan yderligere serveres til. NB. Stachys. der ligner ganske smaa Jordskokker, er en sjælden Vare herhjemme. Men i Stedet for kan jo anvendes andre Rødder eller Urter.