Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Fru Constantins Husholdnings- og Kogebog | ||
Forfatter: | Muus, Mathilde; | ||
Pseudonym: | Fru Constantin | ||
Årstal: | 1902 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Gyldendal | ||
Varianttitel: | Husholdnings- og Kogebog | ||
Genudgivelsesår: | 1902; 1904; 1906; 1907; 1908; 1912; 1915; 1920; 1920; 1927; | ||
Sider: | 356 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | Blad; | ||
Samlet oplag: | 11 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 3 | ||
I 3-4 Aar har Fru CONSTANTIN ugentlig skrevet i Kvindernes Blad om Husholdning
og Madlavning, hvorfor jeg er hende oprigtig taknemlig. At mange Læserinder har næret Samme Følelse, viser de talrige Anmodninger, som er strømmede ind, og som alle gik ud paa at faa de spredte Opskrifter samlede i en Bog. Grunden til den stadig stigende Lykke, som disse Anvisninger har gjort, er sikkert, at der var noget for Alle. For den Unge og Uerfarne en samvittighedsfuld og omhyggelig Veiledning, der udelukkede alle kostbare Fejltagelser og Uheld ved at forklare ikke blot hvorledes, men hvorfor; for den Erfarne nye Raad og nye Maader. Det vil sikkert være en Glæde for Mange at se Opskrifterne foreligge i Bogform. RIGMOR BENDlX. Redaktrice af "Kvinderne's Blad". Det er mit Haab, at denne Bog, der er Resultatet af lutter personlige Erfaringer, skulde kunne blive en Tilflugt for den unge Husmoder og Pige, der ikke har haft Lejlighed til at lære Husholdning, og at den skulde sige hende det, som den Ældre og Erfarne har at sige den Unge. Jeg haaber tillige, at den ældre Husmoder her skulde finde noget af det gode og nye, som de fremskridende Tider altid bringer paa de huslige Omraader. E. CONSTANTIN. | ||
Supper og anden Formad.
Klare Supper. 1. Valg af Suppekød. 2. Klar Oxekødsuppe. 3. Klar Kalve- og Lammekødsuppe. 4. Svinerygsuppe. 5. Suppe paa Svinehoved. 6. Hønsekødsuppe. 7. Kalkunsuppe. 8. Juliennesuppe. 9. Tapiocasuppe 10. Kallunsuppe. 11. Sky. 12. Suppe financiére. 13. Klar, brun Suppe med Æggestand. 14. Brun Oxehalesuppe. 15. Brunet Hvidkaalssuppe. Jevne Supper. 16. Meljevning til Supper. 17. Æggeblommejevning til Supper. 18. Jevnet brun Suppe. 19. Forloren Skildpaddesuppe. 20. Kastaniesuppe. 21. Suppe paa brune Bønner og Oxe-tunge. 22. Vildtsuppe. 23. Svensk Bedekødsuppe. 24. Kraasesuppe. Grøntsupper. 25. Kørvelsuppe. 26. Spinatsuppe. Nr. 27. Blomkaalssuppe. 28. Aspargessuppe. 29. Gen nemstrøgen Grønærtesuppe 30. Gulerodsuppe. 31. Sellerisuppe. 32. Tomatsuppe. 33. Grøn Søbekaal. 34. Grønkaal af Rosenkaal. 35. Grøntsuppe uden Bouillon. 36. Afsiede, gule Ærter. Fiskesupper. 37. Torskesuppe. 38. Aalesuppe. 39. Krebsesuppe. 40. Hummersuppe. 41. Sildesuppe. Søde Supper. 42. Hvid Sagosuppe. 43. Hvid Risengrynssuppe. 44. Rod Sagosuppe. 45. Rød Risengrynssuppe. 46. Byggrynssødsuppe. 47. Perlegrynssødsuppe. 48. Havresuppe. 49. Hybensuppe. 50. Fin Æblesuppe. 51. Æblesuppe med Gryn. 52. Solbærsuppe. 53. Hyldebærsuppe. 54. Stikkelsbærsuppe. X Nr. 55. Kirsebærsuppe af friske Bær. 56. Jordbærsuppe. 57. Syresuppe. 58. Øllebrød. 59. Brødsuppe. 60. Norsk Øllebrød. 61. Hamborgsk Æggesøbe. 62. Æggesøbe. Mælkemad. 63. Kogning af Mælkemad. Vælling. 64. Sagovælling. 65. Byggrynsvælling. 66. Rismelsvælling. 67. Semoulevælling. 68. Risengrynsvælling. 69. Perlegrynsvælling. 70. Æggemælk. 71. Vestindisk Æggemælk. Nr. 72. Kernemælkssuppe. 73. Tykmælkssuppe. 74. Bollemælk. Grød. 75. Risengrød. 76. Risengrynsvandgrød. 77. Risengrynsvandgrød med Æbler. 78. Byggrynsmælkegrød. 79. Boghvedegrød. 80. Byggrynsvandgrød. 81. Maisenagrød. 82. Smørgrød. 83. Æggegrød. 84. Rismelsgrød. Kold Formad. 85. Tykmælk. 86. Kørom. 87. Almindelig Oplagt Mælk. 88. Koldskaal af Jordbær el. Hindbær. 89. Koldskaal af Øl. Kødfars, Fiskefars og Boller. 90. Kødfars. 91. Fin Kødfars. 92. Fiskefars. 93. Norsk Fiskefars. 94. Billig, nem Fiskefars. 95. Æggestand. 96. Fine Melboller. Melboller af Kartoffelmel. 97. Billige Melboller. 98. Rismelsboller. 99. Brødboller. 100.Smaa Æggeboller. Fisk. 101. Fiskens Behandling. Fladfisk. 102. Rødspætter. 103. Kogte Rødspætter. 104. Kogte Rødspættefilets med Champignonsauce. . 105. Rødspættefilets i Fiskefarsrand med Tomatsauce. 106. Rødspættefilets med Parmesanost. 107. Stegte Rødspætter. 108. Stegte Rødspættefilets med Fiskefars og Champignonsauce. 109. Stegte Rødspættefilets med Ris og Karrysauce. 110. Fiskefilets med Blomkaal og Tomater.. 111. Indbagt Rødspætte. 112. Helleflynder. 113. Stegt Helleflynder. 114. Gratineret Helleflynder med Kartofler. 115. Pigvar. 116. Fisketunge. 117. Sletvarre. Nr. Rundfisk. 118. Kogt Torsk. 119. Kogt Kabliau med Østerssauce. 120. Smaa Torsk. 121. Kuller. 122. Kogt Gedde. 123. Stegt Gedde. 124. Kogt Lax. 125. Koteletter af Lax. 126. Ristet Lax. 127. Kogt Aal i Karrysauce med Ris. 128. Kogt Aal med Flødeskumsauce. 129. Aal i Gelé. 130. Stegt eller grilleret Aal. 131. Røgede Aal. 132. Hornfisk. Karper. Brasen. Aborre. Makrel. Indbagt Makrel. Røget Makrel. Suder. Sandart. Kogte Sild. Stegte Sild. Røgede Sild. Klipfisk. Skaldyr. Østers. Hummer. Krebs. Stege. 148. Klaret til Stegebrug. 149. Stegning i Gryde. 150. Stegning i Ovn. Oxestege. 151. Tyksteg. 152. Mørbradsteg. 153. Tyndsteg. 154 Oxefilet. Kalvestege. 155. Hel, stegt Kalvekølle og stor Fri-candeau. 156. Stegt Kalveryg og Nyresteg. 157. Kalvefilet. Lammestege. 158. Dobbeltstegt Lammeryg. 159. Stegt Lammekølle. 160. Faare- og Bederyg. Beder lagt i Blod og Eddike. Svinestege. 161. Stegt Svinekølle 1. 162. Stegt Svinekølle 2. 163. Stegt, røget Skinke. 164. Ribbenssteg. 165. Stegt Svinekam. Stege af tamme Fugle. 166. 167. 168. 169. 170. 171. Plukning. Rensning og Opsætn af Fuglene. Gaasesteg. Andesteg. Hønsesteg. Kalkunsteg. Stegte Kyllinger og Duer. Stege af vilde Fugle. Indkøb af Fuglene. 172. Stegning af Fuglevildt. 173. Agerhøns. 174. Snepper. 175. Fasaner. 176. Ryper og Hjerper. 177. Vildænder. 178. Urhøne og Tjur. 179. Kramsfugle. Stege af større Vildt. 180. Haresteg. 181. Raadyr og Daadyr. 182. Rensdyrskølle og Ryg. 183. Kaninkød. Nummerregister. Solide Kødretter passende til Eftermad, Frokost og Mellemretter. Nr. Retter af Oxe. 184. Engelsk Bøf. 185. Bøf med Bearnaisesauce. 186. Bøf med Peberrod. 187. Chateaubriand. 188. Bøf af for rød Oxesteg. 189. Hakkebøf. Hakkebøf som Hareryg. 190. Bankekød. 191. Benløse Fugle. 192. Kogt Oxebryst. 193. Kogt Oxetunge i Macaronirand. 194. Oxetunge med grønne Ærter. 195. Bøf à la mode. 196. Gulasch. 197. Fyldt Hvidkaalshoved. 198. Fyldte Hvidkaalsblade. 199. Farserede Sellerier. 200. Boller af Fars i Sellerisauce. 201. Frikadeller. 202. Frikadeller af kogt og stegt Kød. 203. Lobescowes. 204. Hachis. 205. Finker. 206. Rand af hakket Kød. Retter af Kalv. 207. Kalvekoteletter. 208. Kalvekarbonade. 209. Farseret Kalvebryst. 210. Indbagt Kalve- eller Oxekød. 211. Kalvebrisler med Oxetunge. 212. Fricandeau. 213. Forlorne Kyllinger. 214. Kalvefricassé. 215. Kalvekød i Karrysauce med Ris. 216. Kalvelever som Bøf. 217. Forloren Skildpadde. Retter af Lam. 218. Lammekoteletter. 219. Lammekoteletter med Bearnaisesauce. Nr. 220. Lammeragout. 221. Lammefricassé. 222. Lammelever. 223. Grilleret Lammebryst. 224. Lamme- el. Faarekød i Hvidkaal. Retter af Svin. 225. Kogt, røget Skinke. 226. Røget Skinke kogt i Rødvin. 227. Svinemørbrad som Koteletter. 228. Svinemørbrad som Vildt. 229. Svinekoteletter. 230. Stegt Flæsk. 231. Blodpølser. 232. Blodbudding. 233. Risengrynspølser. 234. Medisterpølser. Retter af Fjerkræ. 235. Kogt, russisk Gaas. 236. Sprængt Gaas. 237. Sprængte Ænder. 238. Kogte Ænder med Tomatsauce. 239. Kogt Kalkun. 240. Dampet Kalkun. 241. Kogte Høns. 242. Kogte Kyllinger i Frituredejg. 243. Kogte Duer i Frituredejg. Rande til Fyldning med Ragout. 244. Risrand. 245. Macaronirand. 246. Kartoffelmosrand. Ragout. 247. Tillavning af Ragout. 248. Ragout af Kød i brune Sauce. 249. — - - - lyse — 250. Hønseragout til Souper. 251. Dueragout til Souper. 252. Dyreragout til Souper. Nummerregister. Postejer, Gratiner og Buddinger. Nr. Postejer. 253. Postejer. 254. Hønsepostej. 255. Andepostej. 256. Due- og Kyllingepostej. 257. Hare- og Dyrepostej. 258. Postej af Oxetunge og Kalvebrisler. 259. Postej af Torsk. 260. Stor Timbal. 261. Stor Vol au vent. 262. En stor Krustade med Fiske- og Kødragout. 263. Tillavning af Fiskeragout. Gratiner. 264. Gratin af Oxekød. Nr. 265. Gratin af Duer med Oliven. 266. — - Fisk. 267. Bagt Klipfisk med Tomater og Ris. 268. Engelsk Gratin. 269. Nyregratin. Varme Buddinger. 270. Blomkaalsbudding. 271. Hummerbudding. 272. Macaronibudding. 273. Aspargesbudding. 274. Spinatbudding. 275. Aubin. 276. Klipfiskebudding. 277. Plumbudding. 278. Kødbudding med Macaroni og Vildtragout. Varme Smaaretter passende til Mellem- For- og Frokostretter. 279. Kogning i Klaret (Friture). 299. Fiskefars med Butterdejgsrand og 280. Rouletter og Croquetter. Champignons. 281. — af Hummer og Torsk. 300. Paneret Kalvehjerne. 282. — af Østers og Torsk. 301. Champignons af Fars og Blomkaal. 283. — af Kalkun og Selleri. 302. Timbaler med Oxemarv i Trøffel- 284. — af Champignons og Kal- sauce. vebrisler. 303. Timbaler med Vildthachis. 285. — af Kalvehjerne og Cham- 304. Smaa Vildtpostejer. pignons. 305. Ostestænger. 286. — af Østers. 306. Ramequins. 287. Daglige Rouletter af Kød og Fisk. 307. Blomkaal i Ost. 288. Klipfiskerouletter. 308. Engelsk Plukfisk i Skaller. 289. Rouletter af kogt, fersk Fisk. 309. Skaller med Skinke, Macaroni og 290. Plukfisk. Tomatpuré. 291. Smaa Postejer. 310. Gratin af Kalvebrisler i Skaller. 292. Krustader. 311. Fisk og Champignons i Gratin- 293. Krustadefyldning af Vildt. Oliven skaller. og Kastanier. 312. Stuvning financiere til Skaller. 294. af Skinke og Ærter. 1 313. Skaller med Roræg og røgede Sild. 295. — financiere. 314. Tarteletter. 296. 297. Butterdejgsrouletter af Vildt — med Fisk. Smaa, varme Æggeretter. 298. Pirogier. 315. Æggekage med Torsk. Nummerregister. Nr. 316. Æggekage med Blomkaal og Jord- skokker. 317. — med Parmesanost. 318. — med stegt Flæsk. 319. Finere Omelet med Rejer og Aparges. Nr. 320. Omelet med Champignons. 321. — med Skinke. 322. Æg med Champignons. 323. Røræg. 324. Spejlæg over ristet Brød. Sauces. 325. Tilbehør til Sauces. 326. Vandbad. Brune Sauces. 327. Brun. jevnet Skysauce. 328. Tomatsauce. 329. Trøffelsauce. 330. Brun Champignonsauce. 331. Brun, skarp Sauce. Madeirasky. 332. Vildtsauce. 333. Olivensauce. 334. Lemonsauce. 335. Sauce financiere. Lyse Sauces. 336. Lys, jevnet Sauce. 337. Lys Champignonsauce. 338. Karrysauce. 339. Persillesauce. 340. Sellerisauce. 341. Almindelig Peberrodsauce. 342. Hvid Flødepeberrodsauce. 343. Kaperssauce. 344. Hvid Løgsauce. 345. Svensk Løgsauce. 346. Reje- og Aspargessauce. 847. Østerssauce. 348. Hollandsk Sauce. 349. Forloren hollandsk Sauce. 350. Bearnaisesauce. 351. Smeltet Smør med Persille. 352. Smeltet Smør. Kolde Sauces. 353 Rørt Smør. 354. Rørt Smør med Peberrod. 355. - - med Persille. 356. Kold, rørt Béarnaisesauce. 357. Ægte, fransk Mayonnaise. 358. Fransk Mayonnaise med Sennep, 359. Grøn, fransk Mayonnaise. 360. Fransk Mayonnaise med Tomat. 361. Fransk Mayonnaise med Champignons. 362. Halvmayonnaise. 363. Kold Vildtsauce. 364. Pisket Fløde med Peberrod. Søde Sauces. 365. Vanillecreme. 366. Skummende Vanillecreme. 367. Skummende Hindbærcréme. 368. Rød eller hvid Saftsauce. 369. Hvid Skumsauce. 370. Chocoladesauce. 371. Caramelsauce. Grøntsager. 372. Grøntsager. 373. Kogning af Kartofler. 374. Riflede Kartofler. 375. Brunede Kartofler uden Sukker. 376. — — med Sukker. 377. Moderne, brunede Kartofler. 378. Franske Kartofler 379. Kartoffelmos. 380. Kartoffelrouletter. 381. Kartofler med Smør og Persille. XV Nr. 382. Varm Kartoffelsalat. 383. Stuvede Kartofler. 384. Løse Ris til Karry. 385. Ris med Tomat. 386. Brunede Ris. 387. Kogte Charlotteløg med Smør. 388. Kogte og brunede Charlotteløg. 389. Stuvede Charlotteløg. 390. Purrer. 391. Stuvede Sellerier. 392. Stegte — 393. Farserede Tomater. 394. Stegte Tomater. 395. Persille. 396. Asparges. 397. Slikasparges. 398. Stuvede Asparges. 399. Kogt Blomkaal med Smør. 400. Stuvet Blomkaal. 401. Rødkaal. 402. Kogt Savojkaal. 403. Kogt Hvidkaal. 404. Brunet Hvidkaal. 405. Rosenkaal. 406. Rødbeder. 407. Stuvet Spinat. 408. Grønlangkaal. Nr. 409. Stuvet Syre. 410. Stuvede Skorzonererødder. 411. Maj roer. 412. Kogte Radiser. 413. Brunede og stuvede Gulerødder. 414. Pastinakker. 415. Brunede Kaalrabi og Botfeldske Roer. 416. Bøhmisk Knudekaal. 417. Kogte Kastanier. 418. Ristede — 419. Brunede — 420. Jordskokker. 421. i Frituredejg. 422. Artiskokker. 423. Artiskokbunde. 424. Grønne Ærter. 425. Russiske — 426. Henkogte — 427. Macaroni. 428. med Tomat. 429. Grønne Perlebønner og gule Vox-bønner. 430. Brunede og tørrede Bønner. 431. Puré af Linser, Bønner, Gulerødder, Sellerier m. m. Koldt 432. Høns i Halvmayonnaise. 433. And i Tomatmayonnaise. 434. Rødspættefilets i Sennepsmayon-naise. 435. Lax i Mayonnaise. 436. Kold Hummer taget ud af Skallerne. 437. Lax og anden Fisk i Gelé. 438. Rulleaal i Gelé. 439. Østers og Krebsehaler i Rand af Gelé. 440. Østers og Torsk i Gelé og Mayonnaise. 441. Kødgelé. 442. Rand af Sky med Kalvebrisler. 443. Rand af Sky og Leverpostej. 444. Kold Skinke i Sky. Bord. 445. Skinke og Æg i kold Sky. 446. Pressesylte i Kødgelé. 447. Stegte, vilde Fugle til koldt Bord. 448. Glacerede Koteletter. 449. Indbagt Leverpostej. 450. Leverpostej. 451. Leverpostej af Svinelever. 452. af Oxelever. 453. Spegepølse. Smaa bayerske Pølser. 454. Rullepølse. 455. Pressesylte. 456. Fersk Sild i Marinade. 457. Russiske Spegesild. 458. Smørrebrød. 459. Potkæse. 460. Ost og Brød. Nummerregister. Salater og Kompotter. Nr. Salater. 461. Tilbehør til Salat og Mayonnaise. 462. Om Anretning af Salater. Kolde Middagssalater. 463. Grøn Sommersalat med Fløde. 464. Salatsauce Nr. 1. 465. Nr. 2. 466. — Nr 3. 467. Nr. 4. 468. Salat af grønne Bønner og Tomater. 469. Salat af Blomkaal, Ærter og Gulerødder. 470. Grøn Salat, Tomater og Agurker sammen. 471. Fransk Salat. 472. Agurkesalat. 473. Urtesalat. 474. Sellerisalat. 475. Kartoffelsalat. Kolde Frokost- eller Aftensalater. 476. Salat af Kalvehjerne, Tomater og Sellerier. Nr. 477. Sildesalat. 478. Daglig Frokostsalat. 479. Aspargessalat. 480. Frokostsalat af Kød. 481. Macaronisalat. 482. Fiskesalat med Rejer. 483. Fiskesalat. 484. Salat af Tomat og Agurker. 485. Blandede Salater. Kompotter. 486. Æblekompot. 487. Kompot af smaa Pigeoner. 488. Æbler kogte med Bønnebær. 489. Pærekompot. 490. Sveskekompot. 491. Appelsinkompot. 492. Rhabarberkompot. 493. Kompot af friske Bær. 494. Ferskener, Abrikoser og Blommer, 495. Kompot af tørrede Figner. 496. Kompot af tørrede Abrikoser. Dessert. Is. 497. Om Is. 498. Fast Is (Creme- eller Frugtis). 499. Skumis (Parfait). 500. Fast Crémeis med Vanille. 501. — Kaffeis. 502. — Chokoladeis. 503. — Caramelis. 504. — Citronis. 505. — Appelsinis. 506. — Hindbæris. 507. Vanille Skumis. 508. Chokolade Skumis. 509. Citron Skumis. 510. Risengryns Skumis med Kirsebær. 511. Jordbær Skumis. 512. Skumis af Fløde alene. 513. Flødeskumis med Maraschino. 514. Flødeskumis med Chocolade. 515. med Rugbrød. 516. med Nougat. 517. Ispunsch (a la Romaine). 518. (Sorbet) af Hindbær. Vingelé. 519. Tilberedning af Vingelé. 520. Rød eller hvid Vingelé. 521. Vingelé med Druer. 522. — med Ananas. 523. — med Jordbær. 524. Rødvingelé. Frugtgelé. 525. Gelé af hvide Ribs og Hindbær. Berberisgelé. Jordbærgelé. Nummerregister. Nr. Fromage. 526. Om Flødeskum. 527. Om Husblas. 528. Tillavning af Fromage. 529. Ananas Fromage. 530. Ananas Fromage uden Æg. 531. Appelsin Fromage. 532. Citron Fromage. 533. Chokolade Fromage. 534. Nougat Fromage. 535. Rom Fromage. 536. Kaffe Fromage. 537. Ris Fromage. 538. Ris a l'amande. Frugtgrød. 539. Tillavning af Rødgrød og anden Frugtgrød. 540. Fin Rødgrød af Ribs alene. 541. Rødgrød af Ribs og af Hindbær 542. — med Risengryn. 543. — af Tyttebær. 544. Jordbærgrød. 545. Fin Stikkelsbærgrød. 546. Billig Stikkelsbærgrød uden Vanille nille. 547. Tyttebær med Ris. 548. Fin Rhabarbergrød. 549. Tarveligere Rhabarbergrød. Tillavning af Æblegrød. 550. Fin Æblegrød af skrællede Æble 551. Tarveligere Æblegrød afskrællede Æbler. 552. Fin Æblegrød af uskrællede Æbler. 553. Tarvelig Æblegrød af uskrællede Æbler. 554. Fin, oplagt Flødemælk til Dessert. 555. Sur Fløde med Jordbær. Kolde Buddinger og anden kold Dessert. 556. Caramelbudding. 557. Budding med Abrikoser og Ferskener. 558. Trifli. 559. Trifli med Chokolade. 560. Charlotte Russe. 561. Madeira- eller Sherrybudding med Æg og uden Æg. Nr. 562. Mandelbudding med Fløde. 563. Rombudding. 564. Alexandrabudding. 565. Dessert af Æbler. 566. Vandbakkelser med Flødeskum og Chokoladesauce. 567. Tilsløret Bondepige uden Smør. 568. rugbrødscréme. 569. Abrikoskage med Ris og Æbler. 570. En hurtig lavet Svesketærte. 571. Æblekage i Glasur. 572. Æblekage, som ikke bages. 573. En Mørdejgsform med stegte Æbler. 574. Æblekage med Creme. 575. Sveskekage med Creme. 576. Rhabarberkage med Creme. 1 577. Citronkage. 578. Lagkage med Chokolade og Creme-fyldning. 579. Lagkage, som ikke bages i Plader. 580. Kuppelkage. 581. Butterdejg. 582. Svesketærte af Butterdejg. 583. Butterdejg med Abrikos og Flødeskum. 584. Butterdejgshjerter med Jordbær Marmelade. Butterdejgssnitter. 585. Marengsdejg. 586. Fyldte Marengsboller. 587. Marengslagkage. Varm Dessert. 588. Pandekager. 589. Hævede Pandekager. 590. Tyske Klumper. 591. Æggekage med Brød. 592. med Caramel. 593. Æbleskiver med Bagepulver eller Gær. 594. Fine Æbleskiver. 595. Russisk Pandekage. 596. Flødelapper. 597. Risengrynsklatter. 598. Arme Riddere. 599. Franske Nathuer. 600. Sneboller. 601. Rispærer. 602. Risrand med Caramel. 603. Æblegratin med Ris. 604. Macaronipie. 605. Varm Fløderisrand med Frugter. 606. Smaa Æblekager. 607. Risengrynskage. 608. Sveskepie. 609. Bagt Brødkage. 610. Æblesne. 611. Kold eller varm Risbudding med Caramel. 612. Glaceret Rismelsbudding. 613. Savarin. 614. Prinsessebudding. 615. Chokoladebudding. Bagværk. Tilbehør til Bagning. Bagværk med Pressegær. 616. Gærdejgens Behandling. 617. Franskbrød. 618. Sigtebrød. 619. Fødselsdagskringle. 620. Fastekringler. 621. Fin Søsterkage med Kartoffelmel. 622. Hvedebrød til Kaffe. 623. Boller. 624. Wienerbrød. 625. Julekage. Bagværk med Bagepulver. 626. Tillavning med Bagepulver. 627. En billig, stor Kringle. 628. Sodakage. 629. Æggehvidekage med Vanille. 630. Brun, engelsk Kage. 631. Honningkage. 632. Sirupskage. 633. Sandkage. Smaakager. Æltning af Kagedejg. 634. 635. Jødekager. 636. Smaa. skøre Kringler. 637. Smaa Sandkager til The. 638. Nantelkager. 639. Vandbakkelser. 640. Muslingeskaller. 641. Pebernødder. 642. Klejner. 643. Vanillekrandse. 644. Macroner. 645. Kræmmerhuse. 646. Æggehvidekager. 647. Høvlspaaner. 648. Kakaokager. 649. Mandel marengs-Marengs til Is. 650. Brune Julekager. 651. Rulletærtekager. Tvebakker og Kiks. 652. Tvebakker med Bagepulver. 653. Grahamskiks. 654. Fint Knækkebrød eller Kiks. 655. Fine Kiks. 656. Thebrød. Syltning og Henkogning. 657. Om Syltning. 658. Salicylsprit. 659. Henkogning i Glas. 660. i Flasker. 661. i Daaser. Syltning med Salicyl. 662. Mindre Frugter syltede med Sa-licvl. 663. Pærer, Æbler og Sveskeblommer syltede med Salicyl. 664. Raa Frugtsafter med Salicyl. 665. Kogte Frugtsafter med Salicyl. Saft syltet med Sukker alene. 666. Om Vridning af Saft. 667. Kogning af Saft med Sukker. 668. Hindbærsaft. Nr. 669. Raa Hindbærsaft. 670. — Ribssaft og raa Jordbærsaft. 671. Ribssaft. 672. Kirsebærsaft. 673. Rønnebærsaft. 674. Hyldebærsaft. 675. Tyttebærsaft. 676. Berberissesaft. 677. Rhabarbersaft. 678. Rhabarberstilke bevarede paa Flasker. Marmelade. 679. Hele, syltede Hindbær. 680. Hele Jordbær. 681. Syltede Morbær. 682. — Brombær. 683. Kirsebær Marmelade. 684. Syltede Solbær. 685. Hele Ribs. 686. Syltede Reineclauder. 687. Kvæder. 688. Græskar syltede som Ingefær. 689. Tyttebærsyltetøj. 690. Tyttebær bevarede uden Syltning. 691. Tarvelige Blommer til Sødsuppe. 692. Alliancesyltetøj. 693. Æbler, Pærer og Blommer syltede sammen. 694. Bøde Tomater syltede med Sukker og Vanille eller Ingefær. Marmelade til Thebrød. 695. Marmelade af Ferskener og Abrikoser. 696. Blomme Marmelade. 697. Æble Marmelade. 698. Appelsin Marmelade. Marmelade af Citroner og Pomme-ranser. 699. Gennemstrøgen Hindbær og Jordbær Marmelade. Nr Gelé. 700. Stikkelsbærgelé af umodne Stikkelsbær. 701. Hvid. tynd Stikkelsbærgelé. 702. Engelsk Ribsgelé. 703. Æblegelé. 704. Tyttebærgelé. 705. Rønnebærgelé. Asier, Agurker og Pickles. 706. Eddike til Syltning af Asier. 707. Syltede Asier, lidt søde. 708. Hele, grønne Agurker i Eddike. 709. Lageagurker. 710. Syltede Perleløg. 711. Pickles. Essenser og Tilbehør til Sauces. 712. Syltede Champignons. 713. Soya af Champignons. 714. Citroner syltede som Lemoner. 715. Tomatpuré. 716. Chutney Pickles (grøn). 717. Gammel, engelsk Tomatsauce til Opbevaring. 718. Sauce til Fisk eller lignende. 719. Béarnaiseessens. 720. Estragoneddike. Russisk Marmelade. 721. Kvædebrød. Æblebrød. Stikkelsbærbrød. Hindbær- og Jordbærbrød. Frugtlikør. 722. Hindbær- og Jordbærlikør. Solbær- og Hæggebærlikør. Appelsinlikør. 723. Sommerdrik af Appelsinskaller. Saltning og Røgning. 724. 725. 726. Saltningen. Saltlagen. Tørsaltning. 727. Stærkere Saltning. Saltning af kogt Kød. Indkøb af Kød...........................................side-298. 728. Oxekød. Kalvekød. Svinekød. 729. Høkogning ............................................. Side 303- Køkkenets daglige Rengøring................................ — Komfuret..................................................... — 312. Vask........................................................... — 316. Hovedrengøring............................................... — 331. Et lille Udvalg af nemme Retter............................ — 342, Erindringsliste................................................ 344 | ||
Brunede og stuvede Gulerødder.
Til en dyb Tallerken fuld af skaarne, kogte Rødder tages 12 Kv. Smør, Marg. eller fint Fedt, som brunes paa Panden sammen med 2 Spiseskefulde blødt Puddersukker. Heri kommes Rødderne, som ikke maa være kogte for møre, hvorved de vil blive vamle. Dersom man fra Skinkesuppe eller anden Suppe har Gule-rødder eller hvide Rødder tilovers, benyttes de paa følgende Maade: Gulerødderne skæres saavelsom de livide Rødder i temmelig tykke Skiver og brunes hver for sig: man kan godt gøre det paa samme Pande, hver Slags ved sin Side. I Midten af et Laagfad lægges Gulerødderne og de hvide Rødder uden omkring. Lidt, fint hakket Persille strøs tilsidst over det hele. Da Gulerødderne er billige, er denne Gemyse meget fordelagtig. Da Rødderne er kogte i Kødsuppe, har de en god Smag, som Persillen yderligere forøger. Stuvede Gulerødder. Til en dyb Tallerken fuld af skaarne, kogte Rødder tages 3 Kv. Smør eller Marg., som spædes med 1 Pægl Mælk eller Suppe. Hakket Persille kommes i ved Anretningen. | ||