Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Møbler og Mad | ||
Forfatter: | Haslund, Ole; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1935 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Gyldendal | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 122 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | illustreret; indretning; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 5,75 | ||
Det er ikke vor Hensigt at skrive hverken Møbelkunstens eller Kogekunstens
Historie, det har andre gjort saa udmærket, men vi vil, midt i en Tid, hvor Menneskene synes at befinde sig bedst paa en Fodboldbane eller i en Bil, vise hvor rart man kan have det hjemme, naar man interesserer sig for de to vigtigste Ting der: Møblerne og Maden. - Et af de skønneste Øjeblikke i Tilværelsen er det, hvor man skal indrette sit eget Hjem, enten det nu er en 10-Værelsers en suite eller et Kvistkammer; hvor er man glad, og hvor er man hjælpeløs. Og hvor er der mange Raadgivere! Især de venlige Sjæle, de saakaldte "interior decorators", i Reglen yngre, fraskilte Fruer, der selv fik færdigsyede, "yndige" Hjem med lilla Velour og Guld, med chiffonbeklædte Sofapuder og Krinolineskørter om Standerlampen, en falsk og lummer Hygge. Eller de Arkitekter, der, ensrettede og saglige, jager al Hygge og Personlighed paa Flugt. For det er Hygge og Personlighed og en god Smag, der er det afgørende, baade naar det drejer sig om Møbler og om Mad. En anden Fjende, maaske den værste, er Moden. Moden der er saa bedaarende, naar den har skabt den lille, røde Klat, som Deres Veninde sætter paa det ene Øre og kalder den yndigste Hat i Verden, den samme Hat, som hun Aaret efter kalder en dum Klud, som intet Menneske kan gaa med. Moden er Døgnets Kunst, men Møblernes og Madens Kunst er evig. Derfor er det heller ikke muligt i en Haandevending at skabe en ny Stil i Møbler eller en ny Slags Mad. Der er gjort mange Forsøg, men alle er de mislykkedes. Hvad er den regnormeformede Staalstolestil andet end den forfærdelige „style vermicelle" fra omkring 1900 i Paris? Disse Forsøg paa „Fornyelse" vil stadig blive kaldt til Live af originali- tetsjagende Medmennesker, men de forsvinder med det samme, for de er unaturlige og tilfredsstiller ikke de Krav, som de fleste Mennesker med bare et Minimum af Skønhedssans stiller til de Møbler, de daglig skal omgaas. Og endelig tropper op som Fjende Nummer tre Tidens Skræk for det overflødige. Vore Dages Møbelprofeter præker stadig, at alt overflødigt er af det onde. Man skal egentlig kun have den Stue, man er i, en Briks til at slaa ned og sove paa, den Stol, man sidder i — — — Er det Tidens aandelige Armod, eller er det de gode Profeter, der ganske mangler Fantasi til at skabe en ny Form for Luksus, samtidig med at de er for smaalige til at anerkende tidligere Tiders Kunstneres Evner til at gøre Livet smukt og rigt. For det er jo dog saadan, at det overflødige, det unødvendige er det eneste nødvendige. Hvorfor køber ellers den sultne Tigger sig en Cigaret i Stedet for et Brød for sin sidste Fem-Øre? Hvorfor drikker vi ikke Vin og 01 af vores Kaffekop? Hvorfor spiller Rosen i Kolonihaven en større Rolle for den trætte Arbejderkone end Guleroden, og hvorfor hjælper Billedet paa Væggen med sine straa-lende Farver os gennem en graa og sludfuld Vinterdag? Hellere end at præke Nøjsomhed for Ungdommen, bør man lære den, hvad der er smukt og herligt i Livet, og at det kan blive deres, bare de selv vil det. Det vil jo heller ikke være tilfredsstillende at sluge et Par Piller, indeholdende de nødvendige Vitaminer og Kalorier, hvis man er sulten og har en normalt udviklet Smagssans. Vi er tvunget til at spise for at leve, det er Appetitten, der indbyder os, og det er Nydelsen, der belønner os. Og Nydelsens Styrke stiger med Appetitten, ligegyldigt om Belønningen er en bécasse aux truffes eller et Stykke groft Rugbrød med koldt, hvidt Fedt, groft Køkkensalt og en syltet Rødbede paa. Den, der foræder sig og drikker for meget, har hverken Forstand paa at spise eller drikke. Lige saa lidt som den, der praler af, at han gør Himlen være lovet ikke Bugen til sin Gud og beskæftiger sig ikke med noget saa inferiørt som Mad og Madlavning. Det er jo dog Meningen, at vi skal interessere os for den Føde, der holder Liv i os, hvorfor skulde der ellers være rødkindede Æbler, saftige Pærer og duggede Druer? Hvorfor skulde Laksens Kød være rosa og Torskens hvidt? Hvorfor smager en Sneppe anderledes end en Høne og en Okse anderledes end en Hare? Saa kunde det ligesaa godt være Kalvesteg med kogte Kartofler altsammen. Det er en Kunst at spise, og det er en Kunst at lave god Mad. Franskmændene har mere end noget andet Folk forstaaet denne Kunst. Naar man derfor saa tit ser Menuer trykt paa Fransk, er det sikkert et ubevidst Ønske om at fremkalde Forestillingen om noget ganske særlig velsmagende hos Læseren. Som Damen, der sagde: „Naar jeg tænker „et Underskørt", synes jeg altid, det er noget uskønt og kedeligt, men tænker jeg „un jupon", forestiller jeg mig noget elegant og raffineret." I denne Bog vil De finde meget faa franske Madnavne, og dog haaber jeg, Deres Forventninger ikke vil blive skuffede. Lad Dem ikke afskrække af, at Retterne er sat sammen i Menuer og Møblerne i Møblementer; De kan tage en enkelt Ret ud og bruge den til en Hverdagsmiddag eller en Søndagsfrokost, og De kan sætte en Louis XVI Stol i et Rokokointerieur, blot De gør det med Respekt for de to Kunstarter, der holder Liv i hver enkelt og Humør i os allesammen. Skal vi saa gaa ind i Spisestuen. | ||
HJEMMENE
De unge ser paa Udstyr 7 Den moderne Forretningsmand 10 Stine 17 Generalkonsulen 21 Landsretssagføreren 31 Den selverhvervende Dame 40 Den kgl Skuespiller 44 Overlægen Maleren 63 Samleren 68 Den moderne Dame 75 Bankieren Det gamle Hjem Kontorchefen 93 Den unge Læge 100 Snedkeren 104 MØBLERNE Gotik 25 Italiensk Renaissance 29 Nordisk Renaissance 39 Barok 49 Engelsk Barok 50 Fransk Rokoko i Chippendale Louis XVI 73 Direktoire 74 Hepplewhite, Sheraton og Adam 74 Empire 87 Louis Philippe — Chr VIII 88 Nutiden 89 Porcellain H7 Glas 120 MADEN A Aal i Karry 97 70 Aal, stegte And a la rouenaisse 43 Ansjossmør Aspargessuppe 97 B Barszcz Bederyg Bladselleri 102 Brisselkoteletter 23 C Champignons (farserede) 45 D Dildkartofler Gyuris 105 Duer F Farseret Gedde 95 Filet Boston med Østers 76 Fiskefilet med Ost 76 Fiskesuppe Fondue au fromage G oc Gaas à la normande Gaaselever au naturel 80 Gaspacho de l'Estramadoure 46 23 Geddefars Gedde - Ramequin 25 20 Grisetæer Grønærtesuppe 94 H 48 Haresteg Hors d'æuvres Hummerbaade Hummerragout Hummer — ristede Høne à l'Espagnole 43 Høne Haicabia 46 Høne med grøn Salat Hønsepostej K Kaaldolmer 105 Kalkun med Trøfler 70 Kalvefilet 35 Kalvekoteletter med Hjemekoteletter 103 Kalvsylte 20 Kartoffelmos à la Marianne 79 Kartoffelret fra Bretagne 106 Koteletter à la Soubise 25 Kyllinger med Svampe 98 Kørvelsuppe L Laks — Gravlaks 34 Lam i Asparges Lam i Bønner 43 Lammekoteletter 83 Les quatre épiées Leverpostej 42 Leverpostej — varm — med Rødkaal 105 Løgsuppe 86 M Macaroni 64, 65, 66 Makrel med Svampe 101 Medisterpølse 108 Mimosasuppe 78 Muslinger marinières 71 N Nældesuppe 102 O Oksebryst med Bønner 72 Oksebryst — røget — med Surkaal 106 Oksehalesuppe 22 Oksekødsuppe 18 Oksesteg financière 12 Oksesteg med Hvidløg 91 Osso buco 19 P Side Peberrodssauce ^ Poulet å l'Etoile 85 R Risotto med Lammelever Rødspætter i Sulpadde 91 T Torsk — kold 47 Torsk med engelsk Sauce 60 Torsk paa spansk Vis ^4 79 Tungeragout Trøfler i Serviet 56 S Sild a la flamande 41 Sild a la Neva 41 Sild med Dild 66 Sild — sure 106 Skildpaddesuppe Spegepølse — Herold 108 Suppe, Lyserød 76 Suppe med Artiskokbunde 57 Suppe med Marv 13 Surkaal 24 Sylte 107 Søtunge 15 V Vildsvineryg 24 Æ Ærter å la franchaise 83 0 Østers 11 SALATER Aspargessalat Ellis Salat 113 Fiskesalat med hvide Bønner 115 Grøn og rød Pebersalat Hvidkaal (Salat) 114 42 Hvidkaalssalat Ingrid Salat 114 Kartoffelsalat 115 Krebssalat 115 Marinerede Selleriskiver 42 Muslingsalat Rødkaalsalat 114 Salade cévenole 67 Salade glacée 79 Salade lyonnaise 4'2 Salat haricots verts 99 Salat med Gruyére 61 Salat med grønne Bønner og Tomat 114 Salat med Peberhylstre 67 Salat med Roquefort-dressing 116 Salat med Sardiner H4 Salat med Æg 98 Spansk Salat 77 Sydtysk Salat 113 DESSERTER A Alliancetærte 91 C Citrongelé 86 Claires Tærte 37 F Flødekage med Katrineblommer 46 Frugter med 7 Likører 77 Frugtkage 99 K Kaffeis 84 Karamelbudding 96 Kastaniekage 14 L Lagkagelag 108 M Melon med Kirsch 103 Mousselinsbudding 104 O Side Oplagt Mælk med Hindbær 35 P Plumcake 24 Raa Crème 108 Ris — Picheney 61 Rombudding 13 S Sagobudding med Chocolade 79 Sauce Sabayon 62 Sines Kage 109 V Vanille- og Chocoladeis 59 Æ Æblecharlotte à la Russe 48 Æbler à la Romaine 26 Æbler i Crème 72 | ||
Vildsvineryg med Surkaal.
Hug fra, saa Ryggen faar en fin Form, læg den i samme Marinade som Bederyggen og lad den ligge der et Par Dage. Bag op med Smør, Mel og Marinade til en Sauce, kom Affaldet i og kog det en Times Tid. Si det. Steg Vildsvineryggen paa Spid eller Rist, tag i sidste Tilfælde godt Vare paa dens Kraft, som lige inden Serveringen hældes i Saucen. Skær den færdigstegte Vildsvineryg ud i Koteletter. Til fire Personer køber De 1 kg Surkaal og vander det ud, hvis det er nødvendigt, hvad det næsten altid er. Saa koger De det i 700 gr Suppe, som De har kogt paa en Kalveskank og rigeligt Grøntsager; lad det først koge hurtigt, hæld saa 500 gr Hvidvin ved, kom lidt Peber i og 125 gr Smør, og lad det koge ganske sagte i l1/2 Time, til Kaalen har absorberet al Suppen. Arranger Kaalen i en flot Pyramide, garner med Vildsvinekoteletterne og giv Saucen til i en Skaal for sig. | ||