Danske trykte Kogebøger 1900

	I Danmark er der saa frugtbart, at vi, som Arent Berntsen siger i »Danmarcks oc Norgis Fructbar Herlighed«, 1666 »icke haffve mindre Aarsag til, end det med Melck oc Honning flydende Canaans Indbyggere, saaledes at kiende oc beromme Gud's store Godhed imod os«. Det er en Lykke at bo i et Land, der kan skaffe os al den Føde, vi behøver, og Ernæringsvidenskaben har nu lært os, at netop de Produkter, der gror i vort eget Land, er de sundeste. Den danske Kost bør være dansk; dette er et Krav, der fra Hygiejnikeres Side opstilles, ikke blot af patriotiske Grunde, men især af sundhedsmæssige Grunde, og Landboeres Kost bør stamme fortrinsvis fra eget Korn, egen Have og egne Husdyr, saadan som det staar i det gamle Bondevers: Min Ager mig føder, mig klæder mine Faar. Her søger jeg Næring, som Huset formaar. I denne Bog har jeg ikke blot tilsigtet at bringe en Række Retter, tillavede af danske Produkter, men ogsaa at give en historisk Udredning af dansk Ernærings Udvikling og en videnskabelig Begrundelse for de Krav, der opstilles for en sund dansk Ernæring. Intelligente Mennesker kan selv beregne Kostens bedste Sammensætning ved at studere Tabellerne, der — for ikke at forvirre ved at give for mange Tal paa een Gang — er anbragt spredt i Bogen i Tilslutning til de Næringsmidler, der indeholder mest af vedkommende Vitamin. Denne Udregning er ikke nogen stor Kunst; de, der ikke magter den, maa rette sig efter Folkeforbundets Skemaer, der er aftrykt i »Sommerparten«. Der er endnu ikke faa Spørgsmaal, der er under videnskabelig Diskussion. Hvor der er Tvivl, bør man, hvis man kan, holde paa den sikre Side. F. Eks. kræver Chefen for Statens Institut for Folkehygiejnen i Sverige ca. 6000 internationale Enheder A-Vitamin daglig for voksne Mennesker. I Danmark er der derimod nogle Autoriteter, der holder for, at man kan nøjes med at holde sig lige indenfor Natte- blindheds-Grænsen, der er ca. 1000 Enheder A-Vitamin. Man er paa den sikre Side, naar man følger de høje svenske Krav. For meget af Vitaminer kan man nemlig ikke let faa gennem Næringsmidler. I Øst-Eskimoernes Kost findes f. Eks. ca. 50 000 internationale Enheder A-Vitamin daglig, altsaa 8 Gange saa meget, som Svenskerne fordrer. Sælens Organer, især Leveren, er nemlig overordentlig rige paa A-Vitamin. Faren ved Vitaminer ligger ikke i at faa for meget, men i at faa for lidt. Man husker Overlæge Valdemar Poulsens klassiske Svar, da han blev spurgt: »Er Levertran farligt?« »Ja, hvis man ikke faar det«, sagde han. Og dog er netop D- Vitaminet i Levertran det eneste Vitamin, som Børn kan faa for meget af, hvis kunstige eller altfor concentrerede Præparater bruges. Grunden til Videnskabsmændenes Uenighed om Menneskenes daglige Behov ligger i, at Metoderne til Bestemmelse af dette endnu er usikre. Man kan maale, at der ikke er højere Grader af Natteblindhed ved en Forsyning paa ca. 1000 Enheder daglig, men man kan ikke maale, om Velbefindendet. Kraften, Synet i meget fjerne Afstande, Modstandskraften mod Infektionssygdomme o. s. v., ikke er langt større og bedre, hvis man faar 6000 som i det svenske Krav eller endog 50 000 som i det grønlandske Forbrug. At Østgrønlænderne ser langt stærkere end Europæere og Vestgrønlænderne, der efterhaanden lever europæisk, er i hvert Fald givet. Hvad her er sagt, gælder ogsaa de andre Vitaminer og Mineralier. Brug Tabellerne saadan, at man er paa den s i k r e Sid e, lev af nordisk Kost, saa hel som muligt: det hele Dyr med Indvolde og Hud og Marven i Knoglerne og Brusken med, den hele Plante, baade Rod og Blade, den hele Frugt med baade Skal og Indhold, hvis det er muligt, hvad det jo ikke er for alle Sorter. Endvidere det hele Korn, ikke blot den hvide Indmad; den hele Mælk, ikke blot Smørret eller Kærnemælken. Af Bogen kan man lære, hvordan man kan klare sig, hvis man af økonomiske Grunde eller paa Grund af Fødemiddel-Industriens Kunstgreb er nødt til at nøjes med den mindre værdifulde Del af de oprindelige Fødemidler. Det ideale Maaltid er det, der indeholder tre Værdier: Brændselsværdi (Calorier), Stofværdi (især Æggehvide, Mineralier, Vitaminer) og endelig Nydelses-Værdi. Den første af disse Værdier ansaas tidligere for den vigtigste; nu ved man, at sørger man for rigtig Stof-Værdi, faar man Calorier nok, naar man spiser sig mæt. Det er Stof-Værdien og Nydelses-Værdien, som den dygtige Kok, som Franskmanden nu kalder Gastrotekniker, skal tænke paa i første Række, og her skal man drage Nytte baade af sit Folks ældgamle Erfaringer og af den kun 20-30 Aar gamle Ernæringsvidenskab. Det er mit Haab at denne Bog kan være et Hjælpemiddel for de mange beskedne og dog saa uendelig nyttige Gastroteknikere, de, paa hvilke Hjemmenes Sundhed og Lykke for en stor Del beror. Det er mærkeligt at tænke paa, at det er de ukendte Millioner Kvinder, der har skabt hele den Rigdom af Retter, som vi lever af, og som i Reglen er mest rigtige, jo mere oprindelige de er. Jeg føler dyb Taknemmelighed og Beundring for disse Kvinders Dygtighed og Opfindsomhed, men jeg ønsker ogsaa her at takke alle dem, der venligt har hjulpet mig med denne Bog, deriblandt Fru Nancy Nielsen, f. Crowe, der har hjulpet mig ved sin Erfaring om engelsk hjemmegæret Frugtvin, Gaard-ejer Marcus Bjerre, Dir. E. Breiding, Slagtermester A. Petersen, Havebrugskandidat Fru Agnes Eliassen, Fru Ingeborg Sven Clausen, cand pharm. Axel Larsen og Forstander for Statens Væksthusforsøg T. Bacher, der alle har hjulpet mig paa forskellig Vis, navnlig med Kapitlerne om Krydderier og Vin, der samles i en særlig lille Bog. Uden al denne Hjælp (og jeg kunde nævne endnu flere) vilde Opgaven have været for vanskelig for mig. Vitaminernes ABC! A. Et lille Barn var et rigtigt Skarn, sa' om Tran og om Mælk: uh ha! Men Synet blev slet, Hornhinden fik Plet, af Brist paa Vitamin A. B. Har du ondt i dit Ben, er Fordøjelsen sen? Har i Hud og i Hjerte du Ve? Saa for lidt du nød af det grove Brød! du trænger til Vitamin Bl C. Sig mig: bløder din Tand, Er i Leddene Vand? Blaa Pletter i Huden maaske? Husk: Kartofler og Bær og Grønt især — kan give dig Vitamin C! D. Hvor den Vom er tyk og den Ryg krum og styg! Kan de hjulede Ben du se? Ak! Ikke et Ord vidste Barnets Mor om, at Sol og Tran giver D. E. Uden A, B, C, D er der Sot og Vé, og megen Ulykke vil ske; men ingen staar Brud, og Slægten dør ud, hvis der ogsaa er Brist paa E! 12 A, B, C, D, E o. s. v. Derfor læs denne Bog, hvis du vil blive klog og hjælpe din Næste paa Vej! Faar du rigtig Mad, bli'r du sund og glad, og Livet bli'r let som en Leg!

	REGISTER TIL SOMMERPARTEN A Afmagringspatienter 66 Agurker 107 Appelsiner 120 Appelsinskræller 138 A-Vitamin30, 139 B Bananer 31 Bearnaise 54 Berberis Polyantha 113 Beskyttende Føde 13 Blanchering 94 Blodfattigdom 30 Blomkaal 97 Boeuf mode 45 Boghvedegrød 61 Bortsch 36 Brystbarnet 27 Brød 136 Brødkage 81 Bøf 41 Bønner, tørrede 107, 136 - friske 108 — suppe, kinesisk 108 - Mos 108 — slesvigske, sure 109 Børnekost14, 20 B-Vitamin 31, 61, 89, 140 C Cacao og Chokolade 60 Café au lait 59 Carotin 139 Citron 120 Citronfromage 138 C-Vitamin i Grøntsager 88 - i Frugt 123 D Dampkogning 45 Diarrhoe 56 Diegivningskost 13 Dild 102 Drikkevarer 135 D-Vitaminer 31, 78 F Fedtstoffer 134 Fisk 37 Fiskesuppe 72 Fisk i Gasbageform 48 Flaskebarnet 27 Folkeforbundsskemaer 13 Forstoppelse 56 Fosfor 30 Frugt 27, 113, 136 — Opbevaring 122 Fuldkornssuppe 61 G Gemysevælling 65 Grape-fruit 120 Gratin 48 Gryn 136 Grød 60 Grønlangkaal 96 Grønkaalsomelet 96 Grønkaalssuppe 69, 96 Grøntsager 27, 38, 43, 87, 136 — bladede 101 — Dampkogning af 95 — Glacering af 95 — Kogetiden for 92 — Kogning i Papir 95 — Kogning i Vand 93 — Servering af 109 — Sæson for 110 Grøntsagssuppe 69 Grønærtesuppe 69 Gulerodssuppe 69 Gule Ærter 69 Gullasch (ungarsk) 46 H Henkogning 123 Hollandaisesauce 54 Husblas 54 Hvidkaal 97 Hyben 114—117 Høkasse 140 I Island 58 J Jern 30, 140 Jævning af Suppe 70 K Kaal95-98 Kaalrabi 100 Kalk 28, 57, 140 —Fattigdom 73 — -Forsyning af voksne og Børn 32 Kalktabet 32 Karse 103 Kartofler 27, 82, 84 — Mælkesuppe 72 Kina 73 Klaret 43 Kogning 35, 57 Koldskaal 62 Kochleare 103 Kornsorter 24 Kotelet 38 Krydderfedt 125 Kød 135 — suppe 69 Kørvelsuppe 69 Kærnemælksretter 62—65 Kvan 101 L Legering 49, 53 Levertran 23, 56 Levertrans-Fedt 125 Levninger 137 Linser, Mos af 108 — tørrede 107, 136 Løvetands-Retter 102 M Mandelmælk 66 Mangold 103 Margarine 126 Mayonnaise 54 Melon 107 Minestra Italiana Multebær II Mysa Myseost 77 N Nyresten 00 — suppe 71 Nældesuppe 102 O Omelet 81 Osteretter72—76 P Paalæg 137 Palæstina 74 Pandekage 81 Paraffinolie 36 Peberrod 100 Porresuppe 65 69 Potage a la Greque 53 — Julienne 70 Pærevælling 65 R Raasalat 105 Rabarber 101 Rester 137 Rosenkaal 96 Rødbeder 100 Rødder 99 Rødkaal 99 Rønnebær H3 S Saltholdigheden 35 Saucer 50—52 Savoykaal 99 Sildesalat138 Skolebørns Kost 17 Skovsyre 103 Skyr 63, 76 Smør 42 Solbær 113 Spidskaal 99 Spinatsuppe 69 Stegning 40-44 Sparsommelighed133 Sukker 24, 135 Sukkersygepatienter 75 Sulevælling 71 Sundhedsbeskyttende Kost 13 Sundhedsgryden 47 Supper 53 - Aale 72 - Champignon 109 - hurtige 71 - Jævning af 70 - Kartoffel-Mælke 72 - Nælde 102 - Silde 72 - Søde 70 Surgrød 61 Sur Mælk 61 Surmælkssuppe 61 Svampe 109 Svangres Kost 13 Svinefedt 42 Syre 101 T Tomater 107 Torskerogn 89 Tykmælk 62, 63 Tænder26 W Wienerschnitzel 44 V Valle 77 Vitaminerne (se ogsaa under A-, B-, C-, D-Vita- miner) 87 Vælling 60 - m Gemyse 65 Y Yogurth• 62 Æ Æbler 120 Æbleskræller 138 Æg, Ægretter 27, 78 Ærtebælge 108 Æblegrød 61 Ærter, grønne 108 — tørrede 107, 136 Ø Øl — hjemmebrygget 135 Øllebrød 70 REGISTER TIL VINTERPARTEN Aal 103, 117, 131 Abrikos-Gelé 153 Aftægtskontrakter 180 Agurker138, 139 Aneurin 54 Ansjoser 131 Appclsinris 153 Appelsinskal 150 Appetit 206 Appetitløshed 56 A-Vitaminer 8, 130, 212 B Bage-Evne 26 Barkbrød 40 Basedow's Sygdom 104 Benzoesyre 149 Beri-Beri 54 Bermaline-Brød 29 Billige Kødretter 74 Blegning af Mel 25 Blod 83, 91 Boghvede 52 Brændenælde 144, 178 Brændevin 171 Brød 14, 41 Brød Priser 30 Byg 44, 152 B-Vitaminer 54, 58, 214 C Cacao 155 Carotin 133, 213 Champignons 132 Citronskal 150 Claret 70 C-Vitaminer 216 Diæt 193 196 D-Vitaminerne 130, 134, 212 E Eskimoer 8, 65, 134, 176 Fedme 223 Fejlernæring 222 Fedtegrever 184 Fedtstof 70, 195 Finker 89 Fisk 95, 123 Fiske-Tilberedning 104—106 Fiske-Salat 123 Fiskesuppe 104 Fladbrød 17 Fløde 132 Forstoppelse 202, 223 Foraarstræthed 144 Frugt 146 Frugtbudding Fuldkornsbrød Fyrrenaale Fængselskost 154 14 143 150 29 Gelé Grahamsbrød Grahamsmel 16, 21 Gran 143 Grisehoved 83 Grød 42 Grøntsager 136, 193 Gulerødder 137 Gær 18 II 48-52 131 Havre Helleflynder Henkogning 141, 148 Hestekød 82 Hjerne 83, 90 Hjerter 89 Honning 132 Hummer 131 Husmoderen 209 Hvedebrød 22, 28 Kallun 83, 90 Kams-Hoveder 46, 119 Kanin-Kød 82 Kartoffel-Brød 30 Kartofler 138, 142, 194 Kemisk Konservering Kim Kinesiske Retter Klattekager Klid Klipfisk 119, 184 Kobber Konservering af Frugt — Grøntsager - Kød Konservering Kornsorter Krabbe Kruska 150 121 80 153 21 151 146 136 73 119 13 131 50 Kryddersild jJJ Krydring 62,199 198, 224 136, 217 Kød Kødsuppe K-Vitamin Jern Jod Lactoflavin 60 75 Laks 131 Lammehoved 91 Lever 85, 131 Leverpostej 131 Levertran 124—130 Levertransfedt 51, 130—134 Linné 14 lunge 83, 89 Løvetand 144 Hyben Høkasse Indvolde Islandsk Lammekød 218 101, K Kaal 137 M Kaffe 121, 131 Makrel 45 Marengs 153 Margarine 132 Marmelade 150 Marv 94, 131 Mineralier 217 Mynte 140 Mælk 132, 195, 224 N Natron 151 Nicotinsyre 21, 61 Nyre 83, 87, 131 Nyresten 198 O Oldtidskost 161 Ost 132 Oxalsyre 198 Oxehoved 82 P Paraffinolie 72, 213 Pastinak 137 Peberrod 137 Pektin 150, 151 Pellagra 61 Persille, Persillerod 137 Pickles 139 Porrer 138 Prossekage 51 Purløg 138 Pærer 194 Pærevælling 46 Pølsekage 184 R Raasyltning 150 Rejer 131 Rogn104, 119, 131 Rollmops 114 Rugbrød 31, 39 Rugmelsgrød 42 Ruskomsnusk 183 Ræddiker 194 Rødbeder 137 Røgede Sild 112 S Saft 148 Salat 142 Saltmad 171 Saltning af Grøntsager 138 - Kød 73 - Sild 108 Sardin 131 Sauce 64 Selleri 137, 194 Sigtebrød 31, 38 Sild 106-116, 131 Silde-Budding 116 - -Bøf 115 --Frikadeller 109 --Kager 115 - -Rogn 116 Skolebørn 185 Skorpebrød 30 Skrubber 121 Skørbug 169 Smør 71, 132 Sol 124 S O S 188 Spareregler 208 Spegesild 108 Spinat 194 Spirende Ærter 142 Spiritus 16 Spiseregler 201 Sportskost 66 Sukker 132, 155 Sukker-Saltning 139 242 Sulevælling 183 Surbrød 38 Surdejg18, 34, 37 Surkaal 140 Sursild 109, 113 Svampe 132 Tand-Sygdomme 225 Tang 144 Testikler 84 The 155 Tobak 155 Tomater, 67, 137, 139, 148, 194 Torsk 117, 119 Tunfisk 131 Tyttebær 147 Tørring 140, 147 U Udmalings-Procent 21 V Végétarisme 64 Vita-Brød 29 Vitaminer 212 Y Yver 83 Æ Æbler 146, 153, 194 Æg 132

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	Rationel Spare-Kogebog. Beskyttende Kost.Vinterpart/Sommerpart Bd. I-II
	Forfatter:	Christiansen, Johanne;
	Pseudonym:
	Årstal:	1940
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Ejnar Munksgaard
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	382
	Oversætter:
	Stikord:	rationering; økonomisk; læge; vitaminer; nordisk;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	4,25