Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Middage til hverdag og fest
	Forfatter:	Rode, Edith; Bang, Asta;
	Pseudonym:
	Årstal:	1948
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Julius Gjellerups Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	78
	Oversætter:
	Stikord:	amerikansk;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	10

	At »Fremmed Mad smager bedst« holder nu ikke altid stik. Tværtimod vil de fleste Mennesker have Maden, som »Mor lavede den«. En ung Husmoder beklagede sig engang over, at hendes Mand vilde have, at stuvet Spinat skulde være finthakket og knase. Det er da en fysisk Umulighed, sagde hun opbragt, og hvis han har faaet det i sit Barndomshjem, er det naturligvis, fordi Svigermor ikke har skyllet den ordentligt! Det er Sandet, han savner! Rent bortset fra, at Spinat ikke gror i Sand, tror jeg ikke, hun havde Ret, men at det har været hendes Mands Mangel paa Evne til at udtrykke sig, der har vildledt hende. Jeg vil gaa ud fra, at han har syntes, at hans Kones Spinat mere lignede Melklister end den flødestuvede Spinat fra Barndomshjemmet. Men umuligt er det ikke, at hun har Ret. Vane og Smag er knyttet nøje sammen. Min Farmor fortalte mig, at en Præstekone, hun havde kendt, var fortvivlet over aldrig at kunne lave en Risengrød, der smagte hendes Mand, som den hans salig første Kone havde lavet. Men en Dag, da Nr. 2 var kommet til at svide Grøden og derfor var helt elendig, erklærede hendes Mand frydefuldt: at nu havde hun lært det. Saadan skulde Risengrød smage. Med »Fremmed Mad« mener man maaske saa Gæstebudsmad, og det kan jo nok være rimeligt, at Retterne i gamle Dage var saa ensformige (og det var de), at mange saa hen til Gæstebudene, der ofte — og i hvert Tilfælde altid paa Landet — var overdaadige. Nu er det europæiske Køkken for en stor Del blevet internationalt, det vil sige, at Frankrig har taget Førerskabet — her saavelsom i de fleste andre Lande — og med mild men bestemt Haand har flyttet de tungeste Retter af Hvermands Bord og erstattet dem med lettere. Men hvert Land har jo Produkter, som det finder særligt nationale og gode. Vi har vort herlige Rugbrød og vort Smør. Og fremfor alt: Vore førsteklasses Fisk. De danske Kartofler holder Trit med det bedste af, hvad Udlandet kan præstere, det samme kan ikke siges om alle vore Grøntsager, hvadenten det nu er vor Jord, der ikke er egnet til at give dem deres Tip-Top-Form, eller det er vore Køkken- havebrugere, der har et nøjsomt Livssyn. Til Gengæld gør vi i de fleste Husholdninger ikke nær nok ud af Kartoflen, der i Udlandet optræder i mange og æggende Forklædninger, men her oftest optræder i absolut, omend kogt Nøgenhed. Oftest for meget kogt og halvvaad. Akkurat den unge Kartoffel bliver der kælet lidt for; men det øvrige Aar synes den at blive betragtet som et nødvendigt, mættende og derfor taalt Onde. Den indtager en fremtrædende Askepottilværelse i vort Liv. I vort Hjem kæler vi for den og højagter den, hvad vi haaber at have gjort indlysende i denne Bog. Ligeledes bruger vi Tid til at lave Mad! Man kan bruge Huhej-Mad til Menneskeføde, men vi holder ikke af den. Heller ikke er vi ivrige Tilhængere af Margarine og vilde gerne bruge Smør og Olie, men Rationeringen tvinger os alle til at bruge dette iøvrigt førsteklasses Kunstprodukt, og naar vi ikke ogsaa skriver Margarine hvergang der staar Smør, er det, fordi vi gaar ud fra, at det maa den enkelte Husmoder klare efter sit eget Sparesystem. Portionerne er beregnet til 6 Personer, hvor intet andet er bemærket, og alle Retterne er ikke alene gennemprøvet, men indgaar jævnligt i vor daglige Husholdning, saa vi ved, at den fremmede Mads Omplantning kan foretages med de til en dansk Husmoders Raadig-hed staaende Midler. Vi har ikke villet lave noget absolut Princip for Bogens Tilrettelægning, men har dog nogenlunde fulgt en Sæsonplan. Og siden det hedder, at Forord bryder ingen Trætte, vil vi gøre opmærksom paa, at vi har brugt Ordet blanchere i dets franske Betydning: et Opkog. I de Tilfælde, det er brugt, vil der ogsaa staa, hvor lang Varighed det skal være af. Og saa til Slut giver vi vor lille Bog et Motto af George Meredith med paa Vejen: »Man kan leve uden Poesi, uden Musik, uden Kunst, uden Samvittighed, uden Følelse, uden Glæde, uden Bøger — men ikke uden Mad” Edith Rode

	Amerikansk Toast 57 Aal, Stegt 22 Antipasto 13 Asparges, Kolde 46 Aubergines, Farserede 51 Aubergines som i Perugia 52 Aubergines, Stegte i Skiver 51 Baba au Rhum, Romkage 60 Baskerflæsk 32 Bechamelsauce 27 Bedekoteletter 55 Blomkaalsret, Polsk 59 Bologna-Koteletter 13 Bondekonens Suppe 22 Bordelaise Sauce, Den ægte 77 Brisselgratin 44 Bukkargelé 42 Bønner, Hvide 38 Bændelmakaroni 15 Champignons provençales, Fyldte 69 Champignonsfyld til Ravioli 18 Chokoladecreme 63 Chokolade-Lagkage 12 Chokolademousse 73 Citroncreme 63 Citron-Is 11 Clafoutis, Fransk Kirsebærkage 53 Costoletta à la Bolognese 13 Dunser 24 Éclairs, Vandbakkelser 62 Entrecote à la Bordelaise 44 Faarekoteletter 55 Faarelaar, Gigot 37 Fettuccine, Bændelmakaroni, Hjemmelavede 15 Fiskekage, Generalindens 23 Fiskesuppe à la Lucullus 57 Flæsk, Basker 32 Flæskepandekage fra Bourbon 26 Foreller, Tartar 41 Fritto misto 16 Frugtgelé 70 Galettes normandes 9 Generalindens Fiskekage 23 Gigot, Faarelaar 37 Gorgonzola-Slænger 30 Grøn Salat med Tunfisk el Laksørred 49 Gulerødder Vichy 46 Gulyas, Szekely 6 Hareret, Mimis 60 Hasselnød-Kage 7 Hekseskum 34 Hindbær-Rabarber Marmelade 34 Hollandaise-Sauce 36 Hors d'oeuvre, Amerikansk 61 Hummer, Fyldt 39 Hverdagssuppe 5 Hvidkaal, Normannerkaal 68 Hyldemors Kage 32 Høne med Tilbehør 18 Høns i Asparges 41 Hønsekoteletter 20 Jordbærtærte, Fransk 45 Julesalat, Gratineret 35 Kaffecreme 63 Kaffegelé, Mormors 74 Kalv å la Marengo 50 Kalv i Marinade 71 Kalvebryst, Grilleret 46 Kalvefilet, Indbagt 70 Kalvemedailloner m Rosmarin 16 Kalveskank i Sauce, Osso buco 9 Karamelbudding, Fransk 21 Karamel-Æblesuppe 76 Karamel-Øllebrød 24 Kartofler, Hvide 36 — , Nye med Smør 48 — , Oliestegte 74 — , Pommes frites 72 Kartoffelgratin savoyard 34 Kartoffelmos savoyard 33 Kartoffelret å la maison 71 Kirsebærkage, Fransk — 53 Kyllinger med Svampe 58 Kødsalat, Fransk Lam å la Marengo 50 Lammekoteletter, Marokkanske 47 Lammekoteletter, Stegte 39 Laksørred, Salat 49 Lecso, Ungarsk Pølsemiks 53 Lenivi Varéniki, Russisk Ostedessert 23 Løgsuppe 20 Maageæg, m Rejer 38 Majs, Kogt 52 Majs, Stuvet 52 Makrel a la maitre d'hotel 44 — , Marineret 43 — , paa Flamsk 43 — , paa Italiensk 43 Melon, Raffineret 4S Melonsuppe, Kold 50 Mintsauce, Myntesauce 56 Mousse au Chocolat 73 Mousselinsauce 56 Mutton chops 55 Nizzabøf '5 Normannerkaal Normannersuppe 25 Normannertorsk Nyreragout 5 Oksetunge, Sprængt med Gemyse 56 Osso buco, Kalveskank i Sauce 9 Ostebeignets 69 Ostebriocher 73 Ostedessert, Russisk 23 Osteomelet 64 Pandekager, Belle angevine 59 — , Franske 19 , fra Gascogne 9 Pilaff, lians 66 Pommes frites 72 Pot au feu eller Grydemad 18 Pærekompot 76 Pølser å la Gascogne 7 Polsemiks, Ungarsk, Lecso 53 Quiche lorraine, Ilendes Tærte 67 Rabarbergelé 4 Rabarbertærte 38 Ravioli 17 Rige Riddere 33 Rognsalat m Carry 73 Romkage, Baba au Rhum 60 Sachertærte 30 - , Ny 31 Sachers Wienerschnitzel 29 Skildpadde, Fransk forloren 84 Skinkeboller Bordelaise 77 Skjulte Æg 20 Spegesild med Smør og Kartofler 26 Spinat, Gratineret 37 Suppe fra Alsace 65 — , Bondekonens 22 — , Hverdags 5 — , Normanner 25 — , Kold Sommer- 47 Svinekam, Sprængt med Grøntsager 27 Svinemørbrad i Ostepanering 74 Svinenyrer i Ostepanering 74 Svineskanke med Brunkaal 24 Szekely Gulyas 6 Tartar Foreller 41 Tartarsmør til Forellerne 41 Toast, Amerikansk 57 Tomater, Farserede 54 Tomatret, Algiersk 55 Tomatret, Fransk 54 Tomatsauce 18 Torsk, Kogt med Hollandaisesauce 35 Torsk, Normanner 32 Tunfisk, Salat 49 Tærte, Hendes 57 Vandbakkelser, Éclairs 62 Vingelé I7 Wienerschnitzel, Sachers 29 Ymer-Dessert Zabaione 54 14 Æbler, Stegte 71 Æblekage, Amerikansk 28 Æblekage, Den gammeldags 28 Æble-Karamelsuppe 76 Æg, Skjulte 20 Æg i Tapenade 75 Æggeøl, Flandersk 31 Ænder a la Lorraine 81 Øllebrød, Karamel- 24