Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Sparemad, lækker og sund
	Forfatter:	Scheel, Esther; Westergaard, Bodil;
	Pseudonym:
	Årstal:	1940
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Chr, Erichsens Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	48
	Oversætter:
	Stikord:	økonomisk; rationering;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	2

	RIGTIG MAD I EN SPARETID I en Gas- og Elektricitets-Rationering som den, vi i Øjeblikket er midi i, betyder det noget for alle Hjems Økonomi, at Madlavningen sker med saa lidt direkte Varme-Energi-Forbrug som muligt. For at spare Varme Energi- Forbruget, enten det drejer sig om Gas eller Elektricitet, maa vi først og fremmest lære os den helt rigtige, forsvarlige økonomiske brug af den Varmekilde, Gassen eller Elektriciteten, eventuelt Petroleum'en, vi nu er henvist til, og det kan De sæde Dem ind i tilbunds i »Mad og Køkken"s afsnit om Varmeenergi-Økonomi. Men i en Krisetid som den, vi i Øjeblikket oplever, et det ikke nok med en almindelig gennemført Økonomi, vi maa gøre ganske ekstraordinære For- anstaltninger paa Grund af de ekstraordinære Forhold. Hvis vi er saa fornuftige, at vi indretter vores Husholdning paa, at Middagen skal bestaa af een varm Ret, som vi laver efter et veludtænkt Gasbesparingssystem, og saa supplerer den varme Ret med en Ostemad og lidt Frugt, er vi sundhedsmæssigt paa den allerbedste Side. Og hvis budgettet ikke kan bære den daglige, friske Frugt, har vi jo heldigvis en glimrende Vitaminkilde, som er billigere, nemlig vores Kaalsorter og Gulerødderne. Af dem kan vi lave forskellige varierede Raasalater, som vel at mærke skal laves i sidste Øjeblik, hvad Findelingen af Grøntsagerne angaar, og de kan i det store og hele dække en Del af vores Vitaminbehov. Hvis vi saa ogsaa sørger for at spise Fuldkornsbrød af Rug og Hvede og spise Smør ellet vitaminiseret Margarine, drikke Mælk og spise Ost, kan alle Husmødre have en god Samvittighed ernæringsmæssigt set og endda tillade sig at spare paa Gas-og Elektricitetsforbruget. En af de ekstraordinære Foranstaltninger, der straks ved Gas- og Elektricitets- Rationeringens første Begyndelse rykkede ind i de allerfleste danske Køkkener, hvor den ikke i Forvejen havde sin faste Plads, var Høkassen, eller som den rettere i mange Tilfælde burde kaldes: Kogekassen. Den laves jo i Byerne, hvor den har sin største Udbredelse, langt nemmere og mindst lige saa godt af Aviser, og saa fortjener den forhaabentlig ikke Navnet »Høkasse«. Men for den omhyggelige Husmoder er Problemet ikke løst med Kassen, som den staar der. Hun er ganske klar over, at vi ikke kritikløst og uden at tænke os om skal sætte al vores Mad i Kogekassen, og fremfor alt ikke lade Maden staa der længere, end det kræves for at faa den kogt tilstrækkeligt. Naar vi i Øjeblikket følger med i alt, hvad der skrives om Høkassekogning i de Madplaner, som daglig kommer Husmødrene ihænde, blir vi hurtigt klar over, at det er et Felt, hvor til Dato ingen autoritativ Stemme har prøvet at overdøve de mindre sikre. I Løbet af en Uge kan vi finde Koge-kassetiden for den samme Ret varieret fra halvanden til fire Timer, og vi kan paa forskellige Steder finde gode Raad, der siger det stik modsatte af hinanden med Hensyn til, hvad der maa koges i Kogekasse, saa, der er ikke noget at sige til, at Husmødrene i mange Tilfælde føler sig mildt desorienterede med Hensyn til Brugen af Kogekassen, i alle Tilfælde den rigtige Brug. En Husmoder, der arbejder maalbevidst for at udnytte hver en Øre af sine Husholdningspenge paa den bedst mulige Maade — saa hun faar den absolut bedste og sundeste Ernæring til sin Familie for de Midler, hun har til sin Raadighed — vil selvfølgelig gerne vide, om hun kan forsvare at koge al sin Mad i Kogekasse af Hensyn til det Spild af Næringsværdi, hun eventuelt kan afstedkomme i Kogekassen. Selvfølgelig kan hun ved Hjælp af den moderne Ernæringslære: Vitamintabellerne og Oplysningerne om, hvordan Vitaminerne bedst bevares ved Madens Tilberedning, lidt efter lidt regne ud, hvordan hun kan bruge sin Kogekasse uden at sætte de vigtigste Næringsværdier paa Spil. Men det er ikke noget lille Arbejde, og derfor har vi i denne lille Krisemad-Bog gjort vores bedste for at gøre dette Arbejde for de danske Husmødre. En anden Varme-Energi-besparende Køkken-Rekvisit er næsten uundværlig i en Rationeringstid, og det er Gasbagejormen. Ved Hjælp af den kan vi med et ganske minimalt Gasforbrug lave en Masse af de velsmagende Retter, som bringer Variation paa Menuen, min ellers bruger for meget Gas, fordi de maa laves i ildfaste Fade i Ovnen. Den tredie Faktor i en gennemført Varme-Energi-Økonomi er Vidunder- gryden, som nedsætter Gasforbruget for de Retter, som ikke maa komme i Kogekassen, til det mindst mulige. Den Husmoder, som virkelig ønsker at gennemføre en forsvarlig Økonomi og ikke ønsker at gøre sin Mad ens og kedsommelig, men tværtimod er klar over, at det betyder noget for at holde Humøret oppe over hele Linien, at den daglige Mad er god og velsmagende og varieret som før, har i disse tre Ting uundværlige Hjælpemidler Og hvordan hun bruger dem paa den bedste Maade, saa hun med de forhaandenværende Midler altid opnaar et godt Resultat, det vil vi prøve paa at klare i denne lille Bog om Krisemad