Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Mad uden kulhydrater. Sund og lækker mad til "slank uden sult"
	Forfatter:	Tardini, Ellis; Olaf-Hansen, Erik;
	Pseudonym:
	Årstal:	1958
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Samlerens Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	63
	Oversætter:
	Stikord:	fedme; slank; diæt; kulhydrater; amerikansk;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	5,85

	Det nye slankhedshormon. — Mad uden kulhydrater er sund mad. — Hvorfor fede spiser ikke feder. Sjældent er en ny bog om vejen til slankhed blevet modtaget med en interesse magen til den, der har mødt „Slank uden sult". Når vi fortsætter denne bog med „Mad uden kulhydrater" er det, fordi der har vist sig et stort behov for et sådant supplement. Mange mennesker mangler idéer til at variere den daglige kost, således at den bliver i overensstemmelse med de teorier, som man skal holde sig for øje, når man ønsker at få en elegantere linie. I „Mad uden kulhydrater" vil De kunne se, hvordan en fed, kulhydratfattig kost virkelig kan være lækker, og hvor mange variationer man kan finde frem til, sådan at hver dag madmæssigt kan blive en fest. Her er idéer til morgenmad, frokoster, desserter, mellem-måltider og hovedmåltider. Enhver husmor kan hente inspiration på de følgende sider, og hertil kommer, at denne mad er næsten fri for kulhydrater, der er den overvægtiges værste fjende, og fed på en behagelig facon, sådan at man får dækket sit energi-behov på den for slankheden mest hensigtsmæssige måde. Stadig flere iagttagelser fra forskellige lande tyder på, at fede spiser ikke er specielt farlige for slankheden, selv om de er kalorierige. Men kulhydrater skal man vare sig for, og det er det, vi vil hjælpe Dem til gennem denne lille bog. Vi vil ikke besvære Dem for meget med tælleri. Derfor er der ingen kulhydratopgørelse ved hver enkelt opskrift, men i gennemsnit kan man regne med, at dagens måltider, hvis man følger bogens anvisninger, giver ca. 50 g kulhydrat. Hertil kommer morgenmaden, hvis kulhydratindhold er angivet. Det er individuelt, hvor meget kulhydrat De yderligere kan have i kosten, hvis De ønsker at slanke Dem. Man må prøve sig frem. Mange vil dog yderligere kunne tage 75 g kulhydrat, og dog gå nedad i vægt. Men måske skulle vi lige repetere, at den mad, vi spiser, kan deles i tre hovedgrupper: Kulhydrater, fedtstoffer og protein. Fedtstofferne (smør, fløde, mælk, fed ost, fedt og flæsk) er en vigtig energikilde for organismen, og de kalorier, vi tilføres herigennem, tjener først og fremmest som drivkraft, så legemets funktioner holdes i gang. Kulhydraterne udgør hovedmængden af føden og har samme energiopgave som fedtstofferne. Kulhydrater findes i stor udstrækning i sukker, der praktisk taget udelukkende er kulhydrat, og desuden i brød, mel, gryn, kartofler, mælkesukker og frugtsukker. Protein, også kaldet æggehvidestof, findes især i kød, fisk, æg, ost og mælk, men foruden disse proteiner af dyrisk oprindelse er der også æggehvidestoffer f.eks. i ærter og bønner. Proteiner er livsnødvendige for opbygning og fornyelse af cellerne i det menneskelige legeme. Danske forskere (dr. med. H. C. Hagedorn, professor Cai Holten og overlæge Hecht-Johansen) var for årtier siden inde på kulhydraternes betydning som de specielle fedme-forvolde-re. I de senere år har ikke mindst arbejdet på Middlesex Hospital nær London skabt fornyet interesse om årsagerne til fedme. I „Slank uden sult" har vi refereret de grundlæggende arbejder af professor A. Keckwick og dr. G. L. S. Patvan. For et par måneder siden offentliggjordes de nye interessante iagttagelser sammen med dr. T. Af. Chalmers. De pågældende forskere har fundet et slankheds-hormon. Slankheds-hormonet er mest aktivt hos mennesker, der sulter. Desuden produceres og udskilles det i stor mængde, når man spiser fedtrig mad, mens dets virksomhed næsten ikke kan spores hos mennesker, der spiser mange søde sager, brød og kartofler, altså mennesker, der lever på en kulhydratrig diæt. Efter at Keckwick og Pawan havde gjort den iagttagelse, at fede patienter tabte sig bedst på en fedtrig diæt, mens det var svært for dem at slanke sig på en kulhydratrig kost, selv om de sultede sig i betydelig grad, ønskede de engelske forskere at finde ud af, hvorfor organismen opfører sig, som den åbenbart gør. De opstillede den hypotese, at et hormon var aktivt ved disse stofskifteprocesser, og hvis et sådant hormon fandtes, måtte man også kunne påvise dets udskillelse gennem urinen. Videre gik de ud fra, at de først og fremmest måtte have mulighed for at påvise forekomsten af et sådant stof i urin hos mennesker, der ikke spiste. Når man faster, taber man sig hurtigst, og derfor må et slankheds-hormon være mest aktivt hos mennesket under disse forhold. Man tog derfor prøver af urin fra sunde mennesker, som blev sat på en 36 timers fastekur. Man tog andre prøver, når de samme mennesker ikke sultede, og man uddrog derefter de aktive stoffer af urinen og indsprøjtede dem på mus. For yderligere kontrol blev musene også indsprøjtet med et præparat, der ikke indeholdt virksomme dele. Dette stof forårsagede heller ingen forandringer hos musene, og det samme var tilfældet for det stof, der var udskilt fra den normalt spisende forsøgsperson. Stoffet fra den sultende person satte derimod gang i musens fedtstofskifte. Gennem forskellige forsøg, bl.a. med radioaktive isotoper, kunne man se, at fedtet i organismens fedtdepoter blev mobiliseret, stofskiftet blev livligere og musen tabte i vægt. Man fandt nu metoder til yderligere at renfremstille stoffet og gjorde derefter forsøg, i hvilke man indsprøjtede urinekstrakter i forsøgsdyrene fra fede personer, der var på forskellig diæt. Det viste sig, at de patienter, der hovedsagelig -levede af kulhydratholdig kost, ikke udskilte noget hormon, hvorimod udskillelsen var rigelig i forbindelse med fedtdiæten og også kunne påvises, hvor patienten især levede af protein, altså hovedsagelig kød. Selvfølgelig skal man være mådeholden med at drage konklusioner af så nye og friske iagttagelser, fordi der kan foreligge endnu upåagtede fejlkilder, men på den anden side foreligger der både tidligere fra Danmark og nu fra England, U.S.A., Frankrig og Tyskland iagttagelser, der tyder på, at hos mennesker, der bliver for tykke, er det kulhydraterne, de søde sager og brødet, der er de hovedskyldige. Hvis man vil være tyndere, kan man først og fremmest sulte sig. Eksperimenterne viser, at der under disse forhold udskilles mest slankhedshor-mon. Men man kan også spise fedtrig kost, og hvis man kombinerer en vis mådeholdenhed med spisning af kød og fed mad, skulle man ikke kunne undgå at sætte stofskiftet i fedtdepoterne i rask gang med det resultat, at man bliver tyndere. Andre iagttagelser tyder desuden på, at appetitregulation og balancen mellem den mængde, man spiser, og den organismen har brug for, ødelægges hos folk med stillesiddende arbejde. Regelmæssig motion er en biologisk nødvendighed og langt vigtigere end hidtil antaget. Dr. John Yudkin understreger i sin bog „This Slimming Business" (Macgibbon & Kee, London 1958) motionens betydning. Den amerikanske forsker J. Mayer har sammen med andre vist, at arbejdere, der har stillesiddende arbejde og ikke rører sig meget, spiser, hvad man stiller for dem uden hensyntagen til, at de egentlig ikke har brug for de store mængder til organismens energiproduktion. Ved på denne måde til stadighed at spise for meget kommer appetit-regulationen ud af funktion. De nyeste undersøgelser tyder forøvrigt på, at denne regulation fra hjernen biokemisk påvirkes af sukkerstofferne. Mennesker, der i udpræget grad spiser søde sager og andre kulhydrater, bliver i det lange løb ude af stand til at opfatte, når de er mætte. Andre forsøg, både med dyr, med børn og med unge mennesker, bekræfter, at hos mennesker, som rører sig lidt, og som spiser, hvad de har lyst til, opstår der en tendens til at spise for meget. Dr. Yudkin anbefaler på denne baggrund at skære kulhydratforbruget ned, fordi det især er mad af den art, man spiser for meget af. Han mener i øvrigt, at fedtbehovet vil dale ved samme lejlighed. Her er han i uoverensstemmelse med dr. Richard Markartiess, der på grundlag af Keckwick og Pawans undersøgelser anbefaler, at man dækker sit energiforbrug ved at øge fedtspiserne. Det er dog ikke blot disse to forskere, der er inde på, at man ikke bliver fed af fedt. De har nu holdt patienter på fedtrig kost i perioder på op til en måned og set, at der vedbliver at ske et vægttab. Ved almindelig affedning på Middlesex Hospital skærer man både ned på mængden (kalorierne) og kulhydraterne, men hvis patienterne ikke kan holde ud at sulte, giver man dem mere at spise, og det er de fedtrige sager, der står på slankekurens spiseseddel. Også tyske iagttagelser går ud på, at stofskiftet bliver mindre livligt på en kulhydratrig diæt, mens man ikke ser nogen hæmning, når man giver overvægtige patienter en fedtrig diæt. Også mange andre læger, f.eks. franskmanden J. Rivere og G. fol. W. Pilger stor jer fra Tyskland og B. Rilliet fra England har offentliggjort resultater, der viser, at man kan slanke sig på en kalorie- og fedtrig diæt. Et anset blad som det engelske fagtidsskrift „The Lancet" tager heller ikke afstand fra de slankeprincipper, som er blevet kendt i Danmark gennem bogen „Slank uden sult". På Niels Steensens Hospital i København giver man patienterne en fedtrig diæt på 1600 kalorier, altså meget større mængde end på ordinære affedningsdiæter. Det er den norske professor Per Hanssen, Bergen, der har komponeret denne diæt. Blandt danske læger er der ikke så få, der uden tøven slutter sig til idéen om en kulhydratfattig og fedtrig diæt for dem, der vil slanke sig, mens andre kun vil akceptere det nyttige i at skære ned på kulhydraterne og i øvrigt går ind for almindelig sultekur. Hvis man søger at tabe sig under en læges vejledning, bør man naturligvis følge hans anvisninger, for der' er flere veje, der fører til Rom. Den, der har prøvet på egen hånd at komme af med nogle kilo, har sikkert opdaget, at de kan opnå resultater ved at sulte sig, men som regel tager de pågældende de tabte kilo på, når de efter nogen tids slanke-energi bliver trætte af kuren. Mennesker, der har det sådan, skulle prøve, om de ikke ved at træne kulhydratomsætningen ned, varigt kunne tvinge deres behov for overflødig føde ned. Meget tyder på, at man kommer ned på en normal appetit ved at undgå kulhydraterne, og at man kan mætte sig ved at spise fedtstoffer i stedet. Naturligvis skal De ikke kun spise fedt. Næsten alt er tilladt, som De vil se af det følgende. Men bemærk: Anvend hellere andre krydderier end salt, og drik tre glas vand om dagen. Hvis De hellere vil drikke vandet i form af kaffe eller te, kan De også gøre det. 01 og alle søde drikke skal De holde Dem fra. Dansk vand er ikke forbudt, heller ikke rødvin eller tørre vine i det hele taget. Har De råd til whisky, cognac, snaps o.lign. — så værsgo. Men er den nye slankekur nu ikke farlig for sundheden ? Bestemt ikke. Der er i Danmark et overforbrug af kulhydrater. Det gennemsnitlige forbrug ligger på 350 gram om dagen pr. individ, og man kan uden tøven skære alt det bort, der består af sukker, chokolade, wienerbrød, marmelade og andre søde sager. Noget brød vil vi alle gerne have, for det smager godt og hører med til vore kostvaner. Ved affedning må man selv finde sin kulhydratgrænse. Den vil for mange ligge ved 150 g dagligt, men man vil i reglen kunne gå helt ned til 50 gram pr. dag. Se dog nærmere herom i „Slank uden sult". I øvrigt er der grund til at fremhæve, at den kulhydratfattige, men ellers tilstrækkelige kost, netop er en sund kost, der tillader organismen at få alt, hvad den har behov for. De gammeldags slankekure, hvor man skærer ned på føden over en bred front og sulter sig, rummer en fare, fordi man kan komme i underbalance med vigtige næringsstoffer, og det vil aldrig være tilrådeligt at indlade sig på en sådan kur uden ved en sagkyndigs hjælp at have sikret sig, at ens kostplan er tilstrækkelig alsidig og at ens minimums-behov for vitaminer, mineralsalte og protein er dækket. Når man slanker sig efter natur-metoden behøver man ikke at have ængstelse for at få for lidt af de sundhedsmæssigt nødvendige dele af kosten. Der er ikke sat nogen særlig grænse for, hvad man må spise af grønsager, bortset fra kartofler, og herigennem får man rige muligh-eder for at dække ind på behovet for B-vitaminer, C-vitaminer og mineralsalte. Bladgrønsager og gulerødder giver tillige -A-vitamin. Grønsager fylder og mætter og har en gavnlig indflydelse på fordøjelsen. Frugter (bærfrugter, sydfrugter, æbler, tomater) står også til rådighed, sådan som forklaret i „Slank uden sult". Disse frugter er rige på C-vitamin, og ved at spise frugt og grønsager rå undgår man det ret store tab af C-vitamin, der ofte sker ved kogning. Mælk og navnlig ost skæres der heller ikke ned på ved slank uden sult-diæten. Fed ost og fløde anbefales specielt, og herigennem forsynes organismen med en betydelig mængde kalk og en del protein og B-vitamin, ting, der er særlig vigtige for knogler og tænder. Brød; gryn og bælgfrugter skal man spare på, ganske specielt brød og gryn, men disse fødevarers indhold af B-vitamin og jern dækkes rigeligt ind gennem andre fødemidler. Jern fås f.eks. i æg og indmad, desuden i spinat samt grønkål, der dog indeholder 10 % kulhydrat. Smør og margarine, som man ikke skal spare på, indeholder A- og D-vitamin, og kød, fisk og æg er rig på protein og B-vitamin. Æg og lever indeholder A-vitamin, fed fisk og fiskelever meget D-vitamin, og på alle disse områder kræver slank- uden-sult-diæten ingen særlig begrænsning. Dette skema viser klart, at når De vil slanke Dem uden sult, kan De være rolig for, at den kost De får, opfylder ethvert krav, hvad sundheden angår. Tilladt: A-vitaminer: Torskelever, mælk, fløde, smør, æggeblomme, pattedyrlever, grønne grønsager. B-vitaminer: Æggeblomme, pattedyrlever, kød, mælk, grønsager. B-vitaminer: Mælk, pattedyrlever, kød. C-vitaminer: Citron, appelsin. D-vitaminer: Torskelever, smør, æggeblomme, pattedyrlever. E-vitaminer: Mælk, smør, æggeblomme, grønsager. K-vitaminer: Grønne planter, dyriske produkter. Begrænset: Gulerødder Kartofler, gær, kornprodukter. Gær. Kartofler, hyben, solbær. Hvedekim. Ved at sammenligne denne vitaminliste med kulhydrattabellen i „Slank uden sult" vil man se, at der nok findes kulhydrat i nogle af de tilladte næringsstoffer, men det er dog i så begrænset mængde, at man udmærket kan tillade sig at spise af produkterne i et sådant omfang, at ens vitaminbehov dækkes. Det daglige behov er følgende: A .................................... 5.000 int. enheder B1.................................... 1.5 mg B2.................................... 1.6 mg Antipellagravitamin (Nikotinsy- e).................................... 15 mg C .................................... 75 mg D .................................... 400 int. enheder Børn og gravide kræver større mængder. Når man begynder på slank-uden-sult-metoden, må man se i øjnene, at sukker, chokolade, wienerbrød o.lign. hører til de ting, der må stryges. Det nytter ikke noget med sukker i kaffe eller te, man må sode maden med sodetabletter. Man vænner sig efterhånden af med at have smag for søde sager, og for mange vil savnet af det søde derfor ikke blive alvorligt, når først man har skabt sig nye vaner. Tænk f.eks. på, hvor mange mennesker, der har vænnet sig af med at komme sukker i kaffe. Hvis de ved en fejltagelse får kaffen sødet, synes de den smager ubehageligt, og at den ikke er så stimulerende og styrkende, som den skal være. Hvor meget må man spise, når man vil slanke sig? Her sætter diæten, som den er lanceret af teoretikerne igen grænser, og hermed menes nok, at man skal holde sig indenfor de naturlige grænser. De vil opdage, at hvis De blot skærer effektivt ned på kulhydraterne, behøver De ikke pålægge Dem andre restriktioner. De fleste mennesker, der ikke har specielt hårdt arbejde, har et dagligt behov på omkring 2000 og 2500 kalorier, men her spiller både køn, højde, legemsbygning og alder ind. Kvinder har gennemgående et mindre behov end mænd, og ældre skal spise mindre end yngre. Alle disse ting kan De få nøjagtig besked om i „Slank uden sult". Denne bog skal blot vise Dem, hvor mange muligheder, der er for at spise både lækkert og morsomt uden man har nogen-somhelst fornemmelse af, at man tænker på sin figur. Vi tror, at de forslag, vi her bringer, virkelig kan variere og lyse op på den daglige spiseseddel, og så er der tale om sund mad. De vil hurtigt opdage, hvilke tiltalende muligheder, man har for at blive mæt, selv om kulhydraterne sættes i skammekrogen.

	A Agurkebåde 52 Agurker, stegte 19 Agurkesnitter 20 Amager-fiskefileter 51 Amerikansk frugtsalat 44 Amerikansk grønsagsrand 18 Appelsindessert 42 Appelsinsandwich 42 Appelsinsalat 22 Aurorasalat 22 B Bacon, eller stegt flæsk 15 Bacon, kogt 35 Baconcanapéer 54 Bearnaise, ægte 41 Biksemad, engelsk 36 Blegselleri 15 Blomkål i varm mayonnaise 20 Blomkål, krydret 31 Bortsch 29 Bouillabaise 28 Brun suppe 29 Bofterninger 36 Bonner, pikante 30 C Champignons, gratinerede 24 Citronflæsk 5° E Engelsk biksemad 36 F Fiskefileter, Amager- 51 Fiskegullasch 34 Fiskeruller 34 Flæskegryde 36 Flæskeret, italiensk 37 Flødepeberrod, frossen 48 Fløderand 43 Forloren wienerschnitzel 37 Forårssuppe 28 Fromager 43 Frossen flødepeberrod 48 Frugtgrød 44 Frugtsalat, amerikansk 44 Frugtsouffle 45 Fyldte løg 19 G Glarmestersild 17 Grapefrugt, italiensk 52 Gratinerede champignons 24 Grøn salat 15 Grønne æg 21 Grønsagsgratin 52 Grønsagssalat 22 H Hollandaise, ægte 4° Hovmestersmør 39 I Indisk salat 2 3 Is 45 Italiensk flæskeret 37 Italiensk grapefrugt 52 J Juliennesuppe 27 Jyske sild 17 K Kaffegelé 43 Kaviartomater 48 Kinatorsk 33 Kinesiske æg 21 Kogt bacon 35 Kogt flæsk i surt 37 Kold bearnaise 4° Kryddersovs 4° Krydret blomkål 31 Krydret ribbenssteg 47 Kødpølse 14 L Lever florentine 38 Lever med løg og æbler 38 Lever med pikant sovs 38 Leverpostej 14 Leverpostej 2 5 Luncheon meat 15 Løg, fyldte 19 Løgsovs, moderne 41 Løgsuppe 2 8 M Makrel fyldt med peberrod 33 Melonkugler 42 Mixed grill 49 Moderne løgsovs 41 Morgenmad 12 N Nordsø-cocktail 46 O Oksefilet med champignons 48 Omelet 45 Ost 14 Ostebeignets 54 Ostebjælker 14 Ostebombe 47 Osteomelet 2 4 Ostesalat 23 Ostesalat med druer 51 Ostetomater 24 P Paraplyer 54 Petit suisse desert 44 Pikant sovs 39 Pikante bønner 3° Polske rødbeder 31 R Rand af torskerogn 33 Ribbenssteg, krydret 47 Rosenkål, spansk 3° Rødbeder, polske 31 Råcreme 48 Råkostsalater 15 S Sardingratin 18 Selleri med ærter 49 Sild å la creme 32 Sild i skjul 21 Sild, jyske 17 Skinkeruller 54 Skinketoppe 2 4 Sommersild 51 Sorte gryde 35 Spansk rosenkål 3° Spansk tomatsuppe 29 Spegepølse 14 Spegesild med æbler 17 Ståsild 18 Stegte agurker 19 Svampehachis 19 T Tartar-sild 18 Tomater med ost 14 Tomater med æg 31 Tomathjul 54 Tomatsalat 2 3 Tomatstuvede løg med flæsk 37 Tomatsuppe, spansk 2 9 Torskerogn i karrymayonnaise 22 Torskerogn, rand af 33 Tranekærtorsk 32 Tunfisk a la bonne femme 34 Tunfiskesalat 21 V Varme sardiner på spinat 52 Vingelé 48 w Waldorf salat 23 Wienerschnitzel, forloren 37 Y Ymerkræs 42 Yoghurtsalat 40 Æ Æblefromage 43 Æblesne 44 Æbletrifli 49 Æg, grønne 21 Æg i „grønt" 20 Æg, kinesiske 21 Æggestand med grønsager 20 Ægte bearnaise 41 Ægte hollandaise 40