| Prins Pilfingers bedste grød.
1 æggeblomme, 1 liter mælk, 90 g maizenamel, 1/2 tsk. salt, 1 spsk. sukker, 1 æggehvide.
Æggeblommen slår du ud i en skål og pisker med sukkeret og ca. 1 dl af mælken. Derefter rører du maizenamelet ud til en jævning med næsten halvdelen af mælken, og denne jævning lader du stå i skålen. Resten af mælken kommer du i en emailleret gryde, hvor den bringes i kog, mens du næsten hele tiden pisker i den. Når mælken koger (men pas på, den ikke bruser over gryden), hælder du mel jævningen i, mens du hele tiden pisker med et ris, og nu småkoger din grød nogle minutter, men du må hele tiden piske i den. Der er intet, der er så slemt til at brænde på som jævnet mælk! Når grøden har kogt de få minutter, tager du gryden af ilden, pisker æggeblommen med sukkeret og lidt af mælken i, og til allersidst pisker du æggehviden til stift skum, som ganske let ligesom »skæres« i, og nu er grøden færdig, let og lækker. Smag på den, måske kan du komme lidt vanillesukker i. Grøden hældes op i et grødfad eller i en terrin, lidt saft og vand gives til, ligesom det også smager godt, hvis du blander lidt kanel i sukkeret. | |