Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Mad der slanker
	Forfatter:	Clausen, Edward; Lundberg, Knud;
	Pseudonym:
	Årstal:	1951
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Branner og Korch
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1951; 1951; 1951; 1951; 1957; 1961
	Sider:	160
	Oversætter:
	Stikord:	fedme; diæt; slank; læge; cola;
	Samlet oplag:	7
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	6,75

	Denne lille bog hedder: -»Mad der slanker. Det er i grunden noget sludder, for der findes slet ikke noget mad, der slanker. Og alligevel vil de omfangsrige medborgere, som følger anvisningerne og opskrifterne i denne bog, gå ned i vægt. Om fornødent i en ganske betydelig grad — skønt der her er tale om opskrifter på ganske almindelige retter, som for eksempel frikadeller, grød, bøf, steg, øllebrød og hvad man ellers kan nævne af »god borgerlig mad«. Man bedes eksempelvis lægge mærke til, at en »afmag-ringsmenu« i denne bog begynder med »dyrlægens natmad« — tournedos og efterfølgende dessert og fortsætter med oksefilet den næste dag. Det er os magtpåliggende at få dette fremhævet i en fart for straks at få understreget, at der ikke er tale om noget sekterisk »system« med ene råkostspiser fra morgen til aften og evig fornægtelse af alt andet end »kaninføde«. Denne bog er for så vidt en fortsættelse af »Spis, drik og vær slank«, som vi regner med at læseren kender. I hvert fald kan man ikke få det fulde udbytte af denne bog uden at have læst »Spis, drik og vær slank«. Vi giver Danmarks digre indbyggere »ganske almindelig mad« — og får dem alligevel til at gå ned i vægt. Og hertil kommer så, at opskrifterne er udarbejdet på en sådan måde, at husmoderen vil kunne give enkelte af husstandens medlemmer »slankende mad«, uden at de mærker det, mens andre — børnene og de unge — kan få særdeles kalorierig kost. Disse paradokser kræver vist en forklaring, og den kommer her: Det har længe været en ret udbredt misforståelse at visse frugter — som for eksempel æbler og appelsiner — virker direkte slankende. Man har derfor kunnet se korpulente damer spise appelsiner eller æbler efter en bedre middag i den fejlagtige tro, at de derved opvejede noget af den fedende virkning fra middagen. Men sådan er det ikke. Appelsiner indeholder kalorier ligesom alle andre næringsmidler, og kalorier virker altid »fedende« ligegyldigt i hvilken form, man indtager dem, hvis de indtages som et overskud. Ligegyldigt hvad man spiser, så gælder reglen om, at man tager på i vægt, hvis man indtager flere kalorier end man forbruger. Men appelsinerne indeholder meget få kalorier i forhold til deres vægt og rumfang. Derfor er det svært at indtage for mange kalorier, hvis man udelukkende spiser appelsiner, selv om man spiser en masse af dem. Der er simpelthen grænser for, hvor mange man kan spise. Og når man derfor taber sig, skyldes det, at man spiser kaloriefattige appelsiner i stedet for mere kalorierige næringsmidler. På samme måde er det med de opskrifter, der gives i denne bog. Det er opskrifter på almindelige frokost- og middagsretter, som virker slankende forhold til den mad, der sædvanligvis serveres. Det gælder også leverpostejen. Der gives i denne bog opskrift på en leverpostej, som indeholder under halvdelen af de kalorier, der findes i almindelig hjemmelavet leverpostej. Formålet har været at finde frem til en række almindelige danske retter, der kan tilberedes på en sådan måde, at de indeholder forholdsvis få kalorier — uden at det går ud over smagen. Det er dette sidste krav, som har gjort opgaven vanskelig. Men vi er klar over, at man ikke kan komme uden om det. Danskerne — og i særdeleshed danske mænd — er noget af det mest stokkonservative, man overhovedet kan forestille sig med hensyn til mad. Husfreden har været stærkt truet i mangt et hjem, blot fordi en opvakt og fornuftig husmor begyndte med at lægge et salatblad under pålægget på frokostklemmerne. I det sidste tiår har voksne mænd kylet i tusindvis af salatblade i papirkurve med ukvemsord og mange forsikringer om, at de aldrig nogensinde vil spise »kaninmad«. Til gengæld vil den næste generation af drenge til sin tid kværulere i timevis, hvis deres hjertes udkårne ikke lægger et salatblad under pålægget, »sådan som min mor altid gjorde det«. Under så mur- og nagelfaste forudsætninger ville det være halsløs gerning at søge spisevanerne radikalt ændret. Selv om vegetarianerne og råkostspiserne har tilgang, står det fast, at et stort flertal af danske mænd kræver bøf, wienerschnitzel, steg og atter steg. De vil have frikadeller og rødkål og sovs og kartofler ligesom hjemme hos deres mor. Denne madmæssige grundlovs forskrifter tør vi kun i ringe grad røre ved. Men heldigvis viser det sig, at man selv inden for dens rammer kan opnå endog særdeles betydelige resultater. Man må eksempelvis have lov at gå ud fra, at kun et mikroskopisk mindretal af danske mænd vil lave vrøvl, hvis de får kalvefrikadeller i stedet for flæskefrikadeller, og hvis man blot erstatter en del af flæskekødet med kalvekødet, ville alene denne forandring betyde, at Danmarks overvægtige mænd tilsammen ville tabe i hundredevis af kilo. At dette er mere end et postulat, kan enhver regne sig til ud fra den officielle forbrugs-statistik og kalorietabellerne. Og så er dette kun et enkelt eksempel. Der er — som det vil fremgå af opskrifterne — mange andre. Der er en mængde almindelige retter, som kan tilberedes på en sådan måde, at der spares en masse kalorier, uden at det betyder en smagsmæssig forringelse af retten. På den anden side er der også retter, som absolut ikke kan fremstilles med et ringere kalorieindhold end efter de gængse opskrifter. I hvert fald ikke uden at gøre den pågældende ret mindre velsmagende end før — og i disse tilfælde nøjes vi med at angive retten med dens kalorieindhold efter den sædvanlige opskrift. Hvis en ret er særlig kalorierig, »advarer« vi imod den, men dette betyder ikke, at den er tabu. Det er der intet, der er. Det gælder blot om at indtage færre kalorier, end man forbruger, af de retter, der tynger hårdt på kalorieregnskabet. Men det positive står dog tilbage, at det efter ret mange forsøg og eksperimenter er konstateret, at en lang række almindelige retter faktisk kan gøres (langt) mere kaloriefattige end sædvanligt. Og her må man stadig huske på, at det i det lange løb spiller en ganske afgørende rolle at spare et eller to hundrede kalorier i den daglige kost. Det er nemlig det lille overskud — det lille daglige overskud måned efter måned, år efter år, — som til sidst bliver til 5 eller 10 kilos overvægt. Man kan se det på hvert tredie menneske i dette land, men alligevel er det kun de færreste, der vil tro det. De overvægtiges refrain er stadig dette: »Den lille smule kan da ikke gøre noget«. Det er dette lille daglige kalorie-overskud, som lægger alt for mange i en alt for tidlig grav, og som forvandler kønne unge piger til tykke koner. Nu skal det med det samme indrømmes, at en ændring af disse triste forhold stiller ret store krav til husmoderen. Det kræver for det første mere kunnen og køkkenteknisk dygtighed — og hos en del husmødre kræver det også noget i retning af en mental ændring. Ikke så få husmødre må se den kendsgerning i øjnene, at det nu er ved at blive lidt umoderne at forgive ægtefællen. Det er nemlig det, de gør med deres tykke opbagte saucer, fedtoversvøm-mede stegepander og kaloriebugnende smørrebrødspakker. Det er stadig sådan, at en ringe overvægt forøger risikoen for at dø af en hjertesygdom i en ganske betydelig grad. Men en mængde husmødre siger, at det er komplet umuligt at få husets i bvert fald formelle herre til at akcep-tere »mere fornuftig mad«, hvilket med en henvisning til det ovenstående også indrømmes — men i så fald skyldes det, at husmoderen er gået alt for radikalt til værks. Det er indlysende, at hun får vrøvl, hvis hun sætter en-portion revet hvidkål på bordet for en mand, der kommer hjem med imaginær bøf-duft i næseborene. Men hun får ikke vrøvl, hvis hun som før nævnt serverer kalvefrikadeller i stedet for flæskefrikadeller, eller hvis hun tilbereder kærnemælkssuppen efter denne bogs kursiverede opskrift i stedet for at benytte den traditionelle metode. Det vil den hjemvendte forsørger nemlig slet ikke bemærke, for hans mave og gane bliver tilfredsstillet. Forskellen er blot den, at han ikke bliver så tyk. Og samtidig kan husmoderen ret let sørge for, at børnene og de unge får masser af kalorier. Hun kan give det magre kød til manden og det federe til børnene, og hun kan komme en klat flødeskum i børnenes kærnemælkssuppe — for blot at nævne et par eksempler. Hvis ægtefællen tilfældigvis skulle være lige så slikken som denne bogs forfattere, der under disse omstændigheder også ville kræve flødeskum ligesom ungerne, kan hun nok finde ud af at foretage kaioriebesparelserne ude i køkkenet. Det er værd at ofre lidt for sagen. Der er nemlig ingen grund til, at man skulle veje mere som 48-årig, end man gjorde, da man var 28. Dette vægtproblem bliver vi iøvrigt nødt til at sige noget mere om.

	KALORIELEXIKON A KALORIETABEL) Kalorier pr 100 g (dersom der ikke er nævnt anden Side varemængde) Aborre 80 Abrikoser, friske 50 tørrede 265 113 Abrikosgrød, alm 145 113 » mager 85 Agerhøns 95 Agurk 15 68 Agurkesalat 30 Akvavit, 1 dl 250 Appelsin 45 + Appelsinmarmelade 200 Ananas, henkogt 75 And 130 Asparges 25 Asparges, 1/2 kg dåse, 270 g netto pr dåse 70 46 Aspargessuppe 35 Aniskok 45 Bacon 400-600 Banan 85 Bankekød, alm xoo 86 » mager 75 Bayerske pølser 200-250 » 1 stk kogt, 40 g 125 87 Biksemad 90 Bladselleri 20 Blod 45 Kalorier pr 100 g (dersom der ikke er nævnt anden varemængde) Blodpølse 110 Blomkål 28 71 » kogt 25 71 » » m smeltet smør 60 72 » med ost 35 Blomkålsgratin, alm 200 » mager 100 72 Blomkål, stuvet, alm 75 72 » » mager 30 72 » » » m ost 35 46 Blomkålssuppe, alm 35 47 » mager 25 Blommer 50 114 Blommegrød (uden mælk og sukker) 65 Blåbær 50 Boghvedegryn 345 87 Boller i selleri, alm 90 87 » » » mager 60 Brasilianske nødder 630 Brissel 145 86 Brisselret 80 Brombær 50 Brød, fransk 240 » grahams 240 » rug 240 » sigte 240 •) Kalorietabellen er samtidig register for bogens madopskrifter, tallet foran en ret viser hen til den side i bogen, hvor opskriften findes; et -f- foran en ret betyder, at der ingen opskrift findes på denne ret i bogen, men kalorietallet svarer til den sammensætning, retten sædvanligvis har Dersom der hverken er sidetal eller foran et navn, står vi her overfor fødevarer således som de købes i butikerne, d v i de fleste tilfælde sige de utilberedte råvarer til vor mad Side Kalorier pr 100 g Brød pr stk: 1 skive franskbrød, 20 g 50 do m skrabet smør, 2,5-3 g 7° do m ca 5 g smør 90 do m ca 8 g smør 110 1 giffel eller horn (30g) IOO 1/2 krydderbolle (ca 30 g) 85 1 krydder (over- el under) 26-27 g 85 1/2 skive rugbrød, 20 g 50 do med 25-3 g smør 70 Brød med pålæg: se under smørrebrød 1 tvebak, 18 g 50 -Brødæggekage 230 Byggryn 340 59 Bygvandsgrød, alm, med rosiner 50 59 Bygvandsgrød, mager, uden rosiner 35 124 Bærsauce 150 93 Bøf, hakke-, alm 225 93 » » mager 130 100 » (tournedos), alm 285 100 » » mager 200 Bønner, snitte 40 » voks 40 » tørrede 330 Cacao, se under K Champignons 25 Cherry Heering, 1 dl 265 Chokolade, fløde og bitter 540 Chokolade, bolcher, konfekt pr stk; Chokoladefrø og -skildpadde, ca 15g 70 Kattetunge, ca 5 g 3° Bolche, pr stk ca 5 g 20 Flødekaramel, ca 5 g 20 Konfekt, ca 12g 50-60 Marcipanbrød, ca 30 g i 30 Negerkys, 20 g 60 119 Chokoladefromage, alm 310 119 » mager 50 125 Chokoladesauce, alm 185 125 » mager 90 Citron 50 Side Kalorier pr 100 g 118 Citronfromage, alm 230 118 » mager 105 Citronsodavand 35 CLOC (»Brun«, Orange) 330 Coca-Cola 50 Cognac 250 Cornflakes 350 Cremesauce, alm (fin) 200 125 » mager 75 125 Creme til lagkage (mager) 60 126 Creme, rå 280 Dadler 320 Dansk vand o Dild 55 Dobbeltøl 60 Drikkevarer) a) Læskedrikke: pr fl a 2 1/2 dl Apollinaris o Appelsinvand 85 Citronvand 85 Cola (Coca-Cola, O'cola etc) 120 Dansk vand o Tonic vand, alm 55 » » sødet m sødemiddel 2 pr glas pr 1/2 fl a 200 a 3/8 1 Æblemost cm3 100 185 b) 01 (ordnet efter stigende alkoholindhold): pr glas pr 1/2 fl a 200 a 3/8 l cm3 Hvidtøl, skibsøl 80 150 Dobbeltøl 120 220 Maltøl 175 330 øl 175 330 Lys pilsner 60 110 (skattekl II) Ny porter 120 225 (skattekl II) •) Herunder er kun opført værdierne pr 1 glas, 1 flaske eller lignende Kalorieværdierne pr 100 g findes under varens navn i den almindelige alfabetiske liste Tallene i yderste kolonne er for alle ølsorter opgivet pr flaske af den størrelse, der anvendes til pilsner etc Mad, der slanker IO pr glas pr 1/2 fl å 200 å 3/8 1 cm3 Pilsner 85 155 (skattekl I) Lager 85 155 (skattekl I) Eksport pilsner 100 190 (skattekl A) Gammel porter 130 240 (skattekl B) c) Vine og spirituosa: Rødvin, 1 glas (125 cm3) 90 Rodvin, 1/2 fl 260 Hvidvin, 1 gl (100 cm3) 70 Champagne 80 Dessertvin (Madeira, portvin, sherry 1 glas (50 cm3) 65 Vermouth, fransk I glas (50 cm3) 55 Vermouth, italiensk 1 glas (50 cm3) 85 Akvavit (snaps) 20 cm3 50 (»restaurationssnaps«) Cognac, gin, rom (30 cra3), 75 Whisky (30 cm3) 75 Likorør (Benedictiner (DOM, Chartreuse, Ma-rachino etc) 20 cm3 75 Cherry Heering do 55 CLOC do 70 Side Kalorier pr 100 g Duer 11 o » stegt 200 SS Dyreryg, alm 175 88 » mager 135 Eddike' 20 Endivie, julesalat 25 88 Fars, rå, alm 140 88 » » mager 100 89 Farserede løg 90 Fasan 95 Fersken, frisk 50 » tørret 245 » m saft, henkogt 70 Figen 295 Fiskefrikadeller 150 Fiskefars 70 Side Kalorier pr 100 g + Fiskeboller 90 Fiskegratin 170 Flæsk, fedt 650 » middelfedt 600 » magert 400 Flæskesteg 400-600 90 » (skinke) 375 90 » kam uden fedt 210 90 Flæskeæggekage, alm 300 90 » mager 150 Fløde, piske 300 » nr 1 200 » nr 3 115 » eksport 115 Flødekaramel 430 57 Fløjelsgrød, alm 165 Forloren hare 400-500 91 » kylling, alm 160 91 » » mager 125 128 Franskbrødsterninger, ristede 350 -j- Frikadeller, som de jævnlig laves 300-400 89 Frikadeller, alm 250 89 » mager 145 + Fricandeau, helstegt, alm 160 91 » » mager 75 Frugtsaft, sødet, købt ) 180 126 Fåremælk 85 Gedde 60 101 » ovnstegt, alm 150 102 » » mager 75 82 Glaserede løg 135 Grapefrugt 40 126 » med sukker 65 Græskar 30 74 Grønne bønner med ost 45 Grønkål 45 + Grønkålssuppe 25-50 Grønkålsbudding 100 73 Grønlangkål, alm 85 73 » mager 50 75 Grønret, italiensk, mager 60 + Grønsalat med tomat 30 Grøntsager, grønne, uspec 30 » ikke grønne, uspec 50 75 » kogte 50 74 Grøntsagsret, gratineret, mager 45 48 Grøntsagssuppe 25 ) Da vægtfylden af en sukkersødet frugtsaft er over i, er kalorieindholdet pr 100 cm3 større end pr 100 g: 215 kal pr 100 cm8 Side Kalorier pr 100 g Grønærter, dåse 75 » pr 1/2 kg dåse 425 g netto, 70 pct ærter, 30 pct lage 275 68 Grønærtesalat 75 76 Grønærter og gulerødder, stuvede, alm 80 76 Grønærter og gulerødder, stuvede, mager 45 76 Grønærter med løg 90 47 Grønærtesuppe 50 72 Gule ærter, alm 100 72 » 1» » + flæsk 250 78 » » (vegetarisk) 60 -f Gullash, alm 17 5 92 » mager 85 Gulerødder 40 77 » stuvede, mager 35 77 » (glaserede) 110 76 » (kogte) 35 92 Gåsesteg 450 Gær, pressegær 90 » ølgær 40 Hachis 150 Hakkebøf, som den jævnlig laves 300 93 Hakkebøf, alm 225 93 » mager 130 -j- Hakkekarbonade 200 + Hamburgerryg 450 Hare 80 -f » (stegt) 150 Harricots vert 35 Hasselnødder 635 Havregryn 385 128 » ristede 520 59 Havregrød 40 Havrekræs 385 Helleflynder 100 » røget 150 » kogt 120 Hestekød 100 Hindbær 50 » saft, sødet, købt 180 » » usødet, købt 20 119 Hindbærrand, alm 70 120 » mager 30 Hindbær syltetøj 250 Hjerne 120 Hjerte 100 » (svin, stegt) 250 108 Hollandaisesauce 280 Honning, kunst- 300 „ æg« 320 Hornfisk 70 102 » (kogt) I05 102 » (stegt), alm 135 Hummer 70 (kogt) 100 Husblas 270 » 1 blad, ca 2 g 5 Hvedemel 330 Hvedekim 370 Hvidkål 30 73 » stuvet, alm 85 73 » » mager 45 48 Hvidkålssuppe 50 Hvidtøl , 40 Hyben, friske 80 » tørrede 200 Hyldebær, friske 50 53 Hyldebærsuppe, alm 80 53 » mager 35 Høne 130 + » kogt 180 + » stegt 300 4- Hønsekødsuppe 20 4- Is, spise-, fedtrig 250 + » » fedtfattig 155 Isvaflerca 300 » pr stk (5 g) 15 93 Irish stew, alm 165 94 » 1» mager 70 + Italiensk salat, alm 150 Jordbær 40 114 Jordbærgrød, alm 85 114 » mager 55 120 Jordbærrand, alm 70 120 » mager 30 Jordnødder 575 Jordskokker 70 78 » (stuvede) mager 75 49 Jordskoksuppe 30 Julesalat 30 Kaffe, 1 kop uden sukker og fløde (175 cm3) 3-5 Kaffe, 1 kop med 10 cm3 fløde III 15 Kaffe, 1 kop med 10 cm3 fløde III og 75 g sukker 45 120 Kaffefromage, alm 220 121 » mager 20 Kager (konditorkager, wienerbrød) pr- stk: i konditorkage, uspec (ca 30 g) 100 1 kokosmakron, 13g 55 I stk kransekage, 20 g 100 1 skive krydderkage (hjemmebagt) 50 g 20O 1 linser, 35 g 125 1 medaille, 30 g 100 1 makroner, ca 8 g 40 1 marengs, ca 10 g 30 1 napoleonskage, 5 5 g 170 1 skive sandkage hjemmebagt) 50 g 225 småkager (vrøvl), 2-3 g pr stk 8-12 i stk wienerbrød »luksus«, -kringle, -smørkage, 3 5-40 g ca 200 i stk wienerbrød, alm (20 øre) ca 30 g 1 stk wienerbrød, billigt (12 øre) ca 25 g 90 Kakao, pulver 350 do (1 kop 175 cm') alm (lavet af mælk, 10 g kakao, 10 g sukker) 19° do skummet mælk, 10 g kakao, sødemiddel 125 do mager (lavet med vand, 10 g kakao, sødemiddel) 35 Kakaolikör 375 Kalkun 120 94 Kalvefillet a la maison 150 94 » tørstegt 110 95 Kalvefrikassé, alm 95 95 » mager 60 + Kalvekotelet, alm 200-250 97 » mager 110 Kalvekød, fedt (størstedelen af bryst, kam og nyrestykke) 175 do middelfedt (størstedelen af kølle, bov og småkød) 120 do magert, skært (størstedelen af skank og filet) 100 49 Kalvekødsuppe, mager 10 95 Kalvekød i karry, alm 165 96 » » mager 100 + Kalvesteg 200-300 125 » grydestegt, alm 125 Side Kalorier pr 100 g Kanin 80 + Karamelsauce 225 -j- » med fløde 250 Karry 225 109 » sauce, alm 85 109 » » mager 50 50 Karrysuppe, alm 50 50 » mager 25 Kartofler 90 79 Kartoffelsne 80 78 Kartofler, kogte 80 79 » brasede 130 79 » brunede 125 79 » pommes frites 350 79 Kartoffelmos, alm 105 80 » mager 75 80 Kartoffelsalat, alm 130 81 » mager 80 80 Kartofler, stuvede, alm 110 80 » » mager 85 Kartoffelmel 300 Karse 30 Kastanjer 200 81 » ristede 250 » 80 g med 20 g smør 350 Kaviar, uægte 130 Kiks, Marie 400 1 Marie kiks 6,5 g 25 Kirsebær 70 Klipfisk 155 Knækbrød 350 Kokosnød, frisk 360 » »Mælk« 25 Krabbe 70 ~f- » kogt 100 Kransekage (se også under kager) 480 Krydder (se også under brød) 330 Krydderbolle do 290 Krydderkage (hjemmebagt) 420 Kylling 120 » stegt 250 Kærnemælk (se mælk) 30 + Kæraemælksfromage, rig alm 175-200 121 Kærnemælksfromage, mager 60 55 Kærnemælkskoldskål, alm 65 56 » mager 40 55 Kærnemælkssuppe, alm 80 55 » mager 55 Side Kalorier pr 100 g 88 Kødboller, alm 180 88 » magre 125 Kødekstrakt 90 Kødpølse 300 Kødsuppe (kogt på oksebryst med urter) 50 49 Kødsuppe med urter (Kalve-) 10 49 Kødsuppe med urter og kød- og melboller 75 50 Kødsuppe, ris, porre 20 Kørvel 45 50 Kørvelsuppe 20 81 Kåldolmer, vegetarisk 45 97 Labskovs, mager 100 Lagerøl (skattekl I) 40 Lakrids ca 250 Laks 180 103 » kogt 260 » røget 230 Lammekød 230 51 Lammekødsuppe 20 Lever 110 + » stegt, med løg 250 97 Leverpostej, alm (300-) 350 98 » mager 140 Lever, torske- 500 Levertran 900 » 1 theskefuld, ca 4g 35 1 Levertran-pille (Tunol el lign) - 1-2 Likør, se også under drikkevarer 350 Linser, tørrede 300 » (se også under kager) 360 Løg 82 » glaserede 135 82 » gyldne 100 » kogte 50 89 » farcerede 90 Macaroni 340 128 Macaroni, kogt 115 70 Macaronirand, mager 110 70 Makaronigratin alm 170 Side Kalorier pr 100 g Maderira (se også under drikkevarer) no + Maizenagrød, alm ca 100 57 » mager 65 Majsmel 350 Majroer 50 Makrel, forars no » efterårs 250 103 » kogt 275) » røget 250) + » stegt 300) Makroner (se også under kager) 500 Mandler 580 Marengs (se også under kager) 330 Margarine 750 Marmelade, orange 250 » blandet 220 109 Mayonaise, ægte 770 109 » uægte, alm 220 110 » » mager 60 Marcipan (se også under chokolade) 425 128 Marinade, mager 70 128 » uden sukker 45 9S Medisterpølse 2^0 (-300) 129 Melboller 235 Melon 20 »Mumme« (Tuborg Export- lager Skatteklasse A) 50 Muslinger 65 103 » kogte 75 Mælk, kærne 30 sød (35 pct fedt) 65 » skummet 32 » Ymer 65 » tørmælk, sød 475 » » skummet 315 110 Mælkesauce, stuvet 130 110 » jævnet 55 Napoleonskage (se også under kager) 34° Nyre 115 99 Nyreragout, alm 120 99 » mager 75 99 Oksebryst, kogt 300 ) Værdierne for -kogt, røget og stegt makrel henviser til efterarsmakrel Kalorietallene for makrel er iøvrigt meget varierende Side Kalorier pr 100 g Oksekød, fedt) 250 middelfedt) 180 » magert) 130 4- Oksefilet, grillstegt 225 + Oksekødssuppe 15 100 Oksesteg (tournedos), alm 285 IOo » » mager 200 Oliven 150 » i oliven, 10 g 15 Olie, spise- 900 4- Omelet, alm 160 65 » mager 120 66 » med gulerødder og grønærter 115 65 Omelet med tomat 80 Orangeade 35 Orangemarmelade 250 Ost, fuldfed 340 » fed, fast, type 1 315 » 40 pet, type 2 275 » halvfed, type 3 250 kvartfed, type 4 210 » skummet mælk, type 5 150 » camenbert 235 » roquefort 325 » myse, fed 400 » » mager 300 4- Ostelinser, alm 400-450 Palmin 900 122 Pandekage, alm 330 122 » russisk 285 Paranødder, brazilianske 685 Pastinak 70 Peber, grøn, rød (spansk) 25 in Peberrodssauce, alm 100 in » mager 40 Persille 35 in Persillesauce, alm 120 in » mager 60 ni » » (af fiskesuppe) 50 Persillerod 50 Pighvarre 80 104 » kogt xoo Pilsner, alm (skattekl I) 40 (se også under drikv) Side Kalorier pr 100 g Pilsner, lys, ny-(skattekl II) 30 n export (skattekl A) 50 Pommes frites, se også under kartofler 350 Porter (skattekl B) 65 Pålæg, se side 133 Rabarber 30 114 Rabarbergrød, alm 85 X15 » mager 50 -f- Rabarberkompot 135 5 3 Rabarbersuppe, alm 55 54 » mager 30 Radiser (ræddiker) 20 Rasp 330 Rejer 80 -f- » kogte 90 112 Remoulade, ægte 550 112 » uægte 90 Rhinskvin (se også under drikkevarer) 70 Ribs 50 Ribssaft, alm) 160 » sødet m sødemiddel 30 Risengryn og Rismel 340 57 Risengrød, alm 110 57 » mager 75 71 Ris og grdnærrer i mayonnaise, mager 90 128 Ris, løse 160 128 » løse (med overskud af vand) - 125 71 » med jomfruhummer i mayonnaise, maser 95 60 Risvandgrød 50 56 Risvælling, alm 85 56 » mager 50 Rogn, torske- (se også under torskerogn) 120 Rom (se også under drikkevarer) 250 Rosenkål 45 » kogt 40 Rosiner 250 » kogt 180 Rugmel 340 Rullepølse 400 Side Kalorier pr 100 g Rundstykker (se også under brød) 290 122 Russisk pandekage 280 Rødbede 40 69 » syltet, alm 70 70 » » mager 40 69 Rødbedeeddike, alm 40 70 » mager 10 115 Rødgrød, alm 85 115 » mager 45 Rødkål 30 82 » alm 80 82 » mager 35 Rødløg 50 Rødspætte (tunge, skrubbe) 60 104 kogt 80 104 » stegt 240 Rødvin (se også under drikkevarer) 60-80 Rønnebær 60 63 Røræg, alm 210 63 » mager 130 64 » m karse og asparges 90 64 » m hakket røget sild, alm 150 63 » m tomat 100 126 Råcreme 280 68 Råkostsalat, nr 1 55 69 » »2 70 69 » » 3 55 69 » »4 40 69 » »5 45 69 » »6 40 127 Saft (hjemmesyltet) f eks ribssaft, 1 dl = 180 160 127 Saft (hjemmesyltet) usødet 30 127 Saftevand, alm 55 127 » tynd 40 126 Saftsauce 110 Sagogryn, uægte 330 4- Sagogry nsb ud ding, mager 65 60 Sagosuppe, hvid, alm 60 60 » » mager 40 56 Sagovælling, alm 85 56 » mager 50 Side Kalorier pr 100 g Salat, hoved- 20 » råkost (se under råkostsalat) 68 » blandet 45 Salt kød, mager (kalv) 135 Sandkage, hjemmelavet (se også under kager) 450 Sardin, i olie 330 » i tomatsauce 185 Sauterne (se også under drikkevarer) gQ Selleriblade 20 Selleriknolde 30 Selleri, kogte 25 82 Sellerirand, alm 130 83 » mager 70 Selleri, stegte 200 Sennep, tilberedt 100 112 Sennepssauce 35 Sherry, tør (se også under drikkevarer) 120 » sød 140 Sild 130 Sildekonserves 140 Sild, spege- 130 » røget 175 + » kogt 140 105 » med muslinger 100 105 » stegt, alm 250 105 » i slobrok 135 106 Silderet, marineret 100 Sirup (melasse)) 300 Skalotteløg 75 Skibsøl (se også under drikkevarer) 40 Skinke, røget 350 Skorzonerødder 50 Skruppe (se også rødspætte) 60 Skysauce 10-15 Smør 750 » til Yi skive brød, alm ca 5 g 40 » til 1/2 skive brød, skrabet, 2,5 g 20 100 »Smørrulle« 640 112 Smør, rørt 680 ) Størstedelen af bryst, mørbradsteg, reb, tyksteg, tyndsteg, hale, halestykke og tunge • ) Størstedelen af hov, filet, mellemskært, småkød ) Størstedelen af lår, klump, skank *) For 1 dl, er kalorieindholdet ca 180 Side Kalorier pr 100 g Smørrebrød: (1/2 skive brød) uden pålæg med 25-3 g smør 70 » » » 5 g smør 90 med agurk, râ, 35 g 7 5 » appelsinmarmehdelog 90 » banan, 20 g 90 » fiskefilet, 30 g 130 » fiskefrikadelle, 25 g 110 » flæskesteg, 25 g 170 » » mager, iog 100 » helleflynder, røget, 10 g 85 » hummersalat, 30 g 220 » italiensk salat, 30 g 200 » kalvesteg, 20 g 100 » kartofler, 25 g 90 » kodpølse, 25 g 140 » laks, fersk, røget, 15 g X05 » leverpostej, alm, 20 g 140 » » mager, 20 g (intet smør) 80 » »Dyrlægens natmad« leverpostej, mager, 15 g sky og salt kød, 10 g 85 » røget makrel, 30 g 150 » medisterpolse, 25 g 200 » oksekod, 15 g 125 » ost, fuldfed 20 g 155 » » mager (rype 3), 10 g 95 » » camenbert, 20 g 140 » » roquefort, 10 g 105 » torskerogn, ristet, 30 g 150 Kalorier pr 100 g med torskerogn, kogt, 20 g tomatpuré, 5 g 100 » rosiner, 10 g 100 » rullepcllse, 1 5 g 1 50 » rødkål, mager, 25 g 80 » sardiner, 30 g 190 » sildesalat, 20 g 85 » skinke 15 g 120 » salt kod, 10 g 85 » sylte, 30 g 170 » tomat, 40 g 80 » tunfisk, 20 g 105 » æg, 20 g 100 » » 10 g, og tomat, 20 g 90 Snaps (se også under drikkevarer) 250 Solbær 50 123 Solbærrand med melon 30 51 Sommersuppe 25 Spegepølse 300-350 Spejlæg, se æg Spidskål 30 Spinat 25 -f- Spinatbudding 100 83 Spinat, hel 40 84 Spinatrand, alm 110 84 » mager 40 83 Spinat, stuvet, alm 70 83 » » mager 40 Stikkelsbær 40 116 Stikkelsbærgrød, alm 140 ) Smørrebrødet er ordnet alfabetisk efter pålæggets (hovedpålæggets) navn Der er regnet med Vi skive rugbrod, 20 g, eller 1 skive franskbrød, 20 g, med 2—3 g smør Dersom man bruger 5 g smør/margarine på et stykke brod skat der lægges 20 kalorier til de opgivne tal Smdrrebrødet er ret beskedent »belagt«, sædvanligvis med en pålægsmængde på 10—20 g De anførte kalorier har derfor ikke meget at gore med kalorieindholdet i det opulente smørrebrod, man ofte møder på en restaurant og i privatlivet Her vejer pålæget 35—50 g eller derover Dersom der er tale om kaloriefattigt pålæg, gør det ikke så meget, da det jo samtidig fylder mere, hvorfor kalorieindholdet pr 100 g smørrebrød vil blive lavere, jo mere pålæg der anvendes Men mærkeligt nok er det især, når pålæget er kalorierigt, at der lægges så meget på Et enkelt stykke smørrebrød kan godt indeholde 200—350 kalorier, dvs V10—1/r af den kaloriemænde den slankende kost må indskrænke sig til at indeholde Men selv der beskedne smørrebrød indeholder sædvanligvis ca 100 kalorier og vejer gennemgående ca 40—-50 g, 2,5 —2 kalorier pr gram, medens de tilberedte retter, som vi fortrinsvis anbefaler i den slankende føde i reelen ligger under 1 kalorie pr gram Det er således let at forstå, at man skal passe på smørrebrødet, dersom man har vanskelighed med at bevare sin vægt Side Kalorier pr 100 g 116 Stikkelsbærgrød, mager 70 Sukker (melis, flormelis, krystalsukker) 390 Sukker, mørkt puddersukker 385 Sukker til en kop kaffe eller the 75 g 30 Sukker, 1 stk hugget, ca 25 g I© Sukkerært 40 Svesker 300 116 Sveskegrød 110 Svinefedt, rent 900 Svinefilet, røget 230 + Svinekam, helstegt, fed 450 » » uden -f- fedt ca 250 Svinekød, fedt) 350 » middelfedt) 300 » magert*) 200 101 Svinemørbrad, stegt 265 Sylte 330 127 Syltetøj I 250 127 » II 220 127 » III 180 58 Sødgrød, byg-, alm 105 -j- » » mager 75 The (1 kop) 175 cm3 uden sukker o The (i kop) 175 cm3 med 1 Vi theskefuld sukker 7,5 g 30 Tomat 25 Tomatpuré (i dåse) 95 69 Tomatsalat 45 113 Tomatsauce, alm 170 113 » mager 50 52 Tomatsuppe, mager 30 Tonic-vand, sødet med sukker ca 20 Tonic-vand, sødet med sac- carin x Torsk, kuller 60 107 » ovnstegt 80 x 06 » kogt 80 -f » stegt 125-150 Torskerogn 120 107 » stegt 235 100 Tournedos, alm 285 100 » mager 200 + Trifli 200-250 Side Kalorier pr 100 g Tunfisk 175 Tunge, okse- I50 » (se også rødspætte) 60 Tvebak (se også under brod) 330 58 Tykmælk med brød og sukker II0 Tyttebær , <$0 116 Tyttebærgrød, alm 130 117 » mager 55 Tørmælkspulver (af skummet mælk) 315 Tørmælkspulver (af sød mælk) 47 5 113 Urtesauce, jævnet 45 -f- Vanilleis, hjemmelavet 250 Valnødder 600 Vermouth, fransk, tør (se også under drikkevarer) 120 Vermouth, italiensk x8o Vildt, gennemsnitlig 80 Vin, bord- (rød, hvid) (se også under drikkevarer) 60-80 Vin, hed 130 Vindruer 70 Vitameller (se også hvedekim) 1 spk ca 10 g 40 84 Voksbønner, stuvede, alm 85 84 » » mager 45 56 Vælling (ris og sago,) alm 85 56 » » mager 50 Whisky (se også under drikkevarer) 250 Wienerbrød (20 øres), se også under kager 425 Wienerbrød, 12 øres 365 Yoghurt af sød mælk 65 Ymer 65 Æbler 50 + Æbleflæsk, fed 300 101 » mager lio 117 Æblegrød, alm 145 117 » mager 55 + Æblekage 200 1x7 Æblemos 50 Æblemost (se også under drikkevarer) 50 123 Æblemostrand 55 ) Størstedelen af kam, ribben, skinke ' ) Skank, småkød (flæskefars) bov, nøgleben, rygben, skinkeben *) Mørbrad, tunge og kam, dersom spæklaget er fraskaret Side Kalorier pr 100 g 124 Æbler, kogte; med cremesauce 60 124 Æbler, stegte 100 124 » kogte 60 -f- Æbleskiver 300-350 54 Æblesuppe, alm 60 54 » mager 45 Æbler, tørrede 245 Æg, hele 145 » blomme 235 » hvide 40 61 » blødkogte 145 61 » 1 stk, 50 g 75 -f- » farserede 250-300 62 » hårdkogte , 145 62 » 1 stk, 50 g 75 62 » hårdkogte med løg og stuvning 90 66 » i karrysauce med ris 105 66 » pocherede med karrysauce 100 66 » pocherede med tomatsauce 95 62 » spejlet, alm 260 62 » 1 spejlæg, ca 50 g 130 62 » spejlet, mager 185 62 » 1 spejlæg, mager, ca 50 g 95 63 » spejlet, m tomatsauce 130 58 Æggegrød, alm 100 58 » mager 60 67 Æggekage med kartofler 105 67 » m røget sild alm 190 67 Æggekage med røget sild og kartofler, mager 100 -f- Æggekage med tomat 75 + Æggestand 95 Ølgær 40 » tørret 300 61 Øllebrød, alm 85 61 » mager 50 Øl, hvidt, og skibsøl (se også under drikkevarer 40 Øl, pilsner (se også under drikkevarer) 40 Øl, andre ølsorter, se under disses forbogstaver 129 01, sødt 60 Øllebrød, norsk 80 Ørred 80 -f- » kogt 110 Østers 50 107 »6 stk med smør og brød, ialt 130 g 150 Al 235 108 »1 karrysauce 300 -\|- » kogt, netto 250 » røget 300 » stegt 300