| Detaljer |
| Indledning |
| Indhold |
| Opskrift |
| Titel: | Frikadellesløjd og køkkenskriveri: kogebog for børn | ||
| Forfatter: | Rosencrone, Gorm; Rosencrone, Birthe; | ||
| Pseudonym: | |||
| Årstal: | 1959 | ||
| Udgivelsessted: | København | ||
| Forlag: | E. Wangels Forlag | ||
| Varianttitel: | |||
| Genudgivelsesår: | |||
| Sider: | 67 | ||
| Oversætter: | |||
| Stikord: | børn; lærerinder; illustreret; | ||
| Samlet oplag: | 1 | ||
| Trykkested: | København | ||
| Pris i kr: | 12,5 | ||
| Fire søde piger, Susanne, lyse Susanne, Hedvig og Sanni samt to raske drenge,
Mads og Mukke, har dannet en forening eller klub. De kalder den VHM, og det betyder »Vi hjælper mor«. De har det mægtig morsomt, for de laver mad, og efterhånden er de blevet helt dygtige. Nu tror de fleste, at mad er noget, kun piger giver sig af med, men det er helt forkert: Næsten alle historiens største kokke var mænd, derfor synes Mads og Mukke godt, de kan være bekendt at lave mad og vaske op, og derfor synes de også, at andre drenge roligt kan smøge ærmerne op og tage fat i køkkenet. I denne bog, som altså er for både piger og drenge, fortæller vi lidt om, hvad børnene her har lært, således at andre også kan få fornøjelse af det. Ganske vist er man ikke fuldbefaren i den højere kogekunst, når disse sider er læst og gennemprøvet, men grundlaget for videre eksperimenteren med stoffet er i orden. Der er lagt vægt på, at ingen af retterne i bogen er for dyre at fremstille, og ved siden af madlavningen er der en kort gennemgang af kostlære, økonomi og hygiejne. God fornøjelse og velbekomme. Forfatterne | ||
| Abemad 43
Amagergryde 46 Arbejdsstillinger 6 Bagetemperaturer 51 Bagte kartofler 29 Bakterier 9 Bayerske pølser 21 Borddækning 10—11 Brunede løg 33 Cacao 59 Chokolade 59 Creme 57 Farer i køkkenet Fisk 44 Flæskesteg 48-49 Flæskeæggekage 25 Fosfor 63 Franskbrød 52—53 Frikadeller 22-23 Frugt 42-43 Glasur 56 Grød 38-39 Gærbagning 52—53 Hakkebøf 32-33 Hvedemelsjævning 19 Indianergryde 47 Ischokolade 61 Iscreme Jem 63 INDHOLD Kaffe 58 Kagepynt 56 Kakao 59 Kalk 63 Kalorier 62 Kartoffelmos 15 Kartoffelsalat 16-17 Kartoffelskrælning I4 Kartofler (kogte) 15 Kartofler med skræl 29 Kogetemperaturer 50 Kokosmakroner 55 Kærnemælk 40 Kærnemælkskoldskål 41 Kødrand 23 Lagkage 57 Lagkagecreme 57 Lever 28 Leverruller 29 Læskedrikke 60-61 Madens fjender 9 Madpakke 27 Mælkemad 39 Mål og vægt 12-13 Oksekødsuppe 35 Opvask 8 Ost 26 Ovnen 51 Pandekager 36—37 Pebernødder 54 Pleskner 55 Følsehund 20 Påklædning i køkkenet 6 Rengøring af grønsager 35 Risengrød 38—39 Risklatter 39 Rosinboller 53 Rugbrødstoppe 41 Rødkål 48 Røræg 25 Råkost 30 Råkostsalater 31 Salte 63 Sammenkogte retter 46—47 Smørrebrød 27 Småkagebagning 55 Sommerlæskedrik 61 Sovs (brun, jævnet) 19 Sovs (hvid, afbagt) 18 Spaghetti 21 Spejlæg 25 Stegetemperatur 51 Suppe 35 Suppevisk 34 Te 59 Torsk 45 Urtesuppe 35 Vitaminer 64—65 Æblegrød 43 Æg (blødkogte, hårdkogte og smilende) 24 Økonomi 66-67 | ||
| Råkostsalat er noget, man aldrig bliver træt af, og det har den fordel, at det kan
spises på hvilket tidspunkt af dagen, det skal være. Der er mange vitaminer i råkost. Den giver os en frisk hud og et godt syn, og dens store indhold af C-vitaminer gør, at vi, hvis vi spiser megen råkostsalat om vinteren, ikke så let bliver forkølede. Her er Sanni igang med at stable en større omgang råkost på benene. Hun forsømmer aldrig den daglige portion, for den gør sund og rask, giver godt humør og lyst til at bestille noget. Spis en tallerken råkost hver dag, når I kommer hjem fra skole. RÅKOSTSALATER HVAD DER GÅR TIL: FYLD I. 3 store gulerødder 3 store æbler 2 spiseskefulde sukker II. 1/4 selleri (lille) 2 æbler 2 gulerødder 2 spiseskefulde sukker III. 1/4 lille hvidkålshoved 3 æbler 2 spiseskefulde rosiner 2 spiseskefulde sukker IV. 1 grønt salathoved 2 tomater SOVS Saft af 2 citroner Saft af 1 appelsin Saft af 1 citron Saft af 1 citron Flødeskum af 1 deciliter piskefløde Saft af 1/2 citron 1 spiseskefuld olie 1/2 teskefuld salt 1 knivspids peber SÅDAN GØR VI DET: 1. Frugt og grønsager vaskes omhyggeligt og skrælles. 2. De rives på et råkostjern. 3. Sovs og sukker tilsættes. 4. I salat nummer III. kan hvidkålen istedet for at rives på råkostjern, snittes fint med en kniv. 5. Til salat nummer IV arrangeres salatbladene i en skål, og tomaterne skæres i skiver og lægges over. RÅD OG VINK: Råkost skal laves, lige før den skal spises. Ellers forsvinder vitaminerne. Er æblernes skræller pæne, undlader man at skrælle dem. Råkostsalaten bliver bedst, hvis den rives ret groft. Husk at fjerne de yderste blade på hvidkålen. Hvis man river på råkostjern, kan man godt bruge stokken med. Når salatblade skal skylles, sker det lettest ved at stille dem på højkant i en sigte, så vandet let kan rystes af. | ||