Danske trykte Kogebøger 1900

	Min mand siger, at denne bog er blevet til i selvforsvar. Der er noget om det. Det er nu 18 ar siden, at vi blev gift. I mellemtiden har jeg lært at tale dansk nogenlunde - jeg kan bevise det ved at sige "rødgrød med fløde". Men trods de hæderligste anstrengelser, er det ikke lykkedes mig at udvikle en dansk smag, hvad mad angår. Under vores første besøg i Danmark, boede vi i pensionat. Værtinden var en elskelig gammel dame. Som så mange danskere, var hun særlig venlig overfor mig, fordi jegvar udlænding. Hun gav mig altid ekstra store portioner. Det var uhøfligt at levne, vidste jeg, men sommetider var det mig umuligt at komme til bunds i øllebrøden eller kråsesuppen. Søndag var en særlig prøvelse for mig. Så fik vi altid kød med bævrende fedt og opbagt savs. Smørrebrødet, som vi fik til frokost, forekom mig tørt og ensformigt. Jeg var lykkelig, da vi flyttede ind i en lejlighed, og jeg selv kunne lave mad. Ganskevist havde jeg så at sige aldrig fer sat mine ben i et køkken. I mit barndomshjem i Kinavar der en halv snes tjenestefolk, så mine søstre og jeg hørte intet om husholdning. Mine første eksperimenter i køkkenet var ikke særlig vellykkede. Jeg brændte bade mig selv og maden, og jeg havde som regel en tut på en af fingrene. Sommetider gned min mand salt i sårene - når han smagte den første mundfuld, led der et grynt fra ham, og han fortærede resten af sin portion i knugende tavshed. Men efterhånden som tiden gik, skete det oftere og oftere, at han roste min madlavning. Hvor var jeg stolt den dag, han så beundrende på mig og sagde: "Det smager akkurat lige så godt som rigtig kinesermad". Det gav mig mod til at eksperimentere med nye kinesiske retter. Der var en rigdom af muligheder at vælge imellem. En ganske almindelig kinesisk restaurant har en længere menu end Oskar Davidsens berømte danske smørrebrødsseddel. Hver provins i Kina har sine specialiteter. Man ved ikke bestemt, hvor mange kinesiske retter der er, men det må være langt over tusind. Nogle af disse retter havde jeg ikke særlig lyst til at lave - for eksempel sprængt vildkat med slange, eller stuvede blækspruttetestikler. Jeg ville derimod gerne have eksperimenteret med andetungesuppe og lotusvælling, men kunne desværre ikke fa ingredienserne. Når jeg lavede kinesermad, inviterede vi sommetider venner eller bekendte med hjem. "Du må endelig give os opskrifterne!!' Sagde de. "Du har dem vel fra en eller anden kinesisk kogebog?" Her måtte jeg tilstå, at jeg ikke havde brugt nogen skriftlige anvisninger, kun min hukommelse og lidt fantasi. Det gør jeg stadig. Jeg begyndte imidlertid at lave opskrifter til mine venner - men næste gang, jeg laver en ret, vil den rimeligvis afvige betydeligt fra mine egne instruktioner. Jeg håber, at læserne kun vil følge opskrifterne et par gange, indtil de får føling med kinesisk madlavning, og så selv eksperimentere videre. Madlavning er meget morsommere, når man bruger sin fantasi. NOGLE PRAKTISKE FORSLAG Vil man lave kinesermad, er der visse ingredienser, man bør have i køkkenet. De kan Alle fås i de store købmandsforretninger. Olie: I Kina bruger vi jordnøddeolie eller sesamfrøolie, der begge gør maden særdeles velsmagende. Visse ganske enkelte grønsager får imidlertid mere smag, hvis de tilberedes med fedt. I de fø1gende retter har jeg hovedsagelig brugt olie, men det kan i de fleste tilfælde erstattes med fedt, hvis læseren foretrækker det.

	SPANSK ALT-FRA-HAVET 1/2 kg muslinger med skal 1/4 kg rejer 4 jomfruhummere. 1 stor rødspætte, skåret i 4 stykker 2 finthakkede løg 75 går margarine 2 spsk. cognac (sherry kan bruges) 1 bouillonterning 2 tomater, flået og skåret i skiver 2 tsk. salt 1 tsk. peber 1 tsk. sukker 2 tsk. safran 2 fed knust og hakket hvidløg 1/2 kop hakket persille Løgene steges i 3. minutter i margarine i en stor stegepande. Tomat, safran og Bouillon terningen tilsættes. Nar terningen er smeltet, tilsættes rødspætten samt muslinger, rejer og jomfruhummer. Fiskesuppen hældes også i. Dæk til med Jag og Små-kog i 10 minutter. Krydderierne og cognac, persille og hvidløg tilsættes, og efter endnu i minuts kogning er retten klar. Serveres med løskogt ris. Hvis man synes, at det er for stort et arbejde at pille rejerne, kan man bruge flere jomfruhummere i stedet for. Andre slags fisk kan også tilsættes, for eksempe1 en dase blæksprutte eller en dåse fiskeboller. Så bruger man også vandet fra dåsen. At lave denne ret er et stort arbejde, men jeg synes afgjort, at del er ulejligheden værd. Muslingerne skrubbes og koges i 10 minutter sammen med rejerne og jomfruhummere i 3 kopper vand under tæt lag. Fiskesuppen hældes fra og sættes til side. Muslingerne tages ud af skallerne og rejerne og jomfruhummerne pilles.

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	Chi-Yun's kogebog: Nem kinesermad
	Forfatter:	Chi-yun;
	Pseudonym:
	Årstal:	1958
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1958; 1963; 1966;
	Sider:	118
	Oversætter:
	Stikord:	kinesisk;
	Samlet oplag:	4
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	10,75