Detaljer |
Indhold |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Grydekogebogen | ||
Forfatter: | Lindhagen, Ulrikka; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1962 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Grafisk Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | 1963; 1965; 1968; | ||
Sider: | 205 | ||
Oversætter: | Bagger, Rigmor | ||
Stikord: | |||
Samlet oplag: | 4 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 26 | ||
Der findes ligeså mange praktiske og dekorative gryder og lågfade, som der
findes retter, der kan tilberedes i dem. Hvis man ser i butikkerne, vil man opdage, at der er et næsten ubegrænset udvalg af former, farver og formater. De findes i ildfast glas, fajance, kobber, rustfrit stål og emailleret jern. For alle, som har travlt — den selverhvervende eller forjagede husmor, græsenkemanden og den enlige — er GRYDEKOGEBOGEN en uundværlig hjælp. Det moderne menneske har ikke tid til lange forberedelser til måltiderne. Man vil have retter, der kan tilberedes hurtigt og »smertefrit«, som ikke kræver konstant årvågenhed, og som kan stilles på bordet, uden at gæsterne får indtryk af panikstemning. Gryderetter kan være billige eller dyre, enkle eller komplicerede, og de fleste af dem kan tilberedes med et øjebliks varsel af de ingredienser, som normalt findes i ethvert spisekammer. De har også den fordel, at tilberedningen kan finde sted i god tid. Faktisk er de fleste gryderetter indbydende og velsmagende, selv om de er tilberedt dagen i forvejen. Serveringen er enkel og nem; det er blot at stille fadene på bordet. Varme retter holder sig varme - også når der bydes rundt anden gang, og det vigtigste af det hele: når gryderetten først er stillet i ovnen eller på blusset, kan »mesterkokken« sætte sig ned med gæsterne og nyde sin aperitif indtil det øjeblik, da maden skal stilles på bordet og drikkevarerne hentes frem. Gryderetter kan og bør serveres i tilberedningsfadene. Disses former og farver vil blot bidrage til at gøre bordet yderligere festligt. Et par gode råd: Vælg et lågfad, der passer i størrelse og form til den ret, der skal tilberedes. Sandsynligvis vil De få lyst til at anskaffe adskillige, idet De vil opdage, at man til nogle af opskrifterne er bedst tjent med et dybt, rundt lågfad, mens andre er mere egnede for et fladt fad af oval eller firkantet form. Hvis Deres lågfad har stået i køleskabet, må ovnen være kold, når fadet sættes ind, medmindre De har været så forsynlig at tage det frem i god tid, så det ikke længere er koldt. På den anden side skal man huske at lade et fad afkøle i stuetemperatur, før man stiller det i køleskabet. Undtaget fra denne regel er dog lågfade af metal og mange af de nye ildfaste fade. Husk imidlertid, at tilberedningstiden vil være fra 15 til 30 minutter længere, afhængig af fadets størrelse, hvis De stiller fadet lige fra køleskabet og i ovnen. Hvis Deres gryderet er fyldig, bør resten af menuen være ganske enkel - en salat, flutes eller kuvertbrød, en let dessert og kaffe. Hvis hovedretten er let, vil en lækker gryderet af grønsager fulgt af en osteanretning være på sin plads. Husk, at i et fad med låg undslipper dampen ikke, og at der således vil være en større væskemængde til stede end i mad, der er kogt uden låg. Tager man låget af, vil fordampningen gøre sovsen tykkere. Lav varme vil på samme måde bidrage til, at sovsen ikke bliver for tyk. Er det nødvendigt at tilsætte mere væske under kogningen, bør der anvendes kraftsuppe eller bouillon, eventuelt grønsagssuppe, der vil bidrage til at give aroma. Tilsæt ikke kold suppe, men sørg for, at den er opvarmet. De retter, der er betegnet som hurtige, er de, hvis tilberedning normalt skulle kræve mindre end en time, men man må dog tage forbehold mod manglende fingerfærdighed. Hvis man træffer alle forberedelser i god tid, er der mange af de andre retter, der kunne have været betegnet som hurtige, idet de ikke kræver lang tid i ovnen eller over blusset. Alle opskrifter i bogen kan selvfølgelig varieres i overensstemmelse med kokkens smag og erfaring. En ganske lille ændring i sammensætningen, eller tilsætning af nogle få krydderier, kan give retten et særpræg, som vil indbringe den heldige vært almindelig hyldest og opfordring til at afsløre hemmeligheden ved sin kogekunst. I en gammel dansk kogebog fra 1700-tallet står der i forordet, at »Kaage-konsten uimodsigeligen er den største af alle Videnskaber, eftersom disse, saasom Zoologien, Botaniquen, Kemien, Physiquen etc. jo ikkuns have deres Virkninger gennem den.« Omend denne videnskab i de senere år ikke har været viet den samme opmærksomhed som de øvrige, er det vort håb, at vi med denne kogebog vil have bidraget til at højne dens anseelse. | ||
Helleflynder med tomater og ost
(4 pers.) 3/4 kg helleflynder 350 g tomater 2 løg 1/2 tsk basilikum 75 g smør salt Et ildfast fad smøres, heri lægges den skiveskårne fisk, og lidt salt strøs over. Løgene skæres i tynde skiver og fordeles udenom fisken tillige med de flåede og halverede tomater. Basilikum drysses over, og smørret smeltes og hældes over både fisk, løg og tomater. Låg lægges på, og det hele koger, til fisken er mør. Til denne ret serveres små kogte pillekartofler, der er rystet i smør og hakket persille. Kogetid ca. 30 min. | ||