Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Bøf paa en anden Maade: et Forslag til en ændret Husholdning | ||
Forfatter: | Benzon, Emma; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1903 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Damernes Blads Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | 1903; 1904; 1906; 1907; | ||
Sider: | 30 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | vegetar; erstatning; særtryk; blad | ||
Samlet oplag: | 5 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 0,35 | ||
Det er en almindelig Vildfarelse at betragte Kød under en eller anden Form som
nødvendig for Livets Opretholdelse. Alt, hvad det menneskelige Legeme behøver, kan ydes af Planteriget. Dr. med. H. Thompson. Nærværende lille Piece, der er et Særtryk af en Artikelserie i "Damernes Blad", har, som dens Titel antyder, til Hensigt at overbevise mine Kolleger i Husmoderstanden om, at "Bøf" og mange andre tiltalende Retter virkelig udmærket lader sig fremstille, uden at man tager sin Tilflugt til Kød eller Fisk. "Hvorfor skulde man dog kaste Vrag paa Kødet og Fisken?" vil der sagtens blive spurgt. Dertil skal jeg svare: 1) Solen skylder vi Frembringelsen af al Føde her paa Jorden, følgelig er det sundere at spise de Fødemidler, der direkte skabes af Solkræfterne, end den Mad, der saa at sige er spist en Gang før. 2) Tilberedningen af Kødet maa nødvendigvis virke brutaliserende eller moralsk sløvende paa den unge Pige, der skal vænnes til at skære Hovedet af Fisk, rense Tarme eller halshugge Høns. 3) Kødets Behandling i Køkkenet medfører uundgaae-ligt meget Griseri, som ofte i væsentlig Grad bidrager til den Kendsgærning, at Husmoderen mister Appetiten ved at "gaa over det". 4) Mennesket er afgjort Planteæder, det viser baade Tænder og Fordøjelsesorganer, og hvor vi i Naturen vil anstille Sammenligning mellem Plante- og Kødædernes Levedygtighed og Legemsstyrke, vil altid Planteæderne afgjort gaa af med Sejren. 5) Fordi den megen Kødnydelse ofte medfører stor Tilbøjelighed til Spiritus og gør Menneskene raa i Sind og Tanke. Dette var min Mands og mine Bevæggrunde til at opgive Kød og Fisk som Næringsmidler, og jeg forsøgte da at lave Mad efter tidligere offentliggjorte vegetarianske Forskrifter. I mange Tilfælde tilfredsstillede disse mig dog ikke, og jeg prøvede mig da frem med en Del "egne Opfindelser". De Retter, jeg serverede, smagte vor hele Husstand, og jeg vedblev saa at "gaa paa Opdagelser" og har haft megen Fornøjelse deraf. Mange mente, at denne Kost ikke kunde være tilstrækkelig for vore Børn, men efter at vi nu i snart syv Aar har levet uden Kød og Fisk, er Resultatet dog det, at Børnene er større end deres jævnaldrende Kammerater, har ualmindelig gode Kræfter, og i aandelig Henseende kan der nærmest noteres et Plus. Naar jeg fæstede Pige, meddelte jeg hende selvfølgelig, hvori Forskellen paa vor og andres Kost bestod, men jeg tilbød hende dog, at hun kunde faa Kød, hvis hun savnede det. Efter nogle Dages Forløb gentog jeg saa derte mit Tilbud, men fik hver Gang det betegnende Svar: "Nej, Tak, jeg synes, vi faar Kødmad nok!" Og det er ikke nok med, at de Retter, jeg i det følgende skal foreslaa, byder mindst den samme Næring som Kød og Fisk; denne Levemaade er tillige efter min Erfaring billigere, hvad der dog spiller en væsentlig Rolle i Flertallet af Husholdninger. Desuden har man den behagelige Fornemmelse af, at man kun tager sund og ren Føde til sig og saaledes garderer sig mod Tuberkelsyge og utallige Bacilsygdomme. Endelig bringer denne Levemaade to væsentlig Fordele: Hjærnen arbejder lettere end tidligere, og Maven fritages for under Fordøjelsesprocessen at arbejde med en Mængde Giftstoffer, som i Længden svækker dens Funktionsdygtighed. Med andre Ord: Mavens Virksomhed bliver normal, Maven gør altsaa ingen Knuder! Det er dog nok værd at gøre noget for, selv om man maa give Afkald paa en saa raffineret Nydelse som en blodig Bøf .... Bøf med Løg, delikat Sauce, Agurkesalat og Kartofler kan de saa godt faa uden Kød, naar De blot vil gøre Forsøget. Der er jo en Del Vegetarianere, der mener, at man bør helt sige Farvel til Smør og Æg, i det hele taget banlyse tillavede Retter og kun nyde Urter i naturlig Tilstand og saa forresten leve af Frugt og Nødder. At denne Leves maade vilde være yderst bekvem, er sikkert nok — kunde man være fri for at lave Mad, var man fritaget for den ubehagelige Opvaskning, og det var jo ikke saa galt i disse Tider, hvor det er svært og dyrt at holde Pige — men jeg tror, at de saakaldte ”rene” Vegetarianeres Program i Længden er uholdbart. For det første blev en saadan Levevis meget dyr, da Frugten er i høj Pris, og desuden tror jeg, at meget Faa vil være tilfredse med at spise sig mæt i Purrer, Blomkaal og et Æble til Dessert, selv om vi faktisk derved fik de fornødne Næringsværdier. Nej, vi vil have Lov til at glæde os til vort Bord og faa ”rigtig Mad”. Og det lader sig som sagt udmærket gøre uden at spise Kød eller Fisk. Blot Husmødrene vil gøre Forsøget, vil de snart se de gode Resultater og faa Ros af deres Mænd for den gode og tillige billige Mad. Jeg vil indrømme, at det til en Begyndelse er lidt vanskeligt at lægge Spisesedlen, men da jeg, som før sagt, har flere Aars praktisk Øvelse, stiller jeg herved min Erfaring til de forsøgslystnes Raadighed og skal i det følgende give en fyldig Vejledning i Indkøb, i Tillavning af de forskellige Retter og i Sammensætning af Middage og koldt Bord til festlige Lejligheder. Alle mine Anvisninger til daglige Retter er beregnede til 6 Personer. Den Ændring i Husholdningen, det gælder om at foretage, bestaar altsaa principielt kun i at skyde Kød og Fisk ud af Listen over vore Næringsmidler. For et Gennemsnitsmenneske er det imidlertid ikke saa lige en Sag overalt at kaste ikke blot disse to Ingredienser over Bord, men tillige at lade ethver Minde om dem gaa samme Vej. En asketisk Forsagelse føler sikkert kun de færreste sig oplagte til at binde au med. Det gælder derfor om at erstatte det Udskudte med noget, der i alt væsentligt bereder os de samme Bordets Glæder. For at lette Oversigten vil jeg inddele mine Anvisninger i 4 Afsnit: 1. Erstatning for Kød; 2. Erstatning for Fisk; 3. Anvisning til Indkøb og økonomisk Anvendelse af det Indkøbte; 4. Spisesedler til henholdsvis daglig Brug og festlige Lejligheder. Enhver god Kogebog — særlig Frk. K. Jensens — indeholder jo en Vrimmel af Retter, til hvis Tillavning, der hverken anvendes Kød eller Fisk. Alle saadanne Retter forbigaar jeg i mine her givne Anvisninger, hvis Maal jo kun er at slaa en Bro over den Afgrund, som hidtil skilte Kødspiserne fra — os Andre. | ||
Indledning........................................ 3
1. Erstatning for Kød................................ 6 A. Varme Retter: Bøf.......................................... 6 Frikadeller.................................... 8 Gullash...................................... 8 Fricassé...................................... 8 Carry med Ris................................ 9 Hachis....................................... 9 Gratin....................................... 9 ”Sorte Pølser”................................ 9 Karbonade.................................... 10 Nøddesteg.................................... 12 ”Kødrand”.................................... 12 Saltmad...................................... 12 Pag. Kørvelsuppe.................................. 17 Grønærtesuppe................................ 17 Juliennesuppe................................. 17 Gule Ærter................................... 17 B. Kolde Retter: Leverpostej................................... 18 Jus.......................................... 18 Tomat med Røræg........................... 18 Salt Paalæg................................... 18 Andet Paalæg................................. 18 2. Erstatning for Fisk................................ 19 A. Varme Retter: ”Fiskefars”.................................... 19 ”Fiskegratin”................................... 19 ”Fiskefrikadeller”.............................. 19 Forloren ”forloren Skildpadde”.................. 20 ”Fiskeboller” i Aspargessauce................... 20 ”Fiskerand” med Fyld af Tomater, Asparges eller Jordskokker................................. 20 ”Stegt Fisk".................................. 21 ”Kogt Fisk”.................................. 21 Postejer med Jordskokker....................... 21 B. Kolde Retter: ”Sildesalat”................................... 22 ”Fiskeboller” i Gelée.......................... 22 Andet koldt Paalæg............................ 22 3. Anvisning til Indkøb og Anvendelse af det Indkøbte.. 22 Til festlig | ||
Frikadeller
laves saa næste Dag af den hensatte Fars, hvori der røres 2 Æg (har man 1 a 2 ekstra Hvider, gør man bedst i at tage dem med), noget Rasp, et Par hakkede Løg, Peber, Salt og lidt stødt Allehaande og, om man ynder det, nogle faa stødte Nelliker; fremdeles 2 Skefulde Kartoffelmel eller Flormel og lidt Mælk. Farsen røres stærkt "og sættes paa Panden som almindelige Frikadeller. Udseendet og Velsmagen bedres, naar Frikadellerne, før de sættes paa Panden, vendes i Rasp. De steges sprøde og brune i rigelig Palmin og serveres med smeltet Smør, Æble- eller Svedskekompot, eller med den ovenfor anviste brune Sauce, dog uden Løg; Saucen kan tilsættes en Smule Tomatpuré. Tillægsretter: Kartofler, stuvede eller almindelige, stuvet Gemyse, Maccaroni. | ||