Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Halv Raakost
	Forfatter:	Mørk, Karen;
	Pseudonym:
	Årstal:	1932
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Jepsersen og Pios Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:	1934;
	Sider:	54
	Oversætter:
	Stikord:	serie; råkost;
	Samlet oplag:	2
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	1

	I sin Udvikling foretrækker Naturen blide Overgange, og derfor vil de færreste sikkert være i Stand til pludselig at gøre det store Spring til ren Raa- eller Naturkost. Dette Hefte skulde være et Forsøg paa at vise, at Raakost er baade velsmagende, let at variere og let at fordøje. Men hvorfor skal man nu absolut have raa Føde? Fordi Videnskaben har opdaget Vitaminerne og deres absolutte Nødvendighed for den menneskelige Organisme. Et Menneske kan overhovedet ikke leve af fuldstændig vitaminfri Føde. Hvad det fører til at fjerne disse livsvigtige Stoffer ved Kogning og Af-skallen, har man et godt Bevis for i den asiatiske Sygdom Beri- Beri, der skyldes den Omstændighed, at Asiaterne hovedsagelig ernærer sig af kogt Ris, som efter europæisk Mønster først er afskallet og poleret. En anden Følge af for stærkt behandlet Føde er Skørbug. Tidligere forekom denne Sygdom kun blandt Skibsmandskaber, som paa Grund af de lange Rejser maatte nøjes med konserverede Fødemidler, saltet og røget Flæsk, tørrede Bælgfrugter o. s. v., men nu kendes den ogsaa paa Fastlandet som Resultat af vitaminfattig Ernæring (Vitaminer forklares maaske bedst som en Energi, „Solenergi" maaske). Krigstilstandene og Fangelejrene Verden over opviste mange Eksempler herpaa. „Ophedningsvandalismen" foregaar særlig i Amerika, hvor de fleste Familier af Be- kvemmelighedshensyn lever af Konserves, og man har der anstillet grusomme Forsøg med dødsdømte Forbrydere for at fastslaa, hvilke Resultater en fuldstændig denatureret Føde vilde have paa den menneskelige Organisme. I 1912 gav man saaledes paa Filippinerne dødsdømte Forbrydere udelukkende polerede Ris at spise, og efter seks Ugers Forløb sporedes Anæmi (Blodfattigdom), derpaa fulgte lettere Vandansamlinger over hele Kroppen (Ødem), Smerter i Fødderne, Muskelsvind, Hjertebesværligheder og Ligbleghed; de samme Symptomer som hos de tyske Frontsoldater mod Slutningen af Krigen. Ved Bygningen af en stor Bane i Brasilien i sin Tid blev 4000 Arbejdere syge. Deres Kost bestod hovedsagelig af amerikansk Hvedebrød og tørret Kød. En Masse døde af Beri-Beri og Tuberkulose. De Overordnedes Forplejning var ikke stort bedre: Hvedebrød, Kartoffelmos og frisk Kød, og da Chefingeniøren begyndte at spore Virkningen af denne relativt vitaminfattige Kost, skyndte han sig hurligst muligt tilbage til England. Ombord paa Damperen var der rigelige Forraad af frisk Frugt, særlig Appelsiner, som han spiste en Masse af, og som bragte ham Helbredelse. Undgaa saa vidt muligt Salt og Peber, da disse Krydderier er skadelige; dog kan man godt for at lette Overgangen bruge lidt Salt, Muskat, Kommen o. s. v. Drik ikke umiddelbart før og efter et Raakostmaaltid. Hvor Raakost tilsættes en ved Kogning tilberedt Ret, maa denne afkøles noget, inden Raakosten tilsættes. De raa Elementer maa selvfølgelig ikke koge med. Raakost af friske Grøntsager maa spises straks; taaler ikke at staa. Af Hvidkaal og Løg er det inderste (Hjertet) det bedste. Undgaa helst at hakke eller rive Løg, men skær dem i tynde Skiver, som saa igen kan skæres i mindre Stykker. Hvad man koger, bør kun koge lige netop, til det bliver mørt. Kartofler bør ikke koges helt bløde, men dampes møre helst i en dertil specielt indrettet Gryde. Anvender man til samme Ret Mælk og Citronsaft, kommer man først Mælken (Fløden) i og rører rundt, og naar det er blandet godt, Citronsaften. Urte- og Makaronivandet hældes ikke bort, men bruges til Suppe. Ved opbagte Supper maa alle Klumper koge helt ud mellem hver Paahældning. Honning er bedre at anvende end Sukker. Opskrifterne er beregnet til 2 a 3 Personer, Supperne til 4. I Handelen faas mange udmærkede og praktiske Apparater til Behandling af Raa- kost. Se paa dem og ønsk dem til Jul og Fødselsdag.

	Forord 5 Supper med raa Urter Opbagt Suppe med raa Selleri 9 Grynsuppe med hakket Persille, Purløg og revet Gulerod 9 Havresuppe med Fløde, revne Valnøddekerner og Korender 10 Ostesuppe med hakkede, friske Løg 10 Risenvælling med hakkede, raa Sultanarosiner 11 Kartoffelsuppe med finthakkede, raa Grøntsager 11 Raa Tomatsuppe 12 Brødsuppe med hakket Charlotteløg og Persille 12 Grønærtesuppe m frisk, hakket Karse og Charlotteløg 13 Linsesuppe med frisk Grønt 13 Stegte Retter med raa Gemyse Koteletter 14 Ærtekoteletter med raa, hakket Hvidkaalssalat 14 Bønnekoteletter med raa Tomatmos 14 Linsekoteletter med grøn Urtesauce 15 Havrekoteletter med raa Agurkesauce 16 Riskoteletter med Sauce af raa friske Snittebønner 17 Byggrynskager med grønne Urter 17 Boghvedekoteletter med Hvidløgsgarniture 18 Pikante stegte Brødskiver serveret med det inderste af spanske Løg 19 Kartoffelretter, hvortil der kan serveres Raakost Kartoffelkroketter og Hovedsalat med sur Fløde 20 Kastaniekroketter 21 Kartoffel- eller Kastanie-Kroketter og Hovedsalat med Mayonnaise 21 Kartoffelpandekager og Hovedsalat med Citronsaft 22 Kartoffelsalat med friske Urter 22 Fyldte Kartofler og raa Eskarole-Salat 23 Kartofler med Ost og Brüsseler Endiviesalat 23 Kommenkartofler og Fennikel-Salat 24 Kartofler med Løg og Tomatsalat 24 Dampkogte Kartofler med raa Salat af spanske Løg og Æbler 24 Kartofler med Purløg og Mos af fin,' raa Spinat 25 Stegte Kartofler med raa Syremos 26 Tysk Kartoffelsalat med raa Brændenældemos 26 Bagte Kartoffelskiver med pikant, grøn Raakost 27 Kartoffelmos og raa Gulerodspurée 28 Flødekartofler med Mos af raa Knudekaal 28 Smaa, varme Kastaniekartofler rystet i smeltet Smør med Kompot af raa Skorzonerrødder 29 Stegte Kartoffelskiver (raa) med raa Sellerimos 29 Kartoffelnudler med raa Blomkaalsmos 30 Kartofler m Løg og en velsmagende raa Kaalrabimos 30 Smaa stegte Kartoffelkugler med raa Ræddikemos 31 Kartoffelfrikadeller med revet Ost og raa Radisesalat eller -Kompot 32 Kartofler med Hvidløgssmør 32 Kartofler i Skaller med brunet Smør tilsat Purløg og revet Ost 32 Ristede Kartofler med Peberrods-Salat 33 Raa Græskarcreme 33 Side Kartoffelboller med raa Frugtsauce 34 Kartoffelrand fyldt med raa Tomat- og Agurkemos 35 Æggeretter Omelet med Bananmel og Abrikos-Crème 35 Kartoffelmels-Æggekage med raa Kirsebærmos 36 Æggekage med raa Blommecreme 37 Tynde Pandekager med Solbær-Kompot 37 Arme Riddere med Crème af Sultanarosiner og Nøddekerner 37 Røræg ¦ 38 Æg med Purløg-Fyld 38 Smørrebrød Med Purløgssmør og Karse 39 Med Løgskiver og revet Ost 39 Med Radiser og grøn Løgtop 39 Med raa Selleri 39 Med Kørvel, Kapers og Salatblade 39 Med Løgtop, Bønner og Persille 39 Med Blomkaalsbuketter 40 Med Peberrod 40 Med Agurkemos eller -Skiver 40 Med Tomatskiver og Hvidløg 41 Med grønt Smør 41 Med Syre 41 Desserter Osteboller med raa, rød Bærsauce 42 Chokoladebudding med raa Mandel-Banancrème 42 Ris à l'Amande med raa Daddel-Crème 43 Maizenabudding med Figencreme 43 Havredessert med Hyldemælk 44 Sagodessert med Syrenmælk 44 Raa Marcipanruller 44 Raakostdrikke Chokolade 45 Kakao 45 Bananmælk 45 Hylde-, Syren- og Rosenbladmælk 46 Frugtmælk af alle Slags Bær 46 Frugtmælk af Sydfrugter 46 Abrikosdrik 47 Hindbærkoldskaal, Jordbærkoldskaal o s v 47 Æblekoldskaal 47 Appelsinbowle 48 Forskellige lækre Sager Frugt med Flødeskum 48 Raa Frugtmos med Flødeskum 48 Ananas med Flødeskum 48 Kys 49 Appelsiner og Mandariner 49 Panerede Bananer 50