| Hver morgenstund jeg åbner min dør for en kær og højagtet gæst — en dag, der aldrig har været før, mig byder til livets fest!
Anton Berntsen.
Forord
»Biksemad med mere« har vi denne gang kaldt vor lille hilsen til Dem, og selv om det er en mærkelig titel på en bog, er der dog lidt mening med det hele.
Tilværelsen er faktisk en dejlig stor gang biksemad — krydret og smagt til med hverdagens små og store glæder samt ditto sorger — nydt på rette måde og sted, en oplevelse af højeste karat.
Ligesom vi understregede det i vores første »værk«, vil vi også gerne her fremhæve, at vi ikke har søgt at lave nogen fag- eller kogebog, men blot en lille let anretning, tilberedt i taknemmelighedens ånd — thi uden Dem, kære gæst, til hvem denne bog er tilegnet, havde vi aldrig fået inspirationen, modet eller midlerne til at servere denne gang »litterære biksemad«.
Aloisia og Hugo Jensen.
>En køn gang biksemad<
»En køn gang biksemad« siger man ofte om ting, der er mindre vellykket eller totalt mislykket.
»Biksemad på restaurant — nej, vorherre bevare os —« er også en meget brugt vending. Men hvor er det uretfærdigt. Biksemad lavet med kærlighed og af en fagmand er en lige så stor nydelse som enhver anden kulinarisk fremtryllelse.
Det er ofte sket for mig (og ganske givet også for mange af mine kolleger), at man har fået anmeldt besøg af gæster, der, om ikke andet, så har været kendt for at være store madelskere. Man har kastet sig over fagbøger, lagt sin hjerne i blød, rådført sig med sin kone, diskuteret med køkkenchefen om, hvad man nu skulle finde på af rigtige raffinementer til sådanne gæster. Og når de så ankommer, og man med en vis stolthed anbefaler sin creation, viser alle ens anstrengelser sig at være forgæves. »Vi kunne tænke os en dejlig gang biksemad, kødet og kartoflerne skåret i terninger.« Når man hører disse ord, ved man, at man har med kendere at gøre. Biksemad skal være skåret i terninger — ikke store ukurante stykker kød og kartofler, og endelig aldrig kød, som er kogt for meget, så bliver det hele trevlet — og der findes ikke noget mere sjusket end trevler!
Der findes mange slags biksemad. Den mest kendte er den bestående af: kød, kartofler og løg.
I næsten fjorten dage spiste min køkkenchef og jeg ikke andet end biksemad. Vi havde nemlig fået den idé at lave en biksemad til hver af årets måneder. Det var morsomt og hårdt, og jeg vil gerne her bede min køkkenchef, Poul Moldt, undskylde mig den lidt brutale måde, hvorpå mangen gang biksemad blev kasseret. Om jeg nogensinde modtager en undskyldning fra ham for hans udtalelse om, »at jeg havde fået biksemad på hjernen,« er så en anden sag.
Hermed lader vi tæppet gå op for 12 dejlige »biksemader«. Vi garanterer Dem megen morskab ved tilberedelsen og ønsker Dem god appetit! | |