| Det er for de fleste dejligt at sætte sig til et veltillavet måltid. Men når man
bliver ældre og har færre kræfter og mindre appetit, kan man være tilbøjelig til
at sløje lidt af med maden. Man laver et par portioner af en eller anden ret,
spiser det samme dag efter dag, ja, nøjes måske med at stramme sig op med
en kop kaffe eller te. Og på den måde taber man efterhånden helt madlysten og
humøret. Netop når appetitten er lille, er det særlig vigtigt med variation.
Maden skal være rig på beskyttende stoffer, der holder organismen sund og
frisk.
De beskyttende stoffer kan deles i tre grupper, der har hver deres opgaver.
Æggehvidestofferne (proteinerne), der bl. a. findes i mælk, æg, kød og fisk,
skal bl. a. erstatte slidte celler, og mineralstofferne, bl. a. kalk (i ost og mælk)
og jern (i lever, grønne grønsager og brød), der også har vigtige
»reparationsopgaver«. Desuden er der alle vitaminerne, som er nødvendige, for
at det hele kan fungere.
Maden giver også kalorier. Det er dem, der mætter og feder. Hvis de ikke
følges af en rimelig mængde beskyttende stoffer, kan man tale om »tomme
kalorier«, som særlig fås fra mayonnaise, fedt flæsk, fedt, olie og sukker. Disse
ting skal man derfor helst gå udenom. Dag for dag, og uge for uge, må man
variere maden for at få alle de gode og vigtige stoffer med. Altså hver dag eller
så ofte som muligt: Mælk - ost - grønsager - frugt - indmad - kød - fisk og æg,
der altsammen er rigt på beskyttende stoffer - dog ikke de samme, og derfor
må maden varieres.
Der er gode muligheder for en fin kostplan, hvis man til hver person køber:
Mælk: ca. 1/2 l daglig og desuden pr. uge: Ost: 150-200 g
Kød og pålæg: ca. 500 g (bl. a. ca. 100 g leverpostej i løbet af ugen).
Derudover: Indmad 1 gang om ugen Fisk 1 gang om ugen Æg: 4-5 stk.
Grønsager, bl. a. kål: ca. 1 kg Kartofler: ca. 1 kg Frugt: ca. 1 kg Brød og gryn
efter appetit Smør og margarine i ikke for store mængder.
Eventuelt en A-B-C-D vitaminpille hver dag fra oktober til Skt. Hans.
DAGENS MÅLTIDER
Selvom spisetiderne måske ikke længere bestemmes af fast arbejdstid og lign.,
vil det dog have en vis betydning for de fleste ældre, om man har nogenlunde
bestemte tider for de forskellige måltider, ikke mindst fordi det giver en god og
behagelig opdeling af dagen, så tiden kan udnyttes til forskellige interesser og
beskæftigelser. Antallet af måltider behøver jo ikke at være de traditionelle tre.
Mange vil føle sig veltilpas ved f. eks. at starte dagen med et glas mælk eller
juice og først senere spise et solidt morgenmåltid, og så tage hovedmåltidet
hen på eftermiddagen. Det lette aftensmåltid kan f. eks. være frugt, et glas øl,
mælk, kaffe eller te. | |