|   | Det er for de fleste dejligt at sætte sig til et veltillavet måltid. Men når man 
 bliver ældre og har færre kræfter og mindre appetit, kan man være tilbøjelig til 
 at sløje lidt af med maden. Man laver et par portioner af en eller anden ret, 
 spiser det samme dag efter dag, ja, nøjes måske med at stramme sig op med 
 en kop kaffe eller te. Og på den måde taber man efterhånden helt madlysten og 
 humøret. Netop når appetitten er lille, er det særlig vigtigt med variation. 
 Maden skal være rig på beskyttende stoffer, der holder organismen sund og 
 frisk.
 
 De beskyttende stoffer kan deles i tre grupper, der har hver deres opgaver.
 Æggehvidestofferne (proteinerne), der bl. a. findes i mælk, æg, kød og fisk, 
 skal bl. a. erstatte slidte celler, og mineralstofferne, bl. a. kalk (i ost og mælk) 
 og jern (i lever, grønne grønsager og brød), der også har vigtige 
 »reparationsopgaver«. Desuden er der alle vitaminerne, som er nødvendige, for 
 at det hele kan fungere.
 
 Maden giver også kalorier. Det er dem, der mætter og feder. Hvis de ikke 
 følges af en rimelig mængde beskyttende stoffer, kan man tale om »tomme 
 kalorier«, som særlig fås fra mayonnaise, fedt flæsk, fedt, olie og sukker. Disse 
 ting skal man derfor helst gå udenom. Dag for dag, og uge for uge, må man 
 variere maden for at få alle de gode og vigtige stoffer med. Altså hver dag eller 
 så ofte som muligt: Mælk - ost - grønsager - frugt - indmad - kød - fisk og æg, 
 der altsammen er rigt på beskyttende stoffer - dog ikke de samme, og derfor 
 må maden varieres.
 
 Der er gode muligheder for en fin kostplan, hvis man til hver person køber:
 Mælk: ca. 1/2 l daglig og desuden pr. uge: Ost: 150-200 g
 Kød og pålæg: ca. 500 g (bl. a. ca. 100 g leverpostej i løbet af ugen). 
 Derudover: Indmad 1 gang om ugen Fisk 1 gang om ugen Æg: 4-5 stk.
 Grønsager, bl. a. kål: ca. 1 kg Kartofler: ca. 1 kg Frugt: ca. 1 kg Brød og gryn 
 efter appetit Smør og margarine i ikke for store mængder.
 Eventuelt en A-B-C-D vitaminpille hver dag fra oktober til Skt. Hans.
 
 DAGENS MÅLTIDER
 Selvom spisetiderne måske ikke længere bestemmes af fast arbejdstid og lign., 
 vil det dog have en vis betydning for de fleste ældre, om man har nogenlunde 
 bestemte tider for de forskellige måltider, ikke mindst fordi det giver en god og 
 behagelig opdeling af dagen, så tiden kan udnyttes til forskellige interesser og 
 beskæftigelser. Antallet af måltider behøver jo ikke at være de traditionelle tre. 
 Mange vil føle sig veltilpas ved f. eks. at starte dagen med et glas mælk eller 
 juice og først senere spise et solidt morgenmåltid, og så tage hovedmåltidet 
 hen på eftermiddagen. Det lette aftensmåltid kan f. eks. være frugt, et glas øl, 
 mælk, kaffe eller te. |   |