Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Fransk kogebog for store og små piger | ||
Forfatter: | Ambroise-Thomas, Josy; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1953 | ||
Udgivelsessted: | Odense | ||
Forlag: | Bogforlaget Norden | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 188 | ||
Oversætter: | Erlandsen, Bodil Brahm | ||
Stikord: | fransk; oversat; børn; prosa; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | Odense | ||
Pris i kr: | 6,75 | ||
Her skal De se en dejlig lille bog. Den taler til alle små piger og får dem til
allerede i den alder at holde af deres værelse, deres små veninder og venner — De ved — de små husguder, som rumsterer i huset. Jeg glæder mig på forhånd over at have denne bog, fordi jeg selv er bedstefar til tre sådanne størrelser. Den ældste går i skole, de to mindste interesserer sig endnu kun for deres flaske, og det giver dem nok at tænke på. Jeg gemmer altså bogen her til dem til senere brug. Og sammen med dem vil jeg lave alle disse lækre, små retter. Vi bliver så alle fire elever af forfatteren til disse sider, og jeg er sikker på, at vi nok skal komme til at more os. Edouard de Pomiane. Hvis prinsesse Anne ikke havde bagt en kage, ville hun ikke have ægtet prinsen. En kogebog for små piger? Hvad skal de dog med den. Vore pigebørn har nu så mange lektier at læse, så mange kursus de skal følge, for slet ikke at tale om tennis og anden sport. De har næppe tid til at lege et øjeblik i løbet af dagen. Lærer man dem som deres mødre og bedstemødre at sy, strikke, lappe og stoppe. Nej, det har de ikke engang tid til. Lave mad da? Hvornår skulle små piger få tid til det? Og hvad skal de i grunden med en sådan viden? Når de bliver store, bliver de alligevel læger, sagførere, ingeniører, fabrikanter som deres brødre. Det huslige arbejde udføres af hushjælp. Er De nu helt sikker på det? Og tror De, at de moderne unge piger, som klæder sig som drenge, ryger som drenge og kun interesserer sig for eller i hvert fald lader, som om de kun interesserer sig for sport og indviklede tekniske spørgsmål, tror De, at de virkeliggør mandens drøm om kvinden? Hvad bliver der af familielivet i de hjem for eksempel, hvor moderen er læge og faderen ingeniør? Hvor den ene er optaget i erhverv uden for hjemmet, den anden muret inde i et kontor, som familien ikke har adgang til? Og med børnene overladt til hushjælpens omsorg ... Tror De, at en mor kan forme sine børns hjerter og sjæle, hvis hun hele dagen må beskæftige sig med krævende arbejde udenfor hjemmet? Kvinden er på sin rette plads i hjemmet. Jo mere oplyst, begavet og dygtig hun er, jo lykkeligere vil hun forstå at gøre sine nærmeste. Hendes opgave er ikke den samme som hendes mands. Det påhviler ham at bringe kornet til mølle og hende at passe, at den kører rundt, uden at melet spildes. Og tror De virkelig, at alle unge piger er blevet så mandhaftige. Jeg er sikker på, de ikke er. Jeg kender flere, der er bedre uddannet end både deres mødre og bedstemødre, der er studenter, endogså kandidater, som dog ikke foragter kvindens opgave: at sikre velværet og hyggen i hjemmet, at udføre det huslige arbejde, når pigen har fri eller, hvad der er mere almindeligt, når hun slet ingen hjælp har. Ingen kan holde samme hjælp mere, som de kunne tidligere. De ændrede levevilkår bevirker, at man i mange hjem ikke mere kan holde den før så uundværlige hushjælp. De unge piger gør ret i at uddanne sig og lære så meget, at de kan erstatte deres mand, hvis han skulle gå bort, eller bygge deres egne hjem, hvis de ikke bliver gift. Men de klogeste er dem, der gemmer deres viden, til der bliver brug for den, og i stedet tager sig af deres hjem og familie og skaber lykke og glæde omkring sig. Det er til dem, jeg henvender mig med denne bog, så de kan lade deres døtre på ti, tolv, fjorten eller seksten år »lege husmødre« og tillige hjælpe dem i deres daglige gerning. Alle små piger burde kunne tilberede små, fikse forretter, en morsom dessert og enkelte små retter. Jeg er sikker på, at mange af dem vil more sig med at tilberede dem, og det er storartet at kunne gøre nytte, medens man morer sig. Se ikke ned på madlavning, mine små piger, det er en meget interessant beskæftigelse, og det er tilmed en kunst, ja, en ægte fransk kunst, for I ved vel, der har været og stadig findes geniale kokke. I kan selvfølgelig ikke lave alle de retter, der findes i de store kogebøger, men alle de mange små, lækre retter, som kun kræver omhu og tålmodighed, og som det tager lang tid at tilberede og derfor ofte bliver undgået af husmoderen, dem kan I og dem bør I lære at lave. At være slikmundet er kun en fejl, når det overdrives, og selv om slikmunde kan være frygtelig egoistiske, så er de aldrig onde. Et godt måltid gør glad og fornøjet og elskværdig, og at se familien samlet i begejstring omkring yndlingsretten, er den bedste belønning I kan få. Og hvis det er rigtigt, at kogekunsten udvikler ånden, som en eller anden klog mand har sagt, så vil I senere blive de åndfulde og beundrede herskerinder i jeres hjem. Josy Ambroise-Thomas. | ||
Forord 7
Indledning 9 MADLAVNING UDEN ILD Sauce Marinade (Salatsauce) (Sussi) 15 Mayonnaise (Lone og Sanne) 16 Til frokostbordet Smørret (Marie) 21 Radiser (Monika) 23 Rå artiskok (Anne-Marie og Johanne) 24 Ostesalat (Paula) 26 Tunfisk canape (Ginette) 28 Sardin canape (Susanne) 29 Spændende canape (Lucie) 30 »Smag på mig« canape (Karen) 31 Djævle canape (Martha og Fanny) 33 Selleri med ansjos (Marie-Rose) 34 Mimosa tomater (Liseron) 35 Tomater med overraskelser (Margrethe) 37 Rå champignons salat (Marcelle) 39 Stjernen (Claudia) 40 Galimatias (Michéle) 42 Saltmandler (Paula, Janne, Andrea) 43 Fyldte æbler (Martha) 46 Smørrebrød å la gulerod (Rita) 47 Flødeost (Francis) 49 Salater Salat (Cathrine) 51 Kålsalat (Babette) 54 Rødbedesalat (Jeanne) 55 Japansk salat (Clara) 57 Gulerodsskum (Veronika) 59 Julesalat å la Normande (Alice) 61 Desserter Flødeskum (Anette) 63 Chokoladecreme (Therese) 66 Små ostekopper (Musse) 68 Små honningskåle (Olga) 69 Snedessert (Henriette, Louise, Mignon) 70 Kager Sylvabelle-kage (Marie) 72 Fars kage (Annie og Maud) 74 Vi tryller med frugt Jordbær (Nina) 76 Frugtsalat (Cecilie) 78 Jordbærdessert (Beatrice) 79 Jordbær i melon (Josée) 80 Frugt i vin (Pierette) 81 Ribssyltetøj (Marianne og Irene) 82 Ribs med rimfrost (Helene) 85 Surtsyltede nasturtier (Gitte) 86 Konfekt Hasselnød- og mandelgodter (Anita) 89 Fyldte dadler (Lisbeth) 91 Mokkakonfekt (Clotilde) 92 Læskedrikke Lily-cocktail (Lily) 94 Ananas grog (Annik) 95 Kirsebærvin å la Jo (Jo) 96 Orangeade (Martha) 97 Appelsinvin (Pépita) 99 NOGLE RETTER, HVORTIL VI MÅ BRUGE GAS Sauce Mousseline-sauce (Margit) 103 Til frokostbordet Kreoler tomater (Birthe) 105 Boller i sauce (Lotte, Mip, Miranda og Nete) 108 Desserter Kage- eller konditorcreme (Josephine) 111 Creme uden mælk (Anne) 113 Pærer med creme (Viola) 115 Ferskner med creme (Dagny) 116 Jordbær med creme (Flora) 117 Overraskelse med æg (Ninette) 118 Irenes æg (Irene) 120 Bananbåde (Marie-Claire) 122 »Ma-Blanc« (Patricia og Jane) 126 Kager Russisk kage med creme (Isabelle) 128 Galopkage (Vibeke) 130 Mandelmarengs (Mary) 132 Kager Roulade (Lene) 134 Kirsebærtærte (Aurora) 135 Briocher (Birgitte) 137 Knasekage (Rosa) 139 Dadelkage (Marianne) 141 Frugt Hyldebærsyltetøj (Berthe) 144 Kokosmakroner (Sylvia og Carla) 146 Tarteletter med jordbær (Renée) 148 Konfekt Kastaniebonbons (Vivi) 151 Chokoladetrøfler (Oda) 153 Chokolade-valnødder (Emmy) 155 Drikke Sådan laver man kaffe (Colette) 157 Sådan laver man the (Anna) 158 Sådan laver man chokolade (Arlette) 159 Styrkedrikke (Pascaline) 160 Æggemælk (Julie og Maren) 161 Kryddervin (Odette) 162 Varm og kold grog (Elsa) 163 Enebær-genever (Benedicte) 164 NOGLE SMÅ KØKKENRÅD SOM I BØR KENDE Borddækning (Til jer alle) 167 Hvorledes man anretter ost (Pernille og Irene) 169 Når mælken bliver sur (Nelly) 172 Hvordan man bedst koger æg (Francoise) 174 Pindemad til portvin aperitif (Muriel) 177 På skovtur (Marianne og Irene) 179 Bær og frugter fra mark og skov (Laura) 181 | ||
GINETTE
TUNFISK CANAFEER — Ginette, tag nogle skiver sigtebrød, tyndtskåret, og skær skorpen af, hvis du ikke kan lide den. Hvis du skal skære brødet rigtig nydeligt, må du lægge det på et brædt på bordet og bruge en skarp kniv, men pas på fingrene. Drys en anelse hvid peber over brødskiverne, smør dem ikke for tykt og med let hånd og læg tunfisk tyndt udskivet på. Hak et hårdkogt æg sammen med syltede kapers og en lille grøn syltet agurk, men vær forsigtig, for hakkekniven er skarp. Skær brødskiverne i passende stykker, trekanter eller firkanter, og fordel det hakkede æg, kapers og agurk på, der pyntes med en lille smule persille, ikke hakket, før de anrettes på et fad eller en tallerken på en hvid serviet. Det er ikke så let at åbne dåsen med tunfisken, så du gør klogt i at få en voksen til at hjælpe dig med det. | ||