Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Diæt- og sukkersygekogebog
	Forfatter:	Maag, Vibeke;
	Pseudonym:
	Årstal:	1968
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Berlingske Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	60
	Oversætter:
	Stikord:	kalorier;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:

	Denne lille bog er tænkt som vejledning og inspiration for de mange sukkersyge og overvægtige, vi har i dette land. For begge grupper gælder det - og det må understreges - at al diæt skal indpasses efter den vejledning, Deres læge har givet Dem. Alt andet vil være uforsvarligt. Jeg har forsøgt at skrive bogen, så dens opskrifter og forslag er nemme at indpasse efter diæt-sedlen. Mange, og det gælder især den mor, der pludselig skal indpasse en sukkersyge-diæt i den daglige familiehusholdning, finder det i begyndelsen svært at få et hurtigt og sikkert overblik over mulighederne. Men det er ikke så vanskeligt, hvis man straks gør sig en smule umage for at lære de nemmeste og mest nærliggende ombytningsmuligheder. Lad mig tilføje, at sukkersyge-kosten i de allerfleste tilfælde kan spises af hele familien, måske med et solidere tilskud til en hårdtarbejdende og ikke sukkersyg familiefar, men alt ialt er det en sund kost, som hele familien kan have glæde af. Derfor behøver man heller ikke som husmor at planlægge flere slags kost til daglig. Det skulle bl.a. den seks ugers middagsplan, som denne bog indeholder, vise Dem. En sukkersygepatient kan ikke forbrænde kulhydrater på normal måde, derfor må man begrænse mængden af kulhydrat i den daglige føde, og af samme grund er det vigtigt, at patienten får den rette kost, hvilket Vil sige: - rigelig med protein, passende med fedtstof og - som allerede nævnt - stærkt begrænsede mængder kulhydrat. Kalorier (her i bogen forkortet til: kal.) er varmeenheder, som er nødvendige til legemets vedligeholdelse og energi. Proteinstoffer (protein er forkortet til: pro) bruges til vækst og vedligeholdelse, og voksne skal daglig bruge 1 gram pr. kg. legemsvægt og børn ca. 2 gram pr. kg. legemsvægt. Fedtstof og kulhydrat (forkortet til: kulh.) er energigivende. Alle bestræbelser går ud på at opnå et blodsukker, der ligger så nær det normale som muligt, og derfor bør man kunne sine kulhydrat-procenter for de produkter, der normalt anvendes i den daglige madlavning. Alle opskrifter i denne bog er derfor også forsynet med kulhydrat-angivelse. Kendskabet til den kost man spiser, betyder ikke det samme som at skulle trække en tabel op af lommen, hver gang man sætter sig til bords. Det betyder, at man kender sin sygdom, sin diæt og de ting, der kan spises frit, i mindre portioner, eller som helt skal undgås. Der skal ikke lang tids øvelse til, før man kan de enkelte ombytnings-muligheder i hovedet, og dermed er man også i stand til hurtigt at indrette sin kost efter mulighederne, og gøre den mere vidtspændende og appetitvækkende. Det må understreges, at fordelingen af den daglige kost er mindst lige så vigtig. Så vidt muligt skal man spise den samme mængde kulhydrat hver dag til hvert måltid og til samme tid. Hvis et måltid forsinkes, tilrådes det at spise frugt i mellemtiden. Spiser De f.eks. en banan, kan De udskyde måltidet en halv eller hel time. Forsinkes det normale tidspunkt for aftensmåltidet f. eks. af en middag i et fremmed hjem, så spis en portion grønsager eller råkost, inden De tager hjemmefra. Så er De på den sikre side. Af den danske befolkning er ca. 1 % diabetikere og ca. 25% overvægtige, der burde holde diæt. I begge tilfælde gælder det om at begrænse mængden af kulhydrater og fedtstoffer. Men skal kosten blive mættende nok, må den indeholde mere protein og grønsager. Begge dele udgør desværre store poster på husholdningsregnskabet, men det er velplacerede penge, for kosten bliver sundhedsmæssig bedre. De fleste sukkersyge - og det gælder også patienter på en affedningsdiæt - har ganske bestemte vægtenheder for kosten, som lægen beder patienten følge; det bør naturligvis gøres, men det behøver til gengæld heller ikke at blive en plage. Der findes fintmærkende vægte til at hænge på køkkenvæggen, og en ganske almindelig brevvægt er iøvrigt en glimrende hjælp til samme formål. Man lærer hurtigt at skelne, så ikke hvert eneste stykke kød, fisk eller ost skal på vægten. Det samme gælder brød og smør. Af sidstnævnte er der oftest afsat 15-20 g til madlavningen. I de senere år er det blevet almindeligt at anvende en del vegetabilsk olie eller speciel margarine med en høj procent af umættede fedtsyrer til madlavningen, men husk at kalorieindholdet her er det samme som i smør. Er De usikker over for mængden af f.eks. brød, så er det praktisk simpelthen at veje hele dagens brødration af på én gang, og derefter fordele den til dagens forskellige måltider. Alle kalorieberegninger i denne bog er efter færdig vægt, og alle opskrifter (hvor intet andet er anført) er beregnet til 4 personer, idet hele familien kan have glæde af sukkersygekosten. Men for at forenkle klarheden over kulhydratindhold etc. i de enkelte opskrifter er disse tal opgivet enten til én person, for 100 g, eller i enkelte tilfælde, hvor det falder naturligt, for hele portionen. Jeg skal også oplyse, at som sødemiddel bruger jeg konsekvent natriumcyklamat (fås bl.a. på apoteket). Én knivspids søder som ét stk. sukker - 1 kaffeske som 100 g sukker. Anvend så lidt som muligt, så De ikke oversøder maden. Vibeke Maag

	Indhold Indledning 5 Før De kikker på opskrifter 6 Morgenmad 8 Frokost 9 6 ugers middagsplan 11 Supper og andre forretter 13 Fisk 20 Kød 24 Grønsager og råkost 34 Sovs 36 Desserter 38 Festmiddage 40 Natmad• 42 Børnefødselsdage 44 Syltning og henkogning 46 Bagning 49 Fryseboks i hjemmet 52 Slankekost- 53 Diætforslag - 500-2500 kalorier pr dag 56 Skånekost 58 Opskriftsregister 59 Abrikosmarmelade, rå 47 agurker 47 amerikansk diæt 56 appelsinfromage 38 appelsingelé 38 appelsinmedaljer 42 appelsin- abrikosmarmelade 46 appelsinsandkage 49 asier 47 asparges, forret med 13 aspargessuppe 15 aubain 30 aubergine med youghurt 13 Bagning 49 blandet marmelade 46 bankekød 28 blomkålssuppe 18 Bodils-kager 49 broccolisuppe 18 brun fiskesuppe 19 brune kager 50 bulgarsk suppe 18 børnefødselsdage 44 Champignon i sky 14 champignonsuppe 18 citronfromage 38 citronsuppe 18 Desserter 38 diætforslag 56 dyreryg 42 Eddikesyltning 47 Farsskildpadde 26 festmiddage 40 finsk brød 50 fisk 20 fiskefilet, dampet m/ champignon 22 - kogte og stegte 42 fiskepie 23 fiskesalat 10 fiskesuppe, brun 19 fjerkræ 33 flødefromage 38 forloren hare 27 forretter 13 franskbrød 8 franske vafler 50 fransk løgsuppe 16 fricandeau 28 frikadeller 26 frokost 9 fromager 38 frugt-is 40 frugtkager 51 frugtkoldskål 19 Grønsager 34 gullash 28 gærdej til horn eller kringle 51 Halfdans æggekage 14 hakkebøf 26 hamburgerryg 31 -i fad 31 Harlekin sild 11 henkogning 47 hindbærfromage 43 hornfisk, stegt 22 hvidkål, stuvet 34 hvidkålssuppe 16 hyldebærsuppe 19 Irsk stuvning 30 is 40 Jordbærgelé 41 Juliennesuppe 16 Kager 49 kakao-is 40 kalvefilet 41 kalvehjerter, stegte 33 kalvekød, kogt 30 kalvesteg 28 kalvetunge 31 karbonader 27 karry-kål 34 karry-sovs 36 karry- suppe 16 kebab 31 kirsebær, syltede 47 klar suppe med æggestand 15 kokos-is 40 kokoskage 50 krabbesalat i grapefrugt-skaller 41 krebinetter 27 krydderikage 49 kryddersild 10 kød 24 kødbudding 26 kørvelsuppe 16 kålrouletter 27 Lam i asparges 41 levergullash 31 lever, stegt 31 leverpostej, mager 10 Liselottes æbleskiver 52 løg, sprøde 27 Makrel, kogt 23 - med spinat, stegt 22 marinader 35 marinerede sild 10 marmelader 46 medisterpølse 26 middagsplan 11 morgenmad 8 mørbrad, helstegt med broccoli 30 mørbradkoteletter 31 Natmad 42 Oksefilet 41 oksekød i peberrod 28 - sprængt 28 oksesteg 27 omelet 14 osso buco 30 Peters småkager 51 polsk østers 14 poulard, stegt 33 purerede supper 16 Ragout 30 reje-cocktail 41 rejeforret 14 rejesalat med grapefrugt 14 rundstykker 9 russisk dessert 39 rødbeder 47 rødbedesuppe 18 rødgrød 38 rødkål 35 rødspætte, stegt 22 råkost 35 råkostsalater 35 Saft, kogt og rå 46 saft-is 40 sild, marinerede 10 skånekost 58 slankekost 53 snurrekål 28 sovs 36 - afbagt 36 - jævnet 36 specier 51 spinat, stuvet 34 stegemetoder 24 stegetider 24 stikkelsbærgrød 39 supper 13 - purerede 16 - med æggestand, klar 15 svinekam, helstegt 30 syltning 46 Taffel-toppe 51 tomater, grønne 47 tomatgelérand 41 - med blomkål 13 tomatsovs 36 tomatsuppe med rejer 18 torsk, kogt 20 - ovnstegt 22 torskerogn, ristet 23 Waldorff-salat 42 vandbakkelser 50 vanille-is 40 vanillekranse 50 Ymersalat, pikant 10 - med kød 10 Æblegrød 39 æblepie 39 æbler i creme 39 æbleskiver, Liselottes 52 æblesne 39 æbletærte 51 æggekage, Halfdans 14