Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Normalkost og Raakostdiæter tilberedt af Frugt og Grøntsager | ||
Forfatter: | Bircher-Benner, Max Edwin;; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1930 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Levin og Munksgaards Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | 1934 | ||
Sider: | 60 | ||
Oversætter: | Regner Andersen, Elna | ||
Stikord: | læge; råkost; | ||
Samlet oplag: | 2 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 1,85 | ||
FORORD
AF dr. med. JOHANNE CHRISTIANSEN. Til Trods for, at jeg ikke kan underskrive alle Dr. Bircher-Benners Teorier, er det med Fornøjelse, jeg skriver Forordet til denne lille Bog. En fornuftig Ernæring er af saa stor Betydning for Sundheden, at man med Glæde maa hilse ethvert Reformforsøg. Reform tiltrænges maaske mere i Danmark end i andre Lande: vi spiser for meget, for fedt og for godt. For godt i gammeldags Forstand vil sige, at vi spiser for meget Kød. Der er Hjem, hvor der spises Kød to eller tre Gange om Dagen. To eller tre Gange om Ugen er mere end nok. I Dr. Bircher-Benners Kuranstalt, som jeg nylig har besøgt, bydes der Kød to Gange ugentlig, men de fleste Gæster lader Kødretten gaa forbi, da de vegetariske Retter er langt mere velsmagende. Lad Husmødrene lære at lave velsmagende, vegetariske Retter, saa vil det være let at reformere vor Ernæring. Dr. Bircher-Benner taler i sin Indledning til denne Bog om, at Folket er blevet „vildledt" og vænnet til en slet Ernæring uden Vitaminer. Ordet „vildledt" er maaske lidt uheldig valgt, da Lægerne ogsaa vildledte sig selv og havde gode Grunde dertil. Da Pasteur for ca. et halvt Aarhundrede siden opdagede Bakterierne, gik der en panisk Rædsel hen over Landene, og man kogte Kosten i den Grad, at Vitaminerim — hvis Existens man ikke kendte den Gang, — blev ødelagte. Talrige Sygdomme, navnlig hos det spæde Barn, blev Følgen heraf. For ca. 20 Aar siden opdagede Lægerne Vitaminernes uhyre Betydning, og man isolerede forskellige Slags og kaldte dem A, B, C-Vitamin etc. Mangler C fuldstændig i vor Kost, faar vi Skørbug, der optræder Blødninger i Tandkødet, i Huden, Ledene osv.; det er den Sygdom, der hjemsøger Sømænd paa arktiske Expe-ditioner, hvor de kun kan medføre Konserves. Mangel paa A og B-Vitamin giver andre Sygdomme. Vi kommer altsaa saare let fra Scylla til Carybdis. Koger vi al Maden, faar vi for lidt Vitaminer, koger vi ikke Maden, faar vi for mange Bakterier, og heller ikke disse er at spøge med. I Komælk f. Ex. findes meget ofte Tuberkelbaciller, der er livsfarlige for det spæde Barn. Det ser svært ud, men man klarer sig jo dog, som vi alle ved, nogenlunde mellem disse farlige Skær. Man kan koge Mælken saa kort Tid, at Bakterierne slaas ihjel og dog bevare de fleste Vitaminer levende. Det er den langvarige Kogning (Høkasse) og navnlig den gentagne Kogning (opvarmet Mad), der skader Vitaminerne mest, men A og B-Vitaminerne er egentlig ret livskraftige; i Rugbrød findes f. Ex. trods Bagningen mange B- Vitaminer. C-Vitaminet er mindst holdbart, men dog overlever omtrent Halvdelen i kogte Kartofter. Fuldstændig „død" er den fornuftigt kogte Mad ikke, navnlig ikke, naar Suppen, Grøntsagerne er kogt i, spises med, hvad man absolut bør gøre. Lkke desto mindre: Ernæringen er efterhaanden blevet en ret indviklet Sag. Men dette Problem er blevet godt og fornuftigt behandlet af Dr. Bircher-Benner. Han er ikke Tilhænger af den rene, vegetariske Raakost undtagen i kortere Perioder og ved særlige Sygdomstilfælde. Deri er ikke uden Fare, idet den fordrer Kendskab til, hvilke Planter man tør spise raa og hvilke ikke. Fornylig døde to Raakost-Spisere i Tyskland af et Giftstof, der findes i visse spirende Bønner. Desuden bliver man i vort Klima let underernæret, hvis man lever udelukkende af vegetarisk Raakost uden Brød, Mælk, Kartofler (der ikke bør spises raa). Det kan gøres, men det fordrer et ganske betydeligt Studium, er ikke billigt og tager megen Tid at tygge. Man erindre, at de Dyr, der spiser vegetarisk Raakost som Koen, gumler hele Dagen og har adskillige Maver, mens Rovdyr kan nøjes med een Mave og med faa Maaltider. Vilde man leve alene af Æbler, Pærer, Bananer og Appelsiner, slap man lettere fra Tygningen, men maatte spise ca. 6 Kilo Frugt daglig for at faa tilstrækkelig Næring, beregnet i Calorier. Dr. Bircher-Benner tilraader: Kød og Fisk sjældent, stegt eller kogt vegetarisk Føde daglig og Frugt og raa Salat til alle Maaltider. Conserves bør undgaaes. Mælk, Smør og Æg bruges i ringe Mængde, Salt lige-saa. Stærke Krydderier, Kaffe, Spiritus og Tobak fra-raades. Til sin Forundring vil man ogsaa mærke, at Trangen til disse Stimulanser omtrent forsvinder ved Dr. Bircher-Benners Kost. Prøv og døm! København i Juni 1930. dr. med. JOHANNE CHRISTIANSEN. | ||
Forord 5
Introduktion 9 Om Tilberedning af ukogt Mad 17 Indledning 17 Tilberedningen 21 Næringsmaterialet 24 Opskrifter paa ukogt Mad 27 A Frugt-Diæt Retter 27 B Frugtsalater 3 C Frugtsaftblandinger og Mandelmælk 35 D Raagemyser 37 Raagemyseretter 39 Spiseseddel for Raakostmaaltider 44 Eksempler paa Diætdage 49 Raakostdag Overgangskostdag Normalkostdag 52 Tillæg: Sukkersyges Ernæring 58 | ||
B. Frugt-Salater.
Frugt-Salat Retterne kan tjene som Indledningsret for Personer, der er trætte eller ofte kommer for sent til Bordet, eller for Personer, hvis Tyggeredskabers Tilstand fordrer en Lettelse af Tygningen, men kan ogsaa tjene som Dessert i Stedet for Kompotter, der gennem Kogning har mistet deres Friskhed i Næring og Smag. De yder ogsaa god Tjeneste ved Sygesengen, da de kun fordrer ringe Anstrengelse af de Svage og de Febersyge og dertil nærer udmærket. Hvor der ingen tvingende Grund er til helt at undgaa Sukker, kan Sukker tilsættes i beskeden Maalestok. Her skal kun angives en Opskrift som Eksempel. Variationer kan enhver let selv sammenstille. Blandet Frugt-Salat. Bestandele: 1 Dl. alkoholfri Frugt- eller Druevin. 15 Gr. Sukker. 1 Æble skrællet og skaaret i fine Skiver. 1 Appelsin pillet og skaaret i fine Skiver paa tværs. 1 Banan pillet og skaaret i fine Skiver. Kærnen af tre Valnødder eller 8 Hasselnødder, 1 Spiseskefuld sød eller sur Fløde. Den alkoholfrie Vin kan erstattes med Vand. En saadan Frugtsalat kan naturligvis ogsaa fremstilles af andre Frugter og Bær efter Behag. Man kan nævne: Abrikoser, Druer, Ferskner, Jordbær, Hindbær, Ribs, Meloner, Ananas, Mandler, Piniekærner i Kombinationer efter Behag. | ||