| Foran i enhver respektabel Bog skal der helst staa et 1 Par Ord om, hvorfor
Forfatteren skrev Værket. Naar det drejer sig om en Bog med Madopskrifter, er
det dog unødvendigt at fortælle, hvorfor Bogen blev skrevet. Disse Opskrifter er
skrevet og samlet for de Kvinder, og det er heldigvis mange, for hvem det "at
lave Mad" ikke blot er at holde Liv i sig selv og Familien, men en Kunst, som det
er en Fornøjelse at udøve. Selvfølgelig skal De ikke benytte Opskrifterne hver Dag
i Ugen, men har De en Dag faaet nok af de obligate Frikadeller og Risengrøden og
al den anden dagligdags Mad, saa haaber jeg, De i denne Bog maa finde en lille
morsom Ret, der kan fryde Deres Gane, mætte Deres Mave og sætte lidt Kulør paa
Tilværelsen. | |