| | AFMAGRINGSDIÆTENS
GRUNDPRINCIPPER:
En afmagringsdiæt må være kaloriefattig. På trods af røster, der i den senere
tid har slået til lyd for en fedtrig diætkost, anser man dog stadig den
kaloriefattige kost for det ene af de to vigtige led i en afmagringskur, idet det
andet som bekendt er motion. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, at kosten er
kaloriefattig - den skal have den rigtige sammensætning hvorved forstås, at der
må være det rette forhold mellem hovednæringsmidlerne æggehvidestof,
kulhydrat og fedt, og at kosten bør indeholde de nødvendige mængder
vitaminer og mineralsalte.
ÆGGEHVIDESTOF: er den mest betydningsfulde bestanddel af den kaloriefattige
kost. Ved et underskud heraf tærer organismen på sine egne depoter: Det går i
første omgang ud over musklerne, som aftager i omfang og kræfter. Undlad
derfor ikke de foreskrevne mængder kærne- eller skummetmælk, mager fisk,
mager ost, eller skært kød.
KULHYDRAT: udgør den væsentligste del af almindelig kost, idet det findes i
brød, kartofler, frugt og sukker. Det sidste bør ganske udelades, da det udgør
de vitaminfri, såkaldte »tomme kalorier«. I det hele taget bør
kulhydratmængden være sparsom, da den også i nogen grad formodes at
stimulere appetiten.
FEDT: giver pr. gram den største kaloriemængde og bør som følge deraf udgøre
et minimum af afmagringskosten.
ALKOHOL: repræsenterer ligesom kulhydrat »tomme kalorier« (1 snaps eller
whisky = 75 kalorier. 1 pilsner = 130 kalorier.
Enhver afmagringsdiæt bør suppleres med en A-D-vitaminpille daglig.
Deres læge vil foreskrive Dem, hvormange kalorier De må spise - alt efter
Deres arbejde og Deres overvægt. En sammensætning af en kaloriefattig menu,
bestående af skært kalve- eller oksefilet med grøn salat, en kogt rødspætte
eller en grøntsagsret uden smørsauce vil næppe volde større hovedbrud. Der er
dog sikkert mange, som ind imellem kunne ønske sig en mere varieret — også
billigere — kost. Denne vejledning skulle imødekomme et sådant ønske.
MEDICIN SOM HJÆLPEMIDDEL? Med denne anvisning på en afmagringsdiæt, der
dækker organismens behov for de vigtigste fødemidler, vitaminer og
mineralsalte, skulle det være let at gennemføre en diæt. Viser det sig ønskeligt,
kan Deres læge, såfremt han finder det nødvendigt, ordinere et
appetitnedsættende lægemiddel som støtte for behandlingen. Det vil dog aldrig
overflødiggøre diæten.
VEJLEDNING:
Bogen indeholder 21 middagsopskrifter, og disse er inddelt I 2 kategorier:
7 middage, kaldet A-middage å ca. 400 kal. 14 - - B-middage å ca. 470 kal. Har
Deres læge foreskrevet Dem en 1300 kalorie-diæt, kan De efter eget ønske
vælge en A eller B-mlddag. Svarende hertil finder De i skemaet, hvor meget
brød, smør, pålæg, mælk og frugt der kan indtages til de øvrige måltider. Ved
en kost på 1100 kalorier bør De altid vælge den mindst kalorie-holdige middag,
en A-middag. Er der foreskrevet en 1500 kaloriediæt, bør De vælge en B-
middag.
Dagens øvrige måltider består af brød, smør, pålæg, mælk og frugt, I de
mængder, der angives i nedenstående skema. | |
