Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Dybfrysning uden problemer
	Forfatter:	Bagger, Rigmor;
	Pseudonym:
	Årstal:	1968
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Berlingske Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	61
	Oversætter:
	Stikord:	serie; frost; dybfrysning;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	7,4

	Dybfryseren - en god hjælp for husmoderen Det er en god investering at anskaffe en dybfryser, og dét enten man har en stor eller lille husholdning. Den vil tjene sig selv ind mange gange. Udnyttes dybfryseren på rette måde vil den give mange fordele. Én af de største er, at man kan købe sæsonens kød- og fjerkrævarer, når de er bedst og billigst og man kan have friske grønsager, frugter og bær året rundt. Tænk f.eks. på, hvor dejligt det er at kunne traktere med friske jordbær på en grå vinterdag. Indkøb Der bør købes ind i større portioner, derved opnås en mere fordelagtig pris end ved indkøb i mindre partier. Det bliver nemmere for husmoderen at disponere og administrere. Gæster Man kan lave gæstemad på forskud, det vil sige, at den dag, man skal se vennerne, er arbejdet med madlavningen formindsket. Kommer der uventede gæster, er det rart at have et større eller mindre traktement klar i fryseren. Det kan f.eks. være friske bagte boller eller en fin tærte - bagværk er især egnet til dybfrysning. Og indenfor både gærbrød og kager er der mange ting, der kan serveres ganske kort efter, at de er taget ud af fryseren. Har man først opdaget de forskellige fordele, vil man efterhånden kunne udnytte sin fryser bedre og bedre. 2 gange middagsmad Det er en god ide, når man laver den daglige middagsmad, at tilberede dobbelt portion. Arbejdet bliver ikke ret meget større, men det er en kæmpelettelse, hvis man en dag holder fri eller har haft særlig travlt, at kunne sætte middagen på bordet i en fart og spare tiden til tilberedning. Restemad Takket være dybfrysningen behøver man heller ikke at spise rester fra mad, bagværk eller andet, straks. Det kan gå i dybfryseren og tages frem, når det passer én bedst. Og har De haft et større gæstebud, er det ikke nødvendigt at spise sig gennem eventuelle rester i dagene efter. Man kan i stedet gemme dem til en passende lejlighed - resterne bliver udnyttet på en langt bedre måde. Der skal være omsætning Ved anskaffelse af en dybfryser, må man tænke på, at størrelsen skal passe til familiens behov. Varerne skal helst ikke ligge for længe. Det bedste er, at indholdet udskiftes 2-3 gange om året - der skal altså være cirkulation. Kom de rigtige varer i Det vil sige, at man skal være opmærksom på ikke at fylde dybfryseren med for meget af en enkelt vare, men sørge for passende variation. At fryse ned er nemt, men det skal gøres med omtanke - det, der lægges i fryseren, skal svare til familiens krav. Derved bliver dybfryseren et naturligt led i husholdningen. Hvad sker der ved dybfrysning? Ved nedfrysning af de forskellige produkter bringes temperaturen så langt under frysepunktet, at alle bakterier, gærsvampe, mikroorganismer og skimmel forhindres i at formere sig. Også enzymernes indvirkning på madvarerne nedsættes stærkt. Mikroorganismerne trives nemlig godt ved lave temperaturer, men er temperaturen omkring frysepunktet er de stærkt hæmmede. Gælder det bakterier må temperaturen helt ned til - 10° C og for gær- og skimmelsvampe til - 15° C, før væksten er standset. Hjemmefrysning er ikke vanskelig, men her er nogle grundregler, der skal overholdes for at opnå et godt resultat. Grundregler 1. Indfrys kun varer af allerbedste kvalitet. Kød skal være udsøgt og udskåret på rette måde. Gælder det grønsager, bær og frugter skal de være ganske friske og tilpas modne. Undersøg også om sorten egner sig til frysning. 2. Anvend pinligt rengjorte redskaber og vær omhyggelig ved tilberedningen. 3. Tilberedning af alle varer skal ske så hurtigt som muligt, derved opnås det bedste resultat. 4. Brug den rigtige emballage. Det går ud over varerne, hvis ikke de er pakket korrekt - varerne kan udtørre og tillige vil maden kunne tage smag fra andre ting i dybfryseren. Er der sket uheld, skyldes det ofte forkert og utilstrækkelig emballering. 5. Fyld ikke for meget i beholderen - den må kun fyldes til 2-3 cm fra beholderens kant. 6. Indfrys ikke for meget på én gang i en tom fryser. Fyldes den helt op med varer, går der for lang tid inden alt er gennemfrosset. Varerne skal altid spredes, så der kan komme kulde på alle sider af pakningerne. De kan derefter lægges tættere sammen. 7. Det er meget vigtigt, at indfrysningen sker hurtigt. Ved selve indfrysningen skal termostaten indstilles på laveste kuldegrad nogle timer forinden, og varerne skal indfryses samme dag, de pakkes. Hvis det drejer sig om en større mængde, og man ikke kan nå igennem det hele, må varerne lægges et køligt sted. 8. Kontroller at fryseren har konstant lagringstemperatur. 9. Vær omhyggelig med rigtig optøning og tilberedning af de forskellige produkter. 10. Glem ikke at mærke varerne med indhold og dato. Brug hertil en »speed- maker« (lynskriver). 11. Det kan være praktisk at anskaffe en »frysebog« og føre nøjagtig regnskab. Læg den i nærheden af fryseren, og husk at slette efterhånden, som De tager af lageret. 12. Det kan være hensigtsmæssigt, selv om man helst ikke skal holde fryseren åben for længe ad gangen, af og til at flytte lidt omkring på de forskellige pakker. Man kan derved opdage, om noget skulle være gemt for længe. I en stor fryser kan der meget nemt »smutte« en eller anden lille pakke. Indkøb af dybfryser Der findes to typer - kummefryser og skabsfryser. Begge giver lige meget kulde. Kummefryser (fryseboks) Kummefrysere er billigst at anskaffe, men tager mere plads op. De er dog i dag så godt isolerede, at de næsten kan stilles hvorsomhelst. De egner sig bedst for de større husholdninger. Man har måske ikke så godt overblik i kummefryseren som i skabsfryseren, men da den er indrettet med løse kurve, hvori man kan placere kød, grønsager, frugt o.s.v., er det ikke vanskeligt at holde styr på varerne. Skabsfryser Skabsfryseren er den, der anvendes mest i byhusholdninger. Her kan man nemt overskue indholdet, når døren åbnes - hvilket iøvrigt skal gøres så sjældent som muligt. Hver gang man lukker op, sker der kuldetab. Skabsfryseren tager mindre plads op -hvor mange liter den skal rumme, afhænger af familiens behov. Til den lille husholdning eller til den enlige Der fremstilles mange typer køleskabe kombineret med en lille fryseboks - en boks, der kan rumme ca. 40 liter. Fryseboksen har den lave kuldegrad -altså mindst -f- 18°. Den kan gøre megen nytte, og jeg vil især anbefale den til den enlige. Temperaturen i dybfryseren Ved undersøgelser har det vist sig, at -f- 18° er fastslået som den bedste temperatur til opbevaring af dybfrosne produkter. Ved selve indfrysningen skal vi op på endnu større kuldegrader, så termostaten skal i god tid indstilles på koldeste trin. Ligeledes skal varerne, der lægges i, være så kølige som muligt. Varernes placering Det er som sagt ikke ligegyldigt, hvordan man lægger de nye varer i fryseren - de skal altid spredes, når de skal indfryses, anbringes netop dér, hvor der er mest koldt. Senere kan de stables, så de ligger tæt. Er der i forvejen varer i fryseren, samles de i et hjørne af fryseboksen, eller i skabsfryseren på en af hylderne. Der skal være luft mellem pakkerne, så kulden kan cirkulere. De nye varer anbringes så vidt muligt i bunden af fryseren eller langs siderne. I skabsfrysere med køleelement under hylderne kan det være bedre at sætte pakkerne på højkant end at lægge dem i lag. Hvis man indfryser mindre pakker, der igen skal samles i en større, må de helst ved indfrysningen anbringes enkeltvis. Når de er gennemfrosne, kan de samles i den større emballage. Hvis uheldet er ude Det kan hænde, at der sker en strømafbrydelse eller at der måske opstår en fejl i dybfryseren - hvad gør man så? Allerførst - hold fryseren lukket til strømmen atter er i gang. Fagfolk siger for øvrigt, at varer, der er gennemfrosne og ligger tæt i fryseren, kan holde sig mere end et døgn, uden at der sker noget. Det siger sig selv, at ligger varerne spredt, begynder optøningen hurtigere. Går fryseren i stå, må man hurtigst muligt tilkalde en fagmand - denne service ydes som regel af fabriken, der har fremstillet dybfryseren. Hvis der går for lang tid, og man ikke kan få varerne anbragt andet steds, må man prøve at få fat i tør-is. Anbring tykt pap øverst i fryseren og strø tør-isen over. Tør-isen må ikke drysses direkte på pakkerne og må ikke berøres med hænderne. Tag handsker på! Ved hjælp af tør-isen kan pakkerne holdes gennemfrosne i et par dage. Hvis der sker en optøning Skulle det gå helt galt og madvarerne begynder at tø op, skal man være meget forsigtig med genfrysning. Kød, fjerkræ og fisk bliver hurtigt dårligt, og har produkterne den mindste smule »ilde lugt«, må de kasseres. Grønsager og frugt kan man næsten være helt sikker på ikke tåler optøningen. Reglen er her som for madvarer i sommervarmen - hellere kassere end risikere en madforgiftning. Afrimning Der vil altid på indersiden af dybfryseren dannes et rimlag. Bliver dette for tykt, vil det virke stærkt isolerende, kulden vil ikke kunne udnyttes fuldt ud, og strømforbruget forhøjes. Hvis rimlaget bliver mere end ca. 2 mm tykt, skal det skrabes af. Hertil bruges en lille stiv nylonbørste (ofte får man en sådan med ved køb af fryseren) - brug aldrig skarpe redskaber, der kan ridse boksen. Rimen skrabes ned i bunden af fryseren og fjernes med et fejeblad. Det er ikke nødvendigt at afbryde strømmen. Rengøring En å to gange om året må fryseren gøres grundig ren - og tidspunktet for dette må være, når der ikke er for mange varer i. Frysepakkerne må indpakkes i mange lag avispapir for at holde på kulden. Eller drejer det sig om mange pakker, kan de samles i en stor kasse, der fores med aviser. Strømmen afbrydes. Efterhånden som rimen løsnes, skrabes den sammen og fjernes. Der kan lægges et tykt lag aviser i bunden af fryseren, så smeltevandet kan opsuges. Derefter afvaskes fryseren med sulfovand og vaskes efter med en svag kloraminopløsning. Strømmen tilsluttes, termostaten indstilles på laveste kuldegrad - og varerne lægges i. Kontrollér kulden med et termometer.

	Dybfryseren - en god hjælp for husmoderen 3 Emballage 7 Supper 9 Fisk 12 Skaldyr 15 Kød 18 Indmad 31 Fjerkræ 34 Grønsager 40 Tips og ideer 46 Krydderurter 49 Bær og frugt 49 Desserter 53 Bagværk 55 Æg og mejeriprodukter 60 Dybfrost til den, der er alene 60 Det kolde - det hyggelige 61 Natmad 62 Fortegnelse over opskrifter 63 Emneregister 64 Barbecue-svinekam 22 Borgmestertærte 57 Broccoli, med skinke, gratineret 46 Bøf tartar 28 Bønner, grønne 46 Cleo-brød 56 Fiskefileter, stegte 13 Fisk i folie 13 Florentinertærte 57 Fryseboller 56 Grundsuppe 9 Gullasch, ungarsk 26 Gærdej, bagt 55 Gærdej, rå 55 Hakkebøf 27 Hjerter, stegt som vildt 33 Hvidløgsmayonnaise 16 Høne som i Italien 34 Ispie, amerikansk 53 Isterninger, sjove 54 Kalv i paprika 30 Kalvenyre, ristet med tomat og bacon 33 Kartoffelsalat, bearnaise 13 Kylling-karry 34 Kylling, paneret 35 Kyllinge-leverpostej 35 Kyllinger, forlorne 30 Lever-gullasch31 LøgsuppeH Majskolber, kogte46 Medaljer56 Melboller10 Nakkekam, sprængt23 Nyreragout31 Oksekødsuppe 9 Orange-sorbet 53 Parfait-is 53 Pizza, på min maner 62 Pommes frites 46 Provence-tomater 22 Pølsebrød 62 Reje-grapefrugtanretning15 Reje-salat, ny15 Roast-beef 27 Romfromage54 Roulade58 Rullesteg af nakkekam22 Scampi fritti 16 Sildemakreller, stegte 14 Småkager, Trines 56 Spinat, med skinke og ost 46 Spinatstuvning, let 46 Steg af inderlår 23 Suppegrønt 46 Suppevisk 10 Svesketærte 57 To i én kage 56 Tomater med æblepeberrod 23 Tomatsuppe *0 Tutti-frutti dessert 54 Tærtebund 57 Æblepie, krydret54 Emneregister Afrimning Bagværk Bær Desserter Emballage Enlige Fisk Fjerkræ Frokostpakke Frugt Grundregler Grønsager Husholdning Indkøb af dybfryser Indkøb af varer Indmad Krydderurter Kummefryser Kød Mejeriprodukter Natmad Optøning Placering af varer Pålæg Rengøring Restemad Rigtige varer Skabsfryser Skaldyr Skovtursmad Strømafbrydelse Supper Temperatur Tøris Uheld Vildt