| Ostefondue
Tilberedningstid: ca. 1/2 time ¦ Reel arbejdstid: ca. 20 minutter ¦ Forslag til
drikkevarer: tør hvidvin, let rødvin eller te ¦ Variation: erstat halvdelen af
Emmenthaleren med ægte Gruyére - tilsæt yderligere 1 knsp reven muskat ¦
1/2-1 fed hvidløg,
200 g ægte Emmenthaler eller
dansk schweitzerost. 1 1/2 dl tør hvidvin, 1 spsk Kirsch (kan udelades), 4 skiver
daggammelt
franskbrød
1. Gnid en serveringsgryde godt på bund og sider med de overskårne hvidløgsfed.
2. Afskorp osten og høvl den i tynde skiver og læg dem i gryden.
3. Hæld vin og Kirsch over og stil gryden over meget svag varme, til osten er
smeltet -
rør af og til forsigtigt.
4. Skær franskbrødsskiverne i terninger på størrelse med hugget sukker.
5. Stil gryden på bordet på varmebord eller spritflamme og anbring
brødterningerne ved
siden af. Lad hver deltager i måltidet stikke en brødterning på lange fonduegafler
og vende og dreje den i ostemassen, til et passende kvantum har sat sig på
brødet. Tag det af med en anden gaffel og spis med denne. NB. Den sidste rest
fondue - en brunlig skorpe, må endelig fordeles ligeligt - det er det allerbedste! | |