Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Kromad er go' mad | ||
Forfatter: | Andersen, Else; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1965 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Steen Hasselbalchs Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 160 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | kvindesag; feminisme; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 20 | ||
Det huslige arbejde
»Det er en livets kunst at få det, der fyl¬der ens tid, til også at fylde ens liv.« Frithiof Brandt Ligeløn for kvinder og mænd! Lige adgang for begge køn til alle erhverv! Er disse slagord end nok så rigtigt tænkt på mange af de vedtaget livsvigtige områder, vil jeg som kvinde ikke destomindre af al kraft protestere mod mændenes ind¬trængen på nogle af de efter min opfattelse specielt kvin¬delige livsgerninger, hvor vi har årtusindgamle rettighe¬der at hævde - som hustruer og mødre med alt, hvad disse to begreber indebærer. Dette har intet med bagstræb at gøre, ligeså lidt som kvindesagstilhængere eller -modstandere heri må tro at have fundet noget, de kan hænge deres hatte på og an¬vende i den aktuelle debat. Som husmor, hustru og mor til tre drenge har jeg nu i snart 25 år arbejdet i hjemmets tjeneste som hundred-tusinder af andre. Herunder har jeg selvfølgelig erfaret et og andet, som jeg mener, det kunne være rimeligt at fortælle andre. Forhåbentlig til nogen hjælp og glæde for de endnu flere fremtidige husmødre. Jeg har aldrig for-trudt min tidlige ungdoms beslutning om at blive så god som mulig til husligt arbejde. Heldet har også været med mig - og ingen af mine mænd — drengene er store nu — har nogensinde beklaget sig over, at jeg under deres større eller mindre storme har været ankeret, der holdt skuden på plads, til det atter blev magsvejr. Hvis mine erfaringer kan bidrage til, at andre kvinder - navnlig de yngre, men også de mere modne, som synes, de er kørt lidt træt (en husmor i en 2- værelsers går hver dag fra 7-15 km!) -stort set vil give mig ret i nogle af mine synspunkter, er et af formålene med denne praktisk betonede kærligheds¬erklæring til det huslige nået. Jeg skal være den første til at indrømme, at meget af det, der står på disse sider, må forekomme adskillige na¬turligt og selvfølgeligt. De får da lade sig nøje med op¬skrifterne på noget af det, der altid har været anset for god dansk mad til supplering af deres egen samling. Men alle de unge, som skal til at begynde med mand, hjem og børn, tager ingen skade af at høre om nogle af kvinde¬arbejdets traditioner og tage dem til sig som de ældgamle sandheder, de er, og som, hvad jeg vel næppe behøver at bevise på anden måde end gennem disse sider, er alt an¬det end triste og åndeligt sløvende. Det er virkelig en opgave at være hjemmegående husmor. Med en fornuftig gennemtænkt, men alligevel fri og uskematisk arbejdsplan og tilstrækkelig viden om tingene kan enhver kvinde gøre sit køkken til et laboratorium for sundhed og trivsel og dermed også til en herlig arbejdsplads - og de ledige stun¬der i hjemmet i løbet af dagen til et mindre universitet, hvor det gælder den lige så nødvendige åndelige berigelse. Det er nemlig noget vås, at man bliver dum af at passe sit hus. Det vover man dog ikke at sige om så meget an¬det arbejde, om det så nok så meget er blevet til en rutine for dets udøvere. Man kan udmærket tænke over de »dyre ting«, samtidig med at man gør rent, rører mayonnaise, vasker op, skræller kartofler o.s.v. Og gøre det godt. Ud¬lært, færdig, bliver man aldrig i det huslige. Det må man vide. En håndværker, en læge, en lærer, en landmand ved det også. Husligt arbejde i alle dets mange faser er en livsopgave. Det er jeg heller aldrig blevet træt af at for¬tælle de unge piger, jeg i tidens løb har beskæftiget, og hvoraf de fleste nu sidder med eget hus og hjem. Jeg kan dårligt tænke mig, at nogen af dem taler nedsættende om deres arbejde. Samfundet har da heldigvis også i allerhøjeste grad ind¬set dette. Kommunernes og statens voksende forståelse af nødvendigheden af øgede tilskud til husholdningsskoler, kursus, lærerinde- og konsulentuddannelse, Statens Hus¬holdningsråd, ernæringslaboratorier, Forbrugerråd m.m. er glædelige vidnesbyrd herom. Derfor bør De også be¬nytte Dem af al den viden, der herfra spredes i form af foredrag, pjecer, blade etc. og gennem radio og fjernsyn. Svigter vor naturbegavelse os på det huslige område, Fordi tiden en overgang har fået os til i højere grad at sætte andre idealer i højsædet, må vi lære de gamle dy¬der påny. Jeg vil atter klare begreberne med et citat (af Marcus Aurelius), hvori det hedder »Vågner du om mor¬genen og er ugidelig og nødig vil stå op, så hav straks dette ord rede: jeg vågner for at udrette min gerning som menneske.« Til de, det lokker mest, vil jeg gerne bemærke, at det er billigst for både hjem og samfund, at kvinden kan sit kram på den hjemlige arbejdsplads. Og kan hun ikke sine ting, må hun lære dem. Helst på så enkel og let en måde som muligt, men alligevel så tilpas dybtgående, at det ikke l>lot bliver til en glinsende overflade. | ||
»Kogebogens regler kan ikke gøre det alene. Det egentligste, det uudsigelige i
kogekunsten må vedkommende have på fornemmelsen; hun — eller han — må komme til det ved et skøn.« Jakob Knudsen A Agerhøns 93 Agurker 113 Allehånde 110 Amagerkotelet 43 Ananasdessert 82 And, sprængt 100 And, stegt 92 Andeleverpostej 52 Appelsinmarmelade 22 Aristokrater 70 B Bagepulver 110 Bayonneskinke, indbagt 86 Biksemad 45 Blomkål, farseret 43 Blomkål med mayonnaise og rejer 32 Blomkålsost 57 Blommer, ovnsyltede 91 Bordelaisesauce 82 Brune kager 71 Brunsvigere 69 C Carry 110 Carrykål 59 Chilisauce 110 Crème til medailler, lagkager m. v. 21 D Dild 112 Duer, stegte 91 Dyregullasch med friske kastanier 55 E Esdragon 110 F Fasaner, stegte 99 Finker 50 Finsk brød 72 Fiskefilet à la Else 84 Fiskefilet i slåbrok 29 Fiskefilet meunière 97 Fiskerand, kold 90 Fiskeret, Marlenes 32 Flæsk, stegt, med løgsauce 49 Flæskeæggekage 34 Flødebudding 102 Fløderand 103 Forel i det grønne 29 Franskbrød 18 Franske vafler 69 Frikadeller 42 Frokostsalat 39 G Glas, antal, i vinflasker 77 Glaserede løg 62 Gratin 36 Grøn tallerken 24 Gule ærter 99 H Hakkebøf på selleribund 47 Hamburgerryg 89, 97 Haresteg 95 Hummer, kogning af 30 Hummer og ris 30 Husblas 110 Hvidløg 110 Hvidløgmarinade 25 Høns i asparges 54 Høns i champignons 54 Høns i peberrod 54 Ingefær 111 I Julekage, norsk 64 K K'er, De tre 104 Kanel 111 Kalvekotelet 45 Kalvemedailloner 84 Kalveryg, helstegt 94 Kalorier i vin og spiritus 75 Kapers 111 Karamelrand 102 Kardemomme 111 Kartoffelsalat nr. 1 61 Kartoffelsalat nr. 2 61 Kartoffelsalat nr. 3 62 Kartofler 61 Kartofler, brunede 62 Katrineblommedessert 103 Kommen 111 Kommenskringler 104 Koteletter med champignons flødesauce 44 Koteletter, syltede 38 Krabbesalat 31 Kringle, Moster Ellens 20 Krumkager 71 Krydderier 109 Kræmmerhuse 95 Kyllinger 98 Kylling å la Else 89 Kødboller 43 Kål med fars i gratin 37 L Lage til foreller 26 Lage til kold laks 26 Lage til stegt sild 26 Lagkagebunde 68 Laks, kold med garniture 27 Lammelever og lammehjerter 51 Lammesteg 87 Laurbærblade 111 Lever å la Kongensbro 50 Levercocktail 96 Levefrikadeller 51 Leverpostej 52 Løg, panerede 61 Lårtunge 40 M Makroner, jordbær og råcreme 92 Mandelkage 66 Marcipankage 66 Marengsbunde 68 Mayonnaise 59 Medailler, Moster Ellen 67 Moseænder 93 Muskatblomme eller -nød 111 Mølleørred 83 Mørbrad, fyldt 83 Mørbradsbåde 47 Mål, alm. 140 N Nelliker 111 O Oksekødsuppe 82 Oksemørbradsteg (oksetynd- og og tyksteg) 81 Okserestgratin 36 Omelet 35 Osteboller 56 Ostecrème 56 Ostelagkage 56 Ostemedailloner 83 Ostesoufflée 87 Ost, syltetøj og frugter 58 P Pandekager 85 Paprika 111 Pariserkager 72 Peber 111 Perikumsnaps 63 Persillesauce 26 Pickles 60 Pomerans 111 Porsesnaps 62 Pærer Belle Helene 86 R Rejecocktail 96 Remonce 21 Remoulade 28 Remoulade, ægge 28 Ribbensteg 42 Risdessert 101 Rombudding 89 Roulade 67 Ruskomsnusk 46 Rygeostkugler 57 Rødbeder, syltede 60 Røræg 35 Råcreme 92 Råger, stegte 98 S Salat, russisk 39 Salpeter 112 Salt 112 Sennep 112 Sild og sildemarinade 25 Skalotteløg, brunede 62 Skinke, westfalsk 38 Skipperlobescowes 47 Smørbolle 46 Sommersalat 57 Stegt sild med persillesauce 26 Sukat 112 Sukkerbrødskage 65 Sursteg 40 Svesketrifli 94 Svinekotelet med reven ost 44 Sylte 38 Søtungefilet meunière 86 T Tebollet 19 Timian 112 Tomater, hele, i omelet 34 Tomatketchup 112 Torskerogn, marineret 27 Tvebakker 19 V Vandbakkelser 68 Vandsennep 112 Vanille 112 Vinens temperatur 76 Æ Æbler med pølser, bacon og ærtebund 48 Æblekage 100 Æbleskiver 101 Æg, pocherede 46 Ænder, stegte 92 Å Ål, ovnstegt 29 Ål, røget og ristet med stuvet blomkål 30 »Lysten driver værket, når værket ikke fordriver lysten.« Christian Kjellerup | ||
Sylte (8 pers.)
2 kg flæskenakke, passende fed, deles i 4 ´ 5 dele og sæt¬tes over i vand, der kun lige dækker. Tilsæt 7-8 laurbær-blade, 1 helt løg, salt og peber. Har man et par flæskeben eller nogle stykker flæskesvær, kan de også komme med i. Det hele bringes i kog og koger videre for meget svag varme i 2 timer. Så tages kødet op, skæres i fine ternin¬ger, puttes i en skål, smages til med salt og peber og røres rundt, så fedt og kød bliver godt fordelt mellem hinan¬den. I 3 dl af suppen smeltes 5 blade husblas, som hældes over sylten i en skål eller form, der sættes koldt, helst natten over. | ||