Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Svensk Smörgåsbord, Med et Tillæg
	Forfatter:	Mørk, Karen;
	Pseudonym:
	Årstal:	1933
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Jespersen og Pios Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	48
	Oversætter:
	Stikord:	smørrebrød; international; serie;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	1

	»Smörgåsbordet väntar«, kalder Værtinden, og hendes forjættende Røst faar i hvert Fald Herrerne til at lyse op ved Tanken om Sild, Snaps og alt »smått och gott«, som i de gode gamle Dage indledede en Middag i Sverige, og som mange Familier endnu holder paa baade af Smag og Tradition. Denne Maaltidets »hors d'oeuvre« serveres i Reglen i Hall eller Spisestue paa et »Anretterbord«, dekoreret efter Aarstid og Festens Anledning. I Krebsesæsonen f. Eks. med udklippede, røde Papirkrebs klistret eller syet fast overalt paa Dugen og et stort Fad med Dyrene midt paa Bordet. Ildfaste Forme og Kobberkasseroller sættes ind kogende varme, og Værtinden rækker først Æresgæsten, hvis der findes en saadan, og derefter de øvrige Gæster hver en Tallerken, men for øvrigt forsyner man sig selv staaende og efter Tur. Den »kåra sillbiten« bør findes i flere forskellige Skikkelser og danner altid Indledningen, selv om Bordet ellers bugner af kolde Retter og saakaldt »småvarmt«. Man tager kun en Mundfuld af hver Ret, og takket være Øl og Snaps glider de hurtigt ned. Til Snapsen synger Herrerne: Helan går, sjung hopp fal-le ral-la, la la Och den, som inte helan ta'r, Han inte heller halvan får o. s. v. og derefter »Tersen, Kvarten, Kvinten«, mens »lilla Manasse« maa nøjes med: Jå'garn vilar sig i skog och mark Of'ta nog. Klip'pan år hans hårda huvudgård med Ordene morsomt hugget over af en »klunk«. Saa høres: »Middagen år serverad«, og Smorgås-bordets Eventyr er endt. Dette er ægte svensk, men med Tiden har Smorgåsbordet i mere eller mindre ændret Form (Snapsen kan jo undværes, og praktiske Hensyn har gjort det mere koldt end varmt) faaet, om man saa maa sige, en udvidet Betydning til at gælde et helt Maal-tid, saa for den Sags Skyld kunde denne lille Bog godt hedde »Kold Buffet«, »Staaende Souper« eller lignende. Men et svensk Smørgåsbord er alligevel noget for sig og har for Danskerne altid haft en egen Charme, ja, ofte virket saa betagende, at Svenskerne ud fra deres Erfaringer med danske Turister med Rette eller Urette har kunnet beskylde deres Brødre »hinsidan« for Mangel paa Madkultur. Den svenske Titel er imidlertid fuldt berettiget, da hele det første Afsnit, hvilket vil sige de fleste af Bogens Opskrifter, stammer fra Sverige og kun findes paa Smorgåsbordet. Desuden er mange af dem sikkert en dansk Husmoder ganske ukendte. Det er vel ved sin æstetiske Koncentration af Lækkerbiskner og Dekorationsarrangementer som Blomster, brogede Duge og Servietter, Sølvtøj, Glas og Lys, at det moderne Smorgåsbord virker som Stuens lokkende Midtpunkt, uden Stole omkring, med direkte Adgang til Herlighederne. Angaaende Dækningen gives kun faa faste Regler. Ellers overlades alt til den personlige Smag, og hvad Huset formaar at præstere. Paa eet, to eller tre Steder af Bordet, alt efter Gæsternes Antal og Bordets Størrelse, anbringes en Stabel Tallerkener med lige saa mange Knive, Gafler, Glas og smaa fikse Servietter. Umiddelbart i Nærheden af hver Tallerkenstabel anbringes Brødet, saa mange Slags som muligt, Knækbrød maa selvfølgelig aldrig mangle, samt Smørasietten (med Smørkniv). Serveres til det »udvidede« Smorgåsbord med hovedsagelig kolde Anretninger (se desuden denne Series: »100 kolde Anretninger« og »100 Smaaretter«) en særskilt varm Hovedret, maa der desuden til denne findes en Stabel store Tallerkener med tilhørende Knive og Gafler. 01 af enhver Slags, Mælk, Æblevin, Vand, Rød- eller Hvidvin kan skænkes af Glaskander, og Retterne anbringes, som de hører sammen. For Husmoderen af i Dag er denne den overkommeligste Maade at beværte et større, ja selv et stort Selskab paa. Det meste kan tilberedes anrettes og sættes paa Bordet i god Tid i Forvejen, enten helt med egne Hænder eller med Hjælp af en Assistent, der ikke behøver at være faglært, dersom Husmoderen selv forstaar sin Metier. Hvilket Fremskridt betyder dette ikke i Sammenligning med Fortidens Stab af Kogersker og Serveringsdamer eller Tjenere, blot en Familiemiddag paa fire, fem Retter eller mindre skulde stilles paa Benene. I en tre, fire Værelses Lejlighed kan nu om Stunder en Husmoder alene lave det nydeligste »unge Selskab« paa tyve, tredive eller flere endnu, og paa hvilken anden Maade end ved Smorgås-Metoden vilde det være muligt for Københavns Magistrat at beværte tre, fire Tusinde Mennesker paa een Gang? Her, paa Københavns Raadhus, har denne Form for en storstilet Fests materielle Nydelser naaet Fuldkommenhed og international Berømmelse.