Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Naturlig Ernæring, en praktisk Vejledning i Raakost
	Forfatter:	Smitt, Gudrun;
	Pseudonym:
	Årstal:	1930
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Det Schønbergske Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	192
	Oversætter:
	Stikord:	råkost; vegetarisk;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	5

	I de 3 Aar, der er forløbet, siden jeg udsendte min første Bog, er Raakosten virkelig blevet en Succes, og Interessen er stadig stigende. 2 Oplag af Bogen er udsolgt. Paa Grundlag af de sidste Aars Erfaringer, Studier og Eksperi-menteren, udsender jeg derfor en ny Bog. Der er ca. 300 Opskrifter, hvoraf de fleste er helt nye, en Del nye Tavler og Afsnit, f.Eks. er Afsnittene om, Overgangskost og Diæt helt nye. De tidligere Afsnit er desuden blevet mere udførlige. Endelig er Bogen blevet rigt illustreret. Jeg har søgt at faa det væsentligste med af Betydning for Moderen og Husmoderen, for Turisten og Spejderen; desuden har jeg stilet efter at give videnskabelig Viden til Brug for Undervisningen paa Husholdningsskoler, Højskoler etc. Et glædeligt Tegn er det, at Kvindeforeningerne og Husholdningsskolerne har vist Sagen Interesse fra den første Begyndelse. Hvad der sikkert vil faa den allerstørste Betydning, er den Omstændighed, at ogsaa Lægerne herhjemme er be-gyndt at interesere sig for Spørgsmaalet: »Raakostens Betydning for Sunde og Syge«. Maatte min Bog være en Hjælp i samme Retning, er dens Hensigt dermed naaet. Gudrun Smitt, Eksam. Lærerinde. Uddannet Skolekøkkenlærerinde. VORT Legeme bestaar af mange Grundstoffer, hvoraf de væsentlige er: Ilt, Brint, Kulstof, Kvælstof og en halv Snes Mineralier; de mest kendte af disse sidste er Jern, Fosfor og Kalcium. Grundstofferne findes næsten alle i sammensat Form i Legemet, som Vand, Fedt, Benlim osv. De maa fornyes gennem Føden, hvortil er at bemærke, at Mineralierne er lige saa vigtige som Vand, Kulstof og Kvælstof, samt at de maa være til Stede i det rette Forhold. Da de tjener til at opbygge og ernære Legemet, kaldes de ogsaa Næringssalte. Faar vi ikke disse Stoffer, pines vi af Cellehunger. Mange Mennesker dør saaledes af Hungersnød og ikke af Alderdom, de har faaet for megen Mad og for lidt Næring. Mineralstofferne virker blodrensende; de har tillige den største Betydning for Blodets rigtige Sammensætning, for Vævs-dannelsen samt for Reguleringen af Livsprocesserne. — Desuden maa Føden indeholde Vitaminer, som er det livgivende. (Vita betyder Liv). De dannes i Plantecellerne udelukkende ved Lysets Hjælp (de ultraviolette Straaler). Det er sikkert dem, der væsentlig udgør Spændkraften. Desværre ødelægges de let. Prof. Plimmer kalder dem i »Vitamins" for »de undvigende Ting« i Ernæringen. — Mælk og en Del andre Fødemidler kan gøres vitaminrige ved Be-straaling med ultraviolet Lys, hvilket har en stor Betydning. — Hvorvidt Vitaminerne er Stoffer eller blot en Tilstand, der fremkaldes i Stoffer, staar foreløbig i det uvisse. De kan kun erfares d. v. s., vi lærer dem egentlig kun at kende, naar vi mangler dem. — Efter deres Virkninger paa Livsytringerne inddeles de allerede kendte for Nemheds Skyld i A, B, C, D og E-Vitaminer. D-Vit. — ogsaa kaldet Vigantol — staar A-Vit. nær. — En Diæt bestaaende af naturlige Fødemidler vil altid indeholde dem alle i tilstrækkelig Grad. Resultatet deraf vil være, at Ernæringen bedres, at Stofskiftet og den indre Kirtelvirksomhed foregaar livligere, og at Væksten fremmes. Der maa til Stadighed opretholdes et bestemt Forhold mellem de forskellige Næringsværdier. Mangler vor Næring blot et enkelt Stof, sker det paa visse Vævs Bekostning. — Fattigfolks Børn fødes saaledes ofte med Disposition til Rakitis, fordi deres Mødre for en stor Del har levet af Hvedebrød og Te eller Kaffe. De har ikke faaet tilstrækkeligt benvævsdannende Materiale til Bygning af Barnets Skelet. — Et andet Eksempel paa fejlagtig Ernæring er Overernæring. Tarmkanalens Slimhinde kan ikke absorbere den store Mængde Føde, særlig hvis Kosten er ensidig. Føden kan da kun fordøjes halvt, hvorved den kommer til at virke som et Giftstof i Legemet. Dr. med. Axel Borgbjærg skrev herom i et Afsnit om »Mave-Tarmpleje« i »Social- Demokraten«s Kronik (22. og 23. August 1929): »Det er ofte blevet betragtet som Tegn paa Sundhed at være fed, og mange fede befinder sig ogsaa vel, i hvert Fald en Tid. Det forklares ved, at Aflejringen af Fedt er Organismens Nødregulation, hvorved den Gift, som den overflødige Føde i Virkeligheden er, elimineres. Men det kan kun gaa til en Tid. Dels vil Fedmen efterhaanden i sig selv virke besværende paa Individet, dels vil de indre Organer efterhaanden ødelægges, Forkalkning indtræder for tidligt, Hjerte- og Leversygdomme opstaar, saa at man ikke ustraffet kan betjene sig af denne Nødregulation. Det er af Vigtighed fra Begyndelsen af at lytte til den indre stemme og at indrette Spisetiderne og Mængden i Overensstemmelse med vor Sult- og Mæthedsfølelse. Man maa passe paa ikke at spise for meget. Dette gælder især den Voksne, og des mere jo højere man kommer op i Aarene. Men det er ikke let at komme bort fra gammel Slendrian. Af den Grund maa vi takke dem, der først opkastede nye Ernæringsproblemer: Vegetarisme og Raakost.« (Sml. Side 34). Det er vigtigt, at Fødemidlerne indeholder deres fulde Spændkraft, d. v. s. Solenergi. Al Energi stammer fra Solen, thi Planterne vokser kun der, hvor Sollyset kommer. De forbruger Lysenergien til at bygge deres Legemer op, ja, de opsamler den i denne Form. Altsaa spiser vi i Planter solenergi. Ved Sollysets Hjælp optager Planterne de uorganiske Stoffer fra Luften, Jorden og Vandet og omdanner dem til organiske. Planteverdenen er saaledes Naturens kemiske Labora-torium. — I Modsætning til Mennesker og Dyr, som kun udbinder Kulsyre, baade udaander og især optager Planterne denne Luftart. Det sidste altsaa kun ved Lysets Hjælp, og derfor kun om Dagen (sml. Side 77). Paa denne Maade holder Dyreriget og Planteriget saaledes hinanden i Ligevægt. Nyder vi Fødemidlerne, som de er fra Naturens Haand altsaa raa, bliver den i dem indeholdte Energi frigjort og overgaar fuldt og helt i vor Organisme. Koges Fødemidlerne, nedsættes derved deres Næringsværdi, og det samme er Tilfældet, hvis de først omsættes i en Dyreorganisme for at danne Kød til Næring for os. For at faa de tilstrækkelige Næringsstoffer, maa vi da have et større Kvantum Føde, hvilket ikke er til Gavn for Organismen. Bedre er saaledes mindre Næring, der er vitaminrig, end megen Næring, der er vitaminfattig, idet Vitaminerne sætler Organismen i Stand til at udnytte Føden. — De friske Produkters Indhold af Syrer, Salte og aromatiske Stoffer Iver desuden en meget heldig Indflydelse paa Fordøjelsen, idet de bevirker en forøget Afsondring- af Fordøjelsessaft. Næringsmidlerne fordøjes derved lettere og udnyttes bedre. Det ses altsaa af ovenstaaende, at det for os gælder om, at vore Fødemidler indeholder saa mange og saa meget som muligt af de nævnte Faktorer, og dette Forhold er Grunden til, at Spørgsmaalet om Raakost er blevet saa brændende. Det er ikke alene et økonomisk Spørgsmaal, men et Livsspørgsmaal. Raakosten ejer nemlig Evne til at rense og styrke, til at sætte de slappede Organer i Virksomhed, hvorved bl. a. Fordøjelsessafterne bliver kraftige, samt til at opløse og udskille Sygdomsspirer, med andre Ord til at holde os sunde, spændstige og stærke. En Rolle spiller det ogsaa, at Bakteriefrygten forsvinder, ligesom Bekymringen angaaende tilstrækkelig Kaloriemængde bortfalder; thi ikke alene indeholder de naturlige Fødemidler Kulhydrater i Overflødighed, men den Kraft, disse frembringer i Legemet, vidner om deres Optagelse i Organismen. Til trods for, at man mættes fuldkommen af Raakosten, giver den en Følelse af Lethed — ogsaa lige efter Maaltidet. Den Dvaskhed, den kogte Mad efterlader, og som gør Kaffe osv. nødvendig, kendes ikke, naar man spiser rigeligt af raa Føde. Endelig giver Raakosten en langt rigere Nydelse end den almindelige Fode, dels fordi Smagsstofferne (Aromaen) bibeholdes, dels fordi den fine naturlige Smagsevne vender tilbage, efterhaanden som Fordøjelsessafterne forandres, og Tygningen bliver naturlig. Næringsinstinkterne udvikles atter og dermed den sikre Vagt imod Sygdom. Til allersidst skal jeg blot lige antyde Naturkostens store Betydning for Ædrueligheden, og denne Betydning er ikke alene af økonomisk og sundhedsmæssig, men fremfor alt af moralsk Virkning (sml. Side 132). En rigelig Anvendelse af Naturføden vil saaledes skaffe os mange Fordele. Først og sidst: Sundhedstilstanden fremmes, og mange Sygdomme forebygges derved. I. RAAPRODUKTERNE Raaprodukterne er de naturlige Fødemidler. Frugter (friske og tørrede), er Træ- og Bærfrugter. Urtefrugter, er bl. a. Agurker, Tomater og Meloner. Grøntsager, er Blad-, Stængel- og Roddele, desuden Blom- sterdele f. Eks. Blomkaal og Bælgfrugter. Nødder og Korn. Olie: Oliven- og Jordnøddeolie (Arachidolie). Honning. Frisk sød Mælk og Fløde (sparsomt), Æg (undtagelsesvis). N B. Salt, Sukker, Eddike og andre unaturlige Krydderier lunges ikke. Honning er at foretrække for Sukker, for saa vidt den er ægte. Den er da ren Blomsterhonning.

	Abrikosbrød 118 Abrikoskage £8 Aftensmad 33, 148, 158 Agurke-Krustader 107 Agurker med Fløde 107 Agurkesalat 106 Alfred Bramsen-Salat 90 Anatomi 28 Annanas-Fromage 52 Annanas, fyldt 51 Annanas-Garni 51 Annanas-Limonade 134 Annanas-Salat 51 Annanas Spejlæg ol Anna Pavlova-Fromage 47 Appelsincréme 118 Appelsin-Dessert 43 Appelsin-Essens 133 Appelsin-Gelé 161 Appelsin-Grod 162 Appelsin-Kavring 130 Appelsinkur 156 Appelsin-Limonade 133 Appelsin-Marmelade 74 Appelsin og Nødder 156 Appelsin-Salat 43 Appelsin-Suppe 60 Aroma, aromatiske Stoffer og Forbindelser 15, 16, 24, 27, 79 Aspargessalat 86 Bananretter 61 65 Bananbrød 115 Banan-Figenkage (80 B) 67 Banan-Grapefrugt 59 Banan-Kavring 130 Banan-Majonaise 81 Banan-Marmelade 74 Bananskum 42 Banan-Suppe 60 Barnets Instinkter 171 Belgiske Dessert 68 Bladgrøntkornene 77 Blegselleri og Æbler 95 Blodet 31 Blomkaalssalat 87 Blomme-Dessert 47 Brudesalat §5 Brudeslør 54 Brændestabel 96 Byggrynssuppe 121 Bælgfrugter 22, 28 Bær 56 Bærris 119 Bær-Suppe 60 Bønne-Stuvning 167 Cabaret 84, 100 Champignons i Majonaise 102 Citronbudding 162 Citron-Essens 133 Citron-Limonade 133 Citronsaft 138 Citron-Suppe 60 Crème 42 Dadelbrød 114 Dadel-Kompot 71 Dadel-Marmelade 75 Dadel-Roulade 117 Dagens Maaltider 149 Dannebrogssalat 104 Dekoration af Retterne 78 Dekoration, Bord- 144 Diætspiser 156 Drikkevand 136, 187 Drikke mellem Maaltiderne 132, 158 Drikke til Maaltiderne 132 Dronning Maud 64 Druedrik 135 Efteraarsprodukter 19 Endivien-Salat 90 Enkelthed 32 Enzymer 154 Ernæring, Moderens ----14, 150, 155 Ernæring, Skolebørns 146, 147 Ernæring, Spædbørns 150 Fantasi-Dessert 47 Fantasi-Frugtsalat 45 Fedme 14, 29, 34 Fedtstoffer 21, 22 Fersken-Abrikoskage 69 Festmaaltid for Børn 143 Fest-Menu, Sommer 144 Fest-Menu, Vinter 144 Figenbrød 114 Figenkage 67, 116 Figenkompot 70 Figen-Marmelade 75 Figen-Roulade 117 Flødesauce 42 Flødeskum 40 Foraarsprodukter 19 Foraarsret, styrkende 120 Fromage 47, 52, 69 Frugt a la Cleo 46 Frugt-Cocktail 135 Frugter og Bær, friske 21, 36,132,158 Frugtdessert, Kgl 52 Frugternes Egenskaber 39 Frugt-Fromage 69 Frugtgrød 160 Frugt, helaarlig 18 Frugt-Kavringer 130 Frugt-Kombination 44, 72 Frugt-Kompleks 72 Frugtkompotter 55, 70 Frugtmaaltider 142 Frugt, overmoden 24, 39 Frugt-Majonaise 40 Frugtmælk 152 Frugt-Nektar 134 Frugternes Næringsstoffer 38 Frugt-Nøddekage 67 Frugt-Nøddepasta 116 Frugt-Nøddesauce 41 Frugt-Paalæg 124 Frugtsaft, frisk 132, 153, 155, 158 Frugtsaft af tørr Frugt 135 Frugtsalater 44, 45, 53, 163 Frugt-Sandwiches 128 Frugtsauce 160 Frugt-Smørrebrød 122 Frugtsuppe 160 Frugtsuppe med Rosiner 60 Frugtsyrerne , 36, 37 Frugt, Tilberedning af 39 Frugter, tørrede ____ 21, 26, 66, 72 Frugt, Tørring af 66 Frugt, umoden 39 Fuglereder 87 Fødevarer, I & II Kls 146 Geléer, raa 163 Giftstoffer paa Frugt 24, 36 Grahamssuppe 119 Grapefrugt-Dessert 58, 131 Grapefrugt-Salat 58 Grapefrugt som Morgenret 58 Græskar, fyldt 106 Græskar-Tomat-Salat 105 Græskar-Æble-Salat 105 Grønkaal-Kørvel-Spinat-Salat 96 Grønkaals-Puré 97 Grønkaals-Salat 97 Grønkaalssuppe 168 Grøntsager 21, 26, 76 Grøntsager, helaarlige 18 Grøntsager, Tilberedning af 77 Grøntsagernes Næringsværdier 76 Grønærte-Selleri-Salat 93 Grønærtesuppe 109 Guleroden 22 Gulerods-Kavring 131 Gulerods-Krustader 108 Gulerods-Protose 107 Gulerodssalater 88, 90 Gulerodssalat, Skolebarnets 90 Gulerods-Stuvning 167 Gulerodssuppe 109 Gulerods-Æblesalat 89 Gæring i Tarmkanalen 37 Havresuppe med Æg 119 Hindbærsaft 134 Hovedmaaltidet____ 31, 147, 148, 158 Hovedsalat med Dadler 82 Hovedsalat, Retter af 81—83 Hovedsalat med Gulerødder 83 Hovedsalat med Jordbær 83 Hovedsalat med Krydderurter 83 Hovedsalat med Majonaise 83 Hovedsalat med Spinat 83 Husmandssalat 95 Hvidkaalsanretning 166 Hvidkaalsrouletter 94 Hvidkaals-Salat, norsk 94 Hyldebærsaft 134 Hyldebær-Suppe 59 Indkøb 35 Infektion m Dyre- og Plante-parasiter 26, 153 Jogurthret 121 Jordbær-Appelsin-Kompot 50 Jordbærcoupe 50 Jordbær-Fromage 49 Jordbær i Æblegelé 162 Jordbærkoldskaal 50 Jordbær-Kompot 51 Jordbær med Fløde 50 Juleaftens-Menu 14:1 Jule-Menu 143 Julesalat Hl Kaal-Salat 93 Kakao-Fromage 08 Kartoffel-Kaalrabisalat H(i Kartoffelsalater 84, 161 Kartoffelsalat, norsk 10! Kartoffel-Smørrebrød L29 Kartoffelsuppe 181 Kefirsuppe, norsk 12] Kirsebær-Fromage 'IH Kirsebær-Marmelade VI Kogsalt IH Kokosbrød III Kokoskage 69 Kokosmælk 118 Kokosnød, Behandling af 112 Kokosnøddecréme m Appelsinsaft 60 Kokosnøddekage 116 Kokossne med Frugt 43 Kompot ____ 50, 51, 55, 59, 70, 71 Kompot, blandet 162 Korndrik 136 Korender-Limonade 135 Kornsorterne 111, 113 Kransekage 68 Krydderurter 78 Kræft 37 Kulhydrater 21, 22 Kærnemælk 136 Kærnemælkssuppe med Bær 161 Kørvel-Salat 98 Kørvel-Spinat-Salat 96 Kørvelsuppe 110, 168 Lagkage 71 Legemsvægten 34 Levertran 77 Luft, frisk 31, 151 Løg, fyldte 166 Maaltidernes Regelmæssighed 33 Maaltiderne, Variation af 34 Maden, Tilsmagning af 35 Maden, Vejning af 145 Madlavningens Maal 35 Magerhed 34 Majonaiser 40, 80, 81 Majroe-Krustader 108 Majroe-Smørrebrød 123 Makaroni med Gulerødder 166 Mandelcreme 118 Mandelkage 116 Mandelmælk 136 Marinade 79 Medicin 159 Melon i Blommesaft 56 Melon-Kurv 56 Melon med Bær 56 Melonring 56 Middagsretter, Efteraars- 142 Middagsretter, Foraars- 139 Middagsretter, Sommer- 140 Middagsretter, Vinter 142 Mineralier 13, 21, 38, 76, 146, 177 Min Yndlingsret 86 Modermælken 150 Morgenmad 32, 148, 158 Mælkeblandinger 152 Mælkens Næringssalte 154 Mælk, raa eller pasteuriseret 151 National-Salat 100 Naturens Helbredelsesevne 172 Nødder 18, 21, 38, 114 Nøddecreme 118 Nødde-Frugtsalat 46 Nødde-Kavringer 131 Noddemælk og -fløde 118, 136 Nøddepasta 116 Nøddesauce 81 N oddesmør 118 Orangeade 133 Oslo-Dessert 63 Overernæring 14 Overgang til Raakost 160, 172 »Overraskelsen« 10 Paalæg — Fantasi- 127 Persillerods-Salat 93 Persillesuppe 110, 168 Prinsesseris 162 Præpareringsmidler 66 Purinstoffer 20, 27 Pærer, fyldte 47 Pære-Marmelade 74 Pære-Salat 44 Rabarber-Banansalat 65 Rabarber-Marmelade 75 Rabarbersaft 135 Radise-Salat 86 Rakitis 14 Ribsgelé 163 Rismelsgrød med Frugtsaft 161 Ris-Salat 167 Rosenkaals-Salat 87 Rosinbrød 115 Rosin-Dessert VI Rosin-Fromage , 70 Rosin-Kavring 130 Rosin-Limonade 135 Rosin-Marmelade 74 Rosin-Rabarber-Kompot 71 Roulader 117 Rugmelssuppe 119 Russisk Salat 101 Rødbede-Salat 91, 165 Rødder og Knolde 24 Rødgrød 160 Rødkaals-Salat 94 Saft, Afpresning af 132, 136, 153 Saftcrème 118 Salad, Wivels variable special 83 Tomater, fyldte 102, 108 Tomat-Kavring 131 Tomat-Majonaise 81 Tomat-Nøddesmør 118 Tomato and Cellery Salad 104 Tomat-Protoser 107 Tomatsauce 80 Tomatsuppe 108 Tutti-Frutti 59 Tygning 78, 146, 147 Tykmælk 121 Tykmælk med Frugt 163 Tyttebær-Fromage 49 Tyttebær-Gelé 163 Tænderne, deres Dannelse og Gennembrud 150, 151 Urinsyre 37 Urtefrugter 21, 76 Urtekavringer 131 Urtemælk 152 Urtepaalæg 126 Urter, Anretning af blandede 17 Urter, Dampkogte 164 Urte-Ris 166 Urte-Saft, afpresset 136 Urtesaft som Lægemiddel 158 Urte-Sandwiches 128 Urtesupper 167, 168 Urte-Smørrebrød 123 Valnødde-Salat, engelsk 95 Vegetarismen 15, 173 Vinterprodukter 19 Vinter-Salat 92 Vitaminer 13, 15, 39, 77, 182 Waldorf-Salat ---- 96 Æble-Abrikoskage 66 Æble-Appelsin-Dessert 43 Æble-Appelsin-Salat 43 Æble-Cider, ugæret 134 Æblecréme 118 Æble-Fromage 48 Æbler, fvldte 46 Æblegrød 160 Æble-Kavring 130 Æble-Ris 161 Æble-Selleri-Salat 92 Æble-Smørrebrød 122 Æble-Rosin-Kompot 71 Æble-Salat , '12 Æblesuppe 60, 161 Ædrueligheden, Naturkostens Betydning for L6 Æggehvidestoffer 21, 22 Salater 78 Salat, amerikansk 101 Salat, blandet 101 Salat, Efteraars- 45 Salat, engelsk 96 Salatsauce, fransk 79 Salat, Fru Silly's 90 Salat, italiensk 165 Salat, norsk 101 Salat-Kombination 100 Salat, Prinsesse Margrethes Rose- 52 Salatolie 17, 40 Salatsaucer 40, 42, 79, 80 Savoykaals-Salat 94 Selleri-Banan-Salat 95 Selleri-Salater 92 Selleri-Smørrebrød 123 Sideretter 108 Smaaforme, fyldte 59 Smaa-Toppe 123 Snittebønne-Salat 90 Solbær-Fromage 48 Solbærgelé 163 Sommerprodukter 1" Sommersalat 63, 82 Spejderbrød 115 Spejder-Æbler 47 Spidskaals-Salat 94 Spinat-Budding 100 Spinat-Salat 99 Spinatstuvning 98, 167 Spinatsuppe 109, 168 Spisning mellem Maaltiderne 33 Stikkelsbær-Kompot 59 Stikkelsbær-Nektar 134 Stofskiftet 34 Stuvninger 98, 167 Sukker i8 Sukkersyge 156 Surprise ;>3 Svampe -u> Svedskekage J» Svedske-Kompot 10 Svedske-Roulade 117 Sødmælk, citroneret 136 Sodmælk, lavpasteuriseret 152 Søvnen 31 Syltetøj, raa 163 »Tagore« 82 Tomaten 22 Tomat-Salater 102, 104 Tomater, farserede 103