Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Moderens Kost under Svangerskabet, kostplan under Diegivningen, Spædbarnets Ernæring, alt efter de nyeste Principper
	Forfatter:	Regner Andersen, Elna;
	Pseudonym:
	Årstal:	1931
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Hage & Clausens Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	28
	Oversætter:
	Stikord:	råkost: læge;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	1

	Fru Regner Andersen har gjort en fortjenstfuld Gerning ved at udarbejde denne Bog, hvis Kostsedler forhaabentlig kan give Stødet til, at vordende Mødre spiser en mere formaalstjenlig Kost, end Tilfældet endnu ofte er. Min Erfaring er, at syrlige Frugter og Frugtsafter og en let Kost holder Svangerskabskvalmen nede, og at fede, krydrede, tungt fordøjelige Spiser som oftest giver Kvalme og Opkastninger. Baade under Svangerskabet og Diegivningen er mange Kvinder tilbøjelige til at leve for »kraftigt«, saa at de lægger Pund paa Pund paa sig — ikke til Gavn for nogen under Svangerskabet og til senere Ærgrelse og Besvar, da det koster megen Møje at blive af med de overflødige Pund igen. Naturligvis maa man heller ikke gaa til den modsatte Side, komme under sin Normalvægt og blive underernæret. Meget vil sikkert ogsaa efterhaanden vindes baade for Børnene selv og for Samfundet, hvis Bogen kan bidrage til, at Forældre bliver klare over, at det ikke kommer an paa snarest muligt at give Børnene samme Kost, som de fleste Voksne endnu spiser, men at give de smaa og særligt de allermindste en saa fysiologisk og hygiejnisk tillavet Kost som muligt. JOHANNE NÆSER, Læge. København, Juli 1931. INDLEDNING TIL MINE FIRE ERNÆRJNGSREFORM-BØGER: NY-VEGETARISK KOST - RAAKOSTRETTER - DIÆTRETTER og MODERENS KOST UNDER SVANGERSKABET gennem mange Aars videnskabelige Studier og praktiske Erfarin-ger med Ernæringsspørgsmaalet er jeg naaet til den Overbevisning, at den kendte og dygtige Schweizerlæge Dr. med. Bircher-Benner har Ret, naar han siger, at hvis man vil komme sig af en Sygdom, maa man gøre mere, end der er nødvendigt for at bevare Sundheden — Mangel paa Vitaminer har udmattet Væv og Organer og Oplagring af Stof skifte gifte kræver en særlig Næring, for at Udskillelsen kan tage Vart og gennemføres i kortere eller længere Tid. Ethvert Menneske, der i en Aarrække har levet paa den sædvanlige blandede Kost, bærer i sine Væv et Lager af saadanne Stofskifteprodukter; det gælder ogsaa de, der tilsyneladende er raske. Naar jeg først oversatte Dr. med. Bircher-Benners Bog »Fruchte-speisen und Rohgemuse« — paa Dansk »Normalkost og Raakost-diæter« —, var det for at vække saavel Sundes som Syges Interesse for den saa paakrævede Ernæringsreform. Gennem mine oplysende Foredrag i de sidste fire Aar, saavel her i Landet som i Norge og Sverige, har jeg i Forbindelse med Udstillinger, Demonstrationer og Kursus forsøgt at opmuntre de mange tusinde Mennesker, som jeg derigennem er kommet i Berøring med, til at forsøge at reformere deres Kost i den Retning, som jeg gennem aarelang Praksis og flittige Studier har fundet hensigtsmæssig og gennemførlig for vort nordlige Klima. — De mange gentagne Opfordringer fra utallige Sider har givet mig Mod og Lyst til at samle en Del af det om den nye Ernæringslære foreliggende og at offentliggøre saavel egne selv- prøvede Kostsammensætninger som de af mange Læger med saa stort Held praktiserede Diætkure. Daglig forøges Antallet af de Mennesker, som gennem personlige Erfaringer har godtgjort, at Vitamin- og Mineralsaltmangel og Urinsyreoverskud har været Aar sag til deres Lidelser, og at de atter kan genvinde den tabte Sundhed gennem de nye fysikalsk-diætetiske Helbredelsesmetoder. Men jeg maa udtrykkelig fremhæve, at disse Ernæringsreform-Diæter alene ikke klarer aarelange Sygdomme af alvorlig Art, uden at de moderne Hjælpekilder tages med, saasom Motions- og Aande-drætsøvelser og de i de senere Aar med saa stort Held anvendte Lysbehandlinger — blandt disse Diathermi, som paa en vidunderlig Maade fremmer og opliver Kirtelfunktionen. Jeg faar daglig mange Forespørgsler, saavel her fra Landet som fra Norge og Sverige, om hvilke Læger, Kliniker og Hospitaler man kan henvende sig til for at forsøge de nye Diætkure, f. Eks. Bir-cher-Benner Diæt eller Gerson Diæt med Gemysesaft for Tuberkulose, Gigtlidelser, Migræne o. s. v. Det er derfor mit Haab, at flere og flere danske Læger vil tage sig af saadanne Patienter og praktisere det Nye. De gode Resultater vil ikke udeblive til Glæde for dem selv og de Syge, som ofte har prøvet alt muligt undtagen en rationel Ernæringsreform. Adskillige Læger, Diætsøstre, Hospitalsøkonomaer med Assistenter, Husholdningslærerinder samt utallige Husmødre, som har frekventeret mine Kursus, har udtalt sig meget anerkendende og begejstrede om Ernæringsreformen. Noget af det vigtigste ved Reformeringen af Ernæringen er et almindeligt Kendskab til de forskellige Næringsmidlers Egenskaber og vigtige sundhedsmæssige Sammensætning og Anvendelse. Bøgerne, mener jeg, giver en klar og let overskuelig Anvisning i nævnte Retning. Der findes en Samling Eksempler paa praktiske Opskrifter paa Raakost og ny-vegetarisk Kost, samt et særligt Afsnit angaaende Ernæringskure og Diætforordninger og endelig en udførlig og hensigtsmæssig Kostplan for Kvinden under og efter Svangerskabet og en Beretning om de sidste Resultater af og Vejledninger om Spædbarnets Ernæring med Frugtsaft og Mandelmælk, naar Modermælken savnes. Det vilde være mig en stor Glæde, om disse Bøger hos mange maatte hjælpe til Forstaaelse af Betydningen af Tilrettelægningen af den daglige Kost efter sunde, videnskabelige Principper og saaledes være en god Støtte til Gennemførelsen heraf. Gentofte, den 1. Juli 1931. ELNA REGNER ANDERSEN. ERNÆRINGSREFORMEN UNDER SVANGERSKABET Da Ernæringen er det Materiale, hvoraf Legemet bygges op, maa det jo være klart for enhver, at Kosten for Kvinden under Svangerskabet har den allerstørste Betydning for Moder og Barn. Saavel Fødsel som Diegivning er afhængig af den Kost, som tilføres Organismen. Derfor gælder det for Kvinden under Svangerskabet at udvælge de Næringsstoffer, som begunstiger et normalt Forløb i den givne Periode af hendes Liv. Allerede i 1814 fremkom der i England en lille Brochure, hvori en kendt Kemiker beretter om sin Hustrus Resultat af et Forsøg, som han havde tilraadet hende paa Grund af tidligere smertefulde Fødsler. Resultaterne var saa overraskende, at han offentliggjorde dem. Han og mange andre har senere bekræftet, at Kvinden tildels vil blive fri for store Smerter og Farer ved Forløsningen, naar hun i væsentlig Grad under Svangerskabet ernærer sig rigeligt med syrlige Frugter og mindst muligt nyder anden Føde, saasom Brød og Bagværk af hvilken som helst Art. Særlig egnede er Saften af Appelsiner, Citroner, Druer, Salat og Honning eller Natursukker som Sødemiddel, der nærer uden at fede. Samtidig har Frugtsyrerne den Evne at opløse og udskille ophobede Askebestanddele. Efterhaanden som Ernæringsreformen (delvis Raakost) trænger frem, og Lægerne begynder at praktisere den paa Hospitalerne og Moderens Kost under Svangerskabet.