Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Raakost til Fest og Hverdag
	Forfatter:	Scharling, Grete Abild;
	Pseudonym:
	Årstal:	1932
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Gyldendal
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	62
	Oversætter:
	Stikord:	råkost; vegetar;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	1,85

	"Raakostens store Betydning bliver mere og mere klar for alle, der beskæftiger sig med Ernærings-problemet. Ved at spise rigelig med Raakost bliver vi i Stand til at forøge den menneskelige Organismes Modstandskraft mod alle skadelige Indflydelser og Sygdomme. Dr. Bircher Benner kalder den Føde, der ikke er denatureret ved Ophedning, for Sollysføde, og hans fa-ste Overbevisning er, at den ideelle Næring for Mennesket er det af Naturen opbyggede Planteorgan —- i raa Tilstand. Mennesket — og Dyrene med — kan ikke selv danne Vitaminer, disse dannes kun i Planteverdenen og gaar helt eller delvis — til Grunde ved Behandling med Ild. Det er derfor Ilden, der paa en Maade er Menneskenes Ulykke. Den Gang Menneskene begyndte at koge, stege og bage deres Mad, begyndte deres Sundheds For-fald. Neesten alle Sygdomme har deres Rod i forkert Ernæring. — Det første Skridt henimod Tilbagevenden til Sundheden maa være en Tilbagevenden til levende Føde. — En Kost bestaaende af friske Frugter, Raa- Salater, Grøntsager, Nødder, hele Gryn og friske Mejeriproduk-ler er den sundeste Ernæring for Mennesket. — Tilbage til levende Føde, det maa være Løsnet nu. Johannes V. Jensen siger et Sted, at Præsident Wilson døde „af Væmmelse" over Menneskenes Lavhed, jeg kunde fristes til at sige, at enhver Læge burde dø „af Væmmelse" ved at se, hvor forkert Menneskene spiser og lever. Derfor maa man glæde sig, hver Gang der kommer nye Opskrifter paa den rigtige Mad, og den foreliggende lille Bog vil sikkert gøre megen Nytte og hjælpe til at variere Maaltiderne. Rullepølsen, Spegepølsen o. s. v. bør helt fortrænges af Raa- Salater. — Sundhedsstigen har tusinde Trin. Selv om man ikke vil gaa helt over til den ideelle Føde, kan der dog vindes meget ved delvis Overgang. Dermed være denne lille Bog anbefalet til de tusinde Hjem — til Nytte og Vejledning i den daglige Madlavning. Dog, dette Forord skal ikke sluttes uden en djærv Tak til Fru Astrid Lassen — fra hvis Køkken disse Opskrifter stammer — for hendes store uegennyttige og ideale Kamp for Udbredelsen af Kendskabet til Raako-stens store Betydning. Mangen Læge kan sikkert takke hende for, at de allerede nu kan anvende Raakosten som Led i deres Kure mod Sygdomme af næsten enhver Slags. N. Hammer, Læge, Thisted. RAAKOSTENS BETYDNING Af Fru Astrid Lassen Det er mig en Glæde at efterkomme Frk. Grethe Scharlings Opfordring til at skrive her. Thi intet er mig kærere end at „gøre Propaganda" for Sundhedens Sag — Og bidrage til, at de nyeste naturvidenskabelige kliniske og laboratoriemæssige Erfaringer kan spredes overalt og oplyse og gavne det — paa saa mange Omraader — vildledte Nutidsmenneske. RAAKOSTENS OVERLEGENHED Enten man ser paa Raakost-Levemaaden fra et moralsk, skønhedsmæssigt, hygiejnisk, racehygiejnisk, sundheds- og helbredsmæssigt, biologisk, antropologisk, socialt, økonomisk eller nationaløkonomisk Standpunkt, er K'aakost-Ernæringen den gamle Kost langt overlegen. Dens Teorier har bestaaet enhver analyserende Kritik, og i Praksis har den vist sig let gennemførlig, naar rationel, omhyggelig, individuel-indstillet Behandling er bleven gennemført. — SANDHEDEN OM SUNDHEDEN Naar saa mange Mennesker gaar rundt i en permanent Tilstand af Træthed og kronisk Sygelighed, med mere eller mindre udtalte Sygdomssymptomer, saa er det, fordi de gængse Næringsmidler i Stedet for virkelig sund, opbyggende, kraftfrembringende Næring, baade i deres Sammensætning, i deres Behandling og i deres Mangelfuldhed (Manglen er organiske Mineralsalte og Vitalitet) — er en Fare for Sundheden. Bare et Maaltid Raakost om Dagen, — vel at mærke uden Tilsætning af hverken kogte eller bagte Fødemidler — er nok til at forbedre Sundhedstilstanden. Kun i de sværeste Tilfælde behøver man udelukkende at spise de friske Salat-Retter. NUTIDSMENNESKETS KOST Det moderne Menneskes hele Levemaade og Arbejde kræver en ganske anden Kost end den gamle, tunge, let gærende, altfor æggehviderige, altfor syregivende og fedende „Kalorie-Kost". Det er mere end 80 Aar siden, at det System blev fastsat — efter overfladiske Forsøg paa Dyr — som alle Husholdningsskoler, Hospitaler, Sindssygeanstalter, Fængsler endnu retter sig efter. Er det da noget Under, at Tiden har omstødt disse Teorier, hvis Fejlagtighed medfører et stadig stigende Krav om flere Hospitaler for syge Sind og Legemer, — stakkels Ofre for et tankeløst, forældet Dogme— RAAKOST SOM KUR I Stedet for at faa de manglende og yderst vigtige mineralske Stoffer — Jod, Jærn, Kalk etc. — serveret i kostbare, tvivlsomme Pulvere, Piller, Kapsler o. s. v. eller i den allergroveste, mest unaturlige og farligste Form som Indsprøjtninger i Væv eller endog Aarer — hvilket meget let bevirker Forgiftningstilstande — giver man dem nu „au naturel". I de raa Planteprodukter er der nemlig Overskud af alle disse for vor Sundhed saa absolut nødvendige mineralske Elementer. Tilmed er disse i organisk Tilstand. Fordelene er indlysende: Vor Organisme optager det Kvantum, den behøver; der er ingen Fare for „Overdosering." Styrken, Sundheden ligger i en velafbalanceret Blodstrøm, hvor Ligevægten mellem Syrer og Baser er respekteret. VITALITETEN I FØDEN Hvad enten denne beror paa Straaler, paa Svingninger, paa Varme, paa elektro- mangnetiske Forhold, saa kan det vel indrømmes, at selve „Livet" i Produkterne gaar tabt i en Kognings-Proces. De kemiske Reaktioner, som har med Stofskiftet at gøre, bliver ændrede, Fermentvirksomheden ødelagt. Den ideale Livsproces er den, som gennem et naturligt Stofskifte formaar at udvinde Kraft af positiv Art — Livskraft, Nervekraft. Hvis vor Føde ikke indeholder de hertil nødvendige vitale Elementer (Vitaminer?) lægges der uforholdsmæssigt meget Beslag paa Nerve eller Livskraften i vort Legeme for at faa de tunge uegnede Stoffer forbrændt og omsat. Dette er Grunden til, at saa uhyre mange Mennesker klager over Træthed Dødtræthed — og det er Grunden til, at de i forbavsende kort Tid faar Energi, Kraft og Humør, naar de spiser Raakost. Det er umuligt andet end at sætte De- primeringstilstanden i Forbindelse med det Faktum, at den gamle, døde, kogte, bagte, underernærende Kost mangler Vitalitet. Desuden svækker dens Giftstoffer Organerne og Nerverne, der altfor tidligt bliver slidt op i den oftest haabløse Kamp for at rense den — af Føden — urene og belastede Organisme. DEN NATIONALE FORSTOPPELSE At 96 % kommer sig i Løbet af 5 Dage for deres Obstipation gennem en Raakost- Kur er bevist. Det kan forøvrigt erfares af enhver. Raakost giver nemlig ikke Gæringer, Raakost renser derimod. Den er letfordøjelig, bevirker derfor ingen negative Forraadnelsesprocesser, hvis giftige Gasarter lammer Tarmen og gennem Blodstrømmen forurener hele Legemet — endog Hjernen. Desuden: Plantekostens Cellulose giver Tarmen Motion. De mest haardnakkede, hospitalsbehandlede, kroniske Tyk-tarmslidelser, hvor de alm. Afførings-, Udskylnings-, Olie-, Stivelses- og Lapis-Kure ikke har kunnet helbrede, har faaet virkelig varig, hurtig, lykkelig Helbredelse gennem en Raakost-Kur. DE ENDOKRINE KIRTLERS FELT: STOFSKIFTET Sundheden beror mest paa Stofskiftets Kapacitet, dette er igen afhængigt af Blodets Kvalitet, som atter betinges af Ernæringens. Et unormalt Stofskifte er ikke alene Aarsagen til Sygdommene: Fedme, den sygelige Magerhed og Træthed, men er den væsentligste Kilde til de uforstaaelige(!) sværere Sygdomme som Sukkersyge og Kræft, ligesom alle de gængse Organsygdomme kan udledes deraf f. Eks. Hjerte-, Nyre-, og Leversygdomme etc, ligeledes Forkalknings- og Betændelses-Fænomenerne. Raakost er det naturligste og eneste varige Middel imod alle Stofskifteforstyrrelser, og fordi Raakost forbedrer Blodet, saa vil Opbygnings- og Udskillelsesarbej-det fremmes. DEN NEDARVEDE LEVEMAADE Netop fordi det er ethvert tænkende Menneskes Pligt mod sig selv og Samfundet at holde sig rask og tænke socialt, bør den traditionelle Levemaade efter Forfædrenes Recept ombyttes med den naturvidenskabelige nye Maade at ernære sig paa. For at undgaa Sygdomme maa man ernære sig sundt! Hvem har heller Tid, Raad eller Lyst til at være syg? Tidligst muligt maa Børn undgaa den Kost, som deres uudviklede endokrine Kirtler absolut ikke kan afgifte. Kroniske Sygdomme grundlægges allerede i Barnealderen, hvor netop Forsvar og Kraft skulde opmagasineres. De stadig tilbagevendende akute Feber-og Forkølelsestilstande — Organismens Kamp for at rense sig! — kan man regne med vil fortsættes, saa-længe man spiser en uren og mineralfattig Føde. De optræder ikke, naar man spiser Raakost. DET NATURLIGE OG DET UNATURLIGE SERUM En sund, velernæret Organisme udvikler selv Modgift (Serum), hvis den bliver angrebet udefra, hvorimod en sygelig, daarlig-ernæret Organisme er forsvars-løs, kan ikke danne det naturlige, beskyttende Serum selv, men maa nøjes med det kunstige, opreklamerede Serum, hvis Eftervirkninger kan blive uhyggelige, ligesom sørgelige Fejltagelser kan hænde. Husk Lübecker-tragedien! Tænkende Mennesker, som er oplyste nok til ar forstaa Princippet i Sundheds- og Sygdoms- Problemet vil søge at ernære sig saa kemisk og vitalt forsvarligt som muligt og vil ikke gribe til saa drastiske Udveje til „beskyttelse", som i Virkeligheden er kompromitterende for enhver sund Logik. At det er vore Venner, Dyrene, som maa undgælde gennem Tortur og Forsøg--fordi Mennesket endnu er for uvidende og for tankeløs til at holde sig rask, er ogsaa et Problem for ethvert virkelig kultiveret Menneske at tage op--og forbedre. VOR ØKONOMI Ikke alene det enkelte Menneskes eller den enkelte Families Økonomi kan bedres gennem den nye Levemaade, men ogsaa Nationens. Selv at kunne producere det nødvendige Materiale til det gængse Forbrug maa være Idealet. Netop dette er vi i Stand til her i Landet paa alle Aars-tider, thi naar undtages Citroner, Appelsiner og Sydfrugter behøver vi efterhaanden intet at indføre til vor Kost, især naar vi dygtiggør os i Nødde- og Frugtavl og genoptager Frugttørringen. Dansk Arbejde, dansk Arbejdskraft, dansk Jordindustri, dansk Eksport, dansk Fantasi og Intelligens til at gennemføre det! Den baade nedarvede og selverhvervede alm. Sygeligheds-Tilstand er en kostbar Affære, baade for den enkelte: — Læge, Medicin, Sygekasser, Medikamenter — og for Kommunerne og Staten: Hospitaler, Laboratorier, Invaliderenter og Sundheds-Departementer — —. Det bliver Besparelser, som kan spare Skatteobjekterne Masser af Millioner aarlig. Sikkert vil det vise sig, at ogsaa Sindssygehospitaler, Aandssvageanstalter, Tugthuse, Forbedringshuse, Epileptiker- og Drankerhjem vil blive overflødige --- DET ÆSTETISKE HENSYN Er der ikke noget beskæmmende i, at Gennemsnits- Mennesket i vor civiliserede Tid, hvor al Oplysning om dets egen personlige Opbygning og den kemiske Formel derfor — ligger lige for Næsen af enhver, ikke endnu har megen Sans for at holde sig nogenlunde „i Form". Ungdommens skønne Slankhed afløses hurtig af det modsatte. Hvorfor? Det er Ernæringen, der ikke nærer, men ødelægger og underernærer de Kirtler, som er skabt til at levere de Vædsker og Hormoner, som sætler den menneskelige Mekanisme med dens mange sindrige og fine Hjul og Funktioner i Gang. Et udtørret eller vædskefyldt, et forkalket eller et overfedt Menneske bliver oftest Resultatet af de gamle Ernæringsvaner. Det vil blive en Lykke for enhver, der siger dem Farvel, — de vil opnaa en vidunderlig Følelse af at være bedre i Pagt med Livet, selve Naturudviklingen i dettes Lovmæssighed, naar de begynder at leve bio-kemisk korrekt, altsaa af „Raakost".

	Forord 5 Raakostens Betydning af Fru Astrid Lassen 7 Raakost til smaa Børn af Fru Ingrid Hartmann 14 Kaal Hvidkaalssalater 19 1 Peberrodssalat 20 2 Kørvelsalat 20 3 Mayonnaisesalat 20 4 Flødesalat 20 5 Lyserød Korendesalat 20 6 Kaal i Sellerisauce 20 7 Lysegrøn Salat 21 8 Abrikossalat 21 9 Kommensalat 21 10 Blandet Salat 21 11 Hvidkaalssalat 21 12 Hvidkaalsrand el Budding 21 Rødkaal 21 13 Daglig Salat 22 I Blaa Salat 22 II Fløde Salat 22 III Trefarvet Anretning 22 14 Violsalat 22 Blomkaal 23 15 I Fløde-Peberrodssalat 23 II Lyserød Salat 23 16 Mayonnaisesalat 23 17 Lysegrøn Salat 23 18 Mandel Salat 23 19 Blomkaals „Fisk" 24 20 Krydret Salat 24 Nr Side Grønkaal 24 21 I Almindelig Salat 24 II Flødeskumssalat 24 22 Fyldte Tomater 25 Rosenkaal 25 23 I Rosinsalat 25 II Grøn Flødesalat 25 24 Savoykaal og Spidskaal 25 Rodurter Gulerødder 26 25 Grønærfesalat 26 26 Daglig Gulerodssalai 20 27 Abrikosgulerodssalat 26 28 Fransk Salat 27 29 Smaa Gulerodsdesserter 27 30 Gulerodsrand 27 31 Gulerodsskiver til Dekoration 27 Selleri 27 32 I Selleri i Mayonnaise 28 II Daglig Salat 28 33 Dadelsalat 28 34 Flødepeberrodssalat 28 35 „Spejlæg" 28 Jordskokker 28 36 I Jordskoksalat 29 II Purreløgssalat 29 Kartofler 29 37 Kartoffel-Grønkaal 29 38 Blegselleri 29 Rødbeder 29 39 Fintreven Salat 30 40 Daglig Salat 30 41 Rødbedesaft 31 42 „Snehvidesalat" 31 43 „Den lyserøde" 31 44 Dannebrogsskaller 31 Majroer 32 45 I Purreløg 32 II Purresalat 32 III Flerfarvet Salat 32 Pastinak 32 Persillerødder 32 Kaalrabi 33 Agurker 46 I Agurkesalat 33 II Revne Agurker 34 47 Blomkaals-Agurkesalat 34 48 Hovedsalat med Agurker 34 49 Agurkeskaale 34 50 I Agurkesandwiches 34 II Dekoration 34 Drueagurker 34 Ræddiker og Radiser 35 Græskar 51 Flødeskumssalat 35 II Kompot 35 52 Honningsandwiches 35 53 Græskar som „Fyld" 36 Asparges 54 Fin Mayonnaisesalat 36 55 Persille Salat 36 56 „Hummer" Salat 36 Bønner Voksbønner 37 Snittebønner 37 Ærter Ærter og Sukkerærter 37 57 Ærtemos 37 58 Ærtesalat 37 59 Mayonnaisesalat 38 Sukkerærter 38 Løg Purre 38 Salat Hovedsalat 38 60 Almindelig Salat' 39 61 Blandet Salat 39 62 Flødesalat 39 Andre Salater 39 Spinat og Syre 39 63 Finthakket Salat 39 64 Flødesalat 40 65 Skaaren Salat 40 Tomater 66 Løgsalat 40 67 Udhulede Tomater 40 68 Tomater i Dressing 41 69 Flaaede Tomater 41 70 Tomatskiver m Mayonnaise 41 71 Tomatbanansalat 41 72 Skovbund 41 Japanske Tomater 42 Kastanier 73 Kastanierand eller Budding 42 74 Flødepeberrodssauce 42 75 Selleri-„Karbonade" 42 Champignons 76 Mayonnaisesalat 43 77 Flødeskumssalat 43 78 Champignonsauce 43 Kryddersmør 43 Ostesmør 44 Krydderurter 44 Sauce 79 Citrolat 44 80 Citroneret Fløde 44 81 Tomatpurée 44 82 Mayonnaise 45 83 „Frugtvand" 45 84 Frugtbrød 45 Frugt Tørrede Frugter 46 Figner, Dadler og Bananer 46 Æbler 46 Pærer 46 Svedsker 46 Kathrineblommer 47 Sølvblommer 47 Abrikoser 47 Kompotferskner 47 Rosiner og Korender 47 Desserter af tørrede Frugter 47 85 Kompot 48 86 Frugter med Flødeskum 48 87 Fyldte Frugter 48 88 Portionsdesserter 48 Frugicréme 48 89 Lagdessert 49 90 „Trifli" 49 91 Hakket Dessert 49 Friske Frugter 49 Bananer 49 92 Bananmos 50 93 Bananbælge 50 94 Banan Spinatret 50 Citronen 50 Andre Frugter 51 Frugtsalater 51 95 Blandet Salat 51 96 Melonsalat 51 97 Ananassalat 52 98 Abrikos-Ferskensalat 52 99 Efteraarssalat 52 100 Frugtmos 52 Maaltiderne Morgen-Maaltidet 53 Frokosten 54 Daglige Frokoster til 3—4 Personer 56 Fine Frokostretter 56 Frokost til 1 Person 57 Middagen 58 Daglige Middage 58 Fire Søndagsmiddage 59 Fire Selskabsmiddage 60