| Med denne lille Bog er det Hensigten at lette Hjemmene i saadanne Tilfælde, hvor
en eller flere af Familiens Medlemmer skal leve paa »forsigtig« Kost. Først og
fremmest gælder dette jo for en Mængde Reconvalescenter efter forskellige
Sygdomme. Disse Reconvalescenter maa ofte som Overgang til den almindelige
Kost i nogen Tid leve paa en »Skaanediæt«. Dernæst gælder det de mange
Mennesker - ikke mindst ældre - som jo paa Grund af Sygdom i
Fordøjelseskanalen maaske i Aarevis maa have Kosten sammensat paa en særlig
Maade, hvad enten det nu sker efter Lægeordination, eller fordi Vedkommende af
sig selv føler Trang til at leve paa en lettere Kost.
Maaske kan Bogen ogsaa være en Hjælp for Lægen, idet han under Henvisning til
den kan undgaa alt for detaillerede Diætforskrifter. | |