Danske trykte Kogebøger 1900

	Denne Kogebog er særlig anlagt med de nuværende dyre Tider for Øje, men kan derfor tillige tjene som Rettesnor for enhver økonomisk Husmoder. Først og fremmest gælder det om at udnytte de Midler, der tjener til vor Ernæring, og for at udnytte dem paa bedste Maade, er det nødvendigt at kende deres Værdi og Betydning for Ernæringen. Hvor forskelligartede vore Næringsmidler end er, be-staar de hovedsagelig af 3 Grundstoffer: Æggehvidestoffer, Fedt og Kulhydrater. Æggehvidestofferne indeholdes i særlig Grad i Kød, men forekommer ogsaa i stor Mængde i mange andre Næringsmidler, t. Eks. i Mælk, Æg og Bælgfrugter, i ringere Grad i Brød og Kartofler. Fedt findes næsten ublandet i Smør, Margarine, Svinefedt, Spæk, Olie. Men ogsaa i større eller ringere Grad i mange andre Næringsmidler, t. Eks. i Mælk og Æg. Kulhydraterne forekommer i to Hovedformer: som Stivelse og Sukker. Stivelse findes i langt overvejende Grad t. Eks. i Brød og Kartofler. Sukker indeholdes i stor Mængde i Sukkerroer, hvoraf det kan uddrages som rent Sukker, endvidere i Druer og tørrede Figen, i mindre Grad i alle Frugtsorter, og som Mælkesukker i Mælk. Alle tre Grundstoffer findes i Næringsmidlerne baade fra Dyre- og Planteverdenen, dog med den Forskel, at Æggehvidestofferne hovedsagelig findes i Næringsmidlerne fra Dyreriget (animalske), særlig i Kød og Mælk, i langt ringere Grad i Næringsmidlerne fra Planteriget (vegetabilske), kun Bælgfrugter indeholder megen Æggehvide; Brødet indeholder langt mindre, og Kartofler mindst. Fedtstofferne indeholdes i størst Mængde i animalske Næringsmidler: Spæk, Fedt, Smør. De vegetabilske indeholder i Almindelighed kun lidt Fedt, naar undtages Oliefrugterne, hvorfra Spiseolierne og de til Plantemargarine anvendte Plantefedtstoffer stammer. Derimod findes Kulhydraterne hovedsagelig i de vegetabilske Næringsmidler, i Brød, Kartofler, Sukker, kun Mælk indeholder en større Mængde heraf. Alle disse Stoffer tjener hvert paa sin Vis til Legemets Ernæring og til Vedligeholdelse af dets Arbejdsevne. Vort Legeme trænger særlig til Æggehvidestoffer, men Tilførslen af disse behøver ikke at være saa stor, som den nu ofte er, særlig i Form al Kød. De kan tildels erstattes af saadanne Næringsmidler, som hovedsagelig er vigtige ved deres Indhold af Kulhydrater: Brød og Kartofler. For udelukkende at dække vort Forbrug al Æggehvidestoffer ved disse Næringsmidler, vilde der imidlertid kræves altfor store Mængder. Vi maa derfor dække en Del af dette Forbrug ved Næringsmidler med stort Indhold af Æggehvidestoffer, og af disse kommer tre Grupper i Betragtning: Kød og Fisk, Mælk og Produkter af Mælk, af Planteriget i det væsentlige kun bælgfrugter. ile almindelig brugte Kødsorter: Okse-, Kalve-, Lamme- og Svinekød er for Tiden ikke billige, Hestekød, som iøvrigt bør anvendes mere, ikke heller, forsaavidt det overhovedet kan faas. Hvor Forholdene tillader det, vilde der med Fordel kunde drives Kaninavl, og Opmærksomheden henledes paa Gedekid, som har et meget velsmagende Kød (omtrent som Lammekød) og spises meget i Syd-Europa. Særlig maa anbefales en mere rigelig Anvendelse af Dyreblod (som Blodbudding). Til Kød maa ogsaa henregnes Fisk, som endnu i Forhold til andet Kød er ret billige. Men den billigste af alle Ægge-hvidekilder er de saltede Fisk, Spegesild og Klipfisk, som begge kan tilberedes paa mange forskellige Maader. Det vigtigste Erstatningsmiddel for Kød er Mælk og Ost. Sødmælksost er saa at sige koncentreret Mælk og indeholder næsten alle dens værdifulde Bestanddele, er mere nærende end mellemfedt Kød velsmagende og let fordøjeligt. Mælk koster efter sin Næringsværdi kun omtrent det halve af Kød, og Ost stiller sig paa Grund af sin Holdbarhed forholdsvis endnu billigere end Mælk. Særlig maa anbefales den saakaldte Rygeost, som kun trænger til at krydres lidt med Salt og Peber og, om man vil, hakket Purløg, og frisk Ostemasse, som tillige kan anvendes til Kager og varme Melspiser, t. Eks. Pandekager, belagte med Ostemasse, rørt med Sukker, lidt Vanille eller Kanel. Som Erstatning for Kød maa særlig fremhæves Bælg-frugterne: Ærter, Bønner og Linser. Deres Indhold af Æggehvidestoffer svarer til Kødets, skønt de ganske vist ikke er saa let fordøjelige som Kød og Mælk. Men dette kan for en stor Del afhjælpes ved at koge dem til Mos, saaledes som det er Tilfældet med Ærter. Nødder, Kastanjer og Svampe har et betydeligt Indhold af Æggehvidestoffer. Svampe fordøjes dog kun meget ufuldstændigt, og Kendskabet til de spiselige og de ikke spiselige, særlig de giftige, er meget ringe, hvorved et værdifuldt Næringsmiddel lades omtrent ubenyttet. Nødder og Ka-Btanjer har paa Grund af deres ringe Mængde dog mere Betydning som velsmagende Næringsmidler. En stærk Anvendelse af Grød, Vælling og Melspiser, tilberedte med Mælk, kan bidrage meget til at erstatte Kød og Fedt. Hvad Kartofler angaar, bør man ikke skrælle dem før Kogningen, da meget af det spiselig« derved øaar tilspilde, men koge dem med Skrællen paa, som Pille- kartofler. Af Kartofler kan tilberedes en Mængde velsmagende Retter, enten egentlige Kartoffelretter eller i Forbindelse med Grøntsager. Grøntsager indtager en særlig Plads blandt de vegetabilske Næringsmidler. Ved Brød, Gryn, Mel og Kar-totler ligger den væsentligste Betydning i Stivelseind- holdet. Grøntsager indeholder ogsaa Stivelse, og mange tillige Æggehvide, men deres Betydning for Ernæringen ligger andetsteds. De har Værdi paa Grund af de Salte, særlig Kalk og Jern, som de indeholder i langt større Grad end andre Næringsmidler. Deres største Værdi ligger dog deri, at de er afgjorte Nydelses- og Pirringsmidler; paa Grund af deres Velsmag muliggør de en afvekslende og appetitvækkende Kost. Værdien af Grøntsager afhænger af deres Tilberedning, Især fordrer de forskellige Kaalsorter visse smaa Kunstgreb. Hyppigt dækkes mangelfuld Tilberedning ved rigelig Anvendelse af Fedt, en Tilsætning, som vel ikke helt kan undværes, men dog væsentlig indskrænkes. Det kan anbefales at koge Grøntsager sammen med Rester af Kød og især Flæsk. Den anden Art Kulhydrater findes i de sukkerholdige Næringsmidler særlig i Frugter og i det af Sukkerroer udvundne Sukker. Alle friske Frugter indeholder en Del Sukker og meget Vand. Da Sukker ikke blot er et Nydelsesmiddel, men et meget værdifuldt Næringsmiddel, bør vi ved en passende Sammensætning af Frugter og Sukker tilføre vore Legeme Sukkerets Næringsværdi under en tiltalende Form. I et af Bogens Afsnit vil findes Opskrifter paa en Del Frugtmarmelader, der afgiver en velsmagende og nærende Spise. Brød med »Aalborg Vegetana Margarine« og derover Frugtmarmelade anbefales I Stedet for andet Paalæg. som baade velsmagende og nærende. Særlig Børn vil være glade ved denne Sammensætning. I en Dyrtid som den nuværende, bør meget ændres i vor Ernæring, Planteføde maa indtage et bredere Rum. Kødretter maa træde mere i Baggrunden, og til Gengæld maa der gives flere Melspiser. Men det drejer sig ikke blot om en Forandring i Hovedmaaltiderne Ved Mellem-' maaltiderne bør man bruge mindre Paalæg af Kød og mere af Ost og Marmelader. Paa Brød bør man altid smøre Margarine, der er et baade godt, sundt og billigt Næringsmiddel, og den Fordom, enkelte endnu nærer mod Margarine, bør falde bort. Særlig maa anbefales Plantemargarine, og af de mange forskellige Mærker "Aalborg Vegetana Margarine-», der altid har hævdet sin Plads paa Grund af sin omhyggelige Fremstilling og deraf følgende fortrinlige Smag og Aroma. Fløde tit The og Kaffe kan erstattes af kogt Sødmælk. Som den bedste og sundeste Kaffetilsætning anbefales ren, brændt Malt. Husmoderen bør sørge for, at Forandringen i den daglige Kost ikke fremkalder Mishag. Derfor maa de gamle Retter ikke forsvinde fra Bordet; der skal kun komme nye til. Ny indførte søde Retter skal skifte med de gamle salte og sure, nye vegetariske med de vante Kødretter. Til Middag bør der ikke gives Kødretter daglig — i den kolde Aarstid oftere end i den varme — men hyppigere Fisk, og især Klipfisk i forskellig Tilberedning, flere Kartoffelretter og Melspiser, Blodbudding (med Tomatsuppe eller lignende Supper som Forret), Buddinger af Fisk eller Kød i Forbindelse med Grøntsager, forskellig Grød, Ærter, Kaal og Bønner. Til Aften kan med Fordel serveres kold stegt Flæsk, Spegesild med Kartofler (og kold Aalborg Vegetana Margarine) eller billige Kødretter, tilberedte af Levningerne fra Middagen; dette vil altid være billigere end Anvendelse af købt Kødpaalæg, som altid er for dyrt. Men fremfor alt: spis til Aften rigeligt med Brød og Margarine, og benyt navnlig Ost og Marmelade som Paalæg. Men i dyre Tider gælder det for Husmoderen særlig om at gøre de rette Indkøb,' ikke at lade sig friste af det »billige«, som ofte er det dyreste, men omhyggelig paase, at Pris og Kvalitet staar i passende Forhold til hinanden, og især sørge for en fordelagtig Anvendelse af det Indkøbte, saa at intet gaar tilspilde Som et Middel til at spare paa Brændsel (Gasforbrug) maa anbefales en almindelig Anvendelse af Høkogning, som tillige har den Fordel, at kogt Mad bliver mere velsmagende. Høkassen er dog saa velkendt, at en nærmere Beskrivelse af dens Indretning og Anvendelse er overflødig; skulde en enkelt af Læserne ikke kende dette nyttige Køkkenudstyr, vil en Nabo sikkert gerne yde den fornødne Vejledning. vegetana margarine.

	Titel

	Forfatter

	Indledning

	Stikord

	Indhold

	Opskrift

	Årstal
	-

	Titel:	"Alfa" Margarinefabriks Kogebog
	Forfatter:	Anonym;
	Pseudonym:
	Årstal:	1915
	Udgivelsessted:	Århus
	Forlag:
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	46
	Oversætter:
	Stikord:	reklame; vegetarisk; dyrtid;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	Århus
	Pris i kr:

	KERNEMÆLKSBUDDING. Rest af Kernemælksgrød kan røres med Æg, Aalborg Vegetana Margarine og lidt stødt Kane! og bages i smurt Lerfad i Ovn. Anrettes med sød Sauce.