Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Mælk er Sundhed. Ca. 200 Mælkeretter
	Forfatter:	Atlung, Mary;
	Pseudonym:
	Årstal:	1941
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Grafisk Forlag
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	96
	Oversætter:
	Stikord:	mælk; læge; reklame;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	1,25

	MÆLK ER SUNDHED. Mælk er det naturlige Næringsmiddel fra Vugge til Grav, fordi Mælken, med Undtagelse af enkelte Mineralsalte, indeholder alle de Substanser, der kræves til Menneskets Ernæring lige fra Vugge til Grav, deriblandt alle de nødvendige Vitaminer, Dr. Einar Nyrop. Den moderne Ernæringsvidenskab har Gang paa Gang fastslaaet Betydningen af rigelig Anvendelse af Mejeriprodukter i den daglige Ernæring og i Særdeleshed Anvendelsen af det bedste og naturligste Produkt, nemlig Mælken. Det er givet, at fra den tidligste Barnealder er det af katastrofal Betydning, om der mangler Mælk i det lille Barns Ernæring. Skal den naturlige Ernæring Modermælken for det spæde Barns Vedkommende erstattes, maa det blive ved den friske, sunde Komælk i den Blanding, som Barnets Konstitution kan taale det, thi intet andet Næringsmiddel kan erstatte Modermælken. Men selv om man er ganske klar over, at for det spæde Barn er det den eneste rigtige Form for kunstig Ernæring, er det ikke helt gaaet op for vor Befolkning, hvilken Betydning Mælken har for hele Ernæringen i alle Aldersklasser og under næsten alle Forhold. Det sunde Barn skal have Mælk for igennem det fortrinlige Næringsmiddel at faa Opbygningsmateriale. Det syge Barn skal i mange Tilfælde have Mælk, fordi denne indeholder den lettest fordøjelige Næring, og denne kan gives i utallige Variationer, saa alle de Stoffer, som Organismen skal have, faar den paa denne Maade i den lettest fordøjelige Form. Den Unge, der vokser op, og af sin Ernæring forbruger til Energi, til Opbygning daglig mere og mere under de stærke Opvækstaar, trænger i allerhøjeste Grad til Mælk, fordi den indeholder Byggematerialer til Erstatning for det forbrugte. Manden og Kvinden, hvadenten de har Arbejde fysisk eller aandelig, trænger og- saa til Mælken paa Grund af dens rige Indhold af Vitaminer, Kalk, Fosfor, Mineralsalte o. l. Og den Ældre, den der er ude over den første Ungdom og skal have let Kost, der hurtig fordøjes og ikke stiller for store Krav til Fordøjelsen, vil ogsaa blive tilfredsstillet gennem et rigeligt Forbrug af Mælk eller Fløde — Flødeblandinger. Nu er der naturligvis ingen Tvivl om, at mange, mange Mennesker straks vil indvende, at dette har ingen Interesse for dem, fordi de ved, af Erfaring, at de absolut ikke kan taale Mælk eller Fløde under nogensomhelst Form. Ogsaa her maa Folk revolutionere deres Opfattelse, thi det viser sig i utallige Tilfælde, at ved en fornuftig Fremgangsmaade og blandt andet ved individuelt at tilpasse sit Forbrug af Mælkeprodukter kommer man efterhaanden saavidt, at man kan taale og have Nytte af dette fortrinlige Næringsmiddel. Ligeledes vil man møde den Indvending, saavel fra Børn som fra Voksne, at de ikke kan lide Mælk. Det er muligt, at de ikke kan lide Mælk eller Mælkeretter i den Form, som de tidligere har faaet dem serveret; men det er sikkert utænkeligt, at de ikke i en af disse mange Retter, hvor Mælken er Hovedemnet, skulde kunne finde nogle Retter, der vil tiltale Deres Smag. Den kendte Læge Dr. med. Marie Krogh siger i sin Bog om „Børns Ernæring": Gennem hele Barnealderen bør Sødmælk og Mælkeretter udgøre en stor Del, 1/2— 1 Liter af Kosten, paa Grund af Mælkens alsidige Sammensætning er den et Næringsmiddel, der sikrer Barnet de bedste Vækstmuligheder. En anden kendt Læge, Dr. Ellen Thykier, siger i sin Bog, „Raad for den vordende Moder": Maden — altsaa til den gravide Kvinde — bør være frisk, let fordøjelig, kalkrig og vitaminrig; man skal have rigeligt af Sødmælk, frisk Frugt og friske Grønsager. Mælken indeholder: Æggehvidestof, Fedtstof, Kulhydrat, Vand, Salte, Vitaminer. Den moderne Ernæringsvidenskab har jo forlængst fastslaaet Betydningen af rigelige Vitaminer i Føden. I Mælk faar vi alle de livsvigtige Vitaminer saaledes: A. Vitaminet, der i Særdeleshed har Betydning for Væksten. Unddrages Organismen A. Vitamin, vil der indtræde Forstyrrelser i Individets Vækst og Udvikling, og de sidste Undersøgelser har gennem Dr. Helga Frandsens Undersøgelser ogsaa konstateret A. Vitaminets Betydning ved Synsundersøgelser. B. Vitaminet spiller en meget stor Rolle under Svangerskab og Diegivning, det har meget stor Betydning, at Barnet faar sit Vitaminbehov dækket. Savnes B Vitaminet i Kosten, afstedkommer det Appetitløshed, For-døjelsesbesværligheder, Blodmangelsygdomme o. l. Ligeledes har B Vitaminet sin store Betydning for Væksten. C. Vitaminet har ligeledes sin store Mission i Ernæringen. Mangler dette og Individet er paa stærk eensi-dig Kost uden Grønsager eller Mælk, fremkommer Symptomer paa Skørbug, i lettere Tilfælde Træthed, Hovedpine, Ulyst til Arbejdet, almindelig Sløjhed o.s.v. „Foraarstræthed", „Voksværk" o. l. kan ligeledes skyldes Mangel paa C. Vitamin. Ogsaa af Hensyn til Tændernes Holdbarhed og Styrke er det af meget stor Betydning, at Organismen tilføres rigeligt med C. Vitaminer. D. Vitaminet er af Betydning for Organismens Kalkomsætning, og har derved Betydning for Knoglernes og Tændernes Forkalkning. Tilførslen af D. Vitaminet spiller en særlig Rolle for Helbredelse af Rakitis (Engelsk Syge) særlige Former af Børnekrampe o. l. Man vil heraf se, at Mælken indeholder de livsvigtige Stoffer, som Individet paa alle Alderstrin har Brug for, og som ikke mindst i Barnealderen, under Opvækstaarene og under Kvindens Svangerskab og Diegivning er af allerstørste Betydning. Af de forskellige Mineralstoffer, som Mælken indeholder, maa særlig bemærkes Fosfor, Svovl og Klor samt Natrium, Kalium, Kalcium og Magnium, altsammen Stoffer, som har Betydning for Organismens Evne til Opbygning og Vedligeholdelse. De følgende Afsnit vil omhandle: Varme Mælkeretter — Vællinger — Mælkesupper Andre Mælkeretter — Kolde Mælkeretter — Kærne-mælksretter — Børnekost — Diætretter — Desserter.