Detaljer |
Indledning |
Indhold |
Opskrift |
Titel: | Æbleretter | ||
Forfatter: | Anonym; | ||
Pseudonym: | |||
Årstal: | 1941 | ||
Udgivelsessted: | København | ||
Forlag: | Jepsersen og Pios Forlag | ||
Varianttitel: | |||
Genudgivelsesår: | |||
Sider: | 48 | ||
Oversætter: | |||
Stikord: | æbler; | ||
Samlet oplag: | 1 | ||
Trykkested: | København | ||
Pris i kr: | 1 | ||
Æblet er sammensat af følgende Bestanddele; vegetabilske Fibre, Æggehvidestof,
Sukker, Gummi, Æblesyre, Galdesyre, Fosforsyre, Kalk og meget Vand. Æblesyren bidrager til at fjerne en Del Stoffer fra det menneskelige Legeme, der gør Hjernen tung og sløv. Godt moden Frugt nydt uden Sukker paastaas at nedsætte Mængden af Mave-syre og er desuden et af de nyttigste, sundeste og lettest fordøjelige Fødemidler, der findes. Æbler anses for mere nærende end Kartofler. Nogle gaar endog saa vidt, at de anser Æbler for mere nærende for Hjernen end nogen anden Frugt eller Plante, i hvert Fald har de en særdeles gavnlig Indflydelse paa hele den menneskelige Organisme, naar de spises raa eller kogt paa den enkleste Maade. Syren i Æblet er fortrinlig egnet som Mundrensnings middel, hvad de praktiske Amerikanere for længst har indset. De begynder i Reglen Morgenmaaltidet, som for øvrigt hvert Maaltid, dannelser og beskytter endvidere mod Fordøj el- sesbesværligheder og Halssygdomme. Den store engelske Læge, Doktor Sydenham, havde intet andet Lægemiddel til sine Feberpatienter med Halsonder, Rosen og Kopper end kogte Æbler. Æbler er overordentlig sunde, særlig for Personer med stillesiddende Arbejde. Deres sødsure Saft stiller Tørsten, renser Blodet og af- giver Varme som Følge af Sukker- og Stivelsesindholdet. Ved Tilbøjelighed til Forstoppelse, urent Blod og Gigt kan Æbler betragtes som et virksomt Helbredelsesmiddel. Har man daarlig Mave, bør man skrælle Æblet og kun suge Saften, da endogsaa stærke Maver kan have svært ved at fordøje Cellevævet. Æblet er blodrensende og et udmærket Middel mod Dysenteri. Det ejer den mærkværdige Egenskab at kunne gøre en beruset nøgtern. En Diæt, bestaaende af stegte Æbler tre Gange daglig, har gjort Underværker i mange Tilfælde af langt fremskreden Alkoholisme og har ikke sjældent bibragt Patienten en udtalt Afsky for spiritusholdige Drikke. Æblet er rigt paa Syre, som det afgiver til Blodet, hvorfor Astmapatienter føler en vis Lettelse efter Nydelsen af Æbler, da Lungevirksomheden derigennem understøttes. Men først og fremmest afgiver Æblet nærende Stoffer til Milten og derigennem ogsaa til Hjernen. Dette er Aarsagen til, at en Diæt, bestaaende af Æbler (og groft Rugbrød) har en saa fortræffelig Virkning paa forskellige Nervesygdomme. Det er ogsaa af samme Grund, at Æbler anses for et beroligende og søvndyssende Middel. Hvis der efter Nydelsen danner sig Luft i Tarmen, er Aarsagen ikke saa meget at søge i Gæringen af Frugten som i Udrensningen af Fordøjelseskanalen. Æblevin er bakteriedræbende; den franske Kemiker Bodin har undersøgt, hvorvidt Tyfusbaciller fra daarligt Drikkevand beholder Smitteevnen i Æblevin. Han slap et stort Antal Tyfusbaciller løs i Vinen og fandt, at de alle døde i Løbet af 12—18 Timer. Som Skønhedsmiddel er Æbler meget eftertragtede. De giver smuk Teint og klare Øjne, simpelt hen fordi de er saa nyttige for Fordøjelsen. Afvaskning med Æblesaft har en heldig Indvirkning paa Huden. Revet Æble virker kølende og lægende paa Saar og Hudinflammationer. Portionerne er beregnet til 4 á 6 Personer. Hvor Mængden ikke er opgivet nøjagtig, tages saa meget, man vil beregne til dette Antal. | ||
Bagte Æbler I 9
» » II 9 Æblebakkelser I 10 » II 10 Æbleboller 10 Æblechampagne 11 Æbledrik 11 Frosne Æbler I 11 » » II 12 Fyldte Æbler 12 Æblefars 12 Opbevaring af Æbler 13 Æblegelé I 13 » II 13 Æblegelé af umodne Æbler 14 Æblegelé med Ananas 15 Glaserede Æbler 15 Grillerede Æbler 15 Æblegrød paa en ny Maade 16 Æbleis 16 Æblekage I 16 » II 17 III 17 Æblekage med Rugbrød 17 Æblekage med Creme 17 Æblekage med Mandelsauce 18 Tysk Æblekage 18 Fransk Æblekage 19 Æblekager 19 Æbleklejner20 Kogning af Æbler 20 Æblekompot I 20 » II 20 » III 21 Æblekranse 21 Æblecréme I 21 » II 22 Æblern armelade I22 » II 22 Æblemarengs I 24 » II 24 Æblemarengs med Ris 24 Æblemos I 25 » II 25 » III 25 Æblemos i Form 25 Æblemos til Salat 26 Æbleomelet I 26 » rr 26 Æblepie I 27 » II 27 Ekstra fin Æblepie 28 Æblepostejer 28 Æblepandekage 28Æblepickles 29 Æble- og Risgrynsgrød 29 Æbleskiver paa en ny Maade29 Æbleskiver 30 Sraaa Æblekager i Form 30 Klatkager med Æbler 31 Æblekartofler 31 Æblebudding I 31 » II 32 * III 32 » IV 33 » V 33 » VI 33 » VII 34 » VIII 34 Engelsk Æblebudding 34 Æblerisbudding35 Æblepyramide 35 Æbleris I 36 » II 36 Æblerisoller 36 Æbleroulade 36 Portugisisk Æbleret 37 Æbleret til Te 37 Æbleret 37 Æblesalat 38 Skrælning af Æbler 38 Skiver af Æbler med Korender 38 Æblesmør I 39 » II 39 Æblesuppe I 39 » II40 Æblesoufflée 40 Stegte Æbler I 41 » » II 41 Syltede Æbler 41 Æblesauce 42 Æblete 42 Æblesne 43 Æblesne paa en anden Maade 43 Æbletærte 43 Æblevand 43 Æblevin (Almindelig- Fremgangsmaade) 44 Æblevin I-45 » II 45 » III 46 Æbleæggecréme 46 | ||
Æblet er sammensat af følgende Bestanddele; vegetabilske Fibre,
Æggehvidestof, Sukker, Gummi, Æblesyre, Galdesyre, Fosforsyre, Kalk og meget Vand. Æblesyren bidrager til at fjerne en Del Stoffer fra det menneskelige Legeme, der gør Hjernen tung og sløv. Godt moden Frugt nydt uden Sukker paastaas at nedsætte Mængden af Mave-syre og er desuden et af de nyttigste, sundeste og lettest fordøjelige Fødemidler, der findes. Æbler anses for mere nærende end Kartofler. Nogle gaar endog saa vidt, at de anser Æbler for mere nærende for Hjernen end nogen anden Frugt eller Plante, i hvert Fald har de en særdeles gavnlig Indflydelse paa hele den menneskelige Organisme, naar de spises raa eller kogt paa den enkleste Maade. Syren i Æblet er fortrinlig egnet som Mundrensnings middel, hvad de praktiske Amerikanere for længst har indset. De begynder i Reglen Morgenmaaltidet, som for øvrigt hvert Maaltid, dannelser og beskytter endvidere mod Fordøj el- sesbesværligheder og Halssygdomme. Den store engelske Læge, Doktor Sydenham, havde intet andet Lægemiddel til sine Feberpatienter med Halsonder, Rosen og Kopper end kogte Æbler. Æbler er overordentlig sunde, særlig for Personer med stillesiddende Arbejde. Deres sødsure Saft stiller Tørsten, renser Blodet og af- giver Varme som Følge af Sukker- og Stivelsesindholdet. Ved Tilbøjelighed til Forstoppelse, urent Blod og Gigt kan Æbler betragtes som et virksomt Helbredelsesmiddel. Har man daarlig Mave, bør man skrælle Æblet og kun suge Saften, da endogsaa stærke Maver kan have svært ved at fordøje Cellevævet. Æblet er blodrensende og et udmærket Middel mod Dysenteri. Det ejer den mærkværdige Egenskab at kunne gøre en beruset nøgtern. En Diæt, bestaaende af stegte Æbler tre Gange daglig, har gjort Underværker i mange Tilfælde af langt fremskreden Alkoholisme og har ikke sjældent bibragt Patienten en udtalt Afsky for spiritusholdige Drikke. Æblet er rigt paa Syre, som det afgiver til Blodet, hvorfor Astmapatienter føler en vis Lettelse efter Nydelsen af Æbler, da Lungevirksomheden derigennem understøttes. Men først og fremmest afgiver Æblet nærende Stoffer til Milten og derigennem ogsaa til Hjernen. Dette er Aarsagen til, at en Diæt, bestaaende af Æbler (og groft Rugbrød) har en saa fortræffelig Virkning paa forskellige Nervesygdomme. Det er ogsaa af samme Grund, at Æbler anses for et beroligende og søvndyssende Middel. Hvis der efter Nydelsen danner sig Luft i Tarmen, er Aarsagen ikke saa meget at søge i Gæringen af Frugten som i Udrensningen af Fordøjelseskanalen. Æblevin er bakteriedræbende; den franske Kemiker Bodin har undersøgt, hvorvidt Tyfusbaciller fra daarligt Drikkevand beholder Smitteevnen i Æblevin. Han slap et stort Antal Tyfusbaciller løs i Vinen og fandt, at de alle døde i Løbet af 12—18 Timer. Som Skønhedsmiddel er Æbler meget eftertragtede. De giver smuk Teint og klare Øjne, simpelt hen fordi de er saa nyttige for Fordøjelsen. Afvaskning med Æblesaft har en heldig Indvirkning paa Huden. Revet Æble virker kølende og lægende paa Saar og Hudinflammationer. Portionerne er beregnet til 4 å 6 Personer. Hvor Mængden ikke er opgivet nøjagtig, tages saa meget, man vil beregne til dette Antal. | ||