Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Danske trykte Kogebøger 1900 - 1970

Detaljer

Vis alle kogebøger

Vis alle forfattere

	Titel:	Lutter Livretter
	Forfatter:	Scheel, Esther;
	Pseudonym:
	Årstal:	1942
	Udgivelsessted:	København
	Forlag:	Herlang & Toksvig
	Varianttitel:
	Genudgivelsesår:
	Sider:	47
	Oversætter:
	Stikord:	prosa; rationering;
	Samlet oplag:	1
	Trykkested:	København
	Pris i kr:	1

	Middagen en fest, her er den bedst Det enkle, lille Vers har jeg set en klog Mand skrive paa Titelbladet i en stor, tom Bog, som han havde beregnet, at hans Kone skulde samle Opskrifter i. Jeg ved ikke, om han selv vidste, hvor klogt han bar sig ad, og jeg skal heller ikke kunne sige, om det var det lille Vers, der satte hans Kone igang — eller om hendes husmoderlige Anlæg og kulinariske Fantasi havde udviklet sig lige saa straalende, selv om hun ikke havde faaet den store, tomme Bog i Fødselsdagsgave en af de første Fødselsdage, hun fejrede som Frue. Men Faktum er, at hun staar for alle sine Venner og Bekendte som et lysende Eksempel paa en fantastisk dygtig Husmoder. Ethvert Maaltid hos hende er en Fest — selv de enkleste Retter blir i hendes Hænder til kulinariske Eventyr. Og der er ikke Skygge af Tvivl om, at hendes Mand den Dag i Dag efter mere end femogtyve Aars Ægteskab langt hellere spiser den dagligste Menu hjemme hos sin Kone — end han deltager i den største Festmiddag noget andet Sted. Kunde vi bare allesammen sætte hans lille Vers som Motto over vores kulinariske Forsøg og Bedrifter, saa har vi lagt en virkelig uforgængelig Grundvold i vores Hjem. Det at sætte den daglige Middag sammen skal ikke være nogen kedelig Pligt, som vi bare skal se at komme over saa nemt som muligt. Det skal være en Oplevelse, vi glæder os til. Vi skal vise os selv og hele vor Husstand, at vi med de Ting, vi nu den Dag har at raade over, nok skal forstaa at lave dem en sund og lækker Middag. Vi udvikler vores skabende Fantasi og Dygtighed Side om Side. Saa snart en ung Husmoder har lært den grundlæggende Teori, som al Madlavning i vore Dage maa være bygget paa — vi maa kende de Værdier, vi skal udnytte i vores Føde, saa vi ikke skader eller ødelægger dem i vores velmente Iver — saa kan hun frit og frejdigt selv udfolde sine Ideer i Gryder og Fander og er ikke længer afhængig af de gamle Kogebøger. Hun finder nye Opskrifter hist og her — og laver selv lidt om paa dem efter egen Smag — hun faar selv Ideer og Inspirationer — Madlavningen blir en Kunst akkurat som Malerkunsten og Litteraturen. Hvert lille Maal-tid kan rumme sin Overraskelse, noget nyt, som den talentfulde Husmoder har hittet paa. Hvert Maaltid blir en Fest — og sætter Kulør paa Livet. Tro endelig ikke, at det er en kedelig Beskæftigelse at lave Mad! Lad os bare allesammen stræbe efter at faa det lille Vers, den kloge Mand skrev til sin Kone, sat op over Døren til vores eget Køkken — som en Tak fra de Gæster, vi indbød til vores Bord I Kender De et gammelt Ord, der siger — faar jeg ikke den, jeg elsker, maa jeg elske den, jeg faar! Den Moral bør vi lægge os efter i vore Køkkener. Vi har i gamle Dage hørt saa meget om, at danske Mænd altid kun vil spise den Mad, som deres Mødre har lært dem til at spise, samtidig med at de lærte dem at gaa. Er det nu ikke at undervurdere de danske Mænd — og er der nogen som helst Grund til det? Hvorfor skulde de dog ikke have Fantasi og Smag nok til at følge med deres Koner, naar de lister nye Sammensætninger ind i Menuen? Hvorfor skulde de dog indtil Bevidstløshed blive ved at kræve tykke, opbagte Saucer, naar det først en skønne Dag er gaaet op for dem, at den dejlige, rene Sky smager saa langt bedre — og at den kan varieres i det uendelige, hvis vi gaar over til de sammen- snurrede Retter, som er ved at vinde Indpas rundt omkring i danske Hjem? Saa behøver vi slet ikke at fortælle dem, at den selvfølgelig er langt sundere —- og at de meget bedre bevarer den slanke Linie og den attraaede Ungdommelighed, hvis de gaar udenom den gammeldags, ganske utidssvarende Opbagningl Jeg tror virkelig, at Danmark er det eneste Land i Verden, hvor vi — altsaa i gamle Dage — spiste Sauce, som man ellers spiser Søbemad. Og det maa vi være enige om at vise hinanden, at det er et forlængst overstaaet Stadium, ikke sandt? Men vi kan lige saa godt samtidig enes om, at naar Manden og Børnene kommer trætte hjem fra deres forskellige Arbejder, saa længes de efter noget godt at spise, og det skal de saa sandelig have. Selv om det ikke er Bedstemors Livretter i deres oprindelige Skikkelse, Livretter skal det være. Og det kan vi faa al god Mad til at blive, hvis vi lægger den sande Kærlighed i at lave den. Saa lad os være enige om det! Al den Mad, vi laver — skal med Rette aspirere til det gode, gamle Navn. Og den kommer til at svare til det, hvis vi laver den med Kærlighed og Fantasi, det kan der ikke være Tvivl om. Livretter skal det være! Lutter Livretter! Esther Scheel